I need you..

[ryan]

For en gangs skyld hvilede solen over Dvasias, eftersom det var blevet dag, en ganske stille formiddag, hvilket var utroligt, når man tænkte på at de befandt sig i mørkets land. Der var gået et par dage, siden at Ryan havde set Leah sidst. Han havde ikke opsøgt hende i lejligheden, eftersom han vidste at han havde gjort hende uret. Han følte skam og gik rundt med en kæmpe skyldfølelse, og selvom han måske normalt ville drikke sig plørefuld, så havde han fået nok af alkohol, eftersom det var den som havde været skyld i at han ikke havde været i stand til at kontrollere sig selv, og det var endt ud i at han havde voldtaget hende, hans egen mage, som han elskede overalt på jorden, og som han nu havde fået skubbet godt og grundigt væk fra sig selv. Han hadede virkelig sig selv og som straf, havde han rendt rundt i de dage og sultet sig selv. Det eneste han havde taget i munden, var en cigaret, når han havde skullet roe sig selv ned. Han var vandret rundt i det samme tøj igennem de sidste par dage, eftersom resten af hans ejendele lå i lejligheden, medmindre Leah havde valgt at smide dem ud, men.. det vidste han ikke, desuden var det også irrelevant. Han var ligeglad med ting! De betød intet for ham! Det eneste han ønskede var Leah! Men han havde ikke opsøgt hende, for han havde givet hende tid til at komme sig over deres sidste møde, selvom tanken omkring det gjorde frygtelig ondt. Men nu hvor han ikke drak alkohol, så undertrykte han sine følelser, selvom hadet til ham selv var stort, hvilket også var grunden til at han gik rundt med en lille voksende sult inde i sit indre. Han havde ikke fået noget blod, og han var typen der normalt var vant til at få tit. Normalt kunne en vampyr klare sig i et par uger uden blod, men var lidt en anderledes vampyr, eftersom han også bar warlockblod i sine årer, hvilket gjorde ham lidt mere menneskelig end andre vampyrer, derfor så kunne han ikke undertrykke alle sine følelser, selvom han kunne lægge en dæmper på dem. Alligevel så følte han at han var nød til at forklare sig for hende, at han var nød til at snakke med hende, og hvis hun sendte ham bort, så måtte han jo bare gøre som hun bad ham om og smutte ud af hendes liv, selvom det på ingen måder ville blive let, for.. han elskede hende jo. Han havde brug for hende i sit liv, hun var den som havde gjort ham til en bedre mand, selvom han virkelig havde dummet sig under deres forrige møde! Det var også derfor lysten til alkohol var faldet drastisk. Til gengæld havde han fået røget adskillige cigaretpakker. Han havde startet med at banke på døren til lejligheden, som enhver anden normal person ville gøre, men eftersom hun ikke havde åbnet, havde han alligevel tjekket ind ad vinduerne, på trods hun ikke havde været at se, så han gik ud fra at hun ikke var hjemme, hvilket også var grunden til at han var smuttet igen, og nu var han så på vej hen til Den Dansende Flamme for at se om hun faktisk var på arbejde, men.. hvad pokker skulle hun lave om formiddagen? Måske rydde op? Måske prøvede hun at tjene lidt mere, fordi han havde kostet hende en hel løn sidst? Eller også kunne det være at hun arbejdede så meget, fordi hun skulle have tiden til at gå med noget? Og hvis hun ikke var der, så anede han virkelig ikke hvor han skulle lede, måske hun så var på markedet?

[Deleted]

Leah havde fuldkommen mistet tidsfornemmelsen omkring det hele, for hun havde ikke været hjemme i dagevis. Siden hun havde set Ryan sidst, så havde hun absolut intet gjort for at opsøge ham, hvor hun faktisk undgik de steder, hvor hun vidste at Ryan ville opsøge hende. Selv regnede hun ikke med at hun havde bibeholdt jobbet på Den Dansende Flamme, for hun kunne jo ikke passe det, men efter den aften, så havde det virkelig sat sig som en mørk plet på hukommelsen, for han havde virkelig formået at tage hende med magt, hvilket var en tanke som direkte måtte overraske hende og ikke mindst skræmme hende, for det var virkelig en tanke som.. skræmte hende! At han havde voldtaget hende ligesom første møde, så var det vel også bare det eneste som hun kunne bruges til? Til at stille hans lyster? Det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, for hun fandt det på ingen måder retfærdigt! Svagt endte hun med at hulke, som hun pakkede kappen godt omkring sig. Hun havde vandret stort set hele natten i sin søgen efter et sted at lægge sig, for hun nægtede at tage hjem! Det var et sted som mindede hende for meget om den mand som hun lige netop havde mistet – en mand som havde skænket hende så meget, og som havde taget det hele fra hende på en enkelt aftne, for hun fandt det virkelig ikke retfærdigt på nogen måde overhovedet!
I løbet af de første timer om morgenen, havde hun fundet en lille plads i en gyde, hvor hun kunne mase sig ind på en god plads. Selvom der var temmelig koldt om natten, så havde hun egentlig bare vandret rundt, for ikke at komme til at fryse alt for meget, for det var skam heller ikke noget som hun ønskede sig i den anden ende. Hun kvalte et gab, som hun trak benene godt op under sig, hvor hun virkelig forsøgte at holde på varmen så godt som det nu var hende menneskelig muligt, også selvom det virkelig ikke var helt nemt altid, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Måske hun blev syg? Det var noget som hun i bund og grund var fuldkommen ligeglad med, for han skulle bare ikke have lov til at finde hende og hjemme, ville det vel være for oplagt, at hun ville søge hen? Så det blev slet ikke et alternativ for hendes vedkommende på nogen måde overhovedet! Hun prustede ganske let, idet hun endte med at nyse, for det kildede virkelig i næsen! Hun var møgbeskidt efterhånden, hun var træt, og hun var helt klart også ved at være godt kold, men det var nu heller ikke noget som hun sagde noget til, for hun vidste godt, at dette var et valg som hun havde taget, selvom det næppe var særlig fornuftigt, men det som Ryan havde gjort, var noget som virkelig havde skræmt hende, så.. hvor skulle hun ellers søge hen, uden at han skulle have muligheden for at finde hende?! Hun var virkelig blevet bange for ham, og det var selvfølgelig ikke en tanke som hun brød sig om på nogen måde, for han var den eneste mand som hun havde lukket tæt på, og som hun faktisk kunne se en mulighed for at leve livet med.. men nej. Det havde han revet fra hende som det rene ingenting!

