A lonely hour

[Cassie Imirachi]

Det var sen eftermiddag. Solen var på vej ned, man kunne ane de smukke røde nuancer et sted i det fjerne, selvom selv den var ved at hviskes væk for at lade mørket komme til i stedet. Det var et spørgsmål om tid før Conventos borgere ville vågne, eftersom langt de fleste var vampyrer, og der var Alex og Carmine ingen undtagelse. Cassie sad på sit eget værelse. Det var ikke noget nyt at hun i perioder rykkede tilbage på hendes værelse, primært når Alex begyndte at blive for påtrængende. De krystalblå øjne betragtede lidt opgivende en kjole der lå på sengen. Det var hendes favorit, men desværre så havde hun revet den under træning denne aften, og hun fik ganske simpelt ikke sig selv til at smide den væk, selvom hun slet ikke var i tvivl om at Alex ville købe en ny til hende. Det var blevet betydeligt køligere, særligt når man boede i hus med vampyrer, for det var ikke fordi de overvejede at tænde op i pejsen. Hun bar en himmelblå natkjole af silke, og en tilsvarende lang købe, der dog formåede at fører lidt varme i hende. Det var kun et par timer siden, t hun faktisk var vågnet, for hendes døgnrytme var efterhånden blevet den samme som Alexs. Hun sukkede og rystede på hovedet. Noget skulle hun jo give sig til, og desuden så kunne hun ikke give slip på den kjole! Hun søgte mod hendes nat skuffe, og trak nål og tråd frem. Måske en mærkværdig ting at have liggende, men eftersom hun først var begyndt at have penge efter hun var blevet grevinde, så havde hun vænnet sig til ikke at have råd til nye klæder, og derfor været tvunget til at sy dem, når der endelig skete noget. Hun gled ned på sengekanten og begyndte at tråde nålen, hvilket slet ikke var svært for hende, hun var trods alt kendt for sin tålmodighed. Det havde været nogle yderst stille timer, det var desværre en vane når Alex ikke var oppe, hun savnede faktisk lidt at ligge ved hans side, og bare stirrer på ham til han vågnede.. så ville hun selvfølgelig ikke vedkendes ham igen. De lange mørke lokker hang løst ned over hendes skuldre. Hun var en smuk kvinde, det havde hun altid vidst, og i og med at hun havde valgt det erhverv som hun havde, så kunne man vel også vove og påstå, at hun udnyttede det en smule. Hun havde trods alt fanget Alexs interesse på en eller anden måde. Med blide toner, begyndte hun at nynne for sig selv. Fordelen ved at bo i huset på denne tid, var at ingen kunne høre hende, der var ikke nogle til at forstyrre hende, selvom freden snart ville være forbi. Hun havde endda nået sit daglige bad, så hun følte sig både afslappet og rent. De rosa læber spillede ud i et lille smil. Hun var faktisk i overraskende godt humør i dag, også selvom hun ikke var helt klar over hvorfor, det var trods alt en ganske almindelig dag. Selv vielsesringen måtte hun faktisk bære i dag, og det var en umådelig sjældenhed, mest fordi hun ikke var meget for at vedkendes sit ægteskab med Alex.. det havde jo ikke ligefrem været prinsesse drømmen, selvom det bestemt havde været drømmemanden.. hvad han ikke vidste havde han ikke ondt af.

[Deleted]

At solen var på vej ned, var ene og alene noget som førte til at Alex var ved at vågne. Cassie var virkelig ikke en kvinde som han kunne finde ud af mere, også selvom han bestemt heller ikke var færdig med at prøve det hele af endnu, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hele Corvento var blevet et samlingssted for vampyrer og deres slags, så der var altid godt gang i huset når solen endelig var nede, selvom Alex heldigvis havde en god vane for at skulle stå op som en af de første. Men igen, så var det også ham som skulle holde styr på det hele, sammen med Carmine. Den mand havde virkelig en utrolig stor betydning for ham, og det var noget som han selvfølgelig var frygtelig, frygtelig glad for. De havde virkelig fulgt hinanden i tykt og tyndt. Ja, han løj bestemt heller ikke når han vovede at påstå at det var en mand som han ikke kunne undvære. At Cassie endnu en gang var flyttet ud af hans soveværelse, var noget som virkelig irriterede ham, selvom det nok var hans bekymring for hende, som var noget af det første til at vække ham når mørket faldt på. Han havde endnu ikke fået lov til at markere hende som sin, hvilket selvfølgelig var noget som gjorde ekstremt ondt, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han slog øjnene direkte op, som var han vågnet ved et elektrisk stød. Han satte sig roligt op, også selvom solen stadig var oppe, så var den jo godt på vej ned, og langt nok nede til at han kunne stå op nu. Han rejste sig roligt op, også selvom han gik rundt i det rene ingenting, kun for at komme hen til skabet og finde tøjet frem. Han hoppede roligt i et par helt sorte bukser og en blodrød skjorte – det var og blev jo trods alt hans yndlingsfarve. Et stille, dog tydeligt tilfreds smil, var noget som tydeligt bredte sig på hans læber. Det buskede hår lod han bare blive siddende som det var, for det var virkelig ikke noget som rørte ham som sådan. Han nikkede let for sig selv, idet han forlod værelset, idet han tog den naturlige og rytmiske gang ned mod Cassies soveværelse. Det var ham bare en vane, at han var nødt til at se til at hun havde det godt, for det var bestemt ikke fordi at han stolede på de andre her omkring, for det gjorde han bestemt ikke! Andet end Carmine om ikke andet, men det var nu bare sådan at det måtte være. Han stoppede op foran hendes dør, kun for en kort stund, idet han tog i håndtaget og bare valgte at vade ind – uden at banke på eller noget som helst. ”Godmorgen Cassie,” sagde han med et glædeligt smil på læben. Han var en vampyr, så han var bestemt heller ikke den som ønskede at skjule det for hende. Hans blik gled direkte mod hende, som hun sad med nål og tråd over hendes kjole. Han rynkede let på næsen. ”Du behøver ikke sidde der med nål og tråd kære.. Vi køber da bare en ny,” sagde han ganske kortfattet som han lod døren glide i efter ham. Han var nødt til at tilse at hun havde det godt, for han tillod bestemt ikke at andre kom tæt på hende! Hun var hans mage, så han var virkelig over hende så ofte og så meget som det var ham muligt!

