Arbejde eller fornøjelse?

[Deleted]

Scarlett var på endnu en af sine handelsturer, dagen havde været lang og hård, og kvinden havde været i dybe diskussioner med mænd der var langt ældre end hende i år men ikke i rang. De vidste alle hvilke viljefast og stædig ung kvinde hun var, og dog diskuteret de med hende indtil de måtte opgive. Det var ikke for sjov at hun var en Salvorique, også selvom hun var det på moderens side. Hun arbejdede hårdt, og det havde hun gjort siden hun havde været barn, dengang havde det dog været en anden form for arbejde og dog havde hun da formåede at vinde sin families respekt og tillid. Hun var en køn ung kvinde, nej ikke køn, men utrolig smuk og forførende når hun ønskede at være det. I dag var hun klædt i en enkelt dog lang og tætsiddende kjole, arbejdet hun var ved at gøre færdig var for familien og hun var derfor nød til at se fin og anstændig ud. Hendes holdning var rank og fin og om halsen bar hun det emblem der gav hende adgang til de andre lande uden besvær eller problemer. Hun savnede sit hjem for det var nu efterhånden nogle dage siden hun havde været der, og dog vidste hun at hun imorgen på denne tid ville være hjemme hvilke hun glædede sig umådelig meget til. En mand stillede sig ved siden af hende og gav hende høfligt besked på at alle de ting hun havde ønskede var blevet fragtet fra skibet og ville blive sendt til deres nye poster, hun nikkede tilfreds, endnu en god handel hun kunne være glad for. Hendes blik gled roligt rundt i havnen, der var ikke mange kvinder, ja faktisk var hun der som den eneste kvinde, men det var vel heller ikke underligt, det var meget sent og de fleste handelskvinder lå nok og sov trygt.

[elian]

Elian havde været nød til at skulle skaffe sig nye forsyninger, ikke at han ikke selv kunne jage det, og Sarkatrax spiste jo alligevel alt det han selv ville, men med en drage og en jæger der fangede uden at nogen vidste noget om det, ville i sidste end vække opsigt, så Elian havde valgt at tage ind til havne byen. Det ville have været for besværligt for ham, bare for at kunne handle havde han valgt at være i sin gamle form, selvom det dog var den der vakte mindst opsigt. Så han havde valgt at komme i sin oprindelige from som var en ung mand omkring 30. eller det troede man hvert fald når man så ham. Han var klædt i en hvid skjorte der puffede lidt ude ved hænder med en brun lædervams over, og tykke sorte bukser på, som sluttede i et par brune læderstøvler, om livet hang et sværd bælte hvor et noget udsædvanligt sværd hang, mest på grund af hæftet som var det eneste man kunne se da selve klingen var skjult i en sort læderskede. Hæftet var helt sort og alligevel udstrålede det en form for varme fra det, der fik de fleste folk til at kigge efter det når han kom gående med det. Lige nu var der dog ikke så mange der kiggede efter ham netop på grund af det, men mere det faktum at han kom gående ud fra vandet af, ja rent faktisk så gik han på vandet ind mod havnen, hvilket fik en masse sømænd til at pege og hviske, for derefter at blive tvunget tilbage til arbejde. Da han kom helt hen til kajen var det som om der kom en lille bølge som løftede ham op og med et enkelt skridt, var han på fast grund igen og vandet faldt til ro bag ham, han havde dog ikke kigget sig for, hvilket resulterede i at han var ved at støde ind i en kvinde i en kjole ligefor an ham, i stedet for at vælte hende, fik han væltet en mand der stod ved siden af hende i vandet da han fik skubbet sig op på land. Elian trak bare på skulderne, og satte sig ned på hug, med en arm rakt frem mod manden i havnen ”Det må du undskylde, havde ikke lige regnet med at folk ville klumpe sammen her oppe ” sagde han med et stemme der dog til trods for at han prøvede at skjule det lød som om man morede sig, der havde dog været noget mærkeligt i stemmen da det var som om at den havde ændret tonefald fra starten til slut og det var først til sidst at det var at den havde været som om han morede sig, netop som manden skulle til at tage hans hånd trak Elian den til sig igen med et nærmest foragteligt blik, hvorefter han vendte ryggen til manden i vandet og i stedet for stod ansigt til ansigt med en ret så attraktiv kvinde. Endnu engang trak han bare på skulderne, lavede et utrolig kort nærmest ligeglad nik med hovedet før han begyndte at gå igen.

