I need you..

[Deleted]

Leah var virkelig endt med at blive bange for Ryan, og det var slet ikke noget som hun kunne gøre for! Men det som han havde gjort, var virkelig noget som havde sat en umådelig stor og tydelig skræk i hende, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, for det var virkelig at kyle hende tilbage i det gamle liv, og det var bestemt heller ikke fordi at hun synes at det var særlig retfærdigt gjort overfor hende! Han kunne jo lige så godt bare have ladet hende være! At han så bare havde valgt at tage fat i hende, var bestemt heller ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, for hun fandt det bestemt heller ikke retfærdigt på nogen som helst måde overhovedet, for hun var virkelig for.. svimmel til at gøre den største modstand, for hun havde det bestemt heller ikke særlig godt, om det var noget som man ville det eller ikke, men hun kunne virkelig ikke gøre noget ved det eller for det, for det var sådan at det måtte være i den anden ende. Selvfølgelig var det rart på en eller anden mærkværdig måde, at han var sådan over hende, men det at han havde gjort det mod hende, som han havde, var alligevel ikke noget som hun bare kunne se bort fra. Hun kunne jo ikke bruges til andet end når hun skulle stille hans lyster, og det var slet ikke noget som hun fandt sig i på nogen måde! Han havde vist hende at hun var mere værd end det! Og det var bestemt heller ikke fordi at han skulle have lov til at kyle hende i det samme hul som tidligere, for det var bestemt heller ikke noget som hun fandt sig i på nogen måde overhovedet! ”Jamen så sæt mig da ned!” endte hun med en tydelig frustreret stemme, for det var jo heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende, og det var noget som hun direkte blev frustreret over og ikke mindst også ked af det! Hun bed sig let i læben, som han endte med at stoppe op, selvom det var tydeligt for hende, at han ikke havde nogen intentioner om at skulle sætte hende ned, hvilket var noget som.. skræmte hende. Styrkemæssigt, så kunne hun slet ikke komme udenom at han var stærkere end hende, så hun kunne jo absolut ikke stille noget som helst op. At fortsætte med at gøre modstand, var ikke noget som hun fik det mindste ud af i den anden ende, og det var nu bare sådan at det var. Hun bed sig svagt i læben, som hun lagde hovedet mod hans skulder. I det store og hele, så ønskede hun slet ikke at han skulle gå igen, men det var ikke noget som hun ville sige, for hun var jo trods alt også bange for ham! Men.. han havde jo givet hende så meget, vist at han intet ondt ville hende, men han havde virkelig trådt over en grænse, som hun aldrig nogensinde havde troet at han ville krydse. ”Jeg vil ikke hjem..” endte hun med en dæmpet stemme, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun gjorde en sidste form for modstand, for at forsøge at få ham til at sætte hende ned, selv på trods at hun vidste, at det ikke ville hjælpe hende noget som helst, hvad end om det var noget som hun nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun genkendte udmærket godt hovedgaden og vidste, at de snart var hjemme, selvom hun slet ikke havde lyst!

[ryan]

Det gjorde ondt at se på Leah, når man kun fik et skræmt og bange blik igen. Ryan vidste godt at han havde gjort hende uret, men han havde virkelig ikke haft kontrollen over sine egne handlinger! Han havde ikke haft kontrollen over sin krop, for hendes udstråling havde virkelig revet i hans lyster, hvilket hun burde vide! Det var så heller ikke fordi han gad spilde sin tid på at skændes med hende, eller begynde at kaste med skyld, for det fik de jo ikke noget ud af, det eneste som han havde i sinde, var at få hende hjem, putte hende under den varme dyne, så hun kunne få varmen tilbage i kroppen og forhåbentligt blive rask så hurtigt som muligt, for han brød sig ikke om tanken om at hun skulle rende rundt og blive dødelig syg, desuden så forstod han heller ikke hvad hun lavede herude, for hun måtte da være tosset, hvis hun troede at hun ville overleve ved at sove ude på gaden i flere nætter, for det var jo endnu utroligt koldt om natten! Hendes frustrerende ord, fik ham til at sukke ganske let, eftersom hun absolut skulle være så pokkers stædig! Men der var hun altså ikke den eneste! Han slap hende ikke! Ikke før de var hjemme i hvert fald! ”Jeg skal nok sætte dig ned.. når du kommer hjem,” endte han roligt og med den stædige undertone. Han kunne jo ikke bare lade hende sidde her helt alene og sove her om natten! Han elskede hende jo trods alt stadig, uanset hvor meget hun så end hadede ham, for det som han havde gjort. Hun var stadig hans mage og intet havde ændret på hans følelser for hende, selvom han vidste at han skulle kæmpe for at genvinde hendes tillid, men.. det var også noget som han agtede at gøre! Han ville ikke miste hende, derfor ville han altid kæmpe for hende og deres forhold, uanset hvor mange gange de så end slog op. At hun så alligevel faldt til ro og tilmed lagde hovedet mod hans skulder, fik ham til at trække let på smilebåndet, for så var der måske lidt håb for dem endnu? At hun ikke ville hjem forstod han ikke, for hun havde da en hel varm seng derhjemme og han havde faktisk ikke holdt øje med hende igennem de sidste par dage, netop for at give hende en pause helt væk fra ham. ”Hvorfor vil du ikke hjem Leah? Du har en varm seng derhjemme, det er da langt bedre end at ligge på gaden ude i kulden. Hvorfor sover du overhovedet herude?” spurgte han sagte, skønt han dog ikke så på hende, for.. det kunne han ikke, det følte han sig ikke værdig til. Han fortsatte roligt ned ad hovedgaden, inden han kom til det store højhus, hvor de havde deres lejlighed. Han smuttede roligt ind i baggården, hvor han fik døren skubbet op, inden han gik op igennem hele opgangen med hende i deres arme, inden de kom til deres lejlighed. Han trak hende roligt med indenfor, hvor han skubbede døren i og smed sine sko i entreen, kun for at gå ud i stuen, som var slået sammen med køkkenet, som han gik tværs igennem, kun for at gå ind på soveværelset. Han lagde hende roligt fra sig i sengen, hvor han trak dynen over hende. ”Sådan.. nu skal du bare have varmen tilbage i kroppen,” svarede han roligt, som han strøg hende over håret, hvor han lagde en hånd mod hendes pande. Han var bange for at det var for sent, for hun havde vidst allerede fået feber – og det bekymrede ham!

