You Again!

[Deleted]

De seneste begivenheder havde virkelig tæret på hendes kræfter og hun fandt det virkelig irriterende at hendes spioner var så langsomme med deres arbejde at faktisk fik mere og mere fritid. Hun havde brugt hele dagen på at gennemgå ældgamle rapporter bare for at få tiden til at gå og til at tænke på andre ting. Dette have dog kedet hende for meget og hun havde i sidste ende besluttet at forlade sit kontor og bevæge sig udenfor. Hun havde søgt til klippen i Paggeija i Manjarno. Heroppefra kunne hun se ud over landet og nyde stilheden for hvem ville dog dukke op der? Folk havde vel bedre ting at tage sig selv. Mørket var faldet på, og hun gled ned at ligge på ryggen hvor hun så op imod himlen i stilheden. Efter noget tid lukket hun øjnene og lod sine evner søge ned i jorden, der var faktisk nogle døde der var begravet i nærheden. Godt, det var våben hvis hun skulle have brug for det, derudover havde hun en dolk på sig og sværdet lå i græsset ved siden af hende. Denne dag var hun iført en lårkort lædernederdel i sort, en tætsiddende korset i sort også og en kappe som hun havde spredt under sig inden hun havde lagt sig ned. Vejret var lunt, og temperaturen tilfredsstillende. Hun sukkede idet hun atter slog øjnene op og satte sig op, hun lod blikket glide rundt og gøs en anelse, der var nogen i nærheden, det kunne hun tydeligt fornemme.

[Deleted]

Theodore stod på en klippe hylde lidt over den store hylde. Han var stak åndet. Han havde været oppe på toppen af bjerget. Nu stod han i dybe tanker og så ned på kvinden der sad på klippen under ham. Hun virkede ganske bekendt. Med et slog det ham. Adelskvinden fra Dvasias. Han smilede næsten ved sig selv. Deres sidste møde var endt i flugt fra hans side, men han var trods alt sluppet levende fra det. Han havde skiftet sine pile ud, de var alt for genkendelige. Men dem havde han ikke med sig. I stedet stod han med et spyd i hånden. Spyddet var ikke så langt som det man så hos vagterne, og var kraftigere i skaftet. Et spyd lavet til at gennembore både vildsvin og mennesker.
Theodore sukkede uhørligt. Han ville helst undgå et møde med hende, men hun kunne ikke undgå at få øje på ham hvis han fulgte vejen, og han ville ikke begynde at klatre rundt på klippe væggen. Ikke nu hvor han havde så meget at miste. Han rystede på hovedet, med lidt held ville hun ikke kunne genkende ham. Theodore trak hætten godt ned så hans ansigt lagde i skygger, og så fortsatte han sin vandring. Da han passerede hende, han var stadige en 10 til 12 meter fra hende, kiggede han hurtigt på hende fra dybt inde fra hættens skygge.

[Deleted]

Valencia lod blikket glide rundt, hendes fornemmelse tog aldrig fejl og når hun kunne fornemme at der var nogen i nærheden måtte det passe. Ganske rigtigt faldt hendes blik snart på en skikkelse. Godt nok var vedkommende dækket af en kappe men hun gloede alligevel på ham, hans bevægelser, hans tøj, og våben. Hendes hukommelse var suveræn, og hun elskede at observere folk som hun havde mødt før og burde genkende. Hans bevægelser sagde dog det hele, for hun havde jo set ham og oplevet ham. fjols! Troede han det hjalp at trække hætten for ansigtet? Da han skævede i hendes retning opfangede hun et glimt af hans ansigt, eller rettere øjne. Hun himlede med øjnene ”Er du bange for mig” lød hendes stemme i den ellers så stille mørke. Hun hævede det ene bryn mens hun så på ham, det morede hende endelig at han forsøgte at lade som om han ikke kendte hende, det var klogt ikke at træde hende over tæerne to gange i træk. Hendes hoved gled en anelse på skrå, hendes blik veg ikke fra ham og hun flyttede sig ikke. En brise gled ind over området, legede med græsset og alt der kunne leges med derved hendes tøj og hår. Hun strøg en af sine mørke lokker om bag det ene øre, gled ned at ligge delvist igen, overkroppen blev dog holdt oppe af albuerne som havde slået rod i jorden.