[Deleted]

Manden der kom gående ud over vandet fik de flestes opmærksomhed og han formåede da også at skaffe Scarletts opmærksomhed dog ikke før han havde væltede den mand hun stod ved siden af over havnen og ned i vandet. Hun så ret så overraskede på ham og kastede et blik ned på manden som drivvåd dukkede op og rakte hånden op til manden der havde væltede ham for at få noget hjælp. Denne vendte sig pludselig op og så på hende hvor hun blot hævede det ene bryn og lagde armene over kors. Da han nikkede til hende og bare gik forbi hende himlede hun med øjnene og sukkede ”Fjols!” mumlede hun inden hun kaldte på nogle af sine mænd for at hjælpe fyren op ad vandet. Manden var ret vred og truede Elian med alt muligt men hun beroligede ham blot og sagde at han ikke skulle spilde tiden på den slags affald. At Elian faktisk var mere end det betød ingenting for Scarlett, han opførte sig som et fjols og så betød det bare at han ikke var mere end det. Hans gode udseende tiltalte hende måske men det var på ingen måde noget hun havde i sinde at fortælle ham eller andre for den sags skyld. Hun kastede et blik tilbage mod ham, et enkelt køligt resigneret blik inden hun selv fik lyst til at skubbe ham i vandet, hun skubbede det dog hurtigt af sig og fokuseret på sine egne mænd der var i færd med at læse ting af skibet og køre dem af sted. Hun havde virkelig ikke humør til den slags typer, hun ville bare have arbejdet over og skynde sig videre så hun kunne komme hjem. At spilde tid på hans typer var sikkert mere end bare spild af tid for han virkede som en opblæst nar om end hun sikkert kunne give ham tørt på.

[elian]

Den eneste grund til at han ikke havde hjulpet manden op, var fordi at han ikke ville afslører hvem han var, normalt ville han sikkert have hjulpet manden op, men i sin unge form hvor han spillede en opblæst adelig. Kunne dog svagt hører at han blev kaldt et fjols hvilket blot fik ham til at stoppe op, og sukke irriteret, før han vendte rundt og gik tilbage igen. Han stoppede helt foran kvinden og hendes andre mænd ”Hvad var det du sagde?” spurgte han og kiggede derefter over på den mand der havde kommet med en masse trusler der havde været rettet mod ham. Han vendte blikket mod kvinden og fik et selvsikkert smil frem ”Hvad laver en kvinde som dig, med folk som dem? Burde en kvinde af din status ikke have bedre selskab sådan som for eksempel mig?” spurgte han og smilte charmerende. Hun var skam attraktiv men han fandt hende dog ikke så smuk at han ikke ville kunne lade være med at flirte med hende, hvis han ville, dog passede det til hans skuespil at lægge an på kvinder. At han så over var nysgerrig og gerne ville vide mere om hende, mest fordi han aldrig havde set kvinder der var ude på det tidspunkt som de var nu, og heller ikke havde set nogen klædt som hende på en havn før, normalt var det kun mænd der befandt sig ved selve skibet mens resten af kvinderne stod inde på bredden. Lidt derfra blev der hørt et brøl fra et stort dyr hvilket fik et smil frem på Elians læber, mens resten af mændene kiggede bange rundt, eftersom der kun var et slags dyr eller som de fleste så dem uhyrer der kunne lave den lyd. Selvfølgelig vidste Elian at det var en drage, det var jo hans egen, som netop nu lige havde nedlagt en mindre gruppe af hjorte som den var i gang med at spise, hvilket også var derfor at han vidste at dragen var optaget for nu, selvom den ikke ville være langt væk skulle der blive brug for ham.

[Deleted]

