Together in the night

[Deleted]

Denjarna var fuldkommen enig i, at de skulle tage den med ro. Der var både mange ting de begge lige skulle sluge, og så havde hun det også personligt lidt specielt med at være fri ige, og at skulle opføre sig normalt. Hun så roligt ind i hans smukke violette øjne, der var blevet de gamle igen, og ikke den underlige blå farve, som havde været hende ukendt på ham. Hun elskede ham, og hun vidste ikke, hvor han præcist stod i forhold til dem, hvilket gjorde ondt. Det var hårdt ikke at vide, hvad der ville komme til at ske, og det gjorde hende bange, og hun brød sig ikke om at være bange. Hun klemte blidt om hans hånd, med et ønske om at alt ville blive godt igen, og at han ikke måtte gå. Hun nikkede blot med hovedet til hans undskyldning, for hvad skulle hun sige? Det var godt at han undskyldte, ja, men selve problemet blev ikke løst af det. Der ville nok gå noget tid, før hun virkelig ville have slugt det hele. Da han hævede hendes hånd for at kysse den, trak hun svagt på mundvigen, da hans bløde læber gled over hendes delikate hånd. "Det glæder mig," sagde hun mildt og ærligt. "Der er heller ikke noget andet jeg hellere vil, end os." Sande var hendes ord, da Derick altid havde været manden i hendes liv, og altid havde hun været parat til at ofre alt for dem. Hun kunne ikke lade være med at tænke tilbage til dengang de havde været lykkelige sammen. Dengang i det lille træhus, langt væk fra andre, kun dem. Hun kunne heller ikke lade være med at ønske, at der aldrig var kommet nogen og slået ham ihjel og kidnappet hende, for det var jo der det hele var gået galt. Det havde heller ikke været godt, hvis de bare havde slået ham ihjel, og ladt hende tilbage, da hun så ville have troet, at Derick var gået fra hende, og det havde han jo aldrig gjort. Det havde bare været perfekt, hvis hun var kommet tilbage samtidig med ham, men sådan var det desværre ikke gået. Hun var kommet for sent. "Det var det helt bestemt," medgav hun. Hun kunne godt lide at tænke tilbage på deres første møde, for det havde virkelig været gode tider. Aldrig i sit liv havde hun regnet med, at hun ville ende sammen med vampyren, der havde taget plads ved hende i kroen. De var dog endt sammen, og de var blevet sammen rigtig længe. "Det håber jeg det kan. Du skal bare lade være med at blive taget fra mig igen," sagde hun stille med et lille smil på læben, hvor hun gengældte det blide klem. Alt ville falde sammen, hvis han forsvandt igen, og nu havde de lige fundet hinanden og indvilliget i, at de skulle prøve igen, så det måtte ikke ske. Ligesom ham, tog hun også fat i det tynde champagneglas, hvor hun tog en lille tår af det, uden at hun tog blikket væk fra hans ansigt. "Det kan godt være det er en anden kro, men det kan være at du er heldig, og vi sidder og kysser vildt igen," sagde hun med en drillende stemme, hvor hun blinkede let til ham med det ene øje, og stillede glasset fra sig igen.

[Deleted]

Det havde været en svær tid for dem begge, selvom de alligevel var endt med at finde sammen igen, hvilket Derick også var glad for, for nu hvor han endelig stod overfor hende igen, så kunne han ikke andet end at tænke tilbage på deres lykke, hvor han helt havde glemt alle de gode minder som de havde haft, hvilket kun efterlod ham med et kæmpe savn. Han elskede hende, det ville aldrig ændre sig, eftersom de trods alt havde været gift i et par årtusinder og det var ikke noget som han bare uden videre kunne løbe fra. Alligevel havde han formået at komme over hende, selvom han vidste at det var fordi han havde lagt død i et par århundreder, skønt det føles som langt længere tid, hvor hans sjæl var blevet fortæret og han var blevet gjort kold og følelsesløs, hvilket også havde påvirket ham da han var kommet tilbage til livet. Han håbede dog at han kunne få bygget noget godt op med Denjarna igen, for det eneste han egentlig ønskede var at slå sig til ro, stifte familie og nyde livet nu hvor han endnu engang havde fået det. Men først var han nød til at falde på plads sammen med Denjarna, før han ville gøre noget yderligere. Han trak let på smilebåndet som hun klemte om hans hånd, hvor han gengældte det, inden han så mod hende og nikkede sig enig i hendes ord. „Jeg vil gerne bygge noget godt op med dig,” svarede han sandfærdigt. Han ønskede jo at de skulle få det til at fungere, at de skulle klare den, som de altid havde gjort, om de så skulle flytte langt væk igen og skrotte al kontakt, selvom han ikke just havde nogen kontakt med nogen. Han havde ikke set nogen af sine ’venner’, og han havde mistet en han havde troet han skulle stifte familie med, så han havde ikke haft noget tilbage, da han var stødt på Denjarna, derfor ville han heller ikke komme til at mangle noget som helst. Han trak skævt på smilebåndet. „Jeg skal nok se om jeg kan holde mig i live denne gang,” svarede han drillende, hvor han kort lo for sig selv. Han havde været død nogle gange og det var næsten blevet ham en vane, selvom han nu ikke havde nogen intentioner om at gå i døden denne gang. Han havde godt nok gået rundt med dødsønsker, men det havde Denjarna ændret på, nu ønskede han egentlig bare at slå sig ned med hende, som de havde gjort førhen. Han slap en munter latter til hendes følgende ord, hvor kort rystede muntert på hovedet af hende. Han trykkede blidt omkring hendes hånd, hvor han lænede sig en anelse ind over bordet, så han dermed kom tættere på hende. „Mh.. det ville jeg ikke have noget imod,” svarede han drillende. Dengang havde de været unge og begge opført dem som oprørske teenager, selvom han altid havde elsket hende, allerede fra første møde havde han forelsket sig i hendes betagende væsen, da hun havde været spændende, smuk, charmerende og noget ganske særligt. Det var dog tydeligt at de begge havde ændret sig en del siden da, da de også begge var blevet en del ældre.