It all comes to an end..

[Deleted]

Det var ved at være godt mørkt og tiderne for at komme i seng havde ramt selv de fleste. Elanya sad inde i pejsestuen. Ikke bare det at hun havde en besked til Jason fra Dvasias af, så var hun et sted også bekymret for manden. Det var ved at være længe siden at han havde set Lisa, han havde stresset med det hele her, hvor hun havde været ansigtet udad, også selvom hun virkelig var glad for at Jason var der. De smaragdgrønne øjne hvilede på den store pejs som brændte lystigt og fyldte stedet her med en rigtig god og behagelig varme. Det var ved at være koldt udenfor, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så måtte man jo bare erkende at det hele måtte gå mod en ende meget snart. Procias var ved at være godt tilbage på fode igen, men så længe at man sad med en Dvasianer på tronen, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for landet på nogen måde. Hun holdt virkelig af Jason, det gjorde hun virkelig og selvfølgelig ønskede hun ham det bedste. Om ikke andet, så ville han nok lægge mærke til at hun ikke hvilede i sengen som hun normalt gjorde på dette tidspunkt. Hun var bare nødt til at finde en mulighed til at kunne snakke med ham alene, for det var efterhånden ved at være nødvendigt, om det var noget som man ville det eller ikke. Beskeden fra Dvasias havde hun læst igennem frygtelig mange gange og det var noget som virkelig havde overrasket hende.
Vinden susede godt og kraftigt udenfor, hvilket kun gjorde det langt mere hyggeligt at sidde indenfor. Et sted så håbede hun jo egentlig bare at Jason kendte hende godt nok til at vide at hun søgte hertil af en grund. Hun havde sit at slås med, hun havde sit at arbejde og kæmpe for og masse problemer som skulle løses, så selvfølgelig var det noget som hun agtet at gøre det, men svært var det og hun vidste det godt. Hun knyttede næven en anelse omkring beskeden. Den var lang. Lisa havde bestemt heller ikke haft det nemt og et sted så følte hun vel også en skyld? En skyld for at have revet Jason væk fra hende, nu hvor hun så desperat havde haft brug for ham og hun havde det faktisk direkte dårligt med ham. Hun trak vejret dybt og vendte blikket stille mod vinduet, idet at hun havde valgt at trække benene til sig, så hun lå en anelse på siden. Hun var ved at være træt for, for hende, så var det jo ved at være sent efterhånden, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til. Lige nu var snakken med Jason betydeligt vigtigere. Tungen strøg hun let og stille over læberne og med en næsten frustration i minen. Jason skulle til Dvasias og hjem til Lisa og det var ikke noget som kunne gå for hurtigt! Det var jo bare.. om han følte for at tiden var ret for at forlade Procias?

[Jason Elvana Nimanhra]

Slottet var efterhånden gået til ro. Gangene var således tomme, kun vagterne stod tilbage. Jason bevægede sig med målrettede skridt ned af den kølige gang, der var belyst med fakler, der kastede deres orange skær over hans blege hud. Carlisle og Piper var netop stået op. Sidst han havde set dem, havde de stormet rundt som tosser ude i slotshaven. Han havde kigget ind på værelset, for at se til Elanya – hans smukke hustru, også selvom det forhåbentlig ikke ville vare længe. Hun havde ikke i hvilet i deres ægteseng, dermed kunne han konkludere at hun kun kunne befinde sig et sted – pejsestuen. Hans mine var træt og direkte bekymret. Man kunne vel roligt sige at hans sidste besøg hos Lisa, ikke ligefrem havde været succesfuld? Det gjorde ham direkte ondt at se hende så syg og dårlig, som det hun havde været de nætter han havde tilbragt der. Piper ig Carlisle, var bekymret for deres mor, efterhånden var den hemmelige mission, han havde bildt dem ind at være på, ikke længere interessant, og de ønskede blot at komme hjem til deres mor og deres søskende, ikke at han ikke forstod dem, for der var virkelig intet han ønskede sig mere. Han savnede Lisa så dybt, at det måtte stikke i hans bryst, og han savnede hans børn, alle de andre han ligeså havde vel og mærke. En dyb brummen trådte fra hans bryst. Alt for mange tanker, nu var det ligefør han selv ville blive vanvittig!
Gangene føltedes vel næsten direkte kolde? Også selvom det var noget han slet ikke bed mærke i, ej heller på trods af hans direkte ansvarsløse beklædning, af en tynd hvis kjorte, der måtte fremhæve det maskuline bryst. Kæden hang som altid omkring hans hals, som han ligeså måtte bære sin vielsesring, og ham og Lisas forlovelsesring. Den ville han bestemt ikke give slip på for noget, han elskede hende for pokker! Roligt stoppede han op foran døren, han skubbede den roligt op. Den brændende fornemmelse mod hans hud, var ikke til at tage fejl af, det var tydeligvis ikke fra fremmede, at Faith direkte nød at stege foran pejsen. Han rynkede en anelse på panden, og skubbede døren stille bag sig. ”Godaften kære,” han trådte om bag hende, og kyssede hende på håret, før han bevægede sig rundt om sofaen, og gled ned i en stor lænestol overfor hende. Hans direkte udmattede krop, faldt slapt ned i det bløde stof, der gav efter for hans vægt. Albuerne hvilede mod armlænet, hans bøjede hovedet en anelse, og lod fingrene massere hans tindinger. ”Tænk sig. Det første Piper spurgte mig om i aften, var om nogle... figaløjsere, eller noget i den stil, var holdt op med at irritere hendes mor,” hans mine var fuldkommen stiv, ingen følelse, også selvom det vel bare var noget folk havde vænnet sig til? Han elskede dette land, højere end hans eget liv, men det frustrerede ham, før eller siden måtte selv han, vel sætte hans familie i forreste række? Han sukkede, lod de isblå, kølige blik møde hendes. ”Nok om det. Hvordan har din dag været?” spurgte han roligt og oprigtig interesseret.

