Wedding.. night?

[Deleted]

Det var ved at være aften, det var en rigtig smuk aften med en fuld måne, en stjerneklar og flot aften i aften og perfekt til aftenens anledning; Et giftermål. Et giftermål mellem hende og Jason. I sig selv, så var hun ikke meget for tanken om at skulle give sig hen til en mand på denne måde og endda en mand som hun ikke elskede, selvom hun virkelig holdt af Jason og hans personlighed. Nok sad han i rullestol, selvom det virkelig ikke ændrede noget for hendes vedkommende. Det som hun var mest bange for i denne situation var faktisk hvordan Lisa ville tackle hele situationen, for hun vidste godt at hun i den grad måtte elske den mand, hvilket hun også godt kunne forstå, for han var virkelig en fantastisk person! Og på alle måder!
Stående foran spejlet, idet at kjolen skulle på. I sig selv, så var den frygtelig smuk, selvom.. ja, hun måtte jo sige nej til den forkerte mand, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne gøre noget som helst ved overhovedet. Håret var sat, brudesløret med, hvor den meget matte ferskenfarvede kjole måtte slange sig omkring hendes krop og passe perfekt til hendes slanke figur. Selvom hun ikke var helt ung mere, så var det bestemt heller ikke noget som hun skulle klage over i det store og hele, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når alt endelig måtte komme til alt. Hun trak vejret dybt, som hun vendte blikket ud mod den store himmel som hun kunne se ud af vinduet. Der havde været frygtelig meget planlægning omkring dette. Nu ville hun være i stand til at hjælpe Procias for alvor, hun ville kunne beskytte Jason langt bedre end det som han normalt ville være, som ene ’dvasianer’ på tronen og folk troede og stolede vel også på at hun ville gøre det som hun gjorde bedst? At lede et land, for hun havde hørt mange snakke om at hun også måtte være den som gjorde arbejdet bedst. Endda ledt landet ind i en storhedstid. Kjolen blev rettet på af tjenestepigerne, hvor hun selv ikke kunne lade være med at smile. Det var bare en skam at det ikke var et bryllup af hendes drømme, men dette var vel bedre end ingenting?
Buketten fik hun i hånden, da det sidste var lagt på værket i form af farve i ansigtet og et smil på læben, alt blev gennemtjekket en ekstra gang, inden hun blev ført til tronsalen, hvor hun vidste at Jason måtte vente. Som traditionen lød, så havde hun slet ikke set ham hele dagen. Forlovelsen havde været kort, for ingen af dem havde brudt sig om det og dette var jo udelukkende af ren forretning, så det var vel også noget som var til at overleve i den anden ende? Tungen strøg ganske kort over læberne, idet hun blev stående til dørene blev åbnet for hende. Kjolen var helt glat med et længere slæb henover det store gulv. Det skulle jo trods alt også se rigtigt ud, for der var jo ikke nogen som vidste, at dette udelukkende var for forretningens skyld, for hun ville aldrig kunne elske Jason! Måske holde af ham som hun gjorde, men det var virkelig også det eneste. Med det blide og rolige smil på læben, de hvide roser hvilende i hånden sammen med de smukke blade, de hvide liljer og indbundet med et smukt hvidt silkebånd, så begyndte hun vandringen op til Jason. Selvfølgelig var den kongelige tjenestestab til stede. Vidner skulle der jo være, selvom dette var en meget lukket begivenhed. Jo færre jo bedre set i hendes øjne.

[Jason Elvana Nimanhra]

Det var minsandten en smuk aften. Stjerner vinkede på en skyfri himmel, og månen stod prægtig og fuld, kastede dets blege lys ind i den enorme tronsal. Jason spejdede en anelse desperat mod kulden et sted derude, han kunne se hvordan træernes blade og grene, blev tvunget til at bukke under for den blide vind. Efterhånden var han blevet klar til aftenens begivenhed, han måtte erkende at han stadig var forundret over, at det var lykkedes dem at holde det skjult for de forbandede spioner, for dette skulle i den grad ikke ud til Procias befolkning endnu! Hænderne var foldet foran ham, han stod rank og flot i et mørkt jakkesæt der kun fremhævede den muskuløse krop. Korset hang endnu om hans hals frem for et slips, desuden var en meget afskåret rose blevet placeret i den lille brystlomme.
De isblå øje betragtede tjenestefolkene, der stod mere eller mindre komplet tavse, og Phoebe der stod komplet rolig. Han havde sat hende ind i sagerne, fortalt hende om målet med dette giftemål, for kærlighed var det bestemt ikke. Skjult under den røde rose i hans lomme, lå den ring, der for alvor betød noget for ham, udelukkende fordi den var skænket af hans eneste ene, der i øjeblikket måtte sidde tilbage i Dvasias. Selv for ham, føltedes det forkert med tanken om, at han om et øjeblik ville sige ja til en umådelig smuk kvinde, men det var ikke Lisa, det var ikke den kvinde der ejede hans hjerte. Ganske vidst var han kommet til at holde af Elanya, og han var villig til at respektere hende men at elske hende, det ville aldrig komme til at ske. Det plagede ham, at denne hellige cermoni ville miste hele princippet, han ville gå imod Darlenes ønsker, og stille hende svagere end i forvejen, men hvis det var hvad der skulle til, for at få Procias på rette fode igen, så var han villig til selv det.
Den taditionelle musik gik igang, hvilket øjeblikkeligt tvang Jason ud af hans tanker. For et kort øjeblik forestillede han sig at det var Lisa som måtte komme ind af døren, hans læber skiltes i et smil. Ikke at han blev direkte skuffef men om ikke andet, så var det et stik i hans bryst, på trods af at Elanya var noget af det smukkeste han havde set. Dette var den eneste mulighed, og han tvang sig til at gentage det for sig selv, før eller siden ville han igen være ved Lisas side. Det dystre smil forblev på hans læber, mens han fremtvang et lille glimt øjet.