[ryan]

Det var slet ikke fordi Ryan havde gjort det med vilje mod Leah, eftersom han slet ikke havde haft kontrollen over sig selv. Det var ikke fordi han ville kaste med skylden, for den tog de vel lidt sammen? Han havde været stangstiv og hun havde haft sin kæmpe udstråling fordi hun ikke var blevet mættet, selvom.. det var en tanke som han faktisk godt kunne lide, for det viste jo at hun var ham tro, at hun ikke havde søgt til nogen mand, som han heller ikke havde været nogen anden kvinde tæt, for det ønskede han ikke, der var kun en rigtig for ham og det var Leah, selvom han vidst havde skubbet hende langt væk fra sig, ved at gøre som han havde gjort, men på den anden side, så havde han jo slet ikke gjort det med vilje! Hvis han havde haft kontrollen over sig selv, så ville han da aldrig have gjort det! Så havde han aldrig.. voldtaget hende. Tanken gjorde frygtelig ondt, for han vidste at hun nu gik rundt og hadede ham, hvilket han sådan set også godt kunne forstå, men han kunne ikke lade hende gå før han havde fået forklaret sig! At hun så ikke var hjemme, var noget som faktisk overraskede ham, eftersom han havde regnet med at finde hende der. Blikket gled mod værtshuset; Den Dansende Flamme, men både hoveddøren og bagdøren var låst, hvor han heller ikke havde kunnet se nogen inde i selve bygningen, så han gik heller ikke ud fra at hun var derinde. Han strøg en hånd forvirret igennem håret, for.. hvor var hun så? Han fiskede roligt cigaretpakken op ad lommen, hvor han fangede en cigaret med læberne, som han tændte, via en lille flamme han dannede med sin magi. Han tog et stort sug, inden han pustede lettere prustende ud. Hvor pokker var hun henne? Han stak roligt hænderne i sine bukselommer, som han fortsatte ned ad gaden. Her var utrolig stille, men de fleste fra Dvasias, var jo også først ude om natten. Han var bare heldig at han havde en tatovering som beskyttede ham imod sollyset, en idé han havde taget ud fra hans egen far, der havde skabt ringe, som beskyttede dem, hvor han så bare tog noget der var mindre synligt og som ingen kunne tage fra ham – foruden en stærkere magikyndige. Han trak den ene hånd til sig og kørte den over det fedtede hår, af den gelé som han havde brugt til at lægge håret fint tilbage, hvor han kløede sig lettere tænkende i nakken. Hvor skulle han lede efter hende henne? Hans blik gled kort ind ad den gyde, hvor han hørte en kvinde nyse, og de dybblå øjne faldt kort på kvinden der lå med kappen omkring sig på jorden, inden han fortsatte lige forbi. Da han gik i nogle sekunder, gik det op for ham hvem det egentlig var, som lå derinde, hvor han løb direkte tilbage til gyden, for at se om det kunne passe. ”Leah?!” Hans stemme bar præg af usikkerhed, men også af vantro, for.. hvorfor pokker lå hun her? Hvis nogen havde anbragt hende her, så fik de godt nok med ham at bestille! For det fandt han sig bestemt ikke i! Han trådte et par skridt ind i gyden, for at se om det virkelig var hende, hvor han lod hovedet søge let på sned.

[Deleted]

Leah havde virkelig været skræmt af det som Ryan havde gjort ved hende, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. Umiddelbart valgte hun at holde sig væk fra de steder som hun normalt ville opholde sig, hvilket ville sige, at hun holdt sig væk fra Den Dansende Flamme, deres hjem og H-huset, for det var vel direkte oplagte steder at søge efter hende henne? Træt som hun var, så var hun alligevel endt med at falde direkte hen i en søvn i gyden og kun med kappen om sig. Det var vel også til hendes held, at hun var en kvinde og derfor ikke særlig stor, så hun fint kunne lægge helt ind til væggen, hvor man forhåbentligvis ikke ville se hende? Direkte så var det vel heller ikke fordi at hun behøvede at være så opmærksom på det som skete omkring hende, nu hvor det var ved at være lyst? Det var jo i mørket at det var værst, så et sted så var det en tryghedsfornemmelse, som direkte havde gjort, at hun kunne give efter for søvnen og bare.. lægge sig til at sove, for det var virkelig noget som hun havde brug for, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Lige hvad Ryan gav sig til, vidste hun ikke, og i det store og hele, så var det slet ikke det slet ikke noget som hun ønskede at tænke på, for den mand var virkelig en som havde jaget en frygtelig skræk i hende, og selv det som var sket den aften, var noget som stadig kunne mærkes, så var det virkelig ikke noget som hun kunne skjule, for hun havde ikke været i nærheden af sin arbejdsplads siden hændelsen, så hun vidste slet ikke om hun stadig var ansat eller hvad hun var, for hun turde virkelig ikke! Tænk hvis han dukkede op igen!
At Ryan faktisk gik lige ude på hovedgaden, var slet ikke noget som hun vidste, for hun var gledet hen i en temmelig tung søvn. Selvom hun var ved at være godt kold, hvilket slet ikke var en tanke som faldt hende ind. Det eneste som hun egentlig havde haft i tankerne, var at hun skulle holde sig langt væk fra ham! Han havde ikke noget at bruge hende til, hvis hun kun måtte stille hans lyster, for det var slet ikke noget som hun fandt sig i! Hun havde grædt så meget, at der slet ikke var tårer tilbage at lade falde, men det var virkelig ikke noget som hun sagde noget til, for hun var nødt til at vise sig stærk! Også fordi at hun nu havde fået bekræftet, at hun kun havde sig selv at stole på! At Ryan havde fundet hende, var slet ikke noget som gik op for hende, foruden at hun et sted kunne.. fornemme at der var noget omkring hende, som hun slet ikke brød sig om. Det rallet godt i halsen, for hun var virkelig ved at være umådelig godt forkølet. At Ryans stemme lød, var noget som hun svagt reagerede på, men hun vågnede dog ikke. Kappen tog hun mere om sin krop, selvom den ikke varmede hende mere end det. Endnu en gang nøs hun, hvilket var noget som direkte rev hende ud af søvnen, for hun hamrede hovedet ind i en sten i samme omgang. Hun klemte øjnene sammen. Hun var ved at være godt træt og ønskede bare at sove! At Ryan stod der, var ikke engang noget som hun havde lagt mærke til.