Da han pludselig kom tilbage og stillede sig helt tæt på hende hvilket næsten gjorde det sværd at trække vejret uden at brystet skulle røre hans. Hun hævede det ene fine bryn ved hans ord ”Det du hørte, og flyt dig så..” svarede hun lettere irriteret over hans nærhed. Hvad fanden bildte han sig ind sådan at komme tæt på hende, hendes mænd sendte ham truende blikke hvilket gjorde det klart at selvom hun var kvinde så var hun altså ikke svag eller alene herude så sent. Hans følgende ord fik hende til at himle med øjnene ”Så hellere i selskab med orme og lig… gider du træde nogle skridt væk” svarede hun spidst. Han var da lige lovlig for meget, desuden var hun på arbejde i familiens navn så at virke løs på tråden og flabet var slet ikke en mulighed når hun var omgivet af sine vagter og folk. Lyden af et skrig eller et brøl skar gennem luften og fik de fleste til at gyse, den lyd hørte man ikke så tit men den betød drage, så meget vidste hun da. Manden foran hende grinte blot hvilket gjorde det helt tydeligt at dragen måtte tilhøre ham ”Din drage er lige så lidt høflig som dig..” sagde hun ganske roligt og uden at fortrække en mine. Hun vendte blikket mod medarbejderne og gav dem tegn til at de skulle fortsætte arbejdet, de tøvede inden de skyndte sig af sted for at afslutte deres arbejde. Hun sendte ham et afmålt blik inden hun gik forbi ham ”Har du prøvet bordellet? Det er lige et sted for dine typer” sagde hun tilbage mod ham hvor hun bare for at irritere eller provokere lod noget af sit sensuelle skær forlade hende og krybe over imod ham.

[elian]

Han vendte blikket tilbage til hende ”Det var ikke dig jeg snakkede til frøken” sagde han roligt og lod derefter blikket glide rundt på de mange andre mænd der stod rundt omkring hende, ikke at han var bange for dem, han var trods alt ikke bare hvem som helst, selvom han dog helst gerne ville slippe for at komme i kamp, dog passede denne følelse ikke med hans skuespil som han holdt i gang lige nu, der ville han altid være klar til at kæmpe om en kvinde. Han lagde bare hovedet på skrå ved hendes ord og lagde et tænkende ansigt udtryk frem ”sikke dog nogle ord fra så kønt et ansigt. ” sagde han og trådte så et enkelt skridt tilbage, dog ikke et lagt et kun lige nok til at hun ville kunne trække vejret uden at hendes bryst rørte ham. ”høflig? Det er han da, når han behøver det, men i det selskab han er i er det ikke nødvendigt, en gruppe døde hjorts er nok lidt ligeglad om han er høflig overfor dem før han spiser dem, selvom han selvfølgelig ikke har min charme. Men så må jeg spørge har jeg en grund til at være høflig over for en havne arbejder? Overfor dem er det selvfølgelig en helt anden sag.” spurgte han roligt og med et charmerende smil. ”Nej det er næppe min type, for jeg er ikke ude efter et hurtigt knald, og du kan godt spare dig, dine sensuelle kræfter rør mig ikke rigtig dæmon” han vendte blikket mod hende med et selvsikkert smil hvorefter han fulgte efter hende. ”ja jeg ved skam godt hvad du er, jeg kan godt mærke dit utrolig dårlige forsøg på at lokke mig med dit skær, det er bare ikke stærkt nok, så hvad med at vi prøver endnu engang? Uden at en af dine arbejdere står i vejen hmm?” spurgte han med et skævt smil og lagde hovedet på skrå mens han roligt betragtede hende. Det trak i ham det var rigtigt nok, men hun måtte dog gøre det langt bedre end det for at det kunne rører ham.

[Deleted]

Hun hævede lettere irriteret det ene bryn og havde lyst til at skubbe han ned i vandet men gjorde det ikke, i stedet for så hun køligt på ham. Hans type brød hun sig absolut ikke om, han brugte munden for meget og hun fik lyst til at proppe noget i munden på ham for at standse hans ævl. ”Spar dig, den slags må du hellere bruge på en bondetøs…” svarede hun spidst. Da han besvarede hendes ord omkring hans drage fnyste hun blot ”Stadig uhøfligt at larme så meget, men man forventer heller ikke at den kan nogle maner når man ser på dens ejer” svarede hun spidst, stak næsen i sky som den selvoptaget tøs hun var og gik lige forbi ham. hans ord fik hende dog til at standse hvor hun vendte sig om mod ham ”Utrolig dårlig forsøg?” gentog hun denne gang med et hånligt smil over læberne ”Du har virkelig ingen anelse om hvem du snakker med” hendes stemme var blevet højere og medarbejderne vendte sig om mod dem hvor hun blot nikkede til dem som tegn til at de kunne give ham en lærestreg. Han skulle i hvert fald ikke gå rundt og råbe om hvad hun gjorde, for det var blevet gjort diskret og ingen skulle sige at hun gik rundt og smed tråde af sensualitet ud til folk. Hun sendte ham et køligt blik inden hun kort bemærkede at medarbejderne omringede ham. Hun gik dog videre og så sig ikke over skulderen.

