A wish from the bottom of my heart

[ryan]

Natten havde lagt sig over Dvasias og Rimshia City. Det var en ganske stille og rolig aften, skønt der var mange folk på Den Dansende Flamme, selvom det ikke var så slemt at man ikke kunne trække vejret. Der var gået nogle dage siden at Leah havde smidt ham ud – igen, igen – selvom at han faktisk havde set til hende hver dag, eller rettere sagt hver nat. Selvom hun havde smidt ham ud, havde han ikke kunnet holde sig væk, og skønt hun ikke havde set ham, så havde han stadig set på hende, ligge i sine søde drømme, hvilket gav ham en form for.. ro? Han var vampyr og trængte ikke til søvn som levende, men han kunne ikke finde ro, hvis han ikke vidste at hun var i sikkerhed. På trods han havde ødelagt det, som han plejede at gøre og hun havde smidt ham ud, så elskede han hende stadig, og han havde ikke været tæt på nogen anden kvinde, for han havde jo kun sagt det fordi han ønskede at hun skulle kæmpe for at beholde ham hos sig, men.. det virkede til tider ikke til at hun gad, at have noget som helst med ham at gøre, hvilket kun efterlod ham med følelsen af at han stod i vejen for hende. Denne aften var han taget tidligt hjem for at se til hende i lejligheden, men hun havde ikke været der, så han var søgt til Den Dansende Flamme, for at se om hun faktisk havde taget imod tilbuddet af det job som han havde skaffet til hende her på stedet. Et sted ville det glæde ham, for han vidste at hun mange gange bare sad derhjemme og kedede sig, så hun havde lidt at lave og hun tjente sine egne penge, som alle sammen var hendes, så hun faktisk kunne leve et godt og normalt liv i stedet for det usle hun havde levet på horehuset, som han havde fået hende væk fra. Han sad i øjeblikket oppe ved baren, hvor han allerede havde fået tømt et par flasker, selvom det slet ikke var de første han havde drukket i løbet af de dage han havde været væk fra Leah. Han havde slet ikke tal på hvor meget han havde drukket og ikke mindst røget for den sags skyld, for alkoholen fjernede smerten og cigaretten beroligede ham. Han havde dræbt mange i løbet af disse dage, han havde opført sig som havde han været sit gamle jeg, i sit gamle liv, på trods den ene forskel at han ikke havde voldtaget nogen, for han havde nægtet at være nogen kvinde tæt. Han sad med en flaske af husets bedste whisky i den ene hånd, hvor han sad med et askebæger og en cigaret i den anden hånd. Han tog let et sug af cigaretten inden han pustede roligt ud, kun for at føre flasken op til læberne og tage en ordentlig slurk af den klare væske. De som sagde at en vampyr ikke kunne blive beruset, tog fejl, for hvis de fik nok alkohol, så gik det ind i deres døde krop. Vampyrer skulle bruge blod som næring, for at de kunne leve og det blod som de drak, blev ført rundt i deres kroppe, og hvis de drak alkohol, så satte det sig i blodet som ethvert andet levende væsen, selvom der bare skulle en del til. De dybblå øjne var lettere tåget, idet de søgte rundt i rummet, skønt de ikke faldt på det han håbede at se; hende, derfor tog han blot endnu en slurk, for at lindre smerten som han følte i sit bryst, den længsel, den tomhed, det savn.. det drev ham virkelig til vanvid!

[Deleted]

Der var gået flere dage siden Leah havde set så meget som en skygge til Ryan, hvilket et sted var noget som havde revet modet mere og mere fra hende, for hun blev kun mere og mere overbevist om at det faktisk var det sidste som hun så til ham. At han holdt øje med hende om natten når hun lå og sov, vidste hun ikke, også fordi at hun følte at hun lå længe inden hun overhovedet faldt i søvn. For hendes del, så var det virkelig underligt ikke at have ham og hans favn at ligge i, for det havde hun altid haft! Livet var og blev virkelig kedeligt uden ham ved sig, for han formåede virkelig at.. gøre det til noget særligt, og det var noget som altid kun gik op for hende, når han var ude, og det var selvfølgelig en tanke som direkte måtte frustrere hende! Hun havde alligevel valgt at søge ud denne aften, kun for at passe det job som hun havde fået. Hun havde været nede på Den Dansende Flamme, kun for at snakke med indehaveren af stedet, mest af alt for at se hvad det indebar. Ryan havde fundet det job til hende, og det ville bestemt heller ikke gøre hende det mindste at have noget at tage sig til, for det var bestemt heller ikke fordi at det var helt nemt altid, for hun var slet ikke god til de grænser og rammer som det måtte efterlade hende med, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende.
Arbejdet havde bestemt heller ikke vidst sig at være nemt for Leah, for så snart hun indtrådte rummet, så havde hun folks mine hvilende på sig! Hun hadede det! Og hun hadede at være en sensuel dæmon! Hun kunne selv godt mærke, at det var ved at være dage siden hun have fået og haft en mand tæt på sig, men selv hun ønskede ikke andre end Ryan, så.. måtte hun vel se hvornår han kom hjem igen? Selvom det klart bekymrede hende, at hun ikke havde set så meget som en skygge til ham. Hun bevægede sig forbi folk, selvom mændene prøvede at røre hende så snart hun passerede dem. Hun var ved at være sulten, så selv hendes udstråling var mere tydelig end det som den normalt ellers ville have været, og hun kunne ikke gøre noget ved det uanset hvad! Ryan ænsede hun knapt nok, for hun ønskede egentlig bare at få arbejdsdagen overstået, så hun kunne komme hjem igen! Hun var oppe og hentede to fade øl, idet hun vendte sig om igen og bevægede sig ned igennem lokalet endnu en gang. En mand reagerede dog hurtigere end det som hun lige havde regnet med og tog hende direkte på bagpartiet, hvilket fik hende til at stivne så meget, at hun tabte det ene store glas direkte i gulvet. ”Hvad så snuske?” endte han morende, idet hun vendte blikket direkte mod ham. Hun sendte ham en direkte dræbende mine. ”Jeg er ikke din snuske!” hvæsede hun sammenbidt, idet hun tog det andet glas og kylede øllen direkte i hovedet på ham. ”Slip mig!” endte hun fast.

[ryan]

Et sted så kiggede Ryan til hende om natten, for at se om hun faktisk havde fundet en anden mand, for han vidste jo godt at hun var sensuel dæmon og havde brug for en mands nærvær, selvom hun havde været mættet sidst, hvor han måske havde stoppet hende i hendes gøren, men det var jo kun fordi han ville vise hende at hun havde haft et valg, at han ville respektere hvis hun hellere ville have sovet, men hun havde tydeligvis mistolket hans handling som en afvisning og det havde så resulteret i at han sad her og faktisk var beruset. Han førte whiskyflasken op til læberne, inden han lod den klare væske søge ned i svælget på ham, kun for at sætte den fra sig, da han havde tømt den, hvor han gøs af den bitre smag. Tungen strøg let over læberne, inden han tog sin cigaret og førte den op til læberne, kun for at tage et stort sug. Han strøg let en hånd igennem de mørke lokker, som lå fint tilbage i et stramt slikhår, idet han pustede røgen ud igen. Han kunne ikke komme udenom at han savnede hende – som han altid gjorde – men det var ikke ligefrem fordi det var første gang at de havde slået op.. hvis denne gang talte, for hun havde jo smidt ham ud og dermed gjort det forbi mellem dem?
Glasset der røg på gulvet, havde Ryan godt hørt, selvom han ikke tog sig af det, for det ville ikke være det første tabte glas denne aften, tværtimod. Det var først da han hørte stemmerne at han blev opmærksom. Han endte med at kigge igennem rummet, skønt det var svært at se for bare folk, men den kvindelige stemmen var dog ikke til at tage fejl af! Leah! Han rejste sig roligt, hvor han møvede sig igennem menneskemængden, imens det føltes som om hans hjerte slog, skønt det dog ikke var tilfældet, for det lå dødt i hans bryst, men den effekt havde hun haft så mange gange på ham! Han følte sig i live når han var i nærheden af hende. At se manden med hånden mod hendes bagparti, var noget som fik det til at slå ‘klik’ for ham. Hurtigere end et normalt menneskes øje kunne nå at reagere, stod han henne ved dem, hvor han havde grebet omkring mandens hånd. Han så ligefrem for sig, næsten med et fraværende blik. „Hvis du har dit liv kært, lærer du at holde hænderne tæt ind til kroppen,” svarede han i en kortfattet tone, som han klemte fast omkring mandens hånd, så han kunne mærke hvordan det knasede, hvilket fik manden til at gispe af smerte. Han slap hånden, inden han drejede hovedet og så mod Leah. „Skal jeg altid redde dig ud af dine problemer?” spurgte han roligt, skønt der var en morende undertone. Han trak let på den ene mundvig, selvom det næsten var et umuligt smil at se. Hans blik var ikke helt klart, men han havde også drukket mere end hvad han kunne tælle på begge hænder, derfor var han også blevet påvirket. Det var ikke første gang at han havde reddet hende væk fra en mand, det var næsten noget som han gjorde.. tit? Han vidste godt at hendes sensuelle dæmon kunne blive et problem, men.. det var vel bedre at have et arbejde, så hun havde noget at lave, end at sidde hjemme og kede sig? Han kunne dog godt mærke hvorfor manden var tiltrukket af hende, for hendes sensuelle udstråling var højere end den plejede, for den påvirkede selv ham – og det var ekstra slemt, når han var fuld og længtes efter hende!

[Deleted]

Det var slet ikke fordi at Leah havde ønsket at gøre det slut, men det havde virkelig forvirret hende alene den tanke om at hun måske ikke gjorde det godt nok, og når han pludselig havde bragt andre ting på banen såsom andre tøser, var virkelig noget som havde fået hende til at se rødt, for det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Af den grund, så måtte hun erkende, at hun virkelig savnede ham, hun savnede at have hans favn at ligge i, hun savnede at hvile ind mod ham, mærke hans arme om hende og vide at hun sov godt og trygt, men han var der ikke.. Han var der ikke mere og et sted så var hun vel også bange for at det var sidste gang at hun havde set ham? At han holdt øje med hende om natten, var slet ikke noget som hun havde nogen anelse om, også fordi at hun selvfølgelig lå og sov, men der havde ikke været en mand ved hende, for der var ingen andre for hende end Ryan! Og… hvis han ikke ville have hende, så ville hun slet ikke have nogen! Hun var ikke typen som græd det ud, hun gemte det hellere bag facaderne og vreden, samt den frustration som hun følte ved at han ikke var der, og det var slet ikke noget som hun var vant til på nogen måde! Det var ikke fordi at man kunne sige det, men hun hadede virkelig at han havde den effekt på hende!
At det hele skulle gå galt igen her til aften, var nu ikke noget som forundrede Leah, for når hun var sulten, så vidste hun at den var ekstra slem, og det var jo heller ikke fordi at hun havde formået at få stillet sulten på nogen måde, om det var noget som man ville det eller ikke. At Ryan var der, var slet ikke noget som hun havde set, før han… pludselig stod ved hendes side? Hun vendte blikket direkte mod ham, som hun næsten var tvunget til at bakke et skridt væk. Alle andre kiggede jo lige så på hende, og det var noget som hun virkelig var ved at være træt af! Hun sendte ham et direkte trodsigt blik som han vendte sig mod hende. Det var selv tydeligt for hende, at han havde fået alt for meget at drikke, selvom der nu heller ikke var noget som hun kunne gøre ved det, for det skulle hun da ikke bestemme! Hun knyttede næverne ganske let og med et fnys. ”Du kan da bare lade være..” vrissede hun fast. Han havde fået alt for meget at drikke og det stank jo langt væk af røg og alkohol! Hun vendte sig væk fra ham. At se ham sådan pludseligt, var noget som fik det til at knude direkte i hendes indre, og det var en tanke som helt klart også måtte gøre ondt på hende, for.. hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre og det var noget som hun virkelig måtte hade! Hun vendte sig mod bardisken i stedet for, hvor hun bare gik hen for at hente den næste bestilling som skulle ud til bordene, selvom hun var blevet langt mere.. skælvende nu? Ryan var der.. hun var sulten og den eneste som hun ønskede skulle stille den sult var ham, men hun havde jo ikke været god nok! ”Bring mig den bestilling!” endte hun med en fast stemme, idet hun kraftigt hamrede hånden ned i bordet. Ryan skulle bare holde sig langt væk fra hende!

[ryan]

Det var slet ikke fordi Ryan havde regnet med at se Leah på Den Dansende Flamme, selvom.. ja han havde håbet inderligt på det, så han havde en undskyldning for at snakke med hende, for hun havde jo sendt ham bort og til tider havde han svært ved at regne ud om hun faktisk mente det eller ikke, selvom hun dog altid tog ham tilbage igen, så.. hun måtte vel savne ham som han savnede hende? Det var bare ikke altid at det var til at se. At han så skulle se hende i sit nye arbejde, var noget som faktisk glædede ham, for så havde han da gjort en god ting ved at finde et job til hende. Måske han havde hjulpet hende en del i livet, men det var også noget som han gjorde af sin egen frie vilje, for han ville gerne glæde hende, han ville gerne sørge for at hun havde det godt, selvom han var alt for god til at såre hende og gøre hende ondt, hvilket han vidste, men det var jo ikke fordi det var hans mening halve af gangene! For mange gange anede han jo slet ikke hvad han gjorde forkert! Hun forvirrede ham virkelig! At se en mand gramse på hans tøs, var noget som faktisk.. pissede ham fuldstændig af! Hendes vrissende tone kom dog en anelse bag på ham, hvor han blot blinkede med øjnene, som hun valgte at gå væk fra ham, hvilket efterlod ham med endnu et stik i brystet. Han sukkede let, som hun gik bort, hvor han kunne høre manden bag sig grine af ham. Han vendte sig om, hvor hans dybblå øjne faldt direkte koldt på ham. Han greb ham om halsen, inden han kylede ham igennem lokalet, hvor han ramlede ind i et bord, som brækkede sammen. Ryan vendte let blikket op mod baren, hvor han kunne se Leah, hvor han helt uanfægtet, møvede sig op til hende og stillede sig i vejen for hende, så hun ikke kunne træde forbi ham, da han havde sat en arm på hver side af hende mod disken. „Jeg har brug for dig,” svarede han i en dæmpet og dog sandfærdig tone, som hans dybblå øjne hvilede sørgmodigt på hende. Han kunne ikke bare uden videre lade hende gå! Han ville først kæmpe for hende! Eller.. faktisk så tillod han ikke at hun var sammen med nogen andre end ham. Han havde kastet sin kærlighed på hende, hun var hans mage, og derfor slap hun altså ikke af med ham! Bare tanken om en anden kvinde, fandt han.. afsky ved, og det var normalt slet ikke ham! Men tanken om at han skulle såre sin mage, var virkelig langt værre, og det kunne han virkelig ikke, selvom han altid formåede at gøre det alligevel og det gav ham virkelig en voldsom skyldfølelse! Måske han stank langt væk af alkohol og røg, men derfor vidste han stadig hvad han ville have og han ville have hende! Han mindskede afstanden ved at træde et sidste skridt mod hende, så de næsten stod bryst mod bryst, hvor han sænkede hovedet en anelse. „Jeg ved at du ikke vil af med mig.” Måske det var lige lovlig selvsikkert sagt, eftersom hun havde smidt ham ud, men det var nok også hendes udstråling og påvirkning af ham, der talte for sig, desuden så blev det blandet med hans længsel der kun blev endnu større og han tillod ikke at hun gik væk fra ham igen!

[Deleted]

Det var bestemt ikke fordi at Leah havde ment sine ord, men hun kunne ikke rigtigt gøre noget ved det, og det vidste hun godt. At se ham her, var nu heller ikke noget som hun havde regnet med og så alligevel, for det var et offentligt sted, så hun kunne jo ikke engang bede ham om at smutte ligesom hun havde gjort derhjemme! Selvom det selvfølgelig ikke var noget som hun havde regnet med at skulle gøre, for han havde virkelig gjort hende ondt, netop fordi at han ikke havde sagt hende imod, da hun direkte havde sagt, at hun ikke var god nok for ham, så var der vel også noget om det? Ikke fordi at det var en tanke som hun brød sig særlig meget om, for det var noget som gjorde hende direkte ked af det! At han kylede manden direkte igennem lokalet, var noget som hun undlod at bide sig mærke i, selvom det bestemt heller ikke var særlig nemt! Hendes hjerte startede for alvor med at hamre mod hendes bryst. Det kunne godt være at han havde gjort hende utrolig ondt så utrolig mange gange, men han havde i den grad også gjort det modsatte. At han havde skaffet hende dette arbejde, var skam også på både godt og ondt, for hun brød sig slet ikke om den opmærksomhed hun fik, også fordi at alle virkelig forsøgte at gramse på hende, og det var noget som hun klart måtte anse som noget direkte ubehageligt! Den eneste som skulle have lov til at komme hende så tæt, var altså ham! Hun tog kun lige imod bakken med drikkelse, idet at han allerede var henne ved hende og endda havde låst hende fast ind til disken. Ikke fordi at det var noget som gjorde det meget bedre for hendes del, hvor hun satte den fra sig, kun for at vende sig direkte mod ham. ”Du har ikke brug for mig mere end folket har brug for deres drikkelse, Ryan..” afviste hun ham med en fast mine, for det var jo.. rigtigt et sted? Det var hvad hun var bange for var rigtigt om ikke andet, for den tanke var virkelig noget som gjorde hende ondt, og det gjorde hende ked af det. At han endte med at steppe det sidste skridt ind mod hende, så de var endt helt tætte, var bestemt heller ikke noget som gjorde det bedre for hende! Hun vidste jo at hendes udstråling var noget som trak i ham, også fordi at den var kraftigere end det som den ville være normalt, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var løgn i den anden ende. Hun bed tænderne tydeligt sammen, ikke fordi at det var noget som hun kunne skjule på nogen måde alligevel. ”Lad mig gå Ryan..” endte hun med en dæmpet vrissen, som hun direkte nægtede at skulle besvare hans ord, for hun vidste jo at han havde ret. Hun kunne ikke undvære ham, men det var bestemt heller ikke sådan her hun regnede med at skulle ordne op i det! Det var i den grad ham selv som havde sagt at der var andre tøser derude, så kunne han jo bare tage en af dem, hvis hun ikke var god nok! ”Og lad mig passe mit arbejde, nu hvor du har været så ’flink’ at give mig det..” tilføjede hun med en fast mine. Hun var glad for det, selvom hun virkelig ikke kunne fordrage den opmærksomhed!

[ryan]

Ryan havde ikke været nogen anden kvinde tæt, for selvom han måske havde sagt at han ville gå til en anden, så var det jo bare ord han havde sagt, han havde ikke engang ment dem. Et sted havde han vel ønsket at gøre hende jaloux? Selvom det ikke ligefrem var sådan det havde gået for sig, tværtimod havde hun valgt at smide ham ud, og han var usikker på om hun mente det eller ej, for han havde jo selv givet hende valget, han havde lagt det hele over på hende og ladet hende bestemme og hun havde gentaget flere gange at han skulle forsvinde ud af hendes liv, så det var hvad han havde gjort. Han ønskede sig dog tilbage i det igen, og han havde ikke tænkt sig at give slip på hende bare uden videre! Det at han havde kylet manden tværs igennem lokalet, havde også tiltrukket sig opmærksomhed, selvom han slet ikke tog sig af det, for det var han for beruset til. Hendes ord gjorde dog ondt, hvor hans mine forblev lettere sørgmodig – alkoholen gjorde en del. Han skævede næsten irriteret mod glassene som om de havde gjort noget galt. „Du er langt mere værd end et par sølle drinks!” svarede han i en vrissende og irritabel tone, som han så væk fra glassene og tilbage mod hende. Hvorfor hun var i det humør forstod han slet ikke, for.. ville hun ikke have ham tilbage? Det plejede hun jo! Og så var han også for beruset til rigtig at kunne sætte sig i forståelse med noget, det eneste han gik efter var det som han ville have og det var hende! Han kunne godt se at hun bed tænderne sammen, selvom han hverken flyttede sig på grund af det eller hendes ord, for han nægtede at lade hende slippe! Desuden så tænkte han ikke over at hun skulle passe sit arbejde, for han kunne som sagt ikke tænke på andet end hende, og det var ikke kun alkoholens skyld, men også det at hun påvirkede ham med sin sensuelle glød. Hendes ord fik ham til at knibe øjnene sammen. Han kunne ikke have at hun skulle afvise ham, og han kunne bestemt heller ikke have at folk skulle kigge på dem, eller rettere sagt, på hende! Han så sig kort omkring, inden han direkte tog omkring hendes ene hånd og tvang hende med sig, da han valgte at trække hende igennem mængden som han blot uanfægtet skubbede til siden. Han trak hende med over til døren der førte ud i baglokalerne, for der havde de nok en chance for at tale alene! Han åbnede døren, som han skubbede op, inden han trak hende med igennem den, kun for at lade den gå igen. Han trykkede hende let op ad væggen, uden at han tog blikket fra hende. „Hvis du tror at jeg har været nogen andre tætte, så tager du fejl! Jeg vil kun have dig!” svarede han i en fast tone, hvor han kneb øjnene ganske fast sammen. Han slap hende dog ganske roligt, hvor han i stedet for lod hænderne søge mod væggen på hver side af hende, så han ikke direkte virkede faretruende, for det ville han jo heller ikke. Han ønskede ikke at gøre hende ondt og hvorfor kunne hun ikke bare forstå det?! „Jeg har set til dig hver nat,” erkendte han i en dæmpet tone, som han nok ikke ville have afsløret for hende, hvis han havde været ædru.

[Deleted]

For Leahs vedkommende, så var det en skræmmende tanke, at hun havde mistet Ryan, for hun kunne virkelig ikke undvære ham! Han var det mest værdifulde i hendes liv, og det var bestemt ikke fordi at det sagde så lidt, for der havde i den grad været så utrolig mange inde forbi hendes liv. Han havde jo set kæden, han havde jo set de utallige ringe som hun havde vandret rundt med, så hun havde jo faktisk forsøgt at slå sig til ro på et tidspunkt, men det havde bare ikke lige været med hende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. Hun vendte blikket direkte mod ham. At han så skulle være lige her i aften, var noget som selv direkte måtte rive i hende, og det var bestemt heller ikke altid den mest behagelige fornemmelse! Og så alligevel.. og det var noget som direkte måtte forvirre hende, og det var helt klart en fornemmelse som hun ikke kunne lide! At han så direkte skulle låse hende fast ind mod bordet, var på ingen måder noget som behagede hende, for det gjorde det bestemt heller ikke! Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme irritable mine. Han havde fået alt for meget at drikke, det kunne hun da fornemme på ham! ”Det er jeg så åbenbart ikke!” endte hun med en tydeligt vrissende stemme, for han havde ingen ret til at stå og fortælle hende sådan noget! Hun var ikke hans mere! Hun havde smidt ham ud! Selvom hun måske fortrød af hele sit hjerte, så var det helt klart også imod hendes stolthed, at tage ham tilbage på denne her måde, men.. man kunne vel altid gå og drømme om det? Det var det som hun gjorde om ikke andet. At han endte med at tage omkring hende og virkelig bare trak hende med sig, var noget som omgående fik hende til at stivne, for hun havde ingen jordisk mulighed for at stå imod den effekt og den styrke som han havde! ”RYAN!” udbrød hun med en fast mine. Hun skulle for pokker da passe sit arbejde, ellers røg hun jo også ud her! At han rev hende med sig til baglokalerne, var noget som direkte fik hende til at ane uråd, selvom hun nu alligevel… ikke havde noget andet valg end at lade tvivlen komme ham til gode, for hun kunne jo heller ikke rive hænderne til sig, før han slap hende! At hun endte direkte op af en væg og med ham foran sig, fik hende til at vende sig direkte mod ham. Der var virkelig grænser for hvad hun måtte finde sig i, og det var noget som han bare måtte acceptere, for hendes grænser gik her! ”Det er dit drikkeri som taler for dig… Så lad mig da gå!” endte hun med en fast tone. Hans sidste ord, var dog noget som alligevel formåede at sætte hende ud af kurs for… han havde kigget til hende? Holdt øje med hende? Hendes hjerte begyndte direkte for alvor at hamre så kraftigt mod hendes bryst som intet andet, for.. hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige! Adskillige gange åbnede og lukkede hun munden, selvom der intet kom. Hun hadede når han havde den direkte tydelige effekt på hende, for hun kunne virkelig intet stille op med det, og det var direkte.. ubehageligt til tider! Såsom nu!

[ryan]

Deres forhold havde aldrig været en dans på røde roser, og denne gang var på ingen måder første gang at hun havde smidt Ryan ud, for det var derimod noget som var sket utallige gange! Han havde ikke længere tal på hvor mange gange hun havde smidt ham ud, hvor han var kommet tilbage igen, det var nærmest en hverdag for dem, selvom han vidste at det sårede hende hver gang og det hadede han virkelig sig selv for! Han elskede hende over alt på jorden, for pokker hun var hans mage! Han ville gøre alt for hende! Han var bare ikke særlig god til at beskytte hende over for sig selv, for han gjorde hende jo ondt om og om igen. Han kneb øjnene let sammen til hendes ord. Måske han var beruset, faktisk meget beruset, men han elskede hende af den grund, han vidste stadig hvad han ville have og det var hende! Og det var ikke bare alkoholen der talte, men hans hjerte! Han kunne ikke klare det uden hende, uden hende var der et kæmpe tomrum i hans bryst, uden hende så var han virkelig fortabt! Han ønskede desuden ikke nogen anden kvinde, for der var aldrig nogen som ville blive i stand til at erstatte Leahs plads! Hun var hans et og alt og han ønskede virkelig oprigtigt at gøre hende lykkelig, selvom han var alt for god til at gøre det stik modsatte og det frustrerede ham virkelig! „Det er du!” fastholdt han lettere bestemt uden at han tog blikket fra hende. Man kunne måske godt se på ham at han var beruset, og helt klart tænkte han nok ikke, men derfor talte han altså sandt alligevel! At trække hende igennem rummet, gjorde han med en tydelig lethed, eftersom han var vampyr og stærkere end en normal mand. Hendes udbrud tog han sig ikke af, eftersom han blot fortsatte frem og med hende lige i hælene på sig. Det var først da han havde fået hende ud i baglokalerne – eller i hvert fald gangen – hvor han fik hende ført op ad væggen at han slap hende, skønt han stadig stod som en blokade, eftersom han havde en arm på hver side af hende. Hendes ord og afvisning gjorde ondt, selvom det ikke just var til at se på ham, da man egentlig ikke kunne spore særlig meget i hans tågede og fraværende blik. „Jeg lader dig ikke gå, før jeg er færdig med dig,” svarede han kortfattet og lige så bestemt som tidligere. Han kunne ikke bare lade hende gå! Det nægtede han virkelig! Han havde brug for hende, og hun skulle ikke bare stå og lade som ingenting og afvise ham! Hvis hun ikke ønskede ham, så havde hun vel for længst været en anden mand tæt og faktisk fået den sensuelle dæmon mættet? Han kunne tydeligt mærke hvordan den faktisk rev i ham selv, skønt han prøvede at bide det i sig, men selv ikke han kunne stå imod, hvis hun virkelig skruede op for sine evner, for han var trods alt ikke immun. At hun ikke kommenterede hans sidste ord, men derimod blev helt målløs over det, vidste han ikke helt hvordan han skulle tackle, for det kunne vel både være en god og en dårlig ting? Uden rigtig at tænke over det, lænede han sig frem, hvor han skænkede hendes læber et dybt kys. Så havde han vel også bevist hvad han ville have?

[Deleted]

Det var bestemt ikke første gang Leah havde valgt at kyle Ryan ud, også selvom hun gang på gang havde taget ham tilbage igen. det var den samme følelse som dukkede op gang på gang, på gang og det var noget som virkelig måtte irritere hende og ikke mindst også frustrere hende, men hun kunne virkelig ikke stille noget op med den, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at tingene måtte være når det endelig måtte komme til stykket. Hun vendte sig direkte mod ham og med den samme mine som tidligere, for det var slet ikke noget som hun kunne skjule for ham, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Han havde i den grad fået mere end rigeligt at drikke, og det var noget som hun tydeligt kunne mærke på ham, også selvom.. der vel var andet som også spillede ind? Såsom hendes udstråling? For hun vidste, at det var noget som kunne mærkes og ses, for ellers ville alle mænd da heller ikke være sådan efter hende, for det var jo ikke engang en løgn! ”Hold da op Ryan! Jeg er sgu ikke mere værd for dig, end deres drikkelse er for dem!” endte hun med en fast tone. Hans liv gik op i lyster, også selvom.. det bare var en tanke som hun havde affundet sig med, og så valgte han sådan pludseligt at skifte mening? Det var noget som i den grad også måtte frustrere hende på alle måder endda! At han havde valgt at slæbe hende direkte igennem lokalet og med ud bagved, var bestemt heller ikke noget som hun kunne sige sig, at have regnet med, for det var noget som virkelig.. slog hende ud et sted! Hun havde sit arbejde at passe nu, og selvom det måske ikke ligefrem var noget som hun havde lyst til, så var det faktisk rart at komme lidt ud og lave lidt andet end det som hun var så vant til fra før af, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hun vendte blikket direkte mod ham. Han var virkelig fuld og tydeligt beruset, så selvfølgelig kunne hun ikke tage ham seriøst! Det var slet ikke noget som hun kunne, også fordi at hun var alt for godt kendt med hvad den slags kunne gøre ved folk, og det var en tanke som var hende direkte.. dræbende! Hun brød sig bestemt ikke om det! Hun vendte blikket direkte mod ham og med den direkte.. truende mine, for det var bestemt heller ikke noget som hun fandt sig i, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Kan du ikke bare lade mig gå..” endte hun dæmpet, som han direkte endte med at steppe det skridt tættere på hende, hvor hendes hjerte fast begyndte med at hamre mod hendes bryst. At han så bare direkte valgte at kysse hende og.. med den længsel, var noget som næsten automatisk fik hende til at gengælde det. Nej! Han skulle ikke have lov til at gøre det så nemt! Hænderne satte hun mod hans bryst, idet hun gjorde et kraftigt forsøg på at få ham væk. ”SLIP!” udbrød hun med en fast tone, dog alligevel.. tøvende et sted. Hun ønskede jo slet ikke at give slip åp ham!

[ryan]

At få Leah med ud bagved, gjordet det hele langt mere.. privat, end at stå i en kæmpe mængde hvor alle folk kiggede på dem, og mændene specielt på hende, hvilket var en tanke som han ikke kunne have, for hun var hans! Ryan ville ikke have andre end hende, hvorfor kunne hun ikke forstå det?! Måske han var en spade til at vise det af og til, men derfor prøvede han jo! Og alligevel, når han prøvede så blev hun sur på ham og så forvirrede det ham kun endnu mere, han gad snart ikke at vise det mere, men så blev hun jo også sur, derfor var det vel ikke noget under at han var forvirret og frustreret? Han kneb øjnene let sammen til hendes ord. „Det har du sagt, og for at gentage mig selv; du er mere værd end det!” vrissede han lettere bestemt, hvor han ikke tog blikket fra hende. Han var berusende og hans humør var utrolig svingende, men det ændrede ikke på at han stadig ville have hende, og han gav ikke slip på hende før hun gav efter og tog ham tilbage som hun plejede! Hun var hans og han delte hende bestemt ikke med nogen som helst! Bare tanken om at andre mænd kiggede på hende gjorde ham direkte vred! Han var fortabt uden hende! Han havde brug for hende ved sin side! Han vidste godt at han kunne være lidt stædig af og til, at han var god til at såre hende, men det ændrede jo ikke på hans følelser for hende, det ændrede ikke på at han faktisk forsøgte! Hun havde selv sagt at han også var god til at gøre hende glad og hvis det var sandt, så tog hun ham også tilbage som hun plejede! Selvom hendes ord var dæmpede så hørte han dem klokkeklart, hvor han rynkede brynene ganske let. „Jeg nægter at lade dig gå..” svarede han lavmælt, som han hævede den ene hånd og strøg nogle af hendes mørke lokker bag hendes ene øre. Han elskede hende, hun var hans mage og selvom hun måske ikke helt forstod sig på det, så skulle hun stadig vide hvilken betydning hun havde for ham! At hun faktisk besvarede hans kys, kunne han godt mærke, hvilket glædede ham, lige indtil hun valgte at bryde det og sætte hænderne mod hans bryst, hvor hans mine blev helt bedrøvet igen. Han trådte let et skridt tilbage, som hun skubbede ham, hvor han vendte blikket mod gulvet som om han skammede sig. Han ønskede ikke at gøre hende ondt, og han ville jo heller ikke holde hende hos sig mod hendes vilje, for hvis hun virkelig inderligt mente at hun ikke gad have ham, så.. skulle han nok gøre hende glad og smutte. Han så roligt mod hende igen, hvor han trådte hen til hende igen, kun for at lægge hænderne mod hendes kinder, så han kunne fange hendes blik – selvom hendes sensuelle glød og udstråling fangede ham, men han forsøgte at stå imod! „Hvis du kan se mig i øjnene og sige at jeg skal smutte for altid, og mene ordene uden at tøve, så skal jeg nok lade dig være og så er det sidste gang du ser mig,” svarede han sandfærdigt, hvor han ikke tog blikket fra hende. Det var ord han kunne love hende! Hvis hun virkelig ikke ønskede ham, så skulle han nok lade hende være.

[Deleted]

At det hele blev en anelse mere privat i og med, at de var kommet om bagved, var noget som kun gjorde det hele nemmere for hende selv, for så vidste Leah nemlig også godt, at de mange blikke heller ikke var noget som hun skulle slås med. Umiddelbart havde hun slet ikke forsøgt at skulle erstatte ham, for det var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til på nogen måde, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hun vendte blikket direkte mod ham og med den samme mine. Det kunne være at han forsøgte, men når han forvirrede hende, så fandt hun det nemmest af afvise ham, og det var helt klart også det som hun havde gjort i denne stund, om det var noget som han ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Hvad så hvis jeg ikke er enig i det? Som du selv sagde, så kunne du jo altid finde andre tøser til at stille dig tilfreds! Så gør det!” endte hun med en fast tone. Tanken gjorde virkelig, virkelig ondt, men der var virkelig ikke noget som hun ellers kunne gøre ved den, og det var noget af det værste. Hvis hun ikke var god nok, så måtte han da søge ud og finde noget nyt! Så kunne han jo bare være fuldstændig ligeglad med hende! Hun vendte blikket en kende væk fra ham, mest af alt også for at samle sig. Hun var ved at være godt sulten efterhånden, selvom hun bestemt ikke regnede med at det var noget som ville hjælpe hende i denne stund, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være i det store og hele, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun fnøs ganske kortfattet, også selvom hun desværre måtte erkende, at det var utrolig rart at have ham tæt på sig, for det var faktisk noget som hun havde.. savnet. Utrolig meget endda, selvom det bestemt heller ikke var ord som hun delte med ham, for det var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til når det var sådan her at det hele skulle gå for sig! At han ikke ville lade hende gå, var noget som et sted forvirrede hende mere og det var bestemt heller ikke en tanke som gjorde det bedre for hende på nogen måde, for hun måtte faktisk direkte hade når det skulle foregå på denne her måde, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt i den anden ende. ”Kan du for pokker ikke bare lade mig gå?!” endte hun med en frustreret stemme. Det ville være nemmere for hende, for så vidste hun da hvad hun havde at forholde sig til, og så slap hun for at rende så forvirret omkring! Hans kærtegn mod hendes kind og det at han førte en lok af hendes hår bag hendes øre, var noget som let fik hende til at lukke øjnene, for det appellerede virkelig også til hendes sensuelle dæmon, og det var ikke fair! Kysset besvarede hun, også fordi at det var noget som fik hende til at føle det så.. naturligt, og det var en tanke som direkte skræmte hende! At han direkte trådte mod hende og lagde hænderne mod hendes kinder, var noget som fik hende til at stirre på ham. Hans krav, var slet ikke et som hun kunne opfylde! Ikke med hjertet i hvert fald! Hun bed sig tydeligt i læben. ”Smut..” endte hun dæmpet, også selvom hjertets kraftige banken allerede havde afsløret hende? At hun faktisk slet ikke mente det?

[ryan]

Ryan kunne tydeligt mærke at Leah var ved at være godt sulten, for hendes udstråling trak for en gangs skyld i ham, selvom han næsten var for fuld, til at kunne forstå hvad hans krop egentlig ville, for han var virkelig omtumlet! Og jo længere tid der gik, jo mere gik alkoholen også i blodet på ham, hvor han kun blev mere påvirket. Han havde drukket mere end hvad man kunne tælle på to hænder, så det havde også bare været et spørgsmål om tid før det havde slået ind på ham, hvilket man også tydeligt kunne se på hans tågede øjne, samt det faktum at han stank langt væk af røg og alkohol. Hendes ord fik ham til at lave en lettere bedrøvet mine, hvor han næsten kunne minde om en lille dreng der var ked af det. Han lagde let sin pande ind mod hendes, hvor han så ind i hendes dybblå øjne, med sin egne tågede. „Men.. jeg har jo ikke været tæt på nogen andre!” svarede han i samme bedrøvede tone, hvor han sukkede lettere trist. Nok han var ydmygende, men det var ikke engang fordi han selv lagde mærke til det, desuden så var det også kun overfor hende at han var sådan, for havde det været nogen anden, så ville han tværtimod blive arrig og kold, og havde en tendens til at blive aggressiv, men Leah var hans mage og han ønskede virkelig ikke at miste hende! Hendes frustrerede ord, gjorde et sted ondt på ham, netop fordi han vidste at han var skyld i at hun var såret, og det var jo sådan set ikke hans mening, og faktisk vidste han slet ikke hvad han havde gjort forkert, for han ville jo bare vise hende at hun havde et valg og så var hun blevet direkte sur på ham – uden grund! „Som sagt.. så nægter jeg,” svarede han i en lavmælt tone, skønt der ikke var nogen tvivl om at han ikke lod hende gå, for han gav hende sådan set ikke noget valg. Han fortsatte de blide strøg over hendes kind, hvor han også godt kunne mærke at det påvirkede ham selv, fordi det påvirkede hendes sensuelle dæmon, men alligevel gik det ikke helt op for ham, eftersom han var alt for omtumlet i hovedet til at kunne tænke en eneste velfungerende sætning. Hvis hun virkelig kunne sige at hun ikke elskede ham og sige det, mens hun så ham i øjnene, så skulle han nok lade hende være, selvom han var helt sikker på hvad hendes svar ville være. Hans dybblå, tågede øjne så direkte ind i hendes, hvor han blot afventede hendes svar. Selvom han normalt ville kunne høre på hendes hjerte at hun løj, så påvirkede alkoholen hans sanser alt for meget at han ikke kunne i denne stund, og derfor ramte hendes ord ham også hårdt, for det føltes som om nogen stak en træpæl i hjertet på ham. Hans mine blev helt følelsesforladt, hvor han blot bakkede nogle skridt tilbage. „Nå..” mumlede han blot, skønt han indvendig følte sig helt knust over hendes ord. Han tog sig let til hovedet, hvor han vaklede nogle skridt, idet han mistede balancen og faldt direkte i jorden – ynkeligt for en vampyr at være, men alkoholen, der for alvor havde taget sit greb i ham, påvirkede ham og slukkede nærmest for alle hans sanser, så han ikke engang kunne tænke klart.

