You Again!

[Deleted]

Theodore så på hende med afsky. "Og hvordan skulle jeg gøre det. Jeg er ikke ligesom dine spioner, jeg kan ikke komme ind over alt, og da slet ikke bevæbnet." spurgte han. han så på pilen og bøjede prøvende "Det kan ikke lade sig gøre, ikke med denne her pil det ville knække i luften." sagde han hånligt. "du har spioner over alt, få dog dem til at gøre det." han smed dolken på jorden. "Du ved godt at det der med at slagte en masse mennesker ikke er min stil. Fortæl mig igen hvad sker der hvis jeg ikke gør det. Så slår du mig ihjel, giver mig en langsom og pinefuld død eller...." Og så slog det ham. "Du vil dræbe Menelwen" sagde han kort. Han tøvede, hvor meget det end bød ham i mod at gøre som hun sagde, så ville han ikke risikere Menelwens liv at blive spildt. "Få en anden en til at gøre det. I har masse af snigmordere på jeres side, som med glæde vil gøre det." Theodore studerede kvinden der stod foran ham. Hun var køn, på samme måde som en giftig plante ofte er. Hvordan kan en kvinde styre så mange ting på engang.

[Deleted]

Hun vidste selvfølgelig han ikke bare ville tage tingene og nikke. hans svar, reaktion, ord og så konklusion om at hun ville slå hans kæreste ihjel fik hende til at hæve brynet, af alt det han havde sagt var det om kæresten der fik hende til at himle med øjnene ”Hvilke del af at hun bogstaveligt vil tabe hovedet- du ikke forstod?” spurgte hun køligt. Det havde hun jo allerede sagt ”Din kæreste er blot en brik i mit puslespil… jeg kan dræbe hende når det passer mig og jeg sagde at du ikke skulle stille nogle spørgsmål!” fortsatte hun hårdt og køligt, med det håndlig smil der ikke forlod hendes læber et eneste sekund. At hun var køn var hun jo ret bevidst om, og at hun var gudesmuk vidste hun også, og at hun var sindssyg var heller ikke nyt for det var hun vel. Men hun havde magt, en udspekulerede hjerne og en forkærlighed for at ødelægge folks liv som gjorde hende perfekt som spionleder. Hun var en ret selvsikker kvinde, stædig, selvoptaget, egoistisk, hovmodig, misundelig og kan gøres jaloux, utugtig… jeps hun bare mange træk fra de syv dødsynder. En ting var dog helt klart, det sidste man kunne kalde hende var doven, for det var hun aldrig. ”Medhensyn til pilen, du behøver ikke bruge den, bag stik den i en eller anden.. jeg er ligeglad” svarede hun lettere ligegyldigt.

[Deleted]

Theodore så på hende. "Du er sindsyg." sagde han koldt "Guderne skal vide at det her byder mig imod, men hvad andet valg har jeg." sagde han. Theodore snakkede til sig selv. "Gør det ikke og hun dør, gør det og du bliver højst sandsynligt fanget. Og så vil hun hade dig." Theodore rystede på hovedet. "Hvad hvis det går galt, hvad hvis jeg ikke klare det. Hvad sker der så" spurgte han. Han havde allerede bestemt sig for at gøre det. "Jeg dør højst sandsynligt, men hvad med Menelwen. Hvad sker der med hende hvis jeg ikke udføre det her foretagende?" Theodore følte sig kold indvendig. Som om alt glæde havde forladt ham. "Og hvorfor mig. Du har så mange andre. Er det bare fordi du hader mig, for det ved jeg at du gør, hvorfor ved jeg stadig ikke helt. Er det fordi du bare elsker at føre folk ud i sådanne situationer?" Theodore sukkede og stak pilen og dolken i sin rygsæk. "Hvem er det du vil have dræbt?"