[elian]

Han lagde hovedet lidt på skrå ved hendes ansigts udtryk, før han dog bare trak på skulderne, at hun ikke brød som om hans type og helst ville lukke munden på ham eller skubbe ham i vandet tog han sig ikke af, det var trods alt kun et skuespil for ham, han kunne dog sagtens mærke at hun trak i ham, men han havde ikke hoppet på det ”Jamen jeg troede det var lige det jeg var i gang med nu, må de meget undskylde frøken” sagde han sarkastisk og vidste udmærket godt at hun ikke var en bondetøs, hun var for godt klædt på og så mange mænd arbejde normalt ikke for en bondetøs ikke med mindre hun lå i med dem alle sammen for at betale dem. ”Tja du skulle nødig snakke om at larme sådan” sagde han bare og nikkede over mod hendes mænd, der alle var ret larmende mens de gjorde deres arbejde. ”skulle jeg da vide det?” spurgte han nærmest ligeglad over det hun sagde. Han kiggede roligt rundt omkring sige da hendes mænd begyndte at stille sig rundt om ham ”Det er næsten synd at det skal gå ud over dine mænd” sagde han kort, hvorefter der gik ild i hans hænder, han var trods alt en ret så gammel magiker, og med mindre de passede på ville de føle hvad det ville sige, selvfølgelig passede de ikke på, og med et suk slog han ud med sine arme, og indkapslede sin krop i en kugle af ild, som langsomt begyndte at udvide sig, det krævede trods alt selvom han var stærk en del koncentration af bare udvide det sådan, men snart efter begyndte han at hører skrig af smerte, da han kunne se at ilden fik fadt i dem rundt om ham der ikke havde flyttet sig, han lod den udvidede sig lidt mere, før han til sidst slog ud med hånden hvilket fik den til at udvide sig hurtigt og springe, hvilket sendte de brændte rester af hendes mænd flyvende rundt, nogle af dem røg ned i vandet hvor at der stod røg op, på grund af varmen fra dem og andre faldt bare døde til jorden. Han sukkede lavt og lod så ilden slukke, det havde nok ikke været så nemt, havde de bare flyttet sig, men det havde det ikke gjort, hvad end grunden så måtte være for det.

[Deleted]

Hvem eller hvad han var, vidste hun ikke helt med sikkerhed endnu, men dragen indikeret at han var dragerytter og evnerne med vandet viste at han enten var vanddæmon eller havengel, eller måske begge del. At han var mere end det havde hun ingen anelse om og ville næppe finde ud af det ved bare at gå forbi ham og pudse sine medarbejder på ham, derimod skulle der mere til. Hans svar og det at han indirekte kaldte hende for bondetøs fik hende blot til at fnyse af ham, hun havde allerede spildt rigeligt tid på ham og der skulle så sandelig ikke spildes mere. Hun ignorerede ham fuldkommen, lod sine mænd tage sig af ham og valgte i stedet for blot at fortsætte. Lyden af skrig og råb fik hende dog i mellemtiden til at standse og vende sig om for at spærre øjnene op da han kastede rundt med hendes mænd som var de dukker. Og ilden måtte da forundre hende, vand og ild, og dragerytter… hvad mere var den mand lige? Hun tog sig ikke af mændene som kæmpede sig væk fra ham med brandsorg eller hvor nogen forblev bevidstløse på jorden mens andre kæmpede sig op af vandet hvor han så fint havde smidt dem for at køle dem ned. hun bed tænderne hårdt og irriteret sammen hvor hun blot snurrede rundt og fortsatte med lette elegante, vuggende skridt væk fra ham og havnen.

[elian]

At hun havde valgt at sende sine mænd mod ham, var næsten synd da det i sidste ende kun gik ud over dem. Da han var færdig med at sende dem flyvende og hvad han ellers havde gjort ved dem lod han som om han børstede lidt skidt af sit ene ærme før han gik op til hende igen ”det ser ud som om at du vil få brug for nogle nye mænd i dit liv” sagde han med et skævt smil, som om at det faktisk morede ham at hun ikke havde kunnet gøre ham noget endnu, mens han samtidig ikke gjorde andet end at pisse hende af, at det ikke var det der var hans mening med at snakke med hende var så en helt anden ting, for det var jo tydeligt at han gik hende på nerverne, men så igen hun havde også lige sendt en gruppe af sine mænd efter ham, godt nok var de ikke sluppet godt fra det, men det gjorde ikke desto mindre at han ville prøve at finde ud af hvilken kvinde hun var siden at de bare sådan uden videre havde valgt at ville angribe ham fordi hun sagde det. ”jeg må indrømme jeg er nysgerrig hvem er du helt nøjagtig? Du mener jo tydeligt at du er bedre end mig, og dine folk fulgte dine ordre selvom det næsten kostede dem livet og de ikke fik noget ud af det? Så jeg går ud fra du enten har mange penge, eller er fra en vigtig familie?” spurgte han lavt.