[ryan]

Ryan vidste godt at han havde voldtaget hende, men.. var det egentlig ikke lidt omvendt? Det var jo ikke fordi han havde været i stand til at kontrollere sin krop, eftersom hendes udstråling havde været stor og det var næsten som om den var steget, da han var kommet tæt på hende, som om hun faktisk havde ønsket ham tæt, skønt han tvivlede på det, når hun havde handlet som hun havde gjort. Det gjorde ondt, også fordi han bagefter, da hun var blevet mættet, havde genvundet kontrollen, hvor han havde hørt hende græde og nærmest skælve ved sine skridt. Det gjorde ondt, også fordi han havde såret hende og virkelig mishandlet hende denne gang, men det havde jo ikke været med vilje! Han havde jo slet ikke haft kontrol over noget som helst! Han havde bare.. savnet hende. Han havde længtes efter hende og det var vel også lidt derfor han ikke havde kontrolleret sig selv, fordi hans krop havde ønsket hendes, lige så meget som hendes havde ønsket hans? Han håbede bare at hun ville lytte til ham i stedet for at blive så kold og afvisende som hun plejede, men nu var han da i det mindste klar i hovedet, for han havde ikke rørt noget alkohol siden den hændelse, hvor han tværtimod kun havde røget en masse cigaretter, og han kunne ikke rigtig tage skade af det, når han var død i forvejen, hvilket var det gode ved at være vampyr.
At Ryan så skulle komme forbi en gyde, hvor en kvinde lå for sig selv, var noget der havde fanget hans opmærksomhed, fordi han havde troet at det var Leah, hvilket også var grunden til at han var gået tilbage igen. Da hun ikke svarede ham, regnede han næsten med at hun sov. Ganske roligt tog han cigaretten ud af munden og gjorde den ud med sine fingre, inden han puttede den ned i brystlommen ved hans sorte blazer, som han roligt nærmede sig hende. Jo tættere han kom på, desto mere føltes det som om hans hjerte begyndte at slå – skønt det ikke var tilfældet, for han var død og hjertet ville for altid blive dødt. Han endte lettere forundret, da det faktisk var Leah, hvor han slet ikke vidste hvordan han skulle reagere, for.. hun lå jo i en pokkers gyde! Hvorfor lå hun ikke derhjemme i den varme seng?! Hvis nogen havde sat hende der, så ville han flå vedkommende levende! Han stoppede dog brat op, da hun nyste, hvilket næsten gav ham et chok, selvom det at hun slog hovedet ind i en sten, fik ham til at knæle ved hendes side med det samme, hvor bekymringen næsten meldte sig i hans ansigt. Han lagde en hånd mod hendes skulder og den anden mod hendes pande. ”Er du okay??” spurgte han med samme bekymring, som han strøg hende blidt over håret. Han kneb øjnene let sammen, da han næsten kunne fornemme på hendes krop at hun var.. syg? Han lod hånden søge fra hendes hår og over hendes pande igen, som var brændende varm! ”For pokker Leah! Du kan ikke ligge her, du bliver jo dødelig syg!” svarede han dæmpet og dog med en bekymret tone, hvor han næsten glemte deres forrige nat, da bekymringen vældede op i ham. Han ønskede jo ikke at der skulle ske hende noget! Han elskede hende af hele sit hjerte, derfor gjorde det også ekstra ondt at han havde såret hende på den måde.

[Deleted]

I det store og hele, så var Leah egentlig ligeglad med hvordan og hvad der var sket den aften, for pointen var og blev den samme, for Ryan havde gjort hende ondt! Ondt som hun aldrig havde regnet med at han ville gøre det, så selvfølgelig var det noget som gjorde forbandet ondt på hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun havde nægtet at søge hjem, hun havde vandret hvileløst rundt mere eller mindre, kun fordi at hun ikke ønskede at han skulle finde hende, for det var slet ikke noget som de ville få det mindste ud af, og det vidste hun skam udmærket godt, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hende. Hun græd sig som regel i søvn når hun endelig skulle sove, også fordi at hun jo manglede hans arme, som hun også.. manglede ham et sted? Ikke fordi at det var noget som hun ønskede at indrømme, for det var virkelig pinligt, også fordi at han havde gjort det som han havde gjort ved hende, hvilket helt klart var noget af det værste af det hele! Det var virkelig noget som havde revet den endelige tryghedsbase fra hende, for hun havde virkelig regnet med, at han var en som hun kunne stole på. Hun havde virkelig taget fejl denne gang!
At falde i søvn i en gyde, var ikke første gang igennem de sidste dage at Leah havde gjort det, for hun nægtede primært at tage hjem, for.. Ryan regnede vel med at hun ville være der? Det var bestemt heller ikke fordi at hun ville lytte til ham, for han havde kun vist hende, at han ikke var en som man kunne lytte til, så selvfølgelig var det også noget som rørte ved hende, uden at hun direkte kunne gøre noget det uanset. At Ryan så havde fundet hende, var ikke noget som direkte gik op for hende. Hun var iskold, klamrede sig til kappen som det eneste hun havde, for resten lå hjemme, men hun var virkelig for stædig til at tage hjem, for der kunne han jo finde hende, og det var slet ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde! Stemmen rungede i hendes øre, også selvom hun umiddelbart ikke var i stand til at placere den nogen steder. Hånden mod hendes skulder og mod hendes pande, var noget som fik det til at sitre i hende. ”I-ikke rør mig..!” endte hun febrilsk som hun forsøgte at slå hans hånd væk. Ved hans næste ord, var det først gået op for hende, at det var Ryan, hvilket fik hende til at vende blikket direkte mod ham. Også selvom hun var bleg, hendes øjne var matte, for hun havde det bestemt heller ikke godt. Hun endte direkte med at skubbe voldsomt til ham, som var det en ren reaktion som hun slet ikke havde kontrol over. Hendes hjerte begyndte voldsomt at hamre mod hendes bryst. ”H-hold dig væk fra mig..!” endte hun denne gang med en langt mere panisk stemme end det som hun havde gjort brug af tidligere, for denne gang var det faktisk.. frygten som havde meldt sig, og det var bestemt heller ikke fordi at den var behagelig! Hun trak sig baglæns og væk fra ham, for igen at komme helt ind til muren, som hun næsten håbede på at trænge igennem den, selvom det næppe var tilfældet. Hun ville bare ikke tæt på ham, hvis det var noget som hun kunne blive fri for!

[ryan]

At se Leah ligge og sove i en gyde, var virkelig ikke noget som Ryan havde regnet med! Han havde taget hende væk fra horehuset og gaden, for at skænke hende et godt liv i en pæn og rummelig lejlighed! Og så skulle han finde hende her? Der måtte jo næsten stikke noget under, for andet kunne han da næsten ikke tro! Hvorfor skulle hun dog vælge gyden frem for hendes eget hjem? Okay.. selvom hun altid sendte ham bort, så så han jo mere eller mindre altid til hende, men det havde han faktisk ikke gjort denne gang! Han ville have givet hende tiden til at.. komme sig over sidst, selvom han godt nok kun havde ladet det gå et par dage, for.. han længtes jo efter hende, han var nød til at opsøge hende så han kunne gøre det godt igen, for han vidste godt at han havde tabt hendes tillid, hvilket nok var den tanke som gjorde mest ondt for.. hun var hans mage, han elskede hende højere end noget andet og han var villig til at give sit liv til hende! Han vidste ikke hvad han skulle gøre uden hende! Det var dog stadig en.. surrealistisk tanke at skulle finde hende på gyden, for han havde troet at hun kunne lide lejligheden, selvom det måske var fordi hun var bange for at han skulle opsøge hende der? Det havde han også forsøgt, men han havde faktisk brugt døren som enhver anden normal person, hvor han nok mere normalt ville gå ind ad terrassedøren, men det havde han ikke gjort, fordi han havde respekteret hendes privatliv! At han så skulle finde hende syg, var jo noget helt andet, og det var noget som virkelig måtte gøre han direkte syg af bekymring! Han havde aldrig set hende sådan, men hun stank virkelig langt væk af sygdom! At hun sagde at han ikke måtte røre og hun forsøgte at slå hans hånd væk, så trak han dem dog ikke til sig, da han strøg hende ganske forsigtigt over panden, med sin egen kolde hånd – hvilket vel måtte hjælpe en anelse? At hun så skulle opdage at det var ham og direkte skubbede til ham, så han endte med at falde ned på bagdelen, fik ham til at vende blikket lettere forvirret mod hende. At høre hendes hjerte slå for fulde hammer, og af frygt for ham, plus det at se hende krybe langs væggen og væk fra ham, var noget som virkelig gjorde ondt, for.. hun kunne vel ikke tro at han ville hende ondt?! Alt det som han havde gjort for hende og så betvivlede hun ham nu?! ”Leah!” svarede han med en trist tone, som hans blik endte bedrøvet. Han skubbede sig roligt op på hug igen, hvor han lod hovedet søge let på sned, som hun nærmest søgte væk fra ham som havde han været et monster.. hvilket han vel sådan set også var? Han rakte roligt hånden ud mod hende. ”Hold nu op..” bad han roligt som han forsigtigt rykkede tættere på hende, hvor han lagde en hånd mod hendes knæ. ”Du er.. syg,” endte han dæmpet og med en bekymrende stemme, for.. han kunne virkelig ikke have den tanke! Måske hun hadede ham, men hun kunne i det mindste lade ham hjælpe hende indenfor, så hun faktisk kunne komme under den varme dyne! ”Lad mig hjælpe dig,” bad han roligt.

[Deleted]