[Deleted]

Leah havde det bestemt ikke særlig godt, og hun vidste det udmærket godt, men det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at han skulle have fundet hende, for det havde aldrig været hendes hensigt! Han havde vist hende en ny side af alting, og nu var det som om at han bare havde valgt at kyle det hele i jorden for øjnene af hende, ganske enkelt fordi at han havde taget hende sådan med magt, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, for det var virkelig noget som havde formået at skræmme hende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, for hun ønskede slet ikke at være i nærheden af ham! Desuden havde han vel holdt sig på afstand fra hende af en grund? At han måske slet ikke ønskede at have noget med hende at gøre alligevel? Han havde vel fortrudt?! Tanken gjorde ondt, for han kunne jo bare smutte til enhver anden kvinde, for han skulle skam nok få hvad han ville have et andet sted hvis det endelig var det! ”Sæt mig ned!!” endte hun direkte febrilsk denne gang, som hun vendte blikket direkte mod ham. Hun ønskede slet ikke at have ham så tæt på, men at se ham gå væk, var helt klart noget som var hende lige så slemt, og.. det var slet ikke en tanke som hun brød sig om overhovedet! Hun vidste for pokker slet ikke hvad der ville gavne hende, og hvad der ikke ville, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende! At falde til ro, gjorde hun vel også klogt i, i den anden ende, for hun fik jo ikke noget ud af, at fortsætte med at bruge energi på at gøre noget, hvis hun ikke fik lod til det! Hun sukkede dæmpet og tydeligt opgivende, for det var tydeligt, at han slet ikke havde nogen intentioner om at sætte hende ned, før de nåede hjem, og det var en tanke som direkte måtte irritere hende, uden at hun kunne gøre noget som helst ved det, og hun vidste det jo udmærket godt! Der var han stærkere og langt mere stædig end det som hun selv var, selvom det var en tanke som direkte måtte irritere hende, for hun kunne intet stille op med det, om det var noget som man ville det eller ikke! At han direkte spurgte ind til hvorfor hun ikke var hjemme, fik hende til at vende blikket mod ham. ”Du vil finde mig der.. og det vil jeg ikke.. Du skulle ikke finde mig..” endte hun med en dæmpet stemme, for det var bestemt heller ikke fordi at hun ville lægge skjul på det. Kunne hun gøre ham ondt nu, så gjorde hun det så sandelig også! At de nåede den høje bygning og han fik hende med sig ind, var noget som direkte måtte irritere hende, men hun kunne ikke rigtigt gøre noget ved det af den grund. Hun sukkede opgivende, som han fik hende med ind i deres hjem, for hun ville ikke betegne det som sit, for.. han boede der vel også? At han bar hende til sengen, pakket hende ind i dynen og lod hånden stryge over hendes pande, var noget som fik hende til at lukke øjnene. Han var dejlig kold. Hun hostede kun en enkelt gang, som hun lagde sig til rette, hvor hun vendte blikket mod ham. ”Det skal jeg vel..” endte hun en kende utilfredst, for hun havde slet ikke lyst til at ligge der! Selvom.. det faktisk var umådelig rart.

[ryan]

Det var slet ikke fordi Ryan ønskede at skræmme Leah og.. hun havde altså heller ikke behov for at være bange for ham! Han ville jo ikke gøre hende noget! Sidst havde det været hendes udstråling og alkoholen som havde spillet ind, nu var han helt ædru, alkoholen var ude af hans system og han var endnu engang klar i hovedet! Desuden så havde han det dårligt med det som var sket, og derfor så havde han også valgt at holde sig væk fra alkohollen, hvor han derimod havde røget en del, men det tog han heller ikke skade af, eftersom han allerede var død. At hun gerne ville ned, forundrede ham ikke, for det havde hun jo skreget og råbt, så snart han havde taget hende op, hvor han også snart var ved at være døv! ”Leah! Jeg sætter dig ikke ned!” vrissede han fast, eftersom hendes skrigeri var ved at gå ham på nerverne! Hun skulle hjem, ind under dynen og få varmen tilbage i kroppen i stedet for at sove ude! Og han ville slet ikke høre noget brok fra hende, for hun skulle hjem! Og det var uden videre omsvøb, og han satte hende desuden heller ikke ned, før han havde fået hende hjem, hvilket hun måtte acceptere! At hun var søgt ud, for at han ikke skulle finde hende, var noget som gjorde ondt, selvom han måske så direkte upåvirket ud af hendes ord, som han blot fortsatte med blikket frem for sig. Men selvom han lignede en der var ligeglad med hendes ord, så føltes hans indre som bristende glas, der snart ville splintres. Hun vidste slet ikke hvor stor hans skyldfølelse var, når han gjorde hende ondt, og at hun direkte var bange for ham, var noget som han virkelig ikke kunne holde ud at se på! Det gjorde ondt! Det knuste hans indre og han hadede den følelse! ”Du kan ikke gemme dig for mig Leah.. jeg vil finde dig uanset hvor langt du vil søge væk, eftersom jeg bliver draget imod dig,” svarede han roligt, stadig uden at han så på hende, for det kunne han ikke få sig selv til.
At få Leah under dynen efterlod Ryan med en mindre form for lettelse, for nu kunne hun da finde varmen! At hun lukkede øjnene ved hans strøg, fik ham til at trække let på smilebåndet, selvom han trak hånden hurtigt til sig, da hun valgte at hoste, hvor han rynkede brynene i en bekymret mine. Som hun vendte blikket mod ham, vendte han blikket væk, hvor han roligt gik hen til skydedørene igen. Han så sig over skulderen. ”Du burde få dig lidt hvile Leah,” svarede han roligt, som han trådte ud bag dørtærsklen og lukkede skydedørene i, så hun kunne få lidt ro. Han forlod dog ikke lejligheden, eftersom han gik hen til køkkenet, hvor han satte en kedel med varmt vand over komfuret, så han kunne få lavet noget te til hende. Han åbnede samtidig roligt for det kolde vand, imens han fandt en klud frem. Han regnede dog ikke med at blive her, eftersom hun sikkert ikke gad hans selskab, men.. han følte at det var hans skyld at hun var blevet syg, derfor så følte han sig også ansvarlig til at gøre hende rask igen! Eller i hvert fald forsøge på det.