[Cassie Imirachi]

Det var kun et spørgsmål om tid, inden Alex ville stå op, hvilket hun udmærket var klar over, og hun havde også sin idé om at han ville søge til hende som den første. Hendes tanker var dog lidt andre steder. Hun havde for en gangs skyld ikke noget imod tanken, at han så til hende, for hun var virkelig i et strålende humør i dag! Hun blev siddende med sit stille smil, siddende på sengen og fortsatte med nål og tråd, yderst fingernem havde hun jo altid været, desuden nægtede hun at give den kjole fra sig! Det gav et eller andet sted en anden fred at hun var flyttet tilbage på sit eget værelse, for Alex kunne virkelig være uudholdelig, særlig når hun havde de værre dage. Solen var næsten gået ned. Det var på omtrent denne tid at resten af Convento ville stå op, byen var blevet invaderet af vampyrer, så på sit vis kunne man vel vove og påstå, at hun var udsat i og med at hun vandrede rundt som en nymfe, mange ville anse hende for at være dessert. Det gibbede let i hende, da døren gled op uden at hun som sådan havde været forberedt på det. Hendes hjerte sprang et slag over, at det mindre chok han havde formået at give hende. Uden at kigge på, vidste hun allerede frem der måtte stå hende, hvilket i sig selv var nok til at give hende en følelse af tryghed. Hendes rosa læber forblev i det lille smil, hvilket bestemt ikke lignede hende. På denne tid ville hun som oftest vende øjne af ham, og så alle andre steder hen end på ham. ”Godaften,” hilste hun med en melodisk tone. Aftenrøden havde lagt værelset i en næsten romantisk stemning, og man skulle vel tro, at selv en kvinde som hende kunne fristes af den utrolig flotte mand der stod foran hende. Hun rynkede på næsen med en meget bestemt mine. Det undrede hende slet ikke at han sagde sådan, for det var kun typisk Alex! Cassie nød faktisk at være lidt kreativ med fingerarbejde. ”Jeg kan lide den her,” svarede hun stille. Kort valgte hun at holde en pause. De krystalblå øjne søgte mod hans skikkelse. Hendes hjerte bankede mere fast.. hun var vant til det, men det ændrede ikke på at hun hadede tanken om at han ville være i stand til at høre det. ”Hvordan har du sovet?” spurgte hun roligt, også selvom hun allerede kendte svaret. Hun havde fundet ud af på den hårde måde at Alex altså var død når han endelig gik til ro, og den tanke havde gjort hende direkte panikslagen. Han kunne ikke drømme, eller vågne bare lige sådan, så han måtte vel have sovet ganske fredfyldt? For første gang længe, gik hun så langt som at sende ham det varme smil, før hun atter vendte fokus mod kjolen og færdiggjorde hullet. Hendes mine blev næsten direkte triumferende. ”Så god som ny! Og det kostede intet,” tilføjede hun og hævede blikket lidt sigende mod ham, også selvom det bestemt ikke var med samme muggne mine som hun ellers tog i brug for ham under normale omstændigheder. Hun rejste sig, badede sig i den sidste aftenrøden, i det hun hængte kjolen på hendes klædeskab, inden hun atter vendte sig mod ham. Med hans humør, så ville det måske ikke blive så ringe en aften?

[Deleted]

Så længe Cassie ikke var mærket, så var Alex virkelig over hende, specielt nu hvor Corvento var blevet invaderet af hans slags, selvom det slet ikke var noget som gjorde ham det mindste, for det gav ham bare en god mulighed til at holde styr på det hele, også selvom det hele bestemt heller ikke altid var lige nemt. Igen var han glad for at have Carmine, for den mand var virkelig sin vægt værd i guld for ham! At han bare vadede ind på Cassies værelse og faktisk skulle finde hende i det strålende humør, var dog en tanke som selv gjorde ham glad, også fordi at det var noget som skete så forbandet sjældent om det var noget som man ville det eller ikke, for det var ikke en ting som man ellers var vant til, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Han trak let på smilebåndet, som han roligt gik mod hende. At hun godt kunne lide den kjole forundrede ham ikke, også fordi at det faktisk var den som han så hende mest i, så var det bestemt heller ikke en tanke som gjorde ham noget som sådan, for det havde selv været en af hans mange favoritter, men igen – han kunne jo købe en ny! Magen til den som hun var ved at ordne med nål og tråd! Han kunne måske ikke drømme, men af den grund, så kunne han faktisk godt sove, og endda ekstremt fredfyldt! ”Jeg har sovet ekstremt fredfyldt i dag, Cassie.. Jeg går også ud fra, at du har sovet lige så godt. Du er ellers i et strålende humør i dag,” bemærkede han roligt. Det var måske ikke altid lige til at han kunne finde ud af hvor han gik forkert ved hende, men han forsøgte da om ikke andet altid at rette op på det igen, om det var noget som man finder ud af i den anden ende. Han vovede at gå hen og satte sig på sengekanten ved siden af hende og uden at tage blikket fra hende. At hun fik gjort kjolen færdig, var noget som kun fik ham til at smile, for han elskede selv at se den! ”Jeg skal nok få købt dig en ny, Cassie.. Hvis du vil med til byen,” endte hun ganske sigende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om i den anden ende, så var det jo ikke noget som han ellers kunne gøre ved det. Han hævede hånden ganske let, og strøg en lok af hendes hår om bag hendes øre. Det eneste som ville være i stand til at vække ham efter den tunge søvn, var faktisk hvis der skete noget med hende, også selvom han bestemt heller ikke regnede med, at det var en situation som hun ville være i stand til at sætte sig i, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo heller ikke fordi at det var en løgn som sådan, det var helt sikkert. Hovedet søgte let på sned. ”Vi har hele natten foran os. For min del, så kunne vi tage en tur til byen nu? Bare dig og mig?” Jovist, synes han om den tanke, også fordi at det var noget som gav ham muligheden for at tilbringe tiden lidt med hende alene. Umiddelbart havde han ikke engang lagt mærke til at hun sad med ringen på sin finger. I det store og hele, var han vel blevet for vant til at hun havde nægtet at gå med den?