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt at Lisa havde været syg og det var virkelig noget som gav hende en forfærdelig mavefornemmelse, for hun kunne ikke undgå at føle skyld for det. Hun havde taget Jason fra hende netop ved at gifte sig med ham og indtage pladsen som dronning her i landet. Hun havde et sted været nødt til det. Landet havde haft brug for hende og hendes erfaring indenfor det at lede et land ud af en krise. Jason gjorde ganske rigtigt det hårde arbejde, men hun var ansigtet ud til folk, så det var bestemt heller ikke noget som en direkte dårlig ting. Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod pejsen endnu en gang. Ja, selv hun var rigtig glad for varme og hun nød det i den grad. Sengen henlå tom her til aften, der havde været god gang på slottet mere eller mindre hele dagen og nu var det ikke noget som man skulle tænke over igen. Det var sent, alle var hoppet i seng – foruden Elanya, Jason og hans børn selvfølgelig, for de nød jo selv tydeligt af mørket. De kunne jo ikke gå ude ellers.
At Jason var oppe og søgte til hende, var noget som et sted var hende ukendt, selvom hun håbede at han ville finde hende. Den var helt gal i Dvasias og selvfølgelig var det noget som virkelig gjorde hende usikker et sted, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Lyden af hans stemme var noget som hurtigt måtte ramme hende alligevel. Selvom det ikke gjorde hende noget som sådan. Han havde faktisk en behagelig stemme at høre på. Kysset til hendes hovedbund, var noget som kun fik hende til at smile. Han var virkelig en dejlig mand. Virkelig, virkelig dejlig! ”Godaften, min egen..” Hun kunne jo godt lege lidt med, selvom det et sted var ord som hun mente. Han havde virkelig fået en betydning for hende efterhånden. De smaragdgrønne øjne fulgte ham roligt hen til lænestolen hvor han satte sig. Hun rettede sig en anelse op og med hele blikket hvilende på hans skikkelse. Han havde virkelig ikke nogen anelse om hvad der var sket hans kæreste Lisa. Hun kunne ikke lade være med at smile til hans ord. Selv Piper og Carlisle havde hun det godt med nu. Alene tanken om at det før eller siden skulle gå mod sin ende var noget som et sted gjorde.. ondt? ”Hun er bekymret for sin mor, hvilket jeg godt kan forstå..” Hun vendte blikket stille ned mod den besked som hun sad og knugede i sine næver. Hun trak vejret dybt. ”Den har været… ja, som den altid har været Jason.. Fyldt med masse ønsker fra folket, relevante som det modsatte.” Hun rystede stille på hovedet og med det samme smil på læben, selvom det hurtigt falmet igen. Hun sank klumpen i halsen. ”Der sker så meget for tiden at det er svært at følge med.. Jeg.. har en besked til dig fra Dvasias, Jason.. Det gælder Lisa,” forklarede hun videre. Det at holde sådan noget hen var bestemt heller ikke noget som hun var særlig god til, for det var virkelig vigtigt for hende at Jason fik at vide at hun ikke gjorde noget som helst for at holde på ham. Tiden var ved at rende ud, specielt når Lisa tog så hårdt på det som det hun gjorde.

[Jason Elvana Nimanhra]

Lisa havde været syg, og det var noget der bekymrede ham. Hans børn var så voldsomme, at de direkte måtte køre hans elskede Lisa ned. Det var en tanke der i sig selv måtte gøre ondt, og jo længere tid der faktisk måtte gå, mistede både han selv og hans børn tålmodigheden, selvfølgelig betød deres mor mere for dem, end deres hemmelige mission. Det lettede ham at se Ela sidde fredeligt. Det lod til at hun var i hendes egne tanker. Hun havde meget at tænke på, det vidste han jo godt. Hende og Jared havde ikke haft nogen form for kontakt i flere måneder, hvilket var en tanke der virkelig ærgede ham, ikke mindst fordi han havde dem begge utrolig kær, og kendte dem hver især. Han forsