Safe from harm?

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for Raphaella at falde til ro. At se døden i blik på den måde, havde virkelig skræmt hende! Det var noget som automatisk havde ført til at det var gået op for hende hvor sårbar hun egentlig var, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig om! At han så havde ofret sit liv i luksus for hendes vedkommende, var bestemt heller ikke noget som gjorde det bedre for hende, for det var noget som efterlod hende med en forfærdelig smag i munden, for det var bestemt heller ikke noget som hjalp hende på nogen måde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun lagde sig godt ind mod ham, hvor hun virkelig forsøgte at finde den tryghed og den ro som hun havde manglet de sidste mange dage, men det var nu bar sådan at det var. Procias havde vendt hende ryggen, også selvom alt det som var sket, ikke var noget som hun kunne gøre noget ved af den grund. Hun havde været tvunget til at gøre hvad hun havde gjort, og så skulle hun straffes på den måde? Det var bestemt heller ikke retfærdigt i hendes øjne! Hun rystede stadig, også selvom hun kunne mærke at han forsøgte at gøre hende rolig, men det var vel heller ikke underligt at hun reagerede som hun gjorde? Hun nikkede stille til hans ord. Han ville passe på hende, og det var selvfølgelig også en tanke som hun virkelig var glad for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun lagde hovedet godt ind mod ham, også selvom hun tydeligt kunne mærke hvordan det strammede i ryggen efter pilen, for den havde ramt godt alligevel, også selvom det slet ikke var noget som hun som sådan bed sig mærke i, for hun var virkelig for panisk i denne stund! Hun rystede stille på hovedet og bed sig kraftigt i læben. ”Han slipper mig aldrig..” endte hun med en mere febrilsk stemme, idet hun trykkede sig ind mod ham. Lucas kendte til sandheden og han accepterede hende af den grund, hvilket virkelig var noget som hun var utrolig glad for, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, når det endelig skulle komme til stykket, det var helt sikkert! At han rykkede tættere på vandet, rørte hende slet ikke. Bare hun kunne sidde der ved ham og med ham, så var hun tilfreds, for det var virkelig også det eneste som havde nogen effekt og betydning for hende i denne stund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det ikke ligefrem fordi at hun kunne gøre andet ved det i den anden ende. Hun rystede på hovedet og gemte det mere ind mod hans favn i stedet for, for hu ønskede slet ikke andet end ham lige nu! At han kaldte hende skat, var selvfølgelig en tanke som hun virkelig var glad for, men af den grund, så kunne hun slet ikke.. styre sig i øjeblikket! Hun følte sig virkelig som et vrag! Den ene hånd gled stille mod hendes hals. Tanken om at det havde været så tæt på at gå galt, var en tanke som direkte skræmte hende, og det gjorde det umuligt for hende at falde til ro i det hele taget!

[lucas]