[Cassie Imirachi]

Alex havde endnu ikke fået lov til mærke hende, og derfor kunne hun fornemme at han var meget mere over hende, særligt efter at byen var blevet indrettet direkte til vampyrer. Som sådan havde hun ikke noget imod det, for hun kunne jo faktisk godt lide at han vogtede over hende, som havde hun været noget særligt. Alex bankede aldrig på, det var hun efterhånden ret vant til, men det var sjældent at han direkte fandt hende i et godt humør, når man tænkte på at hun normalt ville have hakket på ham så snart han overhovedet var kommet ind af døren. Cassie lod ham blot træde ind. Hun vidste at han uden problemer ville kunne få hende en magen til, men for pokker, der var nogle helt særlige minder omkring hendes kjoler særligt den.. det vat den hun havde båret, den første gang hun skulle danse for Imandras daværende konge – nemlig ham. Hun huskede stadig den første gang hun havde set ham, måden hans sultne øjne havde fuldt hver eneste lille bevægelser, hvordan han havde fået hendes hjerte til at slå intense slag. Den formåede han stadig, men nu var hun i stand til at stå imod det, ved at afvise ham, det havde hun ikke haft dengang. Lige i aften var hun dog i alt for godt humør til den slags, og det forundrede hende bestemt ikke at han bed sig fast i det. ”Herligt. Du er ellers tidligt oppe,” påpegede hun stille, og nikkede mod vinduet hvor solen kun lige var nået langt nok ned til, at den ikke ville brænde ham det mindste. ”Jeg har faktisk ikke sovet særlig godt. Men jo mit humør er fint,” hun trak svagt på skuldrene og sendte ham det blide smil, der i den grad kun understregede hendes procianske rødder, for der var ikke meget mørkt over hende, foruden hendes hud. Selv sengekanten lod hun ham sætte sig på uden at jage ham væk. Han behøvede virkelig ikke at købe hende noget som helst, hun kunne faktisk godt lide bare at tilbringe tiden med ham, selvom det forekom yderst sjældent. ”Det kunne vi vel godt arrangere,” endte hun stille og regnede bestemt ikke med at han mente nu og her. De isblå øjne mødte hans intense blik, idet han valgte at stryge lokken bort, og rent faktisk røre hende. Hun skubbede ham ikke væk. Hans ord kom en anelse bag på hende. Hun overvejede det for et kort øjeblik. Det var ikke fordi hun direkte havde bedre at give sig til, og det var ikke synderligt koldt udenfor. ”Hvorfor ikke. Det lyder hyggeligt,” svarede hun roligt og klappede ham på låret. En tur til byen kunne hun godt bruge, for hun turde ikke selv at bevæge sig ud, og eftersom hun som oftest undgik Alex, var hun generelt sjældent ude. ”Måske vi kunne ligge en tur forbi søen inden vi tager hjemover igen?” foreslog hun håbefuldt. Hun elskede det sted, det var fantastisk smuk, særligt om natten. Hovedet lod hun stille dale mod hans skulder. Han havde den perfekte højde. Tanken om faktisk at komme ud, lød ret godt i sine øre.

[Deleted]

Det forundrede virkelig Alexander at se Cassie i et så godt humør, for det var slet ikke noget som han selv var vant til, for han var vant il at hun hævede stemmen, blev irriterende og på tværs så snart han stod i døren, også selvom det slet ikke var tilfældet nu? Han havde ikke fået lov til at mærke hende, så selvfølgelig var noget som gjorde sit, også for hans vedkommende. Et stille smil passerede hans læber, tydeligt tilfredst, for det var noget som nærmest gav ham.. muligheden for at komme bare lidt tættere på, og det var noget som han rigtig godt kunne lide. At hun faktisk bemærkede at han var tidligt oppe, forundrede ham ikke. Han kunne bare ikke lade alle andre vågne før ham – hvad nu hvis de fik fat i hende først?! Det var slet ikke en tanke som han kunne have med at gøre på nogen måde endda, for det var en tanke som helt klart også måtte gøre ondt! ”Jeg vågnede, så jeg kunne lige så godt bare kigge ind forbi og sige godmorgen,” endte han sigende, for det var jo ikke engang en løgn i den anden ende. Han var vågnet op, og det første han tænkte på, var hende, og det at han var nødt til at tjekke til hende og se om hun var okay! Specielt nu hvor der var vampyrer.. overalt! Ikke fordi at han havde noget imod det, for det gjorde det faktisk nemmere for ham at holde lidt fast i tingene og faktisk holde styr på det hele, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. At hun ikke havde sovet særlig godt, var noget som alligevel fik ham til at rynke ganske let på næsen. ”Tjo.. det lyder så som du skal tilbage i min seng så. Jeg tror aldrig jeg har set dig sove så meget som en sten,” endte han morende og med det stille smil på læben. Han ville bestemt heller ikke have noget imod det i den anden ende! At hun faktisk gerne ville med ham til byen, var noget som direkte gjorde ham helt elektrisk! Han havde slet ikke oplevet, hvor hun havde sagt ja til det, så selvfølgelig var det noget som alligevel gjorde utrolig meget for hans vedkommende, så var det jo bare sådan at det var i den anden ende. De spidse tænder kom tydeligt til syne i hans mundviger. ”Perfekt! Så lad os tage af sted med det samme!” indskød han temmelig hurtigt, som han tydeligt var klar til at skulle komme af sted, for det var han skam også! At hun så gerne ville forbi søen på vejen hjem, var noget som de med lethed kunne arrangere. Desuden ønskede han faktisk også at tilbringe den alenetid sammen med hende, også fordi at… ja, det skete jo aldrig nogensinde! Hun ville jo normalt slet ikke have noget med ham at gøre, men denne gang så det ud til at være ganske anderledes? Og det var en tanke som han helt klart også kunne lide, så det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. ”Så gør dig klar Cassie, så tager vi ud så snart solen er helt væk,” endte han sigende. Et sted så var han vel næsten som et barn på juleaften? Det gjorde ham glad, at hun ikke afviste ham!

[Cassie Imirachi]

Måske hun plejede at snerrer af Alex nu, men hun var ikke i humør til at spilde sin energi på den måde, for en gangs skyld følte hun sig umådelig tilpas på det sted hun befandt sig. Alex havde mærket hende, men da hun atter var blevet nymfe var det forsvundet, og efterlod hende atter uberørt. Hun vidste godt at det gav diverse vampyrer ret til at jage hende, og endda gøre hende til deres, men hun frygtede det ikke som sådan, primært fordi at Alex trods alt var deres leder, og det ville være direkte dumt at ligge sig ud med ham. Det var jo bestemt ikke fordi at hun ville tage den enorme afstand til ham, så denne ene aften kunne hun vel godt bruge sammen med ham, der behøvede jo trods alt ikke at ske noget som helst, foruden en hyggelig og efterhånden manglende tur til Convento. Hun kunne jo faktisk godt lide byen, men nu hvor den primært var fuld af vampyrer, så ville det være for farligt for hende at gå der selv, så lang tid hun ikke var blevet mærket. Hun fnes og trak svagt på skuldrene. ”Du mener ligesom du gør hver morgen?” påpegede hun sigende. Det lille smil prydede de rosa læber, hun kunne faktisk godt lide at være i det humør! Alex kiggede ind til hende som det første når han stod op, og det var bestemt ikke kun i dag hvilket hun jo godt var klar over. ”Hmm. Det kræver jo at du lærer at opfører dig,” påpegede hun og dog med det lille smil. Hun kunne skam sagtens overveje at flytte tilbage på hans værelse, for sandheden var at hun sov langt bedre omkring ham, det gjorde hende rolig at vide at han måtte være ved hendes side. Alligevel så var der ikke nogen der kunne føje benene væk under hende som han kunne, og hun frygtede vel et sted for at hun en dag ville være villig? Særligt når han ikke kunne holde fingrene væk! Det var tydeligt at han blev både overrasket og glad for idéen om at hun gerne ville tage med ham ind til byen, og hun forstod ham godt. Det var så sjældent at de tilbragte nogen tid sammen. De spidse tænder havde hun efterhånden vænnet sig til, og tanken om hvad de var i stand til, fik hende til at skælve. Hans iver morede hende lidt. Hun slap en perleblid latter. ”Øjeblik.. jeg må finde min lommebog og en kappe. Det er måske blevet varmere, men det er stadig en anelse køligt, særligt på denne tid af dagen,” påmindede hun ham, og bebrejdede ham slet ikke for ikke at skænke det en tanke, for han frøs jo aldrig! Hun rejste sig fra sengen og drog mod klædeskabet hvor hun hentede en midnatsblå kappe frem. Hun var tvunget til at være diskret i byen, så den røde måtte hun lade ligge. Kappen kastede hun om sine skuldre, og bandt den over kravebenet, før hun strøg mod det lille sminkebord, kun for at finde lommebogen. Det var jo bestemt heller ikke fordi hun regnede med at Alex skulle betale det hele for hende!

[Deleted]