At Ryan havde fundet hende, havde slet ikke været meningen i den anden ende! Tvært imod, så havde hun været udendørs, udelukkende for at undgå at han skulle finde hende! Tanken om at han sad der og skulle udtrykke den form for bekymring for hende, var bestemt ikke det som hun havde set fra ham sidst de havde stået overfor hinanden, så hun fandt det faktisk problematisk at skulle stole på hans ord og det at han pludselig viste hende en.. omsorg og bekymring? Der måtte bukke noget under! Det var hun helt sikker på, det var helt sikkert! Hun vendte blikket direkte skræmt mod ham, som hun roligt måtte komme til sig selv. At hun ikke havde det godt, vidste hun udmærket, men det var slet ikke noget som rørte hende på nogen måde! Han skulle bare ikke have lov til at lægge så meget som en finger på hende! Om han havde decideret søgt efter hende, eller om dette kun var et rent tilfælde, vidste hun ikke, men dette var en af grundene til at hun havde holdt sig væk hjemmefra, selvom hun havde været fristet til at søge hjem så mange gange, udelukkende fordi at hun vidste at der var en varm seng og en god dyne som ventede på hende, men det var bare forkert når han ikke var der, hvilket også var en grund til at hun slet ikke kunne få sig selv til det. Det var hun simpelthen for stædig til! Hun følte sig svimmel og det rallede meget i halsen når hun trak vejret, men foruden det, så havde hun det altså fint! Han skulle bare ikke have lov til at lægge så meget som en hånd på hende, for det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Direkte skræmt over at se ham, så trykkede hun sig direkte op af muren som det nærmeste, da hun havde skubbet til ham. Han så da ganske rolig ud? Havde han overhovedet savnet hende? Eller søgte han kun efter hende for at få sin tur i lagnerne? Hvis det var det eneste som hun kunne bruges til! At han var kold, hjalp på den varme pande, men det var i det store og hele, ikke noget som hun som sådan lagde mærke til i denne stund. Hun ville bare væk fra ham og det skulle være så langt væk som det var hende menneskelig muligt, for han skulle bare ikke have lov! Hånden mod hendes knæ, fik hende til at sidde fuldkommen stiv og som aldrig nogensinde før. Hun bed sig i læben. ”Jeg har det fint.. Gå med dig..!” Hun slog hans hånd væk fra hendes knæ, hvor hun trak benene helt op under sig, så hun kunne krybe helt op i hjørnet, hvor hun så kunne sætte sig, også selvom hun vidste, at hun ikke kunne komme længere væk end det som hun allerede måtte være nu, hvilket også var hende en frustreret tanke! Hun vendte blikket stille mod ham, også selvom hun ikke så ham i øjnene. Hvis hun var så uduelig at hun kun kunne bruges i sengen, så kunne han lige så godt se sig om efter en anden tøs, for det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede at stå model til! ”Gå din vej..” endte hun mere bedende. At gøre den største modstand kunne hun ikke. Det var hun ganske enkelt for træt til, for hun havde jo knapt sovet, frem til han havde fundet hende – eller at hun havde slået hovedet ind i stenen, eller hvad det nu var hun havde gjort!

[ryan]

At se Leah i en gyde var noget som godt nok kom bag på Ryan, for hun var altså mere værd end en gadetøs, hvilket også var derfor han havde taget hende væk fra horehuset til at starte med, for hun var mere værd end en simpel prostitueret, hun havde langt mere at byde på! Desuden så var hun.. hans mage, han elskede hende og han følte et ansvar for hende, hvilket var første gang at han faktisk havde følt et ansvar overfor nogen og noget som helst. Normalt sked han på alt og alle, men det kunne han virkelig ikke med hende! Han elskede hende virkelig oprigtigt med hele sit hjerte, så hvordan skulle han dog kunne løbe fra det? Det kunne han ikke! Men det som dog slog ham helt ud, var det at hun var syg, for det var slet ikke en tanke som han kunne have med at gøre! Han havde aldrig set hende syg før! Hun havde altid været rask, så hun kunne da ikke være syg nu! Tænk hvis hun døde?! Hvad pokker skulle han så gøre?! Det tillod han ikke! Måske hun hadede ham, og hun kunne få lov til at hade ham helt til helvedet og tilbage igen, men hun kunne i det mindste lade ham hjælpe hende hjem og få hende gjort rask, og så skulle han nok smutte, hvis det var det som hun ville, for han kunne ikke have at hun døde af sygdom, bare fordi hun ikke gad tage hjem! At hun trykkede sig helt op ad væggen i frygt for ham, var noget som gjorde ondt, selvom han ikke just gjorde mere ved det, for han havde vel skræmt hende sidst? Det var også derfor han havde valgt at holde sig væk fra alkoholen, og det ville han i hvert fald gøre det næste lange stykke tid, for han ønskede ikke at gøre flere ting, som han senere hen ville fortryde, fordi han mistede kontrollen over sig selv. At hun slog hans hånd væk, så valgte han også roligt at trække den til sig, da han tydeligt kunne høre hendes hjerte hamre af frygt, hvilket gjorde ondt, men det gjorde det heller ikke just bedre for ham! At hun krøb helt væk fra ham og op i en krog, fik ham til at se lettere trist efter hende, inden han sukkede ganske let og blot lod sig falde tilbage på bagdelen igen, hvor han trak benene op og slog armene omkring sine knæ. I princippet havde han ’tvunget hende op i en krog’, så hvis han blev siddende her, så blev hun jo nok også siddende der, det var jo heller ikke fordi hun kunne stikke af fra en vampyr. Han betragtede hende blot uden at han gjorde noget. ”Det var ikke min mening at skræmme dig sidst Leah.. jeg har det … dårligt med det,” erkendte han stille, hvor det faktisk var en stor ting af ham at erkende en fejl generelt, for det lå jo normalt aldrig til ham! Han så ikke væk fra hende, hvor han mest af alt havde lyst til at sætte sig over og slå armene omkring hende, men.. han holdt alligevel igen. ”Jeg havde ikke kontrollen over mig selv.. jeg havde drukket for meget, jeg havde længtes efter dig i forvejen og at mærke din stærke udstråling? Ja.. det er jeg ikke immun overfor,” tilføjede han sandfærdigt uden at han tog blikket fra hende.

[Deleted]