[Deleted]

Leah var virkelig panisk bange for Ryan, udelukkende på grund af det som han havde gjort, for det var bestemt heller ikke fordi at hun havde regnet med det. Han havde altid kunne stå imod, så det at han pludselig bare.. tog fat i hende på den måde, var bestemt heller ikke en tanke som hun havde fået slugt ordentligt endnu, for det havde virkelig skræmt hende! Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst og uden stop, også selvom hun var endt langt mere rolig i hans arme, selvom.. det var ikke nødvendigvis fordi at hun var rolig, men fordi at hun var for træt til at gøre noget som helst. Det havde for pokker slet ikke været meningen at han skulle have fundet hende! At han ikke ville sætte hende ned, var allerede en tanke som gik op for hende, selvom det ikke var noget som hun brød sig om. Hun vendte blikket væk fra ham, som hun så frem i stedet for. Det var ved at være dage siden hun havde set hovedgaden, også fordi at hun havde nægtet at søge hjemover, for der ville han jo finde hende, og det havde slet ikke været hendes hensigt på nogen måde overhovedet! At vide at han var draget mod hende, var virkelig noget som måtte irritere hende, for et var ikke altid noget som hun tog nemt på og denne gang, gjorde hun det bestemt heller ikke, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Det var slet ikke meningen at du skulle finde mig..” endte hun med en ganske dæmpet stemme, ofr det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn set i hendes øjne, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende.
At blive båret indenfor, var alligevel noget som skabte en vis tryghed for Leah, også selvom det slet ikke var meningen, for hun brød sig slet ikke om tanken om at Ryan havde fundet hende. Hun ville slet ikke have ham til at pusle om hende! Selvom.. det ville hun jo godt, men ikke på den måde, og da specielt ikke efter det som han havde gjort ved hende, så var det bestemt heller ikke hende som fandt sig i det på nogen måde! Hun lagde sig godt under dynen, for det føles virkelig fantastisk at komme ned i en seng at ligge, også fordi at det efterhånden virkelig var behageligt! Selv nu hvor hun virkelig kunne mærke hvor.. slap og svag hun egentlig var, så var det bestemt heller ikke noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det var. At han forlod hende, var noget som efterlod hende med en direkte.. tom følelse, for hun brød sig slet ikke om at være alene, og specielt ikke efter alt det som var sket, hvor de faktisk havde været sammen om tingene, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Selv pakkede hun sig godt ind i dynen, også selvom hun ikke vidste om han tog af sted eller hvad han gjorde, men et sted, så.. kunne hun vel også være fuldkommen ligeglad? Det var næsten som hun endte med at falde i søvn, hvor hun endte ud i endnu et anfald af hosten. Det rallet halsen, og det var virkelig ved at være frygtelig irriterende, for det var kun i vejen for hende!

[ryan]