Alex var efterhånden bare vant til at blive snappet og snerret af, at det efterhånden kun var blevet en vane, så det at det hele var anderledes lige i aften, var en tanke som han helt klart måtte nyde forbandet godt af! Det var slet ikke noget som han kunne lade være med at skjule på nogen som helst måde overhovedet! Alene den tanke om at han havde hende der, og at han faktisk var i stand til at røre ved hende, få smil igen, og det hele, var noget som havde en utrolig betydning for hans vedkommende! Det var en tanke som direkte gjorde ham glad og det var virkelig også noget af det som betød mest for ham på denne her måde! Smilet hvilede på hans læber, også fordi at dette var noget som gjorde ham selv fuldkommen tilfreds, for løgn var det jo trods alt heller ikke. ”Indrøm det.. du har ikke noget imod det,” endte han sigende og med den tydelige selvsikre mine, for hun viste jo direkte at det var noget som hun faktisk godt kunne lide! Lige i dag om ikke andet, hvilket han også havde det temmelig fint med, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At få hende ind på soveværelset igen, ville han bestemt heller ikke havde det mindste imod. Tvært imod, så ville det faktisk gøre ham.. glad og ikke mindst rolig, for så vidste han helt præcist hvor han havde hende, og det var virkelig det vigtigste af det hele! Tanken alene om at folk kunne finde på at skade hende, kun for at ramme ham, var den eneste grund til at han var så meget over hende som han var, netop også fordi at hun ikke var blevet mærket endnu, hvilket helt klart var en tanke som direkte frustrerede ham mere end det som godt måtte være i den anden ende. Han lod hovedet søge let på sned og med det samme rolige smil på læben, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn som sådan. At hun faktisk gerne ville med ham ud, var noget som gjorde ham direkte lykkelig! Det var ikke fordi at det var noget som hun ville normalt, så selvfølgelig var det også noget som havde en uendelig stor betydning for ham, og det var bestemt heller ikke noget som han ellers kunne gøre noget ved, om det var noget som man ville det eller ikke. Han vendte sig mod hende, hvor smilet på ingen måde kunne falde fra hans læber, for han var kun glad for nu, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende! ”Cassie, Cassie.. Cassie.. Har du ikke lært det efterhånden? Det er så sjældent vi endelig er ude, så du lader bare lommebogen ligge hjemme og tillader at jeg forkæler dig lidt.. Okay?” endte han med en sigende mine. Han rakte hende en hjælpende hånd, så han kunne hjælpe hende op at stå, for det var hvad han ønskede sig for nu. Han ønskede faktisk bare at være en mand som var i stand til at forkæle hende. Det var vel heller ikke så slemt?

[Cassie Imirachi]

Måske han var træt af at blive snerret efter, for hun vidste jo godt, at hun nok desværre havde vænnet ham til den slags. Hvorfor hun blev ved, var svært at sige selv for hende, for hans tilstedeværelse gjorde hende rolig, hans kærtegn var i stand til at føje benene væk under hende som intet andet, og hans ord og hans handlinger gjorde hende som oftest, med undtagelser.. i godt humør. Stadig kunne hun ikke få sig selv til at erkende, at hun følte mere for ham end som sådan, også selvom han var alt det som hun havde drømt om at finde. Et sted var det vel også frygten for at han ville miste interessen for hende, som han havde gjort for så mange før hende? Frygten for ikke at være god nok for hans del. Hans smil i sig selv var nok til at lade det smitte af på hende. Hun gengældte det varmt, og himlede med øjnene. ”Hvilken del mener du? Den hvor jeg ligger ganske uskyldigt ved din side, eller den hvor der pludselig er hænder der befamler mig?” spurgte hun med et hævet øjenbryn der kun understregede hendes undren over selv samme spørgsmål. Solen var efterhånden gået ned, hun kunne høre skridt på gangene for første gang hele dagen, det var trods alt på denne tid, at det begyndte at live op på dette sted, når mørket faldt på. Somme tider spurgte hun endnu sig selv, hvordan pokker hun var endt på det sted, frem for sit hjem i Procias. Cassie var slet ikke i tvivl om at Alex direkte ville nyde at få hende ind på soveværelset igen, men så lang tid han ikke kunne holde fingrene for sig selv, så var han trods alt også klar over, at det ikke ville komme til at ske, uanset hvor godt tilpas de begge følte sig når de faktisk var sammen. Et sted så undrede det hende, at han blev ved, enhver kvinde dånede over ham, enhver vampyr kvinde ville tilbyde sin hals til ham, men så vidt hun vidste så havde han ingen kontakt med øvrige kvinder.. ikke at hun kunne vide sig sikker, det var trods alt Alex. Hun glædede sig faktisk til at komme lidt ud, for det var sjældent at det skete, desuden havde hun intet imod at han skulle med. Blikket gled fra tegnebogen og over på ham. Det undrede hende slet ikke at han ønskede at forkæle hende, og fred være med det hvis han ønskede det, det kom jo kun til hendes fordel. ”Det er pænt af dig Alex. Så siger vi det,” hun overgav sig hvilket også var sjældent, men hun havde intet imod at blive forkælet. Ganske roligt mødte hun ham, og lod hånden glide i hans som han greb fat om hendes egen. ”Skal vi gå? Eller har du noget du skal gøre først?” spurgte hun roligt. Og kastede et blik mod døren. Måske hun var lidt ivrig, men det var kun fordi hun i virkeligheden var spændt, det var så sjældent at de brugte tiden sammen som nu, også på grund af den afstand hun konstant tog til ham. En enkel aften ude ville nok ikke gøre den store skade.

[Deleted]