[Deleted]

Han fulgte efter hende, det kunne hun både høre og fornemme og standsede derfor op for at vende sig om mod ham med armene overkors og et hævet bryn. Hvad ville han hende? kunne han ikke tåle en afvisning, eller havde han svært ved at forstå en? ”Virkelig… og du tror vel ikke at du er den mand…eller en af de mænd?” svarede hun spidst og ret køligt. Hun havde virkelig ikke tid til hans små lege, hun havde et arbejde at gøre og det var han så meget med til at afbryde, måske skulle hun sige det til sin onkel, bare for at se denne mand ende med næsen i gruset, for hendes onkel var virkelig ikke en man skulle sætte sig op imod, og hvis hun nævnte at denne havde fulgt efter hende eller blot bragte ordene at krænke ære på bane var han helt sikkert så godt som død. Men på den anden side, hun ville helst selv klare ham i stedet for at lade Giovanni pudse nogle af deres mænd på ham. Da han pludselig ønskede at vide hvem hun var smilede hun et skævt og dog køligt smil. Hun trådte helt tæt på ham, lod en finger stryge hen over hans skulder og ned over hans bryst hvor den standsede der ”Begge del min kære, begge del…” svarede hun ganske roligt og i en lav hviskende tone ”Resten må du selv finde ud af.. nu må du have mig undskyldt, jeg har andet at se til” sagde hun og prikkede ham på brystet inden hun tog fingeren til sig, vendte sig om og fortsatte den vej hun havde været på vej ad.

[elian]

Elian forsatte lidt med at følge hende før han så rystede på hovedet af hende, og fik et alvorligt glimt i øjet mens han kiggede på hende ”Jeg tjener ingen, og det kommer jeg aldrig til, uanset hvor mange penge eller hvor meget din familie har, vil de ikke kunne gøre mig noget, eller give mig noget. Så om jeg skulle være en af de mænd, det skal du ikke regne med, jeg har bedre ting at tage mig til” sagde han direkte og kiggede et kort øjeblik ind i hendes øjne, hvorefter han skulle til at gå videre. Hvem hendes onkel var og hvad han ville kunne gøre var Elian egentlig lidt ligeglad med, for han regnede ikke med at der ville kunne blive gjort noget mod ham selv hvis hans skulle sende mænd efter ham, for i princippet var det ikke sikkert at de nogensinde ville kunne finde ham, han var trods alt også formskifter og det meste af tiden var han i sin gamle form, da det var den der bragte mindst opvækst. Han stoppede op ved hendes ord og fulgte hendes finger der strøg ned over hans bryst mens han lyttede til hvad hun sagde ”ser man det, så skulle jeg måske have behandlet dig pænt, men så igen det har der ikke været nogen grund til endnu” sagde han med et skævt smil. ”Så du har andet at se til? Jamen det lyder da utrolig kedeligt, jeg havde ikke forventet at en kvinde som dig, var lutter forretning og ingen fornøjelse, men udseendet kan bedrage går jeg ud fra” Elian kom med et overdrevet suk, og vendte så rundt og begyndte at gå ned mod havnen igen, han gad egentlig ikke købe sig ny forsyninger lige nu, han havde skabt for meget opmærksomhed og da han hadede at være den der var i sigte så ville han hellere væk.