Lucas var udmærket godt klar over at det havde skræmt Raphaella fra vid og sans og han forstod skam også godt hvorfor! Det var ikke hver dag man stod direkte ansigt til ansigt med døden. Det var ikke hver dag at man blev henrettet, selvom han bare var glad for at han endelig havde fået hende fri, han var glad for at han havde fået hende væk, selvom han havde opgivet alt. Det var dog ikke fordi han ville savne noget af det, for han havde set hvor forræderiske de var, han havde set de folk han havde moret sig med, arbejdet sammen med og som havde været hans venner, der havde vendt ham ryggen og som havde dolket ham i den, hvilket han på ingen måder fandt sig i! Han var ligeglad med at han havde opgivet alt, han havde prøvet det som var værre, eftersom han havde levet som slave, selvom han vidste at det ville blive hårdt at leve på flugt fra to lande, og han ville nødig skulle blive fanget og tage konsekvenserne af det! Desuden det sværeste foreløbig blev at skaffe den kontrakt fra Ilosonic, for hvorfor skulle den mand dog overhovedet give dem kontrakten? Han var bange for at det blev umuligt, men.. det skulle altså bare ske! Han tillod ikke andet! Ellers måtte han jo drage til hårdere midler! Hans blik blev lettere fast og bestemt til hendes ord, hvor han lagde begge hænder imod hendes kinder, for at se direkte ind i hendes mørke og forskræmte øjne. Hun måtte holde fokus! Han vidste godt at hun var skræmt fra vid og sans, men de havde ikke råd til at blive ufokuseret! „Lyt nu til mig Raphaella! Vi er nød til at skulle videre, for vi kan ikke blive her resten af vores dage, før eller siden vil Alexander vågne op og han vil lede Procias igennem for os, vi er nød til at komme videre! Og næste stop bliver hos Ilosonic! Vi skal have fat i den kontrakt, koste hvad det koste vil! Jeg skal nok sørge for at han giver os den!” svarede han lettere bestemt, hvor han sendte hende et hvast blik. Hun måtte altså se at fokusere! Som han fik dem hen til floden og fik hende sat fra sig, så han kunne drikke, så kunne han godt se at hun ikke selv var helt.. ved sig selv. Han satte sig roligt op, hvor han tørrede sig om munden. „Raphaella. Nu tag noget at drikke! Vi har en lang rejse foran os, og du må ikke ende dehydreret!” svarede han fast, som han satte sig hen til hende og fjernede hendes hånd, der havde lagt sig omkring hendes egen hals. Han vidste godt hvad hun tænkte på, for det havde været frygtelig tæt på, men det var altså ikke sket! Desuden så vidste han godt at han forlangt meget af hende i øjeblikket, men hun var nød til at komme til sig selv. Han lagde hånden under hendes hage og vendte hendes blik imod sig. „Drik..” svarede han kortfattet, som han nærmest trak hende hen til vandet som tegn til at hun skulle tag noget fra floden. Han vidste godt at han var hård ved hende i øjeblikket, men de var nød til at fokusere og komme af sted!

[Deleted]

Raphaella var virkelig i chok, og det var ikke bare noget som man bare kom over, bare sådan uden videre! Hendes hjerte hamrede stadig kraftigt mod hendes bryst som intet andet overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke, for lige nu ville hun bare have lov til at sidde ved Lucas! Hun ønskede slet ikke noget andet, også fordi at han havde lovet at passe på hende! Hun sank klumpen i halsen, hvor hun alligevel lod hånden hvile ved sin hals, for tanken om at hun havde været så tæt på at det hele skulle falde i døden bare sådan, for.. hun havde ikke evigheden, så hun ønskede jo lige så også muligheden for at leve sit liv fuldt ud! Kroppen sad og rystede, som hun virkelig forsøgte at falde til ro, også selvom det bare ikke ville som hun ville det, og det var en tanke som i sandhed også måtte irritere hende som bare pokker, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hænderne direkte mod hendes kinder, var noget som tvang hende til at se på ham, også selvom hun virkelig var panisk! Og det slet ikke var noget som hun kunne gøre noget som helst ved, for det kunne hun i sandhed ikke, og det var en tanke som virkelig måtte irritere hende! Tårerne trillede ned af hendes kinder. Et sted fordi at det virkelig gjorde ondt, men også fordi at hun virkelig var lette, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, for hun var virkelig.. lettet over at han havde sat så meget på spil for hende, og faktisk kostet sig selv hans liv i luksus, for det havde aldrig nogensinde været meningen! ”Han slipper mig aldrig… han gør det aldrig.. Han har ingen grund!” endte hun mere febrilsk, som hun endnu en gang satte sig tæt ind mod ham, for løgn var det jo heller ikke. Sonic havde virkelig ikke nogen grund til at slippe hende, når han havde den magt over hende, og faktisk var den eneste som havde den magt til at slippe hende, og det var ikke en tanke som hu brød sig om på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han fik hende med sig hen til vandet, så blev hun egentlig bare siddende ved ham, for hun havde slet ikke lyst. Hun ønskede virkelig bare at sidde i hans arme og lade ham passe på hende, for det var virkelig det eneste som havde en betydning for hende i denne stund, så var det jo bare sådan at det var. ”Jeg har ikke lyst!” endte hun mere febrilsk. At han var så meget over hende, var selvfølgelig noget som hun virkelig var glad for, men ikke desto mindre, så var det jo egentlig bare at tage tingene som de kom? Hun var ikke faldet til ro endnu, og det var virkelig forbandet besværligt for hende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, for hun havde det virkelig ikke særlig godt. Desuden.. ja, et sted kunne hun vel ikke helt forstå at han havde gjort som han havde? For om bare halvtreds år, ville hu afgå ved døden, fordi at alderdommen tog hende, ås i hendes øjne, så var det virkelig ikke det værd i det store og hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det var. Hun rystede på hovedet og vendte hovedet mere ind mod ham. ”Er ikke tørstig..” endte hun med en dæmpet og sigende mine, for løgn var bet bestemt heller ikke!