[Deleted]

Theodore bandede i sit stille sind og trak hætten væk. Trods sin ærgrelse smilede han skævt. "De er et farligt bekendtskab frk. Valencia" sagde han og bøjede let for hende. "Og trods alt jagtede De og Deres soldater mig på grund af en død officer" Han stod med sit spyd som var det ikke andet end en simpel pind. "Det er kun naturligt at gå ud fra at jeg ikke er en af de mennesker der står særlig meget i Deres gunst." Han var usædvanligt høflig. Hans hår var samlet i en snor bag i nakken, og hans skæg var for en gangs skyld vel trimmet. Jo hans besøg hos baronen havde ikke været uden sine fordele. Theodore gjorde ikke mine til at komme tættere på. "Men mon ikke at de har bedre ting at tage dem til end at udspørge en simpelt jæger og morder." Det sidste sagde han nærmest ironisk. "Men for at gengælde dit spørgsmål. Hvorfor skulle jeg ikke undgå dig, og hvad laver du så langt hjemme fra?" Han spurgte af ren interesse. Han var ikke spion, og han havde ikke tænkt sig at sælge informationer. Hans liv bestod mest af at tage liv, eller det havde det gjort. Havde han virkelig fundet indhold. Han skævede op mod slottet, langt over dem. Lysende var ved at blive tændt deroppe. "Men det er jo selvfølgelig ikke noget jeg skal blande mig i, så hvis du ikke har noget imod, så vil jeg forlade dig, jeg har en lang tur foran mig." Han vendte sig fra hende og begyndte at gå.

[Deleted]

Han skubbede hætten af hovedet hvilket fik et smil til at spille hen over hendes perfekte fyldige læber. Hun betragtet ham roligt mens han plaprede løs og sagde intet, lod ham snakke ud. Imens skiftede hun sin stilling. Lagde sig ned på maven med overkoppen endnu engang holdt oppe ved albuerne. Da han omsider tav smilede hun muntert ”Du snakker meget…” konkluderet hun ganske roligt og uden at hæve stemmen alt for meget. Benene dansede i luften og mest af alt lignede hun en almindelig teenagepige lige nu. ”Tro mig, jeg havde aldrig haft til hensigt at jagte dig, men visse folk elsker at være alt for dramatiske” svarede hun og himlede med øjnene. Det var ikke engang løgn, hun havde endelig kun jagtet ham fordi han havde været så fræk at tro han kunne slippe af sted med det, men når han nu stod her viste det bare at han var sluppet af sted med det, ikke at hun havde i sinde at jagte ham og ændre på det for ærligt orkede hun det ikke. til hans spørgsmål og eget svar inden han vendte sig om hævede hun blot det ene bryn ”Oh kære, forlad mig nu ikke, vi havde det jo lige så hyggeligt” sagde hun lettere ironisk og dog med en drillende tone uden at rejse sig. ”Theodore Morean, jeg vil gerne lære dig bedre at kende” lød hendes stemme ganske roligt mens hun så på ham, eller rettere hans ryg da han jo havde vendt sig væk fra hende. Hun udgjorde nok ikke nogen trussel for ham lige nu, men hun ville nok meget hurtigt ende med at blive det så helt sikker skulle han helst ikke være. Hendes sværd lå endnu uberørt ved siden af hende, men det var jo ikke hendes eneste våben.

[Deleted]

Theodore ignorerede hendes kommentar om hans snakkeri. Han havde ikke tid til det her. Han skulle hjem, og i en fart. Da hun til sidst, med det ironiske, bad ham om at blive, var han lide ved at le. "Sidst jeg havde det "hyggeligt" med Dem, var jeg ved ende i et fangehul." Han rystede på hovedet. "Jeg tror ikke at jeg er den type person De vil lære at kende." sagde han. Men han vendte sig alligevel rundt og gik hen til hende. Han tog sit spyd og jagede det i jorden, med spidsen ned af, ved siden af hendes sværd. De brede "vinger" der var beregnet til at stoppe et vildsvin, gik helt ned og klemte sværdet hårdt ned i jorden. Selvom det kunne ses som et tegn på fredelige hensigter, så var det også en måde at sikre sig, at den anden person ikke trak sit våben så nemt. Han havde stadig den lange kniv siddende i skeden i bæltet. Han satte sig ned ved siden af hende efter at have taget kappen af. Med et træt tonefald spurgte han "Hvad vil du så gerne vide?"

[Deleted]

Tid eller ej, hun krævede at han blev og skulle nok sørge for at han gjorde hvis han var så dum at fortsætte. Hendes hoved hvilede fortsat på skrå da han svarede og vendte sig om for at sætte kursen mod hende. Helt dum var han heldigvis ikke, og han sparede hende for at lette enden og standse ham. ”Bare rolig kære, jeg skal nok være elskværdig og ikke bagbinde dig og slæbe dig med hjem” svarede hun ganske roligt. hævede det ene bryn da han brugte spyddet til at besvær hendes forsøg på at trække sværdet his hun endelig ønsket det, for han glemte noget, at sværdet lå i dens skede og altid ville kunne trækkes ud selvom han havde gjort det en anelse svære. Hun lod dog som ingenting, hendes sværd havde hun alligevel ikke behov for nu og hvis hun fik, kunne hun nok godt få den fri. Hendes blik fulgte ham idet han satte sig hvor hun ikke selv ændrede sin stilling. Ved hans ord trak hun svagt på skuldrende da det ikke just var så let med sådan en bevægelse når hun lå i den stilling hun nu gjorde ”Alt, det er kedeligt at læse rapporter om dig… især nu hvor halvdelen af det er kærlighedsplader” svaret hun ganske roligt. ”Så… fortæl mig hvorfor du jæger varulve” sagde hun spørgende og ganske roligt.

[Deleted]

Theodore kunne ikke lade være med at le. "I er hurtige i Dvasias. Den nyhed er kun en enkelt dag gammel" han snakkede om sit nyligt opståede forhold til Baronessen der boede oppe i slottet. Han flyttede tankerne tilbage til det farlige kvindemenneske som han sad der og talte med. "Hvorfor skulle jeg ikke. Det virker som et meget naturlig valg af bytte, min opvækst taget i betragtning." Theodore sukkede. Stjernerne var begyndte at dukke frem på den blåsorte himmel. "Men nu er det jo sjældent jeg kommer forbi en varulv. Det er ikke ligefrem en stabil indkomst." Han smilede "Derfor tager jeg da også et smut over muren en gang imellem og....... hvordan skal jeg sige det....... tynder ud i jeres officer stab." han smilede "Det sjove er at det er svære at komme over grænsemuren, end det er at komme ind på jeres slotte. Hvis jeg må give Dem et godt råd, så skal i få trænet de mænd der beskytter Dem ordenligt" sagde han "Men nu er du jo så godt skjult, at dem der giver mig mine opgaver, ikke ved hvem du er. Men det er jo også sådan du vil have det, ikke sandt?" Han fnøs. Det var ikke hans ansvar at sladre om hvad der skete på i Dvasias. Theodore var bare den de sendte for at slippe af med en besværlig officer. "Men hvis det var alt du så gerne ville vide, så vil jeg ikke forstyrre dig med min endeløse plabren." sagde han ironisk og gjorde mine til at rejse sig.

[Deleted]

Hun hævede det ene bryn og rystede på hovedet, undlod at svar ham på hvor hurtig de var, for det var langt fra alle i Dvasias der kendte til den nyhed, og det skulle folk heller ikke vide, dels fordi de alligevel ikke skulle bruge den information til noget og dels fordi hun havde andre planer med disse informationer. Hun var spionleder, at vide ting tre minutter efter de var sket var hendes speciale, det sagde ikke så lidt om hvor gode spioner hun endelig havde, men hun var alligevel ikke tilfreds med dem eller deres arbejde. Men det var hun jo aldrig så det ændrede næppe på noget. Hun lyttede endnu engang da han plaprede løs og lod ham snakke uden at afbryde eller kommentere, han syntes at elske at bruge mundtøjet og normalt bragte hun sgu folk til tavshed hvis de blev ved. Men nu havde hun jo selv bedt om det når hun havde ønsket han skulle sætte sig hos hende. Da han gav hende det såkaldte råd hævede hun det ene bryn ”Beskytte mig? Åh ja.. naturligvis… jamen tak for rådet, det skal jeg gerne sige videre” svarede hun ganske roligt. han troede jo tydeligvis at hun havde brug for beskyttelse, og så ville hun da ikke ændre på den ide han havde. Da han fortsatte smilede hun skævt ”Jo, det er sådan jeg vil have det.. ser du… andet vil jo være for let og kedeligt… lidt modstand skal man jo give engang imellem” lød hendes svar. At gøre det let at dræbe hende eller afsløre hende var jo ikke sjovt, så hun lod dem søge efter hende uden håb om at finde hende ganske enkelt fordi de tit ledte det forkerte sted. Da han fortsatte og gjorde mine til at rejse sig satte hun sig roligt op ”Det er ellers morsomt at høre dig plapre løs, så… du må endelig blive siddende og fortælle mig lidt om dit forhold til baronessen…” svarede hun og så fuldkommen roligt på ham.