Det gjorde ondt at Leah var bange for Ryan og han vidste at hun sagde alle de ord for at gøre ham ondt – og det virkede! Han elskede hende virkelig højere end noget andet, og selvom han vidste at han kunne dumme sig, så.. forsøgte han virkelig! Han vidste godt at han måske ikke var den perfekte kæreste, han var ikke nogen perfekt mand, men på den anden side var han jo også sindssyg, det var jo kun overfor hende at han var lidt.. ’normal’. Hun var hans mage og det kunne han ikke komme udenom, han kunne ikke løbe fra det og selvom hun ikke ønskede at blive fundet af ham, så havde han en underlig følelse af at blive draget mod hende, han ville altid finde hende, selvom hun forsøgte at komme så langt væk fra ham som det var hende muligt, og måske det ville lykkedes hende for flere år at gemme sig fra ham, men til sidst ville han finde hende, for det lå i hans natur, netop fordi hun var hans mage, han kunne ikke leve uden hende, hvilket et sted var en tanke der skræmte ham. Hans blik blev kun langt mere tom ved hendes ord, selvom han vidste at hun sagde det for at gøre ham ondt, men der var vel sandhed i det? Hun havde vel ikke søgt ud og ’gemt’ sig for ingenting? Han vidste at hun var bange for ham, og han vidste at det var hans egen skyld – delvist, for hun havde jo haft sin enorme udstråling der havde revet ham ud af kontrol, så han havde ikke kunnet styre sig selv, det var som om alt bare havde slukket i ham, alt havde lukket ned, og han havde virkelig mistet kontrollen over sig selv, hvilket gjorde ondt, men han kunne ikke ændre på det, måske hvis han ikke havde været så fuld, så havde der måske været en lille chance for at det ikke var sket, men det var svært at sige. Alkoholen havde han i hvert fald lagt på hylden for nu, for han ville nødig have en gentagelse!
At få Leah under dynen, var noget som efterlod Ryan med en lettelse. Han havde fået hende ind, han havde fået hende under dynen og så skulle hun vel nok komme sig? Han ønskede ikke at hun skulle blive syg, han ønskede ikke at der skulle ske noget med hende, for tanken var ham virkelig dræbende! Han holdt ikke bare af hende, han elskede hende, han direkte.. længtes efter hende. Han kunne ikke få hende ud af sit hoved, og han var nød at se hende, indsnuse hendes søde duft eller mærke hende, for at kunne stoppe den længsel bare lidt. Måske han forlod soveværelset, men han var stadig i lejligheden, for.. han kunne ikke få sig selv til at gå, han var nød til at sikre sig at hun var okay, at hun klarede sig, selvom han vidste at hun nok foretræk at han gik. Han fik kluden under den kolde hane, som han skyllede godt, vred, inden han lagde den fra sig, som kedlen begyndte at pibe højt, hvor han fjernede den, kun for at finde en kop frem. Han fik hurtigt lavet en urtete til hende, inden han tog om kluden og koppen, kun for at gå ind mod soveværelset. Han rullede forsigtig den ene skydedør til side, inden han gik ind, hvor det lignede at hun var faldet i søvn. Han gik roligt hen og satte koppen fra sig på sengebordet, inden han knælede ved sengen. Han lagde roligt kluden over hendes pande, inden han strøg hendes kind ganske varsomt. Han havde savnet hende så frygtelig meget, at hun knap nok ville kunne forestille sig det!

[Deleted]

Leah havde slet ikke regnet med at Ryan skulle finde hende, og specielt ikke så hurtigt, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der ikke noget som man kunne gøre ved det. Hun var bange for ham, også selvom.. hun elskede ham. Det var en indre kamp selv for hende, for hun vidste slet ikke hvilken følelse som skulle have lov til at overmande eller dominere hende for det hele, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han var såret på grund af hendes ord, vidste hun, også selvom han ikke viste hende det, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, men ikke desto mindre, så var det ikke noget som hun ville blade sig i. Han havde spurgt hende, og hun havde svaret! At han så bare.. bar hende hjem, var bestemt heller ikke noget som hun ville have, for det var slet ikke noget som hun havde lyst til! Hun ville ikke tilbage til det hus, som han havde skænket hende – som bar så mange minder omkring ham, og specielt ikke nu hvor.. det næsten kunne se ud som om at virkelig var slut mellem dem denne gang.
At være i sin egen seng igen, var noget som var Leah en.. lettelse. Ikke desto mindre, fordi at den var varm, og ikke mindst tryg, for løgn var det jo trods alt heller ikke. At glide hen i søvnen, velvidende om at Ryan stadig måtte være der, var bestemt heller ikke hendes hensigt, men det var bestemt heller ikke alt som hun kunne tage sig af. Lige nu var det kroppens behov som slog ind, og det var uden at hun kunne gøre noget som helst ved det, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne hun bestemt heller ikke gøre noget ved det, bare sådan uden videre, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han kom tilbage til hende, var faktisk ikke en tanke som rigtigt gik op for hende, før han var endt med at knæle ved hendes side og lagde kluden på hedes pande, hvilket fik hende til at gøre et direkte spjæt, og rev hende direkte ud af den søvn som hun var endt med at falde til hvile i! Hun vendte blikket roligt mod ham, hvor hun bare blev liggende og… stirrede på ham, for hun forstod virkelig ikke hvorfor han gjorde som han gjorde! Dynen tog hun omkring, kun for at skjule sig en anelse, men også for at blive liggende og bare nyde den varme som hun havde snydt sig selv for, igennem de sidste mange dage, også selvom hun vidste, at det var hendes egen skyld, for det havde slet ikke noget med ham at gøre som sådan! ”Hvorfor gør du det der..?” endte hun med en dæmpet stemme, hvor hun blev liggende og.. bare så på ham, for det var slet ikke noget som hun forstod sig på, og det var e tanke som faktisk også måtte frustrere hende forbandet meget, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun trak vejret dybt, som hun lagde sig på maven og med dynen godt viklet om sig, for.. for hende, så var det en tiltrængt form for tryghed, som hun ikke følte at hun fandt andre steder.

[ryan]

At få Leah ind i varmen, var noget som et sted lettede Ryan, for han kunne virkelig ikke have den tanke om at hun var syg, for han havde jo aldrig rigtig set hende syg, desuden så kunne han ikke lide den tanke om at hun sov udenfor, for hun var jo ikke udødelig ligesom ham, han kunne ikke blive syg af kulde, men det kunne hun altså godt! Det var også det som gjorde ham direkte bekymret for hende, selvom hun vel måtte hade ham for at være kommet tilbage til hende? Han vidste godt at hun var sur på ham, selvom det gjorde ondt at hun direkte frygtede ham, for det havde da aldrig været hans mening at gøre hende så ondt! Han elskede hende jo frygtelig højt! Uden hende så vidste han virkelig ikke hvad han skulle gøre. Jo.. han ville nok falde tilbage i det gamle mønster og rendte rundt som en psykopat, og selvom han til tider hadede at være bundet af en person, så kunne han faktisk godt lide følelsen af behag og tryghed som det gav ham. Han var normal omkring Leah, selvom det med et parforhold aldrig rigtig havde været ham, og han var heller ikke god til det, men det at han forsøgte var vel godt? Han prøvede i hvert fald at gøre det så godt han kunne, han prøvede virkelig at vise hende at han elskede hende og ville være hende tro, selvom det normalt ikke lå til ham og tanken om det, forvirrede ham også et sted, men han elskede virkelig Leah, hun var hans mage. At hun spjættede da han lagde kluden mod hendes pande, fik ham til at vende de opspillede øjne opmærksomt mod hende, som havde han været en høg. Han var næsten bange for at hun havde fået en eller anden form for anfald, hvor han næsten var klar til at gribe ind, skønt det virkede til at det bare var kulden fra kluden der havde givet hende et chok – også grunden til at han faldt til ro igen. Han lod hovedet søge ganske let på sned til hendes spørgsmål, hvor hans dybblå øjne faldt til hendes smukke isblå. Han trak let på den ene skulder, inden han løftede hånden for at tage omkring kluden, som han strøg over hendes ansigt, næsten som om han prøvede at tørre feberen af hendes ansigt. ”Jeg elsker dig Leah. Du er min mage, og jeg ønsker ikke at se dig komme til skade,” svarede han dæmpet, da han tvivlede på at hun ville tro ham, specielt fordi han vidste at hun hadede ham fra sidst og den tanke gjorde virkelig ondt! Han lagde kluden tilbage på hendes pande, inden han tog omkring koppen, som han havde hældt the op i. ”Jeg har lavet urtete til dig. Jeg håber at det.. smager,” fortalte han roligt, selvom det sidste ord blev sagt med en rynken på næsen, for han havde aldrig brudt sig om te, men hun havde altid drukket en del af det, så derfor havde han jo også altid købt det til hende. Han forstod dog ikke hvad folk kunne lide ved varmt vand, med en lige så vandet smag. Han vendte blikket afventende imod hende, næsten som om han forventede at hun satte sig op for at kunne drikke, eller også afviste ham fordi hun ikke var tørstig – han ville dog foretrække at hun drak af det, så hun måske kunne få det lidt bedre og få sygdommen varmet ud af hendes krop.

[Deleted]

Tanken om at være hjemme, var en tanke som både behagede og gjorde det modsatte ved Leah, for hun brød sig slet ikke om den tanke på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Hun pakkede sig godt ind i dynen, hvor hun ellers bare blev liggende. Det var som om at hun slet ikke havde nogen kontrol over sin egen krop, som.. den tog over selv, og indledte de krav og behov som den havde så desperat brug for at få opfyldt, selvom det bestemt heller ikke måtte være med hendes gode vilje, for det var det bestemt heller ikke! Hun trak vejret dybt og sukkede dybt, som hun endte med at nyse igen. Hun hadede at være syg! Også fordi at det var noget som skete så forbandet sjældent! Det var ikke fordi at hun direkte kunne sætte sig i situationen af hvordan han havde det, for det eneste som hun havde set, var en mand som havde gjort hende ondt, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre i den anden ende, specielt ikke hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for! Det var jo lige før at hun faktisk endte med at falde i søvn som hun lå der i varmen og kroppen for alvor var i stand til at slappe af, for det var noget som kun gjorde det hele så mage gange bedre for hendes vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Kluden mod hendes pande, havde dog kraftigt endt med at vække hende igen, for hun havde jo slet ikke regnet med at han ville være der, for han havde jo faktisk valgt at.. bakke ud af soveværelset og væk fra hende, hvilket hun faktisk havde det fint med! Pludselig følte hun sig bare.. træt og dvask, og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. Kluden mod hendes ansigt var kold, dog frygtelig behagelig, det var slet ikke det, og det var en tanke som hun faktisk nød temmelig godt af, det var slet ikke det. Hun lukkede øjnene ganske let og kom endnu en gang med et dæmpet suk. Hans ord var ikke just noget som gjorde det bedre for hende, for.. han havde jo gjort hende ondt. Der var sket hende ondt! ”Du sørgede for at jeg kom til skade..” påpegede hun sigende, også selvom.. hun var faktisk ganske rolig. Det var mere en konstatering end det var en skyld som hun ønskede at kaste rundt med, for det var hun virkelig alt for træt til, det var helt sikkert! At han havde lavet urtete til hende, var noget som svagt fik hende til at smile. At få noget varmt, ville hun faktisk ikke have noget imod, selvom.. hvorfor gjorde han det for hende? Efter alt det som han havde gjort, for det var slet ikke noget som gav nogen mening for hende! ”… Tak..” endte hun dæmpet. Hun lukkede øjnene stille, som hun endte med at sætte sig op, også selvom det var tydeligt at hun virkelig var træt! For det var hun virkelig! Hun støttede af direkte mod puderne i nakken og ryggen, hvor hun per automatik trak dynen op over brystet, også for at sørge for at han ikke blev mere fristet end det som han kunne være i forvejen. Hun tog ingen chancer!