[Deleted]

Pheobe skævede usikkert mod Jason. Selvom han skjulte det bag den hårde maske, så var det tydeligt, at han brød sig ligeså meget om denne situation som hun selv gjorde. Det at være præstinde var efterhånden ingen glæde længere, den seneste tid, havde hun kun formået at begrave kære omkring hende, og nu skulle hun endelig vie et par i den hellige ægtestand, og så var det uden så meget som en snert at kærlighed! Hun var iført en lang præsteskjole af snehvis silke, der smygede sig yndefuldt om hendes krop, og til dels dækkede de forbrændte arme. Sårene var stadig ikke forsvundet, hvilket var tydeligt nu hvor hun stod med den åbne bibel foran sig, og hendes fingrer var præget af sår og ar. Darryl befandt sig stadig i kirken, hvilket på sit hvis gjorde hende utryg, og et andet sted så var det rart at have ham omkring sig. I aften var det dog ikke dem, det skulle handle om.
En anelse rastløs, stod Phoebe og trippede. Der var så stille i salen,t jenestefolkene stod blot og betragtede hende, som var hun allerede igang og skulle bedømmes på en skala fra 1-10, det gjorde hende heller ikke ligefrem mere tryg ved situationen, men Jason havde overbevist hende om, at dette var det eneste rette at skulle gøre. Det mørke hår var bundet sammen i en løs fletning, der hvilede ned over den rettede ryg. Musikken gik igang, hvilket også tvang hendes blik mod dørene, såvel som alle andres. Det var en fornærmelse mod Darlene og den nye ordning, men hvad pokker, hvis det var hvad der skulle til, så havde hun heller ikke selv et valg. Det intense blik betragtede den kommende dronning af Procias, Elanya, hun var gudesmuk, så smuk som hun selv havde drømt om at blive engang. Dengang Darryl havde friet til hende, hun havde drømt om hendes smukke piger, der skulle gå bagved hende som små blomsterpiger, drømt om manden i hendes liv. De drømme var blevet tabt for længst. Som regel var hun en kvinde af tålmodighed, men ligenu ønskede hun mere end noget andet, at Ela ville løbe op til alteret, blot så de kunne få dette overstået, så hurtigt som muligt, det føltedes ikke rigtigt, end ikke for hende.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at dette var så forkert som noget overhovedet kunne være. Det var udelukkende fordi at de alle ønskede at få Procias op på benene igen. Jason havde tråde som han kunne trække i og hun havde mange andre lige så, så det var jo selvfølgelig kun noget som de kunne gøre brug af. Hendes hjerte hvilede ved en anden mand som slet ikke kunne være til stede – den mand som slet ikke kunne gå hende i møde og det var noget som virkelig måtte gøre noget så frygtelig ondt, men, men.. hun havde snakket med ham om det og endda meget, blot for at forklare ham den situation, at der ikke var noget alvor i det, men at det var udelukkende for at få landet op igen og give hende en følelse af, at hun faktisk godt kunne gøre noget rigtigt, for den havde hun virkelig, virkelig manglet. Lisa var bestemt ikke for dette og hun vidste det godt. Kendte hun den stakkels kvinde ret, så sad hun i mørket på et værelse og fældede tårer, selvom det var noget som efterlod hende selv med en direkte knude i maven, for det var virkelig en ubehagelig tanke at skulle sidde med, for hun havde aldrig nogensinde ønsket at gøre dem noget ondt! Begge var de jo fantastiske mennesker og det som de havde, var jo heller ikke noget som hun ønskede at skulle ødelægge på nogen som helst måde overhovedet!
Vandringen op til Jason, var faktisk noget som hun gjorde temmelig hurtigt, for hun ønskede det egentlig bare overstået og hun vidste jo trods alt også at Jason måtte ønske det samme for deres del. Få det overstået, få kysset gjort, så de kunne starte på det som hun faktisk for alvor måtte se frem til; Arbejdet om at skulle få dvasianerne ud og hun ville i den grad mere end glædeligt starte med herregården og greven som var til stedet! Smuk var hun, selvom hun ikke følte sig smuk. Desuden så ønskede hun heller ikke at gøre sig fuldkommen til for en mand som hun slet ikke elskede på ægte vis. Jovist holdt hun af Jason og Lisa, og det at skille dem var nok noget af det værste som hun nogensinde havde oplevet, men altså.. hun kunne aldrig finde på at finde sammen med ham på ægte vis! Hun sendte Jason et stort smil og stillede sig roligt ved hans side og med blomsterne roligt i hænderne.
Tjenestefolket var forbandet stille og så mere eller mindre bare til. Det var jo heller ikke fordi at dette var noget som var kommet offentligt frem på nogen måde, hvilket også havde været meningen. Ingen havde kendt til det, selvom det i den grad også havde været meningen og det havde da gået temmelig perfekt for sig. Hvad hun dog havde været mest bange for, var hvis spioner eller andet havde fundet ud af det, og ville spolere det inden at det hele var sket. At se Jason sidde der, glimtet i øjet, selvom hun vidste at det alt sammen var spil for galleriet ligesom det var med hende selv, så kunne hun heller ikke komme udenom, at han virkelig så godt ud i det tøj. Lisa ville klart nyde det. Ganske let for sig selv, så mimede hun mod ham; Du ser godt ud.

