|
Post by jadore on Mar 19, 2012 15:27:34 GMT 1
Hvis J’adore var klar over, at druiden rent faktisk havde studeret elverne, ville hun nok rynke lidt på næsen, for i så fald var det en underlig ting, at hun ikke havde været i stand til at se forskel på, om hun var skov- eller højelver. Der var trods alt forskel at se på de to racer, men det var da altid noget, at hun ikke havde sagt mørkelver. Det ville have været helt ude i hampen, men de kom nu heller ikke over Procias grænse. De to gode elverracer kom jo heller ikke til Dvasias. Hun nikkede svagt med hovedet, da kvinden undskyldte endnu engang, hvilket skam ikke gjorde hende noget, da det blot var et udtryk over hendes bevidste fejl og respekt overfor hende. Da kvinden bekendte, at hun ikke kendte så meget til Procias’ skove, hvilket kom bag på hende, da hun også automatisk var gået ud fra, at hun var herfra, men hvis hun ikke var herfra egnen, kunne hun kun komme fra Manjarno. Underligt var det, men der var intet galt i det. ”De kommer ikke herfra? Men ja, så er det forståeligt nok, hvis De har forvildet Dem rundt herinde,” sagde hun mildt, da hun var klar over, at det kunne være svært at komme hen et helt nyt sted. J’adore havde for eksempel selv svært ved at finde rundt inde i de større byer, da hun aldrig tilbragte sin tid derinde, selvom hun da kom fra Procias. For hende så alle husene og gaderne ens ud, og for Lynn lige nu, så måtte træerne jo bare ligne det træ der var der lige før. Hun smilte venligt til hende, da hun takkede hende, hvor hun ej heller bevægede sig væk derfra. Den blide vind der hele tiden slog imod dem, satte gang i hendes blonde hår, så det helt lignede at det bølgede. ”Må jeg spørge, hvorfor De søger skovelvernes leder?” spurgte hun nysgerrigt, men dog med respekt, da det ikke var fordi hun ville snage i private sager, men det var da noget særligt, at hun spurgte efter skovelvernes leder. Aldrig havde hun mødt ham, så hun vidste ikke så meget om ham, da de to racer alligevel holdt sig for sig selv, skønt de var af samme art.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Apr 24, 2012 9:19:23 GMT 1
Lynn havde studeret elverne i mange år, men selv hun kunne jo tage fejl, særligt med de mange ting som hvilede over hendes hoved i øjeblikket. Hun strøg den store mave, og lyttede til fuglenes melodiske sang. Det var i sandhed en smuk dag! Lynn nikkede blot sigende mod Jadore. Hun var forholdsvis ny i Procias, og i virkeligheden, så, så hun frem til at kunne komme hjem igen, men hvornår det ville blive, det måtte tiden vise. ”Jeg kom til Procias for et par måneder siden, og jeg har ganske vidst opholdt mig frygtelig meget i skoven, men jeg jeg må erkende, at jeg endnu ikke er god til at orientere mig,” svarede hun roligt, og sendte hende et varmt smil. Træerne havde ganske vidst hver deres sjæl, men i det store og det hele så lignede de alle hinanden nu hvor de atter voksede og spirede med deres prægtige kroner, hun havde lidt givet op at finde et mønster i det hele. Elverne havde altid været et respektfuldt væsen, hvilket også var grunden til at Lynn selv respekterede dem på den måde hun gjorde. Hun nejede høfligt, som svar. Hun havde intet imod at blive spurgt om den slags, tværtimod, så var der julelys i hendes øjne, når først hun gik i gang med at snakke om Aerandir, også selvom hun vidste at det var forkert med henblik på hans forlovede. ”Selvfølgelig må De det. Ser De.. Jeg venter hans barn, men jeg har desværre ikke kunnet finde ham nogle steder, og det er en nyhed som jeg meget gerne ville overbringe, før den lille kommer til verden,” forklarede hun ganske roligt og så ned af sig selv. Det drejede sig ikke om lang tid før fødslen ville ske,og hvilken kvinde ønskede at sidde selv i sin fødsel, det måtte J'adore som kvinde forstå, det var hun overbevist om! ”Jeg føler at vi kun står og snakker om mig. Fortæl mig mere om Dem selv,” indbød hun med en lille gestus. Eftersom hun var så forbandet fascineret af hendes væsen, så ville hun i den grad ikke have lov noget imod at lytte til de fortællinger hun ønskede at dele, også selvom hun vidste at de fleste foretrak at holde kortenen tæt ind til kroppen, hvilket hun selvfølgelig havde forståelse for!
|
|