At blive snappet og snerret efter, var noget som Alex efterhånden kun måtte være vant til når det måtte komme til Cassie. Han fandt sig så også kun i det, kun fordi at hun var den kvinde med den betydning for ham, og så var der virkelig ikke noget andet at gøre ved det af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne han virkelig ikke gøre noget ved det af den grund. Tøsen var hans mage, også selvom han vidste at det slet ikke var noget som han som sådan havde fundet ud af, hvad skulle betyde, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, for han kunne bestemt heller ikke gøre noget ved det af den grund, om det var noget som man nu ville det af den grund, så kunne han altså heller ikke gøre noget ved det alligevel. Han trak undskyldende på smilebåndet. ”Ja… hvad skal jeg sige? Selv det dyriske kan formå at løbe lidt af med mig..” Han betragtede hende med en sigende mine, for det var jo heller ikke fordi at det var en løgn som sådan, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”Ej, jeg tænker på det når du ligger ved siden af mig.. Måske dit hjerte hamre som en… vanvittig, men du er alligevel fuldkommen rolig. Det kan jeg godt lide,” endte han sigende, for det var ikke engang fordi at det var en løgn på noget tidspunkt, hvad end om det var noget som man nu ville det eller ikke, for han ønskede bestemt heller ikke at lyve for hende. Måske at han kunne virke lidt påtrængende, men han gjorde det faktisk heller ikke fordi at han ønskede at være ond ved hende. Tvært imod!
Tanken om at Cassie var i et så godt humør, at hun faktisk gerne ville gå ud med ham, var noget som gjorde ham helt elektrisk, for det gjorde ham faktisk glad! Det var så forbandet sjældent at hun sagde ja til noget som helst! Faktisk… ja, han kunne slet ikke huske om hun nogensinde havde sagt ja tidligere! Det kunne godt være at enhver kvinde dånede over ham, men de var altså ikke Cassie, så han så dem faktisk ikke! Han ønskede at forkæle hende. ”Som en ægtemand nu burde gøre det, ikke sandt?” endte han sigende og med det samme stille smil på læben, som han roligt lod hånden lukke sig omkring hendes, hvor han hjalp hende op på benene. At hun havde ringen på, var noget som han først lagde mærke til nu, hvor han endte næsten helt i ekstase! Han så hende jo normalt aldrig med den på! Hun måtte virkelig være i et forfærdelig godt humør! ”Du… har ringen på i dag?” endte han næsten overrasket, som han vendte blikket direkte mod hende, næsten spørgende. Han endte stille med at ryste på hovedet. ”Jeg har alt hvad jeg skal bruge lige her, min egen.. Lad os komme af sted!” endte han med en sigende mine, som han direkte førte hende – trak hende med sig hen mod døren, som kunne det ikke gå hurtigt nok!

[Cassie Imirachi]

Cassie havde aldrig rigtigt forstået sig på den ting der var mellem en vampyr og deres mage, men hun vidste at det var et utrolig stærkt bånd. Det var dog ikke fordi hun var direkte egoistisk nok til at tro, at hun måtte være Alex' mage. Lige i aften havde hun dog ikke tænkt sig at snerrer af ham eller noget som helst, for det tog alt for meget energi, og nu hvor de faktisk havde mulighed for at tilbringe lidt tid sammen, så ville hun bestemt ikke takke nej. Når det kom til hendes snerren så havde han faktisk altid været meget rolig, han var ligefrem stoppet med at reagere på det, men tog det som den normale tone at tiltale ham i, hvilket var kommet lidt bag på hende, men på den måde gik effektiviteten jo så desværre også af, for det var ikke ligefrem i stand til at holde ham bort længere. ”Bæst” påpegede hun med et lidt drilsk glimt i minen. Det var trods alt bare en ting som hun havde vænnet sig til. Desværre måtte hun jo erkende, at hun til tider nød det bæst.. den aften i tronen var særligt noget som de endnu måtte mindes ved.. hun var aldrig kommet dertil hvor hun var i stand til at erkende, at hun havde nydt det, men at dyret faktisk havde skræmt hende. Nu var det bæst ligeså normalt for hende som alt andet, hun lavede jo blandt dem. Hendes hjertebanken havde altid afsløret hende, hvilket også var en tanke der til tider kunne irritere hende. Hun lod hånden stryge yderst stille over hans kolde kind. Hovedet gled på sned, som hun betragtede ham lidt indgående. ”Det er en fantastisk egenskab som jeg har været tvunget til at lærer mig, siden jeg begyndte at danse for de større herre. De har haft en mærkværdig vane med at gramse på os stakkels små dansere, og det giver ikke den helt store løn hvis hun så går i panik og løber skrigende bort,” påpegede hun lidt sigende. Sandt var det jo, hun havde lært sig at forholde sig rolig i det ydre, selvom hendes indre ville være i et kaos. Ved nærmere eftertanke, så var dette nok første gang hun frivilligt gik med ham nogle steder hen. Det morede hende lidt at han reagerede ved at blive så ivrig. Hvis det kunne gøre ham i et ligeså strålende humør, så var det da at slå flere fluer med et smæk. Smilet falmede ikke et øjeblik fra hendes læber, for han formåede i den grad at holde det på sin plads Cassie himlede direkte opgivende med øjnene. ”Vi er måske gift på papir, Alex, men jeg nægter at vedkende dig som min ægtemand, før jeg selv kan huske at jeg gav mig ja,” fastholdte hun måske en anelse stædigt, men det var trods alt bare sandt. Hånden faldt fra hans kind, og endte i stedet i hans. Han havde tydeligvis lagt mærke til ringen. For et øjeblik vidste hun ikke hvad hun skulle sige, for hun kunne høre spørgsmålet i hans tone. ”Det har jeg ja,” bekræftede hun i forsøget på at snige sig lidt uden om, og sendte ham det stille smil, før hun lod sig trække med. ”Rolig kære, vi har hele aftenen,” endte hun roligt.