[Jason Elvana Nimanhra]

Det var i disse stunder, at Jason virkelig måtte hade at han var bundet til en forbandet stol! Hans eneste krav til Lisa havde været, at han først ville ægte hende, når han igen ville være i stand til at tage hende rigtigt i hans arme. Ganske vidst var det ikke planen med Elanya, han elskede hende ikke, og det ville han aldrig komme til. Han måtte erkende, at han bar en enorm samvittighed når det kom til Lisa, hun var ikke nær så forstående som Jared havde været. Først og fremmest bar han en enorm respekt for den mand, og desuden så forstod han sig på pligt, han stolede nok til Elanya til at lade hende gøre dette, men Lisa var blevet oprevet, og det var virkelig ikke en tanke han måtte bryde sig om.
De isblå øjne fulgte Elanya med blikket, hun så direkte fantastisk ud, selvom det var tydeligt, at ingen af dem valgte at gøre specielt mege ud af dette bryllup, ellers havde de heller ikke valgt at holde det så privat. For hans del var det blot en ting som skulle overståes, så de ville være i stand til at komme videre. Der var meget der skulle nåes, og meget der skulle gøres, noget af det første, var at få den forbandede dvasianer til Iosonic smidt på porten, få hævnet Keischa, Alexis og ikke mindst Marius’ død, selvom det endnu ikke havde været muligt at finde direkte beviser for det.
Jasons smil var ægte og det var bredt, for hun var smuk, og han ønskede trods alt at give hende en god aften, kærlighed eller ej, så var dette et bryllup, og selvom han ikke så på hende med et forelsket blik, så ville han gerne være med til at bryde isen over dem, så det istedet ville være dem muligt, måske ikke at skulle spille et så stort skuespil igen. Ganske stille rullede han hen ved hendes side, på vejen greb ham blidt om hendes hånd, og gav den et lille klem, som for at støtte hende, det var ikke nemt for nogen af dem, det stod klart. Jason sendte hende et taknemmeligt nik, og plantede et blidt kys mod hendes håndryg ’Gudommelig” mimede han blot tilbage, selvfølgelig henvendt mod hende, for løgn var det bestemt heller ikke. Han vendte sig roligt mod Phoebe, og ventede en anelse utålmodigt.

[Deleted]