Tanken om at skulle ligge syg, var slet ikke en tanke som var faldet Leah ind, for hendes tanker hvilede helt andre steder; Nemlig på at komme så langt væk fra Ryan som muligt, og faktisk sørge for at han ikke kunne finde hende, for hun ønskede det ikke! Hvis hun ikke var mere værd end en god tur under lagnerne, så kunne det hele virkelig også være fuldkommen lige meget for hendes vedkommende! At han jo så havde fundet hende alligevel, var ikke just en tanke som behaget hende på nogen måde, men hun kunne ikke gøre noget ved det. Nu havde hun forsøgt så længe, men hun vidste da at det ville gå galt før eller siden, selvom det bestemt heller ikke var en tanke som behagede hende på nogen måde. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, for hun var virkelig ved at være bange for manden, specielt efter det som han havde gjort ved hende! At han så ikke bare ville lade hende være, forstod hun ikke, for det eneste som han havde givet udtryk for, var at han havde savnet hende i sengen og ellers ikke, hvilket bestemt heller ikke var noget som hun kunne have med at gøre, for hun hadede virkelig den anke, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! Hun blev siddende fuldkommen tvunget op af væggen og helt op i hjørnet, også selvom han afspærrede hende vejen fra at kunne komme nogen steder, så var det nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, for det var bestemt heller ikke noget som gjorde det bedre for hende på nogen måde. ”Det går jeg ud fra at du siger til alle..” Ordene forlod hendes læber så hurtigt, at hun knapt nok var i stand til at tænke over dem, før de overhovedet var blevet sagt, men hun kunne af den grund, slet ikke gøre noget ved det nu. Hun forsøgte at falde til ro, også selvom det faktisk hjalp hende lidt, når han bare sad der og kiggede på hende, og uden at gøre noget, så det var noget som hun faktisk havde det ganske fint med, for så følte hun da i det mindste, at hun kunne kontrollere det bare en lille smule! Hun trak vejret dybt og vendte blikket ned af sig. Hun havde det virkelig ikke særlig godt, men i det store og hele, så var det slet ikke noget som hun ønskede at tænke over, for hvorfor skulle hun? Hun havde slet ikke det fokus på sig selv, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun trak vejret dybt, som hun rettede kjolen ud, så den skjulte hende en anelse mere, for hun ville bestemt heller ikke sidde der og friste ham, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun trak vejret dybt og tydeligt også en anelse dirrende, som hun igen vendte blikket mod ham, trods at det virkelig var forsigtigt. ”Kan du ikke bare være ærlig for en gangs skyld, og så sige, at du hader mit væsen!?” endte hun med en vrissende stemme. Han skulle bare lige vove at kaste skylden over på hende, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, for den tanke var virkelig noget som gjorde hende direkte.. vred, for hun havde bestemt heller ikke bedt om at være den som hun var! Og hun kunne virkelig ikke have med den tanke at gøre!

[ryan]

Det var mere end tydeligt at se at Leah var bange for Ryan, selvom det var noget som gjorde ondt, for han elskede hende og det burde hun da vide! Hun vidste at hun var sensuel dæmon, og hvad hendes udstråling kunne gøre ved folk, og hun burde vide at han ville gøre alt for hende, for det var trods alt ham som havde hjulpet hende, som havde trukket hende væk fra horehuset og givet hende et liv, der faktisk var værd at leve, det var ham som havde behandlet hende som et individ der faktisk var noget værd, og hun måtte ikke glemme, at grunden til at de i udgangspunktet havde slået op, var fordi han havde stoppet hende i at afklæde ham, fordi han faktisk havde givet hende et valg og så skulle hun ikke tro at det eneste han ønskede var at have en tur under lagnerne, for der stak meget mere under! Han blev dog siddende de mange meter fra hende, også for at vise at han ikke ønskede hende noget ondt, for det var tydeligt at hun ikke kunne have at han var tæt på hende og da slet ikke at han rørte ved hende. Hans dybblå øjne betragtede hende ganske kortfattet og alvorligt, uden at han så væk fra hende, som hun fortsat trykkede sig op ad væggen, næsten som om hun troede at hun kunne trænge igennem den. ”Jeg ville aldrig gøre dig ondt med vilje Leah,” svarede han kortfattet. Det bekymrede ham at hun var syg, for selv med disse meter imellem dem, kunne han fornemme det og det havde han jo aldrig oplevet hende før. Hun så ligbleg ud i hovedet, og det burde hun ikke være! Han elskede hende jo, så hvorfor ville hun ikke lade ham hjælpe hende? Han ville være tilfreds, hvis han bare kunne få hende hjem under den varme dyne, lave noget ordentlig te til hende, og passe og pleje hende, hvor han ikke behøvede at være i samme rum som hende. Så længe hun bare lod ham gøre hende rask igen. Han kunne også gøre det på en hurtig måde, nemlig ved at suge virussen ud via hendes blod, men det kunne også være risikabelt og han ville jo gerne vise hende at hun kunne stole på ham, selvom det var tydeligt at han havde ødelagt det hele, hvilket han også godt vidste, men det havde jo ikke været med vilje! Hendes vrissende ord, fik ham til at knibe øjnene sammen, hvor han endte med at rejse sig. ”Hvad?!” spurgte han forarget, som hans blik blev hvast. ”Jeg har aldrig nogensinde sagt jeg afskød dit væsen! Jeg har aldrig nogensinde hadet dig for at være den du er! Jeg var den som hjalp dig! Har du glemt det?!” Hans stemme var forarget, men også med en vred undertone. ”Du burde vide at jeg elsker dig! Og jeg ved godt at jeg dummede mig sidst, men ikke engang jeg er immun for din udstråling Leah!” svarede han fast, som han endte med at gå direkte hen imod hende. ”Og om du vil have det eller ej, så får jeg dig hjem, for du kan ikke ligge her og blive dødelig syg!” Han endte med at knæle ved hende, hvor han lod den ene arm søge omkring hendes ben og den anden om hendes ryg, hvor han roligt løftede hende op i sine stærke arme, som var hun let som en fjer. Han vendte blikket ganske kortfattet mod hende. ”Had mig hvis du vil Leah.. men så må du hade mig for at elske dig,” endte han kortfattet, inden han roligt bar hende ud og væk fra gyden, for her kunne hun ikke ligge og sove!