[Deleted]

Det kunne godt være, at det var svært for Cassie at sætte sig ind hvad det betød at skulle være en vampyr som havde fundet sin mage, for han kunne ikke selv forklare det. Det var noget som man direkte var nødt til at mærke ind på sin egen krop. Han lod hovedet søge let på sned til hendes ord. At hun kaldte ham for et bæst var bestemt ikke noget nyt, men der var.. noget anderledes ved hendes tone denne gang, og det var bestemt også noget som han kunne bide sig mærke i. Et sted så kunne han rigtig godt lide når hun var i det humør, for han fik lov til at gøre så meget ved hende, og det var helt klart noget som han rigtig godt kunne lide! ”Er du overrasket?” spurgte han roligt og med et næsten kækt smil på læben, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn som sådan, for det var jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han havde taget omkring hendes hånd og roligt hjulpet hende op på benene, selvom han virkelig var frygtelig ivrig efterhånden, og det var heller ikke noget som sagde så lidt, for det var virkelig sjældent at han var som han var lige i dette øjeblik, så selvfølgelig var det noget som sagde temmelig meget! At hun havde ringen på denne dag, var noget som direkte.. varmede hans kolde sind. ”For en gangs skyld, så må jeg jo næsten være enig med dig.. Desuden er det ikke altid din dans som fanger mig.. Det er dit hjerte.. Det er en rytme som jeg selv kan danse med til. Du er noget… specielt Cassie.. Det er du virkelig,” endte han dæmpet. Ja direkte hvad han skulle sige til de mange ting, var noget so han et sted var ganske usikker på, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så kunne han virkelig ikke gøre noget som helst ved det af den grund. Han lyttede til hendes ord, også selvom det kun måtte være med et halvt øre, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være. I det store og hele, så ønskede han slet ikke at ødelægge stunden nu, nu hvor han endelig havde hende i et godt humør! Selvom han vidste, at han var lidt for dygtig til at ødelægge det, så forsøgte han virkelig at undgå det! ”Du går med den.. Det er det som er pointen for mig,” endte han dæmpet og med en sigende mine. Han var glad for det, også fordi at hun gang på gang, havde givet udtryk for at hun ikke ville gå med den i det hele taget, men han havde set hende flere gange, hvor hun faktisk havde siddet med den på, og det var en tanke som han rigtig godt kunne lide! Han trak hende med sig hele vejen ud af værelset og ned af gangen. ”Jo hurtigere vi kommer ud, jo mere tid har vi jo faktisk, så lad os være med at spilde tiden og kom af sted!” endte han sandfærdigt. Han vendte sig direkte mod hende, som han roligt vendte sig mod hende. Han gik ned i knæ, hvor han løftede hende i sine arme, kun for at komme hurtigt af sted. Det kunne ikke gå hurtigt nok!

[Cassie Imirachi]

Man skulle vel næsten have troet, at hun i sin egen tid som vampyr havde mærket sig af den natur som fulgte med, men skulle hun være ærlig, så huskede hun kun meget få ting, hvilket der nu heller ikke var mere at gøre ved? Måske hun var ligeså kæphøj som hun altid havde været, men der var noget andet over hendes tone, og det var faktisk sagt med et smil på læberne, og ikke for at fornærme hende. ”Egentlig ikke,” svarede hun uden den mindste smule tøven. Et lidt drillende glimt havde vist sig i de isblå øjne, der var ret atypisk for hendes race ellers. Det morede hende at han var så forbandet ivrig. Hun havde ladet sig hive med op, og måtte direkte knuge om hans hånd for ikke at sakke bagud, han var jo meget hurtigere end det som hun selv var. Hans ord fik hende til at stoppe op for et øjeblik, kun for at se forundret på ham. Ikke nok med at han direkte valgte at give hende ret, men han.. så på hende som noget særligt? Hans fart var dog hurtigt noget som tvang hende tilbage i trit ned af den smalle gang. ”Jeg har et hjerte som ethvert andet levende væsen, Alex. Det er ikke fordi det er noget direkte særligt. Alligevel er jeg ikke i stand til at være foruden, den har jeg prøvet og det fratog mig hvad jeg altid har begæret mest,” påpegede hun lidt sigende. Tiden som vampyr havde på ingen måde været en succes, hun havde slet ikke været i stand til at holde trit med den smukke dans, og det var det eneste hun altid havde haft. Tanken skød hun fra sig, også fordi at Alex ikke lod hende andet. Ringen bar hun lige denne dag, som hun plejede at gøre så snart han ikke kiggede, for det var jo oprør mod ham og intet andet. ”Det betvivler jeg ikke,” mumlede hun som svar til ham, også selvom hun lod den henvende sig til sig selv, for lige nu blev hun egentlig bare trukket efter ham som havde hun været ejer af en hund.. dyr måtte man da erkende at han var. ”Det..” mere nåede hun ikke at sige, før han tvang hende til at stoppe op, for i stedet at tage hende op i armene. Lettere chokeret kunne hun ikke lade være med at vine. Hendes hjerte slog de lidt nervøse slag, som det gjorde når han var i sit spontane hjørne. På den anden side, så var det en af de egenskaber som hun faktisk elskede ved ham. Alligevel så endte armene med at glide omkring hans nakke. For en gangs skyld kunne hun ikke lade være at føle sig som en prinsesse.. Alex havde en fantastisk evne til at få hende til at føle sig som noget værdifuldt, selvom hun udmærket selv var klar over at det ikke var tilfældet. ”Sæt farten ned cowboy, lad os nyde turen lidt?” foreslog hun, ude af stand til at holde den lille latter borte. Den ene hånd gled roligt ned og lagde sig mod hans bryst, også fordi hun vidste det var noget der ville tvinge ham til at lytte!