Phoebe lod et blidt smil spille over hendes læber, selvom det i den grad ikke var med et glimt i øjet, eller glæden over at skulle bringe disse to væsner sammen. Hun var mindst ligeså utryg ved det, som det de selv måtte være. Hun måtte efter alt give at Elanya så yderst bedårende ud, fantastisk smuk! Hænderne knyttede en anelse mereom hendes bibel, næsten som hun var den som måtte søge tilgivelse. Kendte hun Lisa ret, så var hun direkte knust over hele situationen, en tanke som i sig selv måtte smerte hende. Tanken slog hun hurtigt fra sig, det hele gjaldt om at holde fokus, disse to skulle ind i en hellig ægtestand og der var ikke mere at komme efter.
Roligt ventede hun på at musikken førte Elanya tættere på alteret, og at Jason roligt måtte følge trop. Hun ville ikke vente længe, hun ville ikke trække tiden ud, som hun normalt gjorde, blot for at pirrer parret yderligere, specielt efter at traditionen bød, at et kommende brudepar skulle være skilt i mindste en dag før brylluppet. Hun plejede dog at se længsel, men der var ikke så meget som et eneste spor efter det, i disse blikke. Da begge stod overfor hende, vendte hun blikket mod dem, og nikkede som en blid hilsen ”Guderne være med jer” der var en streng snert i hendes tone, der gjorde at disse ord lød mere bogstavelige, end det de plejede at gøre ”Ærede medlemmer. Vi er samlet her idag for at forene – ikke blot to sjæle, men en konge og hans kommende dronning” hun holdte hånden for sig, og slog kors over brystet ”Det er vores opgave at bevidne denne cermoni, bevidne en kærlighed større end noget andet” hun så over forsamlingen, der næsten nikkede indforstående, men det var tydeligt, at det i virkeligheden ikke vedkom nogen af dem ”Så tilspørger jeg dig Jason Nimanrha. Vil du have Elanya Maloya som hos dig står, til din ægte hustru? Og vil du elske og ærer hende, og leve med hende i både medgang og modgang, i hvad lykke guderne de almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægte hustru, til døden jer skiller?” hun så midt imellem dem, hun var tydeligvis utilfreds, og der var ikke et øjeblik hvor hun faktisk så ned i bogen, den tale sad efterhånden i hendes sind, denne gang, var det blot ikke en glæde for hende på nogen måde.

[Deleted]

Elanya havde snakket ganske lidt med Lisa omkring det, selvom det var tydeligt at hun slet ikke ønskede at snakke om det. Hun var knust over nyheden om at hendes egen forlovelse med manden måtte ende brudt, kun for at lade hende komme til, så selvfølgelig kunne hun godt forstå hende. Hun ville selv ikke bryde sig om hvis Jared gjorde det samme, men han havde forstået hende, han stolede på hende og de havde snakket meget om det. Faktisk så kunne hun jo snakke med ham om det lige netop nu, så det var hende jo selv en hjælp og støtte, for hun vidste han var med hende. Om ikke andet i fysisk tilstand, så var han med hende i hjertet og det var også det som hun virkelig var glad for, for det gjorde det hele så langt nemmere for hende og endda på alle måder.
At gå Jason i møde, var noget som egentlig bare skulle overstås sammen med resten af det. Det var arbejdet bagefter de begge måtte hue sådan efter. Der var så frygtelig mange som man kunne tage fat i og herregården var i den grad noget af det som hun hellere end gerne ville smide greven på port så snart at hun havde muligheden for det, og det var jo noget som faldt hende temmelig automatisk til når alt endelig måtte komme til alt når det måtte ske. Meget skulle de nå og Jason ville ikke stå alene med det, også selvom hun vidste, at han langt hellere ønskede at Lisa stod i hendes sted – som hun også ønskede at Jared skulle stå i hans.
Med Jasons hånd i sin egen, så var det også en støtte som hun havde brug for. hendes smil var nu ganske naturligt, selvom meningen bag nok ikke var den som folk ville tage den for at være, selvom det nu heller ikke var noget som hun tog sig af. Dette var virkelig bare noget som skulle overstås efterhånden. Et bryllup var nu og da et bryllup. En let rød farve meldte sig i hendes kinder ved hans mimen. Hun kunne jo tydeligt tolke det. Hun tog bare imod hans kys. Han var nu en gentleman og det var noget som hun også rigtig godt kunne lide ved ham, selvom hun aldrig ville komme til at elske ham af hjerte, så holdt hun virkelig forbandet meget af ham som en ven. Hun stolede på ham ikke mindst og så meget, at de jo også kunne ligge i den samme seng om aftenen. Hun trak vejret dybt, som hun lukkede sin hånd roligt omkring hans som hun vendte sig mod Phoebe. Hun var selv lige så begejstret for det som de var, og det var tydeligt at mærke, selvom hun nu godt kunne forstå hende. I sig selv, så ønskede hun jo selv, at dette bare var noget som skulle overstås og så hurtigt som det var hende menneskelig muligt. Phoebes tale var alvorlig talt, også selvom hun vidste, at de faktisk stod og løj for de høje guder, hvilket i sig selv, heller ikke var en tanke som hun brød sig meget om i den anden ende. Ikke fordi at hun var troende i sig selv, for det var noget af det sidste at hun var. Hun smilede let. Det var længe siden at hun havde stået i en sådan her situation, det eneste som hun egentlig manglede, var en som kunne skænke hende det ’ja’ med oprigtighed.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason var udemærket klar over at Lisa tog hårdt på dette, hvilket var en tanke som faktisk måtte gøre ondt på ham selv, for et sted var det vel tegn til.. mistillid? Han var en mand af pligter, og selvom han havde snakket med Lisa om det, så var dette en beslutning han havde taget langt forinden. Muligvis at han elskede hende, men ikke nok til at lade hele verdenen gå under, og den tid nærmede sig, hvilket han selvfølgelig ikke kunne fortælle hende. Desuden ville han ikke vove og påstå, at deres forlovelse var brudt, han slap stadig ikke den ring som var blevet ham skænket, men dette var nødvendigt. Smilet var ganske vidst ægte, men der var ingen forelskede blikke, han respekterede uden tvivl Elanya, og han holdte af hende, han var sågar villig til at gå langt for hende, men det var ikke af kærlighed, hun elskede ligeså Jared, det måtte Lisa da vide?
De var ikke ment for hinanden, derfor forstod han også godt at Phoebe var umådelig utilfreds, og hun gjorde ikke meget for at ligge skjul på det, hun havde vel også forventet at hun skulle vie ham og Lisa, frem for ham og Elanya? Fra nu af måtte de te sig som et ægtepar, det inebar at hvile i samme seng, selvom han ikke ville ligge så meget som en finger på hende, det krævede at de gik hånd i hånd i det offentlige, hvilket også var til at overkomme, han ville gøre sit bedste, for at være ægtemand og ven på samme tid.
At se den røde farve i hendes kinder, glædede ham kun, selvom dette virkelig var en sur pligt, så skulle han gøre sit bedste for, at det ikke ville blive et direkte mareridt for nogen af dem, det var helt sikkert. Phoebe begyndte sin tale, han hævede et øjenbryn ved den snerpede tone, der et sted måtte morer ham, for hun skulle i den grad ikke snak om at fornærme guderne, hun stod så tæt på en mand der elskede hende, og som hun elskede igen, uden overhovedet forsøge at følge det. Han nikkede roligt ”Ja” svarede han højt og klart, uden den mindste tøven, og klemte endu engang om Elas hånd.