[Deleted]

Theodore så på hende og rejste sig "Jeg tror De ved alt det De har brug for at vide, frk" sagde han og så væk fra hende. "Og jeg har en følelse af at det ikke er en god idé at jeg fortæller Dem om det. og hvor vigtigt kan det være, det er jo ikke ligefrem fordi at vores forhold vil kickstarte krigen." sagde han og trak på skuldrende. "Trods alt så er jeg jo bare en simpel jæger fra skoven, der har lært at gå på liste sko." han smilede og pillede lidt ved snøren i hans støvler. "Jeg er blot en fodtusse, og jeg fylder intet i det store billede. En dråbe i havet om De vil." Han så tilbage på hende. Hvorfor skulle han fortælle hende noget hun sikkert allerede vidste. Og han var ikke helt sikker på at det sikkert for Menelwen, at plapre løs om hende og dem. Han så ned over kanten. Der var svimlende langt ned, selvom Theodore ikke var bange for højder.

[Deleted]

Hans svar måtte da morer hende hvor hun blot nikkede ganske roligt, for han havde da ret. Der var vist intet han kunne fortælle hende som hun ikke vidste i forvejen, hun havde spioner overalt, og disse var de bedste af de bedste om end det ikke gjorde hende tilfreds med det. Hendes blik forlod ham ikke, selv ikke da han rejste sig op hvor hun blot så på ham ganske roligt ”Du behøver ikke fortælle mig noget, som du så flot sagde ved jeg enhver detalje” svarede hun sigende. Hånden strøg hun ganske blidt gennem det lange kulsorte løse hår hvor hun trak vejret dybt ind og sukkede lydløst. ”Hvem ved, det vil den måske, jeg er god til at finde på grunde til at starte krige…” svarede hun med et drillende udtryk i øjnene om end han næppe ville det finde spor morsomt. Sindssyg var hun da, i hvert fald en smule og det var vidst ingen hemmelighed for dem der kendte hende. Da han blev ved med at fortælle hvor betydningsløs han endelig var gled det ene bryn op i panden hvor hun ganske sigende svarede ”Jeg kan hæve dig op til skyerne og sænke dig dybt under grus hvis jeg blot ønsker det eller har behov for det… det samme kan jeg gøre med din søde lille kæreste… så pas på hvor du træder Mr. Listefod, pas på du ikke hiver hende med ned i sølet” en trussel? Ja det var vel hvad det var, om end hun sagde det ganske roligt. Hun var dog opmærksom på ham, hans reaktioner og hans bevægelser.

[Deleted]

Theodore undertrykte et svagt raseri. "Pas nu på Valencia. Uanset hvor mægtig du er, så vil jeg gøre det af med dig, hvis du så meget som krummer et hår på hendes hovede." Hans stemme var kold og rolig. Theodore vendte sig rundt. "Og selv om jeg måske ikke kan skade dig direkte, så skal jeg nok finde en måde at gøre dit liv til et helvede." Hans stemme var kold, hans ansigt var udtryksløst, men hans øjne. De lyste af vrede. En vrede der sjældent fik frit løb. Hans greb om spyddet strammedes, og han måtte tage sig sammen for ikke at starte en ny krig. *Hun er for værdigfuld for fjenden* Tænkte han, *Du er ude på alt få dybt vand* Greb om spyddet blev at slapt. "Men mon ikke at du vil vogte dig lidt for at skabe unødige problemer. Trods alt så vil det jo ikke gøre det lettere for dig. Du der er så frirådig." Han bukkede let med hovedet og vendte rundt på hælen. Hun kunne rødne op i et hul, og han ville ikke så meget som trække på skuldrende.