[Deleted]

Alex ønskede virkelig ikke at overskride Cassies grænser, selvom det nu og da, var noget som alligevel skete, hvilket var noget som faktisk gjorde ham selv en kende trist til mode, for hun var så.. forvirrende at finde ud af. I aften var hun i et skræmmende godt humør, hvilket selvfølgelig var noget som gjorde ham utrolig glad, for han fik faktisk lov til at gøre en masse som han normalt slet ikke ville få lov til, så selvfølgelig var det også noget som gjorde en masse for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Det tænke jeg nok,” endte han tydeligt morende, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn i den anden ende, for det var jo bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Tungen strøg han let over hans læber. Det kunne godt være, at det var ham som skulle vogte og lede et helt folkeslag, men af den grund, så kunne hans indre barn sagtens komme frem, specielt når hun var i det gode og ikke mindst fantastiske humør som hun var i for denne stund, for det var virkelig ikke noget som sagde så lidt i den anden ende, for han elskede det virkelig! Han betragtede hende med en sigende mine. ”Selv bleg som et væsen som mig, så er du stadig noget af det mest gudeskønne som jeg længe har set, Cassie. Og jeg elsker det,” endte han sigende, også selvom det faktisk var ord som han mente. Han kunne med lethed være spontan og det som var værre end det, så var det bare sådan at det var. At hun faktisk indvilget i at tilbringe tiden sammen med ham, var noget som virkelig gjorde ham helt estatisk, for han kunne virkelig ikke gøre for det i den anden ende, uanset om det var noget som man forsøgte sig med, så kunne han virkelig ikke gøre for det i den anden ende! Han havde valgt at få hende med sig i armene, også for at komme udenfor så hurtigt som muligt. Nu hvor foråret var på vej, så var det faktisk også begrænset hvor meget tid han havde udenfor, før han ville være tvunget til at skulle søge indenfor igen. Han vendte blikket ganske sigende mod hende. ”Der er mange måder at nyde en aften på.. Og jeg vil nyde hvert et sekund af det! Så lad os komme ud! Jeg har planer.. mange planer!” endte han sigende, for det var bestemt heller ikke en løgn i den anden ende, for det var slet ikke fordi at han ikke ville nyde tiden med hende, for det var virkelig det som han ønskede sig! ”Jeg har jo ikke en evighed udenfor. Solen vil jo op før eller siden,” tilføjede han med en dæmpet stemme, for til tider, så var det faktisk en faktor som virkelig kunne irritere ham, selvom der nu heller ikke var noget som han kunne gøre ved det af den grund, så var det bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han fik hende roligt med sig udenfor. Vognen stod altid klar lige udenfor når solen gik ned, også fordi at den konstant skulle være parat til ham eller Camine, hvis de skulle ud. Han tog endnu en gang omkring hendes hånd. ”Følg med,” endte han sigende, som han fik hende med hen til vognen, hvor han åbnede den, så hun kunne komme ind i den, så de kunne komme af sted. Han var helt ivrig!

[Cassie Imirachi]

Det var lige før det skete alt for ofte, at Alex måtte overtræde hendes grænser, men det var nu engang noget som man blot blev vant til, desuden så nød hun det.. somme tider vel og mærke, han gav hende om ikke andet, en personlig udfordring, som hun ikke havde mødt mange andre steder. Lige i dag måtte hun dog erkende at være i virkelig godt humør, og det var sjældent det skete, hvilket Alex også tydeligt havde mærket sig af. ”Selvfølgelig gjorde du det,” mumlede hun lidt forvirret, for det var jo nærmest som om at hun blev trukket efter ham, hvilket sted morede hende, for det var i den grad sjældent, at han direkte opførte sig på den måde overfor hende, med den iver og den begejstring, efter at skulle tilbringe dagen sammen med hende. Alex havde i den grad et indre barn, men det var så sjældent at hun direkte så det, også selvom han altid havde været glad for at 'lege'. Hendes hjerte slog faste, rytmiske slag mod brystet, som hun sad der i hans favn og lod sig bære ud som en eller anden prinsesse. På vejen passerede de en tjenestepige, der både så forvirret og jaloux ud, for det var jo almindelig kendt, at de ikke var et par i den forstand. Hun sendte blot kvinden det hurtige smil, inden hun atter var borte. På trods af alt, så frembragte hans ord alligevel en mindre rød blussen i hendes kinder, der kun var blevet mere tydelig, efter at hun havde været vampyr, for lidt af farven var svundet bort fra den mørke hud, og havde nærmere gjort hende mulat. Det var virkelig et kompliment at få af ham, og det var hun selvfølgelig bare taknemmelig for! "Kom nu ikke for godt i gang, kære,” endte hun næsten lidt drillende, for han vidste jo godt hvad der skete, når først han endte med at træde over den usynlige grænse som hun måtte have. Hun havde indvilliget i at bruge tiden med ham, om ikke andet for denne ene dag, hun trængte også til at komme ud, det var efterhånden lang tid siden hun havde været i byen, for hun gik jo ikke uden ham ved siden af, det var simpelthen for farligt for en nymfe, der endnu ikke var blevet mærket, og det var jo ikke fordi hun havde et direkte døds ønske. ”Åh nej,” mumlede hun, og var alligevel ikke i stand til at holde den blide latter borte. Når han lavede planer, så kunne det umuligt gå godt, det havde hun efterhånden alt dårlig erfaring med, det var også helt sikkert. ”Det er sandt,” medgav hun stille, og lod sig fører med udenfor hvor vognen stod klar til at tage dem med. den mand var virkelig fantastisk han fik bare tingene til at ske. Hånden strøg igennem de mørke lokker. Hun gled tilbage på jorden, og lod i stedet hånden falde i hans, så han kunne hjælpe hende op i vågen. Hun sendte ham et varmt smil og satte sig til rette i de bløde sæder. Hans iver var virkelig underholdende, og samtidig kunne hun ikke lade være med at sitre af den lille forventning, for det lod jo til at han allerede havde et hav af planer. Hænderne foldede sig i skødet, og så sad hun ellers der og så ligeså uskyldig ud som hun plejede, og ventede tålmodigt på at de skulle drage mod byen. Det lå ikke langt derfra, men turen var alligevel et lille stykke, og hun ønskede i det store og det hele bare at nyde turen så længe den nu måtte varer.