[lucas]

Lucas forstod skam godt hvorfor Raphaella stadig var i chok, han forstod godt at hun var bange og rystede over hele kroppen, men selvom han forstod det, så var hun simpelthen nød til at prøve at tage sig sammen, for de kunne ikke blive her! Hvis de blev her, så ville de dø, så ville de ikke være i sikkerhed, de var nød til at komme væk herfra, så de kunne opsøge Ilosonic og få kontrakten med sig, så de kunne stikke af, for blev de her i Procias, så ville de med garanti blive fundet og det kunne han virkelig ikke tillade! Hendes febrilske stemme og hendes paniske blik, fik ham til at rynke brynene, for selvfølgelig var han bekymret for hende! Han ønskede at de bare kunne blive siddende og falde til ro, han ville ønske at de havde alverdens tid, men det havde de desværre ikke. De havde ikke tid til at blive her, de var nød til at komme videre! Hans blik endte med at blive lettere stædigt og fast. „Så skal jeg nok give ham en grund til det!” svarede han i en næsten truende tone der var henvendt imod Ilosonic, skønt manden godt nok ikke var her, men han havde bare at slippe den kontrakt koste hvad det koste ville! At hun ikke havde lyst til at tage noget vand, var noget som frustrerede ham, for hvorfor kunne hun ikke bare tage noget vand, så de kunne komme videre? De kunne jo for pokker ikke blive her! De var lovløse, de var flygtninge, de var landsforrædere og de kunne ikke blive siddende her på deres flade og vente på at vagter og soldater ville komme efter dem! De var nød til at komme hjem til Ilosonic inden der skete noget! Han sukkede opgivende, hvor han rystede let på hovedet af hende. „Hvorfor skal du være så stædig?” spurgte han i en utilfreds mumlen. Hun havde brug for lidt vand, det ville desuden være godt til at køle hende lidt ned med, så hun muligvis ville kunne få lidt ro til hovedet! Han forstod dog godt at hun stadig var i chok, men der var jo intet at gøre ved det. Han havde ikke tid til at sidde og trøste og pleje hende, selvom han gerne ville, men han var nød til at tænke frem af, og nu hvor han var den eneste der tænkte rationelt, så var det også ham der måtte tage sig af deres plan, og de skulle altså videre! Han vendte blikket mod hende, som hun prøvede at putte sig ind mod ham, hvor et let smil gled over hans læber. Han lagde den ene arm omkring hende, som han skænkede hendes kind et ganske blidt kys. „Vi er nød til at komme af sted Raph.. vi kan ikke blive her.” svarede han roligt, som han valgte at komme roligt op på benene, imens han tog omkring hendes hænder, for at trække hende selv op at stå. Han lod begge sine arme glide omkring hende, imens han lod hovedet falde let på sned. „Vi tager til Ilosonics herregård i Elanya og får fat i den kontrakt!” svarede han med en lettere bestemt tone, som han nikkede ganske let. Han trykkede hende tæt ind til sig, hvor han lod sin pande møde hendes, imens hans smaragdgrønne øjne søgte til hendes smukke mørke, hvor han sendte hende et beroligende smil, inden deres kroppe blev opløst i et blåt lysskær, hvor de forsvandt fra Den lyse flod og Catalena.

//Out