[Deleted]

Selvom det i den grad var en alvorlig situation, som menneskeheden var efterladt i, og som de var komplet uvidende om, så var hun ikke sikker på at dette ville være holdbart i sidste ende, hvad ville der ikke ske, hvis det gik op for folk, hvad der i virkeligheden foregik? Det blik hun sendte Jason, var ikke meget bedre end en streng moder, der bestemt ikke brød sig om hendes nye svigerdatter, også selvom det lå til dels skjult bag hendes blide facade. Dette var en fornærmelse og en løgn, og hun hadede den slags ting selvom.. hun trods alt dyrkede det mere eller mindre hver dag, siden Darryl var dukket op igen.
Hun afventede næsten utålmodigt Jasons svar, det var sent selv for hende, og det havde været en hård dag, selvom hun var præstinde så kunne hun vel tillade sig at tage aftenen fri? Hun nikkede stille til Jasons svar, han lød fast besluttet på at gøre dette, hvilket ligefrem måtte irritere hende, måske hun bare var i generelt dårligt humør, denne aften? ” Så tilspørger jeg dig Elanya Maloya. Vil du have Jason Nimanhra som hos dig står, til din ægte mænd? Og vil du elske og ærer ham, og leve med ham i både medgang og modgang, i hvad lykke guderne de almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, til døden jer skiller?” hendes forkus blev denne gang lagt på Elanya, de havde trods alt heller ikke hele natten, desuden var Darryl stået op for et par timer siden, hun brød sig ikke om tanken om, at han færdedes alene i kirken, af en eller anden grund, farede han hurtigt vild nede i kælderregionen.
Et sted håbede hun vel næsten at hun ville svare nej? Men på den anden side, så måtte selv hun være fornuftig, og glemme hendes egne visioner om sød kærlighed, den var alligevel blevet kastet i afgrunden var mange år siden.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at dette var en frygtelig stor opgave og det var på frygtelig mange måder. Ikke bare at det var en ekstrem stor forpligtelse, så var hun i den grad også klar over, at det krævede lidt af dem begge for at få det hele til at gå, uden at de kørte direkte sur i det, for det var noget af det sidste som hun ønskede. Hun vidste at Jared var med hende og støttede hende i det. Desuden så havde de snakket meget om det og hun kunne jo snakke med ham når hun følte for det, selvom det stadig måtte nage hende, at det ikke var den mand som hun ville møde ved alteret. Jason var hende en frygtelig god ven og så længe, at de kun skulle vise sig som et par offentligt og venner privat, så var det heller ikke bare en sur opgave som skulle overstås.
Med hånden som trygt måtte hvile i Jasons, så var det også kun rart at han viste hende den støtte som hun selv havde brug for. hans ’ja’ som blev sagt uden tøven, så det var noget som i sig selv, også måtte glæde hende, også selvom dette bryllup var på det forkerte grundlag, men det var nu alligevel bare noget som man måtte tage med, når alt endelig måtte komme til alt. Hun blinkede let med øjnene som hun vendte blikket ned mod buketten i hendes hånd. Hun holdt af Jason, men ikke på den måde. Der var ingen kærlighed i blikket, der var ingen kærlighed i billedet foruden den mellem gode venner, for hun var i den grad kommet tæt på Jason på det venskabelige plan, det var der bestemt heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet.
Som Phoebe valgte at tilspørge hende, så vendte hun blikket direkte mod hende. Hun trykkede ganske let omkring hans hånd og holdt den godt og trygt i sin egen. Hun var besluttet og bestemt i denne sag. Det var noget som de havde snakket frygtelig meget om, så hun vidste at dette var noget som de skulle igennem. Hun havde snakket meget med Jason og ikke mindst også Jared, men også Lisa om det, selvom hun var den som tog hårdest på den, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Hun endte med at nikke ganske så bestemt, som hun vendte blikket mod Jason og med et stille smil. ”Ja,” svarede hun bestemt og selv uden at tøve, selvom det af hjerte, virkelig var så forkert som noget kunne blive. Igen, så vidste hun godt at Phoebe havde Darryl i kirken. I sig selv, så skulle hun heller ikke snakke om at gå imod gudernes vilje.