[Deleted]

Et smil spillede over de fyldige læber, et køligt, hårdt, nedladende smil ”Dig…? Du tror virkelig du kan det? Jeg kan fortælle dig at du tager fejl” Få sekunder efter var hun på benene dog uden at flytte sig det store. ”Ser du kære… jeg kan skære hovedet af hende… det hele afhænger af hvor villig du er til at lytte til mig…” tonen var mere advarende end udfordrende og hun fortsatte ”Jeg har spioner overalt… kære… jeg er spionleder… jeg er altid to skridt foran alle andre… røre du mig… taber hun bogstaveligt hovedet…” hun fugtede læberne med tungespidsen, så roligt på ham med armene overkors. At han blev vred kunne hun tydeligt se, ved grebet han strammede om spyddet og blikket han sendte hende. At han hadede hende var der ingen tvivl om, hans øjne sagde det hele. Som han fortsatte og vendte sig om lod hun sig ikke påvirke i stedte for svarede hun med en latter i slet skjult i stemmen ”Ingen forbinder mig med noget.. jeg er uskyldig.. som altid” lød hendes ord ganske roligt hvor hun så roligt mod hans ryg.

[Deleted]

"Og som du ved, kære ven." Det sidste sagde han med et stærkt sarkastisk toneleje. "Så vil jeg gøre alt hvad der står i min magt til straffe dig, hvis du gør det." sagde han. Theodore kæmpede for ikke at forsøge at gennembore hende med sit spyd. "Men hvad er det så jeg skal høre, siden du gør dig så meget besvær for at få mig til at blive." han rørte sig ikke ud af flækken. Men hans hånd rystede af raseri, og med den også spyddet. *Tag den med ro Theodore. Det går ud over Menelwen* Tænkte han. Langsomt blev han mere rolig, hans spyd holdt op med at ryste, men hans knoer var ved fordi han holdt så hårdt om spyddet. "Men hvorfor er det så vigtigt for dig at jeg bliver her. Ærlig talt så kan jeg jo ikke gøre noget som du, med dine spioners hjælp ikke kan gøre hurtigere."

[Deleted]

Sarkasmen i har stemme var hende ligegyldig, for hun kunne skam uden besvær gøre det af med ham. Jorden her var ikke fri for døde, og hun kunne bare knipse med fingrene så ville de gøre deres job. Hans chancer for at overleve var ikke særlige store, så lige nu lå ikke alene hans kærestes liv i hendes hænder, men også hans. Hun vidste dog at han ikke anså sit eget liv for lige så værdigt som hans søde lille venindes, for han var helt blændede af kærlighed, for typisk! ”Straffe mig?” en latter brød hendes læber, en latter der hverken var lav eller almindelig men nærmere sindssyg. ”Du er det svage led lige nu lille ven, du kan intet gøre mig, hverken nu… eller senere” svarede hun selvsikkert og med en intens tone som han sent ville glemme. Hun vidste hvor gerne han ville slå hende ihjel, hun truede det han havde mest kært så selvfølgelig ønskede han at se hende død, hans ord fik blot smilet frem over hendes læber, et tilfreds smil ”Det jeg ønsker af dig er… lidt ballade hos kongefamilie i Manjarno…” hun fiskede sin kappe op, og stak hånden i en lomme man ikke kunne se, trak to ting op, en pil, og en dolk ”Du skal bruge den her pil til at dræbe en højtstående person, og… slagt så mange af vagterne som muligt… sørg for at ingen ser dig og efterlad dolken i en af dine ofre” både pilen og dolken var prociansk lavet ”Og nåh ja, spionerne der holder øje med om du gøre det rigtigt” fortsatte hun. ”Første regel menneske, stil ikke spørgsmål… gør mig som jeg siger…” hun kom i tanke om noget og skyndte sig at finde en lille flaske på 8 centimeters højde ”Det her drikker du efter du har gjort hvad jeg har bedt dig om… om bare rolig… det er ikke gift… det forhindre at der bliver brugt magi på dig så du ikke kan fortælle hvem der har sendt dig…” hun rakte ham flasken og samlede sin kappe op.