[Deleted]

Leah brød sig på ingen måder om den, så var det ikke noget som egentlig kom bag på hende, udelukkende fordi at det var Ryan det gjaldt, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hendes hjerte hamrede som en gal mod hendes bryst, uden at hun direkte kunne gøre noget ved det af den grund, for det kunne hun virkelig ikke. Den tanke skræmte hende om ikke andet, også fordi at han havde den påvirkning af hende, selvom det på ingen måder gjorde det bedre for hende på nogen måde, for.. hun ønskede slet ikke at miste ham, men det han havde gjort overfor hende, var bestemt heller ikke noget som hun havde nogen grænser for, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. At han lod panden møde hendes, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget bedre for hendes vedkommende, for det var en tanke som faktisk påvirke hende utrolig meget, men hun kunne slet ikke gøre noget ved det af den grund. Det sitrede virkelig i hele hendes krop, som hun tydeligt måtte bide sig selv i læben og let vende blikket væk fra ham, for han gjorde det bestemt heller ikke nemmere for hende, men hun kunne ikke rigtigt gøre noget ved det af den grund. ”Du skal endelig ikke holde dig på måtten for min skyld,” mumlede hun spidst, for hun var bestemt heller ikke tilfreds med tingene som det var. Hun manglede ham, men det var hun helt klart for stolt til at indrømme, og så var det bare sådan at det måtte være i den anden ende. Et sted så glædede det hende at han ikke ville lade hende gå, også selvom det virkelig irriterede hende af den grund, selvom det nok snarere var det som viste sig i hendes sind, men det var ikke noget som man kunne gøre ved af den grund. Hun vendte blikket endnu en gang væk fra ham, for hun ønskede virkelig bare en mulighed for at passe og gøre sit arbejde, nu hvor han havde været så ’venlig’ at give hende det. Det intense blik gled direkte mod ham endnu en gang og med den samme faste mine, for nu hvor hun virkelig kunne lade den gode gamle Leah komme frem igen, så var det bestemt også noget som hun agtet at gøre det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket! At han alligevel reagerede så kraftigt på hendes sidste ord, var slet ikke noget som hun havde regnet med, men der var nu heller ikke noget som man bare lige kunne gøre ved det af den grund, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var der ikke noget som man direkte kunne gøre ved det. At han bakkede og direkte.. så ud til at falde sammen, var noget som hun slet ikke havde regnet med, også fordi at han direkte stank langt væk af alkohol, så han måtte virkelig have fået meget i sig. Hun bed tænderne let sammen. ”Ryan for helvede..” mumlede hun let for sig selv. Hun gik forsigtigt hen til ham, hvor hun alligevel endte med at gå ned i knæ. Ja, hun var vel bekymret for ham, om det var noget som hun ville det eller ikke, og at se ham på den måde.. skræmte hende et sted?

[ryan]

Ryan var på ingen måder sig selv med al den alkohol i kroppen, for tværtimod, så balancerede han på knivens spids og var tæt på at drætte om af træthed eller bryde sammen af sorg, for at hun skulle afvise ham på den måde, hjalp ham virkelig ikke på nogen måde! Hun var hans mage, selvom han godt vidste at hun aldrig rigtig var blevet klog på det, generelt så havde hun faktisk ikke vidst særlig meget om vampyrer, da han havde mødt hende de første par gange, men det var jo også hendes uvidenhed omkring hans væsen som han fandt.. kært? Han elskede jo i princippet alt ved hende, selvom hun på ingen måder gjorde det let for ham! Hendes forventninger var ekstrem høje, men han forsøgte virkelig at leve op til dem! Det var jo ikke just let, når man gik fra at alt ragede en til at skulle til at tænke på en anden person, for det var virkelig ikke let! Men Leah havde en ubeskrivelig stor betydning for ham og det var noget som han gerne ville vise hende, selvom han ikke altid var god til det, og sidst han havde forsøgt at vise hende at han ville være god mod hende, så havde hun afvist ham og var blevet sur på ham og så havde de vel.. slået op? Igen? Selvom det ikke var første eller anden gang, det var efterhånden så mange gange at man ikke kunne tælle det på en hånd mere. Hendes mumlen opfangede han efter et kort stykke tid, hvor han rynkede let på brynene i en snart ynkelig bedrøvet mine. „Jamen.. jeg vil kun have dig,” svarede han eftertænksomt, som om han skulle til at tænke over om det han sagde var sandt – skønt det var sandt – men han kunne snart ikke engang huske hvad han havde sagt til hende – et tydeligt tegn på at han var påvirket af alkoholen. At hun så sagde at han skulle smutte, var noget som ramte ham hårdt, hvor han slet ikke følte at han kunne stå på benene – og det kunne han heller ikke – idet han faldt om midt på gulvet. De få folk der passerede dem, kiggede kort på ham, selvom de blot fortsatte, for det var jo ikke ligefrem første gang at nogen faldt om af at få for meget at drikke. Som han lå på gangen kolde gulv, tog han sig let til hovedet, hvor han knap nok ænsede at hun kom hen til ham og gik ned i knæ. Han sukkede blot lavmælt og en bladning af sorg for træthed, hvor han for første gang i utrolig lang tid, havde fået hovedpine. Det skete ikke ligefrem specielt tit for ham. Han opfangede ikke rigtig hendes ord, da hun pludselig virkede til at være langt væk og i hans hoved, der havde hun allerede forladt ham og var omme på den anden side af Jorden. Han lavede en lettere brokkende og utilfreds lyd, som et lille barn der ikke gad og i seng. Han endte med at lægge hovedet mod sin ene arm, hvor han næsten kunne ligne én der skulle til at og.. sove? Øjnene var lukkede, hvor hans vejrtrækning også var holdt op, men han skulle sådan set ikke bruge luft. Måske han var vampyr og ikke sov på samme måde som så mange andre levende, men derfor gjorde alkoholen en del, det gik trods alt i deres system og ikke mindst påvirkede det.