[Jason Elvana Nimanhra]

Det var bestemt ikke fordi at Jason på nogen måde måtte værdsætte dette bryllup. Det var en forpligtigelse, han havde viet hans liv til Procias, og han agtede at holde det løfte, bare det at se landet styrte i grus på den måde, og at han rent faktisk havde mulighed for at stoppe det, så ville han slet ikke tøve, uanset hvor forkert det end måtte føles! Et sted morede han sig ved Phoebes snerpede tone. De vidste alle at hun holdt darryl hos sig, men at hendes stædighed nægtede gudernes vilje, så hvem var i virkeligheden synderen? Han var sikker på at Darlene ville forstå at dette var nødvendigt.
Det var ikke nemt at gøre alle tilfreds, og lisa tog umådelig hårdt på det. Elanya støttede sig op af Jared lige i øjeblikket, han havde ingen mulighed for at være sammen med Lisa, og selvom dette i den grad ikke var behageligt, at skulle give Ela sit ja, når han ikke kunne sige sig at elske hende på nogen måde, han agtede dog at gøre det bedste han kunne, for at hun ville føle sig behagelig i hans selskab, og han ønskede ikke at hun skulle elske ham, men om ikke andet, så ville han ikke gøre dette til en sur pligt.
Hans ja havde været hurtigt og uden tøven, for han forsøgte stadig at overbevise sig selv, og han vidste at hun gjorde det samme. Jason klemte blidt om hendes hånd, og sendte hende et varmt smil. Det var slet ikke noget drømmebryllup, viderne stod blot komplet stille, og stirrede på dem. Dette var virkelig bare noget der skulle overståes, og han havde efterhånden taget del i så mange bryllupper, at han end ikke behøvede at vente på hvad der måtte komme efter. Jason vendte sig mod Elanya, stadig med den ene hånd i hendes. Det var en anelse besværligt i rullestolen, han havde sværget, at han ikke ville gifte sig før, han atter ville være i stand til at gå ”Elanya.. Du er en fantastisk kvinde, som jeg vil vie mit liv til at acceptere og lytte til..” han gav hende endnu et klem, og lod de isblå øjne hvile i hendes. Ordene var hudløst ærlige, men slet ikke med den mening, som andre ville tolke dem ”.. Det er en hård tid, og jeg ved at dette bliver hårdt for os begge, men jeg lover at gribe din hånd som nu, følge dig ned af den lange og kringlede sti. Jeg lover at stole på dig, og engagere mig og jeg håber at du vil se mig som den perfekte mand og konge, og jeg lover at jeg vil gøre mit bedste for, at du vil være stolt af at være min dronning” han endte roligt den mindre tale, og lyste op i det samme kærlige smil, sandt var det.