[Deleted]

Leah ønskede virkelig ikke Ryan tæt på sig, for det som han havde gjort, var virkelig noget som havde formået at skræmme livet af hende, hvilket var noget af en effekt som stadig måtte hvile ved hende den dag i dag. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, også selvom hun alligevel blev.. mere og mere rolig, som hun så at han bare blev siddende, som det var gået op for ham, at hun slet ikke ville ham lige nu. Hun var bange for ham, og det var udelukkende på grund af det som han havde gjort ved hende! Hun vidste udmærket godt hvad hendes udstråling gjorde, men til nu så havde den aldrig været et problem, så det var ikke noget som hun som sådan havde tænkt på, før han havde tvunget hende ned i sengen og direkte taget hende med magt. Det kunne godt være at det var ham som havde vist hende og lært hende så meget, skænket hende et mere værdifuldt grobund for overlevelse ved at give hende et andet sted at være, et job og faktisk skænke hende en selvtillid som hun sjældent havde haft, men han havde virkelig også tvunget det hele fra hende igen lige så hurtigt, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! ”… Jeg tror ikke på dig.. B-bare.. bliv væk!” endte hun med en febrilsk stemme. Hun var normalt ikke den type som hævede stemmen eller noget lignende, for det var der virkelig ikke nogen grund til, var der? Hun trak vejret tydeligt og dirrende, selvom det nu heller ikke var noget som man kunne sige noget til alligevel. Hun blev kun siddende op af den kolde mur, selvom den næppe gjorde det bedre for hendes tilstand, for hun havde det bestemt ikke særlig godt – og hun vidste det jo, men af den grund, så skulle han bare ikke have lov til at tvinge hende til det ene eller det andet, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun hadede virkelig den tanke! At han rejste sig og med den næsten.. vrede stemme, var noget som fik hende til at krybe mere ind til muren, for hun brød sig slet ikke om ham! Ikke lige nu i hvert fald! Hun vendte blikket mod ham, også selvom hans ord slet ikke var nogen som hun fandt muligheden for at svare på, hvilket i det store og hele, faktisk også var en ting som direkte måtte irritere hende, men hun kunne jo ikke rigtigt gøre noget ved den af den grund. ”Så find en anden.. Det var jo det du sagde!” endte hun febrilsk. Hendes hjerte startede omgående med at hamre mere mod hendes bryst, som han endte med at komme tæt på hende og knælede, for han skulle bestemt heller ikke have muligheden for at røre ved hende. Det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, det var da helt sikkert! Hun blinkede skræmt med øjnene, også selvom det først for alvor slog klik da hun endte i hans arme, da han rejste sig. ”SÆT MIG SÅ NED!” nærmest skreg hun ham direkte ind i øret, som hun tydeligt gjorde modstand. ”D-du bestemmer ikke over mig! SLIP!” endte hun med en lige så skinger stemme, som hun direkte sparkede fra sig med arme og ben. Han skulle bestemt ikke have lov!

[ryan]

Det gjorde ondt at Leah var direkte bange for Ryan, specielt fordi han faktisk elskede hende. Hun var hans mage og det at han faktisk var endt med at voldtage hende, var slet ikke noget som han havde ønsket! Han elskede hende jo af hele sit hjerte, hvilket han bestemt heller ikke tillod at hun skulle betvivle på! Han havde hele tiden vist hende at han ikke kun var ude på at bruge og udnytte hende til at få tilfredsstillet sine egne lyster. Han elskede hende og han ønskede at hun skulle have det godt, hvilket også var grunden til at han havde taget hende væk fra horehuset til at starte med! Han havde givet hende en mulighed som mange i hendes situation aldrig ville få, han havde givet hende et hjem, et arbejde og ja.. han havde givet hende sit hjerte, selvom det jo nok ikke var meget værd, eftersom han nok aldrig ville blive nogens drømmefyr, skønt hun alligevel havde virket glad for at have ham, som hun også havde sagt at han var god til at gøre hende glad, men som han selv havde sagt; han var alt for god til at gøre hende ondt, og det var dette vel også et bevis på? At hun sagde at hun ikke troede på ham og at han skulle blive væk, var noget som gjorde ondt, selvom han jo ikke kunne gøre det store ved det, for han kunne ikke ændre på hvad han havde gjort, på trods han ville ønske at han kunne, men han var desværre nød til at leve med konsekvenserne, uanset hvor ondt de så end måtte gøre. At hun nærmest krøb sammen, da han rejste sig og hævede stemmen, var ikke noget som han gjorde noget ved, for nu var hendes opførsel ved at irritere ham godt og grundigt! Han kunne aldrig drømme om at gøre hende noget som helst! Ikke i sin ædru tilstand og det burde hun vide! Han kneb øjnene sammen til hendes ord. Hvorfor kunne hun ikke bare forstå det?! ”Jeg vil ikke have nogen andre Leah! Jeg vil have dig! Jeg har ikke søgt til nogen anden tilfældig tøs! Ingen af dem er gode nok!” svarede han kortfattet og lettere bestemt. Hvorfor kunne hun ikke bare få det ind i hovedet! Så tykpandet kunne hun da heller ikke være! Desuden så var han ikke fuld denne gang, for han havde ikke rørt alkoholen siden deres forrige aften, da han følte afsky bare ved tanken om den. At hun blev skræmt da han gik hen imod hende og knælede ved hende, kunne han både se og fornemme, hvilket gjorde ondt, men hun var ikke den eneste som var stædig af sig! At hun råbte ham ind i øret, fik ham til at snerre lettere irriteret. “Leah!” vrissede han som han gned øret mod sin ene skulder. Som hun begyndte at vride sig i hans arme, så holdt han hende blot ekstra tæt ind til sig, og i et mere fast greb. “Jeg er ligeglad med hvor meget du bevæger dig Leah, jeg sætter dig ikke ned, før vi når lejligheden!” svarede han lettere irriteret, som han gik ud ad gyden og drejede ned ad den ene vej, som han satte kursen mod deres lejlighed.. eller nok rettere hendes lejlighed, han boede der jo ikke ligefrem mere, selvom de fleste af hans ting lå der. “Desuden vil jeg ikke bestemme over dig, jeg vil bare have dig hjem, så du faktisk ikke bliver syg. Så jeg er ked af at jeg udviser bekymring, men det troede du jo nok ikke om mig,” mumlede han hvast, som han fnøs ganske kortfattet, dog uden at han slap hende det mindste.

[Deleted]

Leah var virkelig blevet bange for Ryan, også selvom hun aldrig havde regnet med, at det skulle gøres på denne måde, men det var nok bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham, også selvom hun ikke rokkede sig ud af stedet. Han havde virkelig trængt hende op i en krog, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre i den anden ende. Hun var ikke ligefrem tykpandet, men.. snævresynet måske? Det som han havde gjort, var slet ikke noget som hun bare kunne glemme, og af den grund, så skulle han bestemt heller ikke tæt på hende, hvis det var sådan at det endelig var sådan at det var, for selvom.. hun faktisk savnede ham, så frygtede hun virkelig også at få ham tæt på igen, selv på trods af alt det som han havde gjort for og med hende, for det var alt sammen noget som betød så frygtelig meget for hende. Det var virkelig noget som havde en umådelig stor betydning, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Hun vendte blikket direkte skræmt mod ham, som han hævede stemmen, for det var slet ikke noget som hun havde regnet med på nogen måde! ”Jeg vil ikke have dig!” endte hun med en dæmpet hvislen. Også selvom det var en løgn uden lige, så var det bare ord som brød hendes læber, inden hun overhovedet formåede at tænke over dem. Han havde gjort hende ondt, han havde taget hende med sig mod hendes vilje, og det var bare ikke noget som hun ville have med at gøre på denne måde! Hun stivnede helt, som han var gået ned i knæ for at hæve hende i sine arme, også selvom det slet ikke var noget som hun ville! Han føles så kold at ligge ind til, og selvom hun vidste, at hun ikke havde det særlig godt, men.. af den grund så skulle han altså ikke have og få den mulighed til at gøre ved hende på denne måde, for det ville hun slet ikke! ”Sæt mig ned, sæt mig ned, sæt mig NED!” endte hun med en fast stemme, som hun endnu en gang direkte begyndte at vride sig, selvom det var tydeligt at han slet ikke havde nogen intentioner om at sætte hende ned, hvilket virkelig var noget som begyndte at irritere hende. At han gik mod lejligheden, kunne hun næsten gætte sig til, men af den grund, så ønskede hun slet ikke at han skulle have bare sådan uden videre, når han havde gjort hende så meget ondt, som det han havde, for det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre, ofr den tanke var virkelig noget som gjorde frygtelig, frygtelig ondt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om! ”Jeg vil ikke have det… stop..!” endte hun denne gang mere dæmpet, som hun næsten tiggede og bad til at han bare ville lade hende gå, så hun kunne passe sig selv, som han også bare kunne give sig til det samme! Selvom hun selvfølgelig var bange for at blive erstattet på den ene eller den anden måde, men.. hvis hun virkelig var hans mage, så var det vel også svært? Kroppen skælvede.. Vinden var kold og det samme var han og der skulle bestemt ikke meget til, før hun reagerede på det som skete omkring hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om!

[ryan]

Det gjorde frygtelig ondt at se Leah så skræmt og så bange for ham, selvom Ryan sådan set godt forstod hvorfor. Han havde gjort hende ondt og det var han udmærket godt klar over. Han elskede hende dog, og han ville da gøre alt for at bringe hende i sikkerhed og for at passe på hende, hvilket hun burde vide! Hun burde kende ham godt nok til at vide at han aldrig ville ønske at gøre hende ondt, som han havde gjort, men for pokker! Han havde været pløre fuld og hun havde haft en stor udstråling, som kun var blevet større i nærheden af ham og så troede hun at han gjorde det med vilje? Normalt ville han da slet ikke tvinge hende til at være ham tæt! Men det plejede jo normalt heller ikke at være nødvendigt. Hun måtte dog ikke glemme, at de faktisk havde slået op, fordi han havde givet hende valget mellem at sove og være ham tæt, derfor burde hun også kunne regne ud at han ikke havde tvunget hende tæt med vilje! Alkoholen havde gjort sit og det havde hendes udstråling også! At hun ikke ville have ham forundrede ham sådan set ikke, ikke med den frygt som hun nærede for ham, hvilket han sådan set godt forstod. Et sted hadede han sig selv for at være vampyr, for havde han ikke været det, kunne det være at hun måske havde haft en lille chance for at gøre modstand og tvinge ham væk. At hun begyndte at vride sig og gentog sig selv om at han skulle sætte hende ned, fik ham til at sukke lettere irriteret. ”For pokker Leah! Du opfører dig som et lille stædigt barn!” vrissede han irriteret. Hvad pokker gik der af hende?! Kunne hun ikke bare klappe munden sammen, ligge stille og lade ham få hende hjem uden nogen indvendinger?! Hvor svært kunne det være?! Han fortsatte med at gå, hvor han kun strammede grebet omkring hende, da hun vred sig, så hun ikke ville ryge ned. Hun var syg og han ville ikke have at hun skulle dø af det! Det blev over hans lig! Hendes tryglende og bedende ord, fik ham dog til at stoppe op, eftersom de berørte hans hjerte og nærmest skar sig ind i det. Han vidste at han havde gjort hende ondt og han havde det virkelig utrolig dårligt med det! Han bed sig svagt i den bløde under læbe, som han vendte blikket mod hende. “Lad mig nu bare få dig hjem i varmen, så du ikke bliver syg, og så skal jeg nok smutte,” svarede han stille, som han betragtede sig af hende, inden han fortsatte med at gå. Han kunne ikke have tanken om at hun var syg! Han bed tænderne let sammen, som han fortsatte ned ad gaden, inden han drejede ind i en gyde, for at skyde genvej. Intet ord forlod hans læber, eftersom han ikke vidste hvad han skulle sige, for uanset hvad, så ville det jo ikke ændre på det som han havde gjort mod hende og han vidste at hun hadede ham for det, så han valgte derfor at tie stille. Han kiggede heller ikke på hende, eftersom han ikke gad se ind i hendes frygtsomme og skræmte øjne, for det gjorde ondt nok i forvejen! Desuden så var hans skyldfølelse virkelig stor! “Vi er der snart,” svarede han roligt, som han fortsatte sin gang ned ad en hovedgade.