[ryan]

Det var slet ikke fordi Ryan havde ønsket at gøre Leah ondt, tværtimod så hadede han sig selv for at have voldtaget hende igen, for det var jo præcis hvad han havde gjort, og tanken gav ham en frygtelig knude i brystet. Han elskede hende jo højere end noget andet, hun var hans mage og han havde været så dum at gøre hende ondt! Han hadede sig selv for den handling! Det var dog ikke just fordi han kunne sige at han kunne gøre for det, for.. han havde været utrolig fuld, han havde drukket som et bundløst hul i flere dage, og med hendes udstråling, der var steget da hun var stået ham tæt, så havde han ikke kunnet styre sig selv, eftersom hun havde fået ham til at miste kontrollen over hans egen krop og sit eget sind var lukket helt af, så han nærmest ikke havde været til stede. Til gengæld vidste han godt at det ikke var en undskyldning og hun ville nok blive sur, hvis han forsøgte at undskylde sig ud af det med den forklaring. Han gad desuden heller ikke diskutere eller skændes med hende, nu ville han langt hellere fokusere på at hun fik det godt igen, for han havde jo aldrig set hende syg før! Og tænk hvis det var dødeligt?! Så vidste han ikke hvad han skulle gøre. For hvert nys, så steg hans bekymring. Han havde aldrig selv været syg og han havde aldrig set hende syg, så.. han vidste ikke hvad hun fejlede og det bekymrede ham! Måske hendes ord ikke var ment til at han skulle føle skyld, men det gjorde han nu alligevel, for han følte en kæmpe skyld i sit indre! Han fnøs indvendigt i sit hoved, hvor han vendte blikket væk fra hende, som han havde lagt kluden på natbordet ved siden af sengen. ”Det ved jeg godt,” endte han dæmpet og næsten lydløst, uden at han så på hende. Han var præget af en kæmpe skyld i sit indre, for han vidst godt at han havde gjort hende ondt og den tanke var ham virkelig dræbende! Han elskede hende jo og det eneste han ønskede var at hun havde det godt, ellers havde han jo ikke taget hende væk fra horehuset og givet hende sin egen lejlighed. Det nyttede jo så heller ikke noget, hvis hun ikke gad, at være her, og hellere ville sove på gaden, for der blev hun altså syg af at ligge ude om natten! Han vendte roligt blikket mod hende, da hun takkede ham for urteteen, selvom intet smil præget hans læber, nej han var fyldt af sorg og skam. ”Jeg den går an.. det er ikke just noget jeg plejer at lave,” svarede han roligt, som om hun aldrig havde mødt ham før, for de havde jo boet sammen i flere måneder, og når der var noget der skulle laves – angående mad og drikke – så var det typisk hende der lavede det, eftersom han jo ikke selv skulle bruge det. Han skulle kun bruge blod for at holde sig kørende. Derfor lavede han normalt aldrig te, men han havde da til tider set hende lave det. Og derfor burde hun også vide at han ikke plejede at lave te, men mon ikke det kom ud på et? Han fandt det afskysvækkende uanset hvordan man lavede det.

[Deleted]

Leah forsøgte virkelig at falde til ro, også selvom det bestemt heller ikke var nemt. Ryan havde gjort noget ved hende, som hun slet ikke brød sig om, eller havde regnet med at han ville gøre ved hende, men det var nu sket alligevel, og det var i den grad også svært for hende bare at sluge, for det var virkelig ikke det nemmeste på nogen måde overhovedet, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet i den anden ende. Hun fulgte ham meget nøje med blikket, for det var bestemt heller ikke fordi at hun var tro på ham endnu, men.. han forsøgte da, og det var også noget som hun kunne mærke, også selvom det ikke ligefrem var noget som gjorde hende rolig på nogen måde overhovedet, for.. der kunne jo være en bagtanke? At han ønskede at gøre det hele endnu en gang? Også selvom det slet ikke var noget som hjælp hende på nogen måde, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun nikkede ganske sigende, som hun vendte blikket væk fra ham, for.. hun stolede ikke på ham, selvom det heller ikke ligefrem var noget som gjorde det bedre for hende på nogen måde overhovedet. At han havde lavet hende urtete var alligevel noget som kom en anelse bag på hende, for det var slet ikke noget som hun havde regnet med på nogen måde. Hun vendte blikket ganske sigende mod ham endnu en gang, som hun let blinkede med øjnene. Tungen strøg hun let over læberne, som hun satte sig op, også selvom hun havde trukket dynen godt op over brystet, også for at undgå at han skulle blive for fristet til at gøre det hele igen, for det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre på nogen som helst måde overhovedet. Hun trak vejret dybt. At han ikke kunne forstå at hun kunne lide det, forundrede hende dog ikke, men ikke desto mindre, så var det jo bare sådan at det var. Hun trak svagt på smilebåndet, hvor hun stadig forsøgte at falde til ro, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt for hende! ”Jeg ved det godt.. Den vandede smag ikke? Du har nævnt det for mig før,” påpegede hun sigende. For hendes vedkommende, så var smagen faktisk ikke så vandede, for hun kunne godt lide den. Den varmede indefra og ud, den smagte godt, og det var noget som sagtens kunne gøre hende døsig i løbet af en aften, og det var noget som hun virkelig godt kunne lide, også fordi at det måske var noget som kunne gøre hende rolig den dag i dag? Ikke fordi at hun ville have noget imod det i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun rakte ud efter det, også selvom det stadig var en kende tøvende, for hun ønskede slet ikke at komme i vejen for ham på nogen måde, også fordi at.. hun vel stadig var bange for ham, på grund af det som han havde gjort ved hende, så selvfølgelig var det heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. ”Giv mig det,” endte hun med en dæmpet, dog meget sigende mine, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun ville egentlig bare gerne falde lidt til ro igen, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt!

[ryan]

Ryan forstod godt at Leah var sur på ham, han forstod godt hvis hun frygtede ham, selvom hun var den som havde været klar i hovedet og derfor burde hun også kunne se at det var hendes udstråling der havde fået ham til at handle som han havde gjort, for det havde jo slet ikke været meningen! Han ville aldrig have gjort hende ondt, hvis han havde været helt ædru, selvom han godt ville have kunnet mærke hendes sensuelle udstråling, men havde han været ædru, så havde han måske haft en chance for at stoppe det, så han ikke var endt med at voldtage hende, som han jo faktisk havde gjort og den tanke gjorde ondt, det gjorde ham vred, selvom den vrede var henvendt til ham selv og ikke hende, for det var på ingen måder hendes skyld. Et sted var han jo også glad for at hun faktisk havde været ham tro og at hun ikke var gået til nogen andre mænd, selvom de faktisk var gået fra hinanden – igen, igen. Hans dybblå øjne søgte stille op til hendes egne, selvom det var med en hvis tøven eftersom han ikke just fandt sig selv værdig til at se hende i øjnene. Han vidste at han havde gjort hende ondt og han hadede sig selv for det! Hun var hans mage og det sidste han ønskede var at hun skulle komme noget til og da slet ikke på grund af ham! Men som han havde sagt deres sidste aften her i lejligheden, inden de var blevet uvenner, så var han alt for god til at gøre hende ondt, og den tanke gjorde ham trist og ked af det. Han var allerede blevet dømt psykisk syg og sindssyg af mange igennem hele hans liv, og derfor forstod han heller ikke hvordan han kunne være så ’normal’ omkring Leah, men hun fik vel bare en bedre side frem i ham? Han havde jo opført sig på samme måde, under deres første møde, hvor han også havde voldtaget hende, og alligevel var de endt som et par. Han havde lovet hende ikke at gøre hende ondt og ikke at skuffe hende, for han havde jo godt set hvor mange mænd der havde, på hendes halskæde med de mange ringe, som han havde fået hende til at smide væk under deres andet møde. Han nikkede roligt til hendes ord, selvom han ikke så på hende. ”Netop..” svarede han stille og næsten i en helt dæmpet tone, hvor han blot satte sig ned på bagdelen og slog sine arme omkring sine knæ, som en lille ensom dreng. Da hun rakte ud efter koppen, vendte han blikket mod hendes hænder, inden han så op mod hendes ansigt. Han tog fat øverst oppe omkring koppen, så han ikke ville brænde sig, inden han rakte hende koppen, så hun kunne gribe fat omkring hanken, selvom han gjorde det uden at se på hende. Han blev blot siddende, hvor han nærmest stirrede på madrassen. Han havde godt set hvordan hun havde tøvet, da hun havde rakt ud efter koppen, som han også havde set hvordan hun havde dækket sig til med dynen, sikkert for ikke at friste ham, selvom den tanke gjorde ondt, for han ville da ikke gøre hende ondt igen! Han lagde hagen mod sine knæ, hvor han var usikker på om han skulle gå eller ej, men hun sendte ham vel væk, hvis han ikke var velkommen?

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Leah var sur på Ryan, men mere… bange for et som han havde gjort, for det var en tanke som hun slet ikke brød sig om i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han havde gjort hende ondt, også selvom han virkelig havde gjort hende så meget godt også af den grund, men hun huskede skam også at han havde sagt, at han var for god til at gøre hende ondt, og sandt var det jo trods alt også, men han havde gjort så meget godt, at det i hendes øjne, faktisk havde gjort op for alt det onde som han havde gjort hende, selvom det den forrige aften, virkelig måtte tage kagen, så det var ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om. Dynen havde hun valgt at trække godt op over brystet, for at undgå at friste ham yderligere, hvor.. hun end ikke følte at hun havde retten til at smide ham ud, for det havde hun vel heller ikke? Det var jo trods alt også hendes egen skyld et sted, men ikke desto mindre, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være. Hun vendte blikket mod ham endnu en gang, også selvom det var en anelse tøvende, for.. pludselig blev man jo usikker på hvor hun havde ham, også selvom det slet ikke var noget som gjorde det meget bedre for hendes del, for det var en tanke som faktisk skræmte hende, for han havde været hendes trygge base frem til nu. ”Jeg kan nu godt lide den..” endte hun med en dæmpet stemme. Ja, et sted var det nok et halvhjertet forsøg på at holde en samtale gående, for det var nu bare sådan at hun havde det med det hele, for af hjerte, så ønskede hun jo slet ikke at han skulle gå nogen steder. Tanken var noget som virkelig gjorde forbandet ondt for hendes vedkommende, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun tog roligt imod sin te, hvor hun lod ham blive siddende på sengen, for det var jo lige så meget hans som det var hendes, om det var noget som man ville det eller ikke. Benene trak hun en anelse til sig, som hun vendte blikket stille mod sin urtete. Direkte så duftede den som den skulle, hvilket var noget som hun godt kunne lide, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun smilede svagt. ”Det dufter godt..” endte hun dæmpet, som hun førte koppen op til sine læber, kun for lige at tage en meget lille tår af den, for den var jo virkelig brændende varm! ”Og smager som den skal.. Tak,” endte hun dæmpet, som hun vendte blikket roligt mod ham endnu en gang. At han sad der næsten som en usikker lille dreng, var et sted noget som også havde en påvirkning af hende, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, for.. han var den eneste som faktisk havde den form for påvirkning af hende.

[ryan]

Det var slet ikke fordi Ryan ønskede at gøre Leah ondt og det havde han altså heller ikke ønsket under deres forrige møde, der havde han tværtimod ønsket at tage hende tilbage, selvom han havde været alt for beruset til at kunne gøre noget som helst, og det havde så også resulteret i at han havde mistet sin fornuft og kontrollen over sig selv, hvor han havde voldtaget hende. Tanken gjorde ham direkte dårlig! Han fik en dårlig smag i munden, hvor han følte for at slå sig selv ihjel! Måske lidt destruktive tanker, men han kunne virkelig ikke følelsen af den skyld som vældede op i ham når han gjorde hende ondt og denne gang vidste han godt at han var gået langt over stregen! Og specielt fordi hun var hans mage, så kunne han virkelig ikke have tanken om at han havde gjort hende ondt, for det gjorde ham virkelig dårlig tilpas! Han vendte blikket roligt op mod hende til hendes ord, hvor hans hoved søgte let på sned. Han forstod ikke hvorfor hun ville snakke til ham, når hun havde givet udtryk for og selv sagt at hun havde prøvet at undgå ham, så hvorfor ikke bare sende ham bort? ”Ja det håber jeg da,” svarede han dæmpet, selvom det nok også var en anelse halvhjertet, da han fandt det som en irrelevant snak, eftersom samtalen vel alligevel var lidt falsk? Hun frygtede ham jo, han kunne direkte fornemme og nærmest lugte det, så hvorfor dog spilde tiden på ham? Hun havde sagt at hun ikke gad ham, så hun kunne vel bare sende ham bort? Han havde jo kun ønsket at få hende hjem og under dynen så hun ikke skulle blive syg, selvom han ikke kunne få sig selv til at gå, et sted så var det også fordi han var bange for at hun pludselig ville få brug for hjælp og så kunne det være at han ikke var der og tænk hvad der så kunne ske?! Derfor ville han langt hellere blive her hos hende. Han lod hende blot tage omkring koppen, selvom han ikke så på hende, da han blot stirrede ind mod madrassen, hvor han blev siddende, som havde han været en lille trofast hund, selvom han følte sig utrolig ussel og slet ikke værdig til at være i hendes nærvær. Måske hun prøvede at skjule sig under dynen, men han havde slet ikke lyst til at være hende tæt igen, ikke efter det som han havde gjort hende sidst, han følte sig virkelig ussel og elendig, han forstod i hvert fald godt at hun ikke ønskede ham tæt igen, hvilket han heller ikke havde fortjent, og tanken gjorde kun ondt værre, for han havde det virkelig dårligt med det hele! At det duftede godt, tog han sig ikke af, da han alligevel ikke var enig, tværtimod sank han næsten kun mere sammen ved hendes ord, imens han blik endte helt tomt og sørgmodigt. Det var først da hun faktisk takkede ham igen, at han langsomt førte blikket op mod hende, hvor et lille svagt smil gled over hans blege læber. ”Det var så lidt,” endte han roligt, som han tog blikket væk fra hende igen, hvor hans smil også falmede. Han tøvede en anelse, da han så op mod hende igen, selvom hans øjne ikke søgte hendes. ”Du må sige, hvis du har brug for andet,” tilføjede han roligt, som tegn til at han gerne hjalp til, selvom ordene også blev udtalt med en hvis form for tøven, for han vidste ikke om hun overhovedet gad, at have ham her.

[Deleted]

Ryan havde gjort hende ondt, og uanset hvordan Leah vendte og drejede den, så var det noget som hun virkelig skulle have lov til at synke, for det var bestemt ikke nemt! Det kunne godt være, at hun havde gået dag ud og dag ind for at undgå ham, og det var jo også lykkes hende til nu? Nu var det bare anderledes, og hun kendte sig selv godt nok til at vide, at det var fordi at han pludselig stod der foran hende, for.. hun elskede ham jo, og det var noget som hun slet ikke kunne lade være med at være synderlig påvirket af, selvom det ikke var noget som gjorde det meget nemmere for hende af den grund og hun vidste det jo udmærket godt! Hun prustede ganske let, som hun fik teen i halsen, for det føles virkelig, virkelig rart, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun nikkede stille, også selvom hun kunne høre at han.. nærmest fejdede samtalen af, selvom det ikke just var noget som gjorde det meget bedre for hende af den grund. Hun vendte blikket derefter ned mod sin urtete igen, som hun holdt godt i sine hænder. Hun snøftede let, for hun havde i den grad fået fanget en voldsom forkølelse! ”Ja..” svarede hun stille, som hun vendte blikket stille ned mod sengen. Selv holdt hun sig skjult, netop fordi at han havde gjort hvad han havde gjort, også selvom det slet ikke var noget som gjorde det meget bedre for hende på nogen måde, det var helt sikkert. Tungen strøg hun let over sine læber. Hvordan han havde det med det, vidste hun ikke helt præcist, men selv for hende, så var det virkelig tydeligt, at dette lige så var noget som havde en kraftig betydning og påvirkning af ham selv, som.. han næsten holdt afstand til hende, selvom det slet ikke var noget som hun kunne forstå som sådan. Hun tog endnu en tår af sin te, som hun vendte blikket mod ham til hans følgende ord. Hvis der var noget som han kunne gøre? Ja, et sted så var hun fristet til både at smide ham ud, men også at bede ham om at komme hjem, selvom… hun valgte at holde mund. Hun nikkede stille som hun stirrede ned i sin te for en længere stund, hvor hun ikke sagde noget som helst ellers, også fordi at… ja, hvad skulle hun da sige til ham? For det ville jo kun gå galt alligevel, for det gjorde det altid! Men.. Hun vendte blikket sigende mod ham endnu en gang, også selvom det var ganske forsigtigt. Han var ikke hjerteløs, for ellers ville han slet ikke være så påvirket som han var, og hun kunne jo endda se og mærke det på ham! ”Så… så kom hjem,” bad hun endeligt, også selvom hendes ord var ganske så forsigtige og stille. Hun ville ikke tvinge ham til noget som helst, også fordi at hun i sandhed slet ikke havde retten til at gøre noget som helst, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun blev siddende og stirrede på ham, ikke af frygt, men snarere.. en voldsom usikkerhed.