[Deleted]

Phoebe vidste udemærket at hun måske var en anelse dobbeltmoralsk, men det hjalp bestemt heller ikke, at Jason havde det forbistrede glimt i øjet, som den mand nu engang havde! Hvornår ville han blive voksen, og forstå at dette ikke var en leg?! Det var forkert at gifte sig med en kvinde, som han på ingen måde måtte elske, hun vidste at dette måtte være nødvendigt for Procias velbefindende, men dette var måske at krydse grænsen?
Ganske tålmodigt afventede hun Lisas svar, selv for hende var dette noget som blot skulle overståes, så hun endnu engang kunne komme tilbage til kirken, og til Darryl.
Ikke en eneste gang, havde hun så meget som skænket et blik til bogen i hendes hånd, hun kunne talen i hovedet efterhånden, det eneste det egentlig betød noget, var at Jason ikke skulle være i tvivl om, at dette frustrerede hende i allerhøjeste grad. Hun nikkede bekræftende mod Elanya, og derefter ud over de vidner, som egentlig bare stod der som en flok dukker, og gjorde absolut intet. Hun sukkede lydløst og rystede på hovedet, før hun fortsatte ”Du kan nu afgive dine ægt..” hun nåede slet ikke at færdiggøre sætningen, før Jason allerede var gået igang. Hun himlede skjult med øjnene, og betragtede ham med tydelig forundring. Jasons ord var næsten så overbevisende at hun selv kunne være faldet for dem, hvilket var noget der i sig selv måtte forvirre hende. Den mand var et naturtalent, og det i sig selv var farligt.
Der var ingen suk, og ingen tårer, ingen der var rørte over dette bryllup, og Phoebe kunne ærligt sige, at hun manglede den glæde, for selv at være i stand til at nyde det. Hun nikkede mod slottets butler, der stod med de smukke ringe på en pude, han stillede sig ved siden af Jason og gjorde det derved muligt for dem begge, at skulle skænke hinanden ringen og derefter blive erklæret for ægtefolk, og så kunne hun gå tilbage til hendes eget miserable liv, sikke en aften.

[Deleted]

Elanya gjorde ikke dette fordi at hun elskede Jason, for.. ja, hun elskede ham, men ikke mere end det som en ven ville være i stand til det. Hans hjerte tilhørte en anden som hendes eget også gjorde for den sags skyld. Dette var egentlig bare noget som skulle overstås og så hurtigt som muligt. Jared var med hende i sindet og i hendes tanker, så man kunne jo egentlig snildt sige, at hun stod og snakket med ham, lod sindet forblive fuldkommen åbent for ham, så han kunne være der med hende, for det var virkelig, virkelig rart at have ham som støtte med i dette, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende, om det jo så var noget som man ville det eller ikke.
Lisa kunne ikke snakke eller kommunikere med Jason på nogen måde, så et sted kunne hun også godt forstå hendes reaktion, specielt nu hvor hun havde friet til manden, han havde sagt ja, ønsket hende som hun havde ønsket ham og så var det hele bare gået i sig selv nu? Det var jo heller ikke fordi at hun havde ønsket nogensinde at skulle ødelægge noget som helst af det, for det var noget af det sidste som hun ønskede på alle måder endda! Jared var med hende og det var virkelig noget af det bedste af det hele, hvad end om det var noget af det som man ville det eller ikke. Talen var i sig selv, noget af det som hun havde brugt lang tid på, for det skulle også lyde fint, det skulle lyde oprigtigt selvom meningen bag på ingen måde var den samme, hvilket hun var klar over at Phoebe også godt vidste. De var gode venner og de ville ikke blive mere end det.
Et stille smil passerede hendes læber. I sig selv, så var dette jo hendes tredje ægteskab, men Jasons ord var noget som varmede hende selv langt mere end det som hun kunne huske at de andre havde gjort det. Det var vel også fordi at hun vidste at hans ord faktisk måtte være direkte ægte? At han faktisk mente dem? ”Jason, jeg ved allerede at du er en fantastisk mand, jeg er allerede stolt over at være den som kan tage din hånd og hjælpe dig, støtte dig, være med dig, lytte til dig og elske dig som det nu vil være et menneske muligt. Det bliver en frygtelig hård og lang vej, dette er jo bare en start på det som jeg ser på som noget stort, noget lyst og noget som jeg vil fortsætte med at kæmpe for resten af mit liv.” Hun klemte let omkring hans hånd og sendte ham et stille og roligt smil. Et lille glimt i øjet var der nu, for det var jo trods alt også et bryllup som de var i færd med. ”Jeg håber at du vil bære ringen stolt frem som jeg vil. Jeg vil være din dronning som du vil være min konge. En plads ved din side, så vil jeg tage din hånd, være åben for dig, engagere mig for dig og dit liv, som jeg også vil respektere dig på vores færd,” afsluttede hun stilfærdigt. Selv så mente hun sine ord til punkt og til prikke, for hun kunne da slet ikke få sig til at lyve i en situation som denne. Hun vendte sig roligt mod butleren, hvor hun tog ringen med hendes navn i - Den som skulle hvile på Jasons finger.