[Deleted]

Hans svar måtte direkte morer hende, for det var da morsomt at han troede at han i det hele taget kunne få en plads blandt deres mænd hvis han ønskede det. ”Åh ja.. naturligvis, vi skulle jo nødigt spilde din åh så kostbar tid, skynd dig nu ned til havnen igen og find en eller anden at skubbe i vandet” svarede hun med en sarkasme der slet ikke var til at overhøre. Deres blikke hvilede i hinandens hvor hun så den samme stædighed og forfængelighed i ham som hun kendte fra sig selv, det var nok derfor de ramlede ind i hinanden på den måde. Hvem han var vidste hun jo stadig ikke, at hun gerne ville vide hvem han var viste hun ikke for hun gad da absolut ikke virke interesseret i noget som helst overhoved. Den eneste grund til at hun ville vide hvem han var, var ganske enkelt for at finde ud af hvilke ret han havde til at være så flabet. Ved hans følgende ord hævede hun det ene bryn ”Åh ja, for det er jo dumt at bebrejde dig grunden for en mand der blev smidt i vandet uden grund, jeg havde faktisk en samtale kørende med ham inden du dukkede op” svarede hun spidst. ”Ja udseendet bedrager helt klart, jeg havde heller ikke troede at en mand med din udseende var så lidt moden” svarede hun køligt tilbage. Da han vendte ryggen til hende og bare gik knyttede hun næverne hårdt sammen hvor hun dog endte med at trække vejret dybt ind ”Det er ikke klogt at vende ryggen til folk” sagde hun ikke råbende men han var heller ikke kommet så langt væk at han ikke ville kunne opfatte hendes ord.

[elian]

At hans svar morede hende, var han lidt ligeglad med, et eller andet sted virkede hun mere eller mindre som en lille pige som havde sin egen mening om nogle ting og så var alle andres ideer bare lige meget eller forkerte, hvilket normalt nok var en meget god ide, men hun irriterede ham så han gad ikke engang spilde sin tid på hende mere og det var både som skuespil og som hans rigtige personlighed der spillede ind her. Han rullede kort med øjnene af hende da deres øjne mødtes. Han havde i starten gerne ville lære hende at kende og vide mere om hende, den lyst havde han dog langt fra mere, han var for gammel til at spilde sin tid på en så ung kvinde, der i hans øjne stadig var et lille barn. ”I kan jo lade være med at stå og fylde det hele en anden gang” sagde han med et ligegyldigt skuldertræk. Hendes næste ord prallede af på ham og det eneste der viste at han havde hørt hende var at han rullede med sine øjne af hende en enkelt gang ”Sjovt, jeg skulle til at sige det samme, prinsesse” sagde han og lagde en sarkastisk tone på det sidste ord før han endnu engang gav sig til at gå væk fra hende. Hendes sidste ord fik ham til at stoppe op, og grine et kort øjeblik før han kiggede sig over skulderen med blikket mod hende ”Det er sandt, når den man vender ryggen til er en trussel, dig der imod, du er ligeså meget en trussel for mig som en frø ville være, så gør ligesom den og hop den anden vej” sagde han bare og smilte et skævt morende smil før han vendte ryggen til hende igen og gav sig til at gå.

[Deleted]

”Havnen er ret stor så du kunne let have fundet et andet sted at gøre dit entre, men du gjorde det muligvis for at tiltrække dig opmærksomhed… åh ja, du er nok den type der konstant kræver opmærksomhed, men aldrig får det” svarede hun ret så køligt og lettere ligegyldigt. I forhold til ham var hun måske ret ung, men hun var over 38.000 år og derfor slet ikke ung, nej hun var ret voksen også selv blandt sin egen race. Rullede han lige med øjnene af hende? Hun måtte anstrenge sig for at holde et smil tilbage, for kom smilet ville hun ende med at bryde ud i latter over hans opførsel. Scarlett endte med at trække vejret dybt ind og falde til ro efter nogle sekunder hvor hun blot rystede på hovedet af ham da han svarede og brugte hendes egen sætning, han havde vidst ikke rigtigt meget at sige selv og var derfor nød til at genbruge, men fint fint, hun gad virkelig ikke spilde hans tid, for den var jo tydeligvis ret værdifuld. Hans svar ved hendes sidste bemærkning fik hende til at skyde det ene bryn op hvor hun sukkede svagt og rystede på hovedet af ham. Hun kunne have været meget umoden og givet ham en lærestreg, men ville hun virkelig spilde tiden på ham? Nej, men af en eller anden grund gjorde hun det alligevel. Hun lod de samme sensuelle evner fra før forlade kroppen og glide hen imod ham, han ville næppe se disse stråler der omringede ham dog uden at berøre ham endnu, hun så dem derimod ret tydeligt og klart. Snart søg de sig op ad hans ben mod hans overkrop og hoved hvor de ville tage bolig, forskellen denne gang var blot at hun havde forøgede styrken bag dem og denne gang var det umuligt ikke at reagere.