[Deleted]

Hun fniste tøset hvilket kun vare skuespil og fortsatte skuespillet ”Tak” svarede hun med en mild tone der bar ironi i sig. Hun vidste jo udmærket godt at hun ikke var normalt, så at han sagde det ændrede på intet. Hun blev alvorlig og himlede med øjnene over ham ”Hvis det går galt så finder jeg da bare en anden, og bare rolig, hvis du dør eller bliver fanget har jeg ingen brug af din veninde, nåh ja.. du må intet fortælle hende om vores møde eller aftale, ja du skal slet ikke nævne noget for hende” omsider tav hun og så blot på ham. det var faktisk venligt af hende at hun intet ville gøre tøsen, men hvad, hun kunne jo skifte mening? Jeps, og hun havde for vane at gøre det så hvis hun blev helt vred.. så skulle hun nok slippe vreden løs. Da han spurgte om hvorfor det var ham og at det sandsynligvis var fordi hun hadede ham hævede hun det ene bryn ”Du er et udskud, jeg skal bare bruge dig.. enhver jeg havde valgt ville have spurgt om det samme men du var oplagt… din kæreste er din største svaghed” svarede hun, normalt gav hun ikke grunde for hvad hun gjorde, men nu var det sagt. Han blev ved med at spille spørgsmål, og lysten til at slå ham i jorden var pludselig overvældende om end hun lod være. ”Der er frit valg på alle hylder, gerne en hvor det gøre ondt!” svarede hun. Dette kunne være en officer, en prins, en konge.. what ever.

[Deleted]

Theodore sukkede, og følte sig besejret. "Udskud." mumlede han sagte. "Tjah, det er der mange der sikkert vil give dig ret i." sagde han, pludselig irriteret. "Fanden tage denne lorte krig!" mumlede han irriteret. Han vendte ryggen til hende og så op mod paladset før han så ned over kanten, der var en afsats, som var skjult fra hendes synsfelt. Chancerne for at hun allerede vidste den var der var ret store, men hvorfor ikke. Han ville ikke dø af faldet. Ikke engang blive seriøst kvæstet. Theodore gik helt ud til kanten så på Valencia. "Jeg tror sgu jeg har mødt djævlen" mumlede han og trådte ud over kanten. Han hang i luften forbavsende længe, et sekund eller noget, men ramte så afsatsen. Han landede forholdsvist let og slængrede bare lidt da han rejste sig op igen. Han lænede sig op af klippen. Der havde været lidt længere ned end han havde regnet med, men han var stadig ikke kommet til skade. Han så op mod kanten, for at se Valencias reaktion.

[Deleted]

At han kaldte hende udskud gjorde hende intet, som sagt var hun blevet kaldt værre og desuden ønskede hun at han skulle fuldføre den her opgave for hende så det nyttede ikke at gøre ham invalid. Hans vrede kom ikke det mindste bag på hende, andet ville have undret hende. Hun truede ham og hans elskede, og den sidste var vel hans største svaghed for han ville nok med glæde lade livet for hende. da han pludselig valgte at hoppe over kanten gik hun helt hen til kanten for hun vidste godt at han ikke havde begåede selvmord, han ville næppe dø bare sådan uden videre ”Dum dig nu ikke Morean, din venindes liv ligger i mine hænder…” sagde hun sigende og med en advarende tone, for hun kunne uden besvær give ordre til at hun skulle blive slagtet så han måtte hellere passe lidt på. Hun fnyste, slog kappen rundt om sig og vendte sig om. Han kunne se få lov at kæmpe for at komme op derfra "Du har en måned.. så skynd dig" råbte hun ned til ham inden hun forsvandt.

///our

[Deleted]

Theodore så op. En måned. Mere en rigeligt. "Fanden tag dig og dem du holder af hvis de eksistere." sagde han. Men han vidste hvad han måtte gøre. Han vidste hvem der skulle falde. Der var en meddeler i hæren en forræder. Men indtil videre havde ingen kunne røre ham. Så hvis Theodore alligevel skulle slå nogen ihjel, så kunne han vel lige så godt gøre det af med en som kom Dvasias til gode. Han fortsatte tavst, og med en dyster mine sin vej ned fra klipperne

//Out.