[Deleted]

Jasons ord havde virkelig været langt mere overbevisende, end det som hun I virkeligheden havde brudt sig om. Et sted var hun vel også lidt jaloux? Ikke at det plejede at være direkte synligt når hun skulle stå præst ved en vielse, men nu hvor Darryl igen var blevet en del af hendes liv, ikke som guderne ønskede det ganske vidst, men det kunne føles værre end nogensinde før.
Det blide smil var i den grad fremtvunget, hun nød ikke et sekund af dette, også selvom hun blev ved med at gentage for sig selv, at dette måtte være et bryllup, og ægte eller ej, så var det ikke noget der skulle ødelægges, det var for Procias fremtid, og hun burde være stolt over, at hun ligeså havde fået tildeltet ansvar for landets velbefindende. Hun betragtede dem roligt, på trods hendes indre var et stort kaos. Hun kendte intet til den mand, som Elanya i virkeligheden måtte elske, men hun kendte Lisa, hende og Jason havde trods alt været tætte i mange år, og hun brød sig slet ikke om, at der i øjeblikket sad en knust kvinde, nogengange var pligterne ikke vigtigere end kærligheden, men at forklare en mand som Jason noget som sådan, det ville være direkte umuligt uanset hvad.
Phoebe lyttede intenst til Elanyas ord, der var lidt mere personlige end det som Jasons havde været, ikke at hun bebrejdede dem, de var dog ærlige, det kunne der heller ikke herske nogen tvivl om. Endnu engang gentog hun proceduren ved at nikke til parret og derefter ud mod forsamlingen, for at sikre sig at de som vidner havde gjort deres opgave, og magtet den som de skulle. Smilet bredte sig en anelse, før hun lod hendes opmærksomhed glide mod de nye royale ”Eftersom i forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab, og nu har bekræftet det for guderne, og for os der er til stede denne aften, og givet hinanden hånd derpå, så erklære jeg jer hermed, for rette ægtefolk at være” hun lod bogen lukkes og gjorde tegn til Jason ”Du må nu kysse bruden,” eftersom hun selv havde travlt , betragtede hun det yndige kys der skulle bringe dem ind i ægtestanden, før hun roligt nikkede mod dem begge og mimede ’tillykke’ selvom hun ikke mente det spor. Med hastige skridt forlod hun tronsalen, på tide at komme hjem

//Out

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason havde roligt taget den smukke ring fra butlerens pude, og sat den på hendes finger. Jo han følte da til dels en glæde, det var hans første bryllup nogensinde, på trods af alle hands forlovelser, og han holdte af Elanya, han elskede hende som et medmenneske, som det var blevet ham tilskikket at han skulle, men det var ikke en overdådig glæde, der ville bringe ham ud i en anden verden, det var rent proffesionelt, dog skulle det alligevel ikke have lov at blive en sur pligt. Sandt at sige, så var Elas ord mere personlige end hans egne, men han ville ikke skænke hende store ord, netop fordi han kunne virke ekstremt overbevisende, og hans løfter ville med største garanti skrevet ned, og han ønskede virkelig ikke at efterlade Lisa med større usikkerhed, end den som hun allerede nu, måtte sidde med.
Det stod tydeligt, at også hun mente hendes løfter, hvilket han kun kunne glæde sig over, han var sikker på, at ikke det hele ville blive lige skidt. Et sted så måtte han misunde Elanyas og Jareds muligheder for at skulle kommmunikere, han savnede allerede Lisa, selvom det ikke var tanker han kunne tillade sig at skulle gøre, på stående øjeblik. Phoebe var utilfreds, men hun skulle nødig snakke, hun af alle burde kende nødvendigheden af dette, han giftede sig for pokker ikke med en kvinde han ikke måtte elske, for sjov! Da Phoebe endte med at erklære dem for ægtefolk, måtte han erkende, at det var som at vågne op fra en ubehagelig drøm, selvom han selvfølgelig var bare en smule glad. Piper og Carlisle havde efterhånden også forstået meningen i alt dette, selvom det gjorde ondt på ham, at skulle skille dem fra deres mor, der måtte sidde med deres andre småsøskende hos sig.
Han trak en anelse i Ela, som for at tvinge hende ned mod ham, han kunne trods alt ikke rejse sig, og skænke hende et kys på den måde. Det var heller ikke fordi han lod læberne direkte møde hendes, det var mere i mundvien, selvom det uden tvivl så forbandet ægte ud, for de tjenestefolkene der stod omkring. Det at føle ringen på hans finger, var ærligt mere end byrde end en glæde, men de måtte tage det som det nu ville komme. Det typiske Jason glimt trådte frem i hans blik, han klappede sig på lårene, som tegn til at huns kulle sætte sig, hun var trods alt hans brud, og han måtte følge traditionerne. Med hende i skødet, rullede han ligeså stille ud efter Phoebe selv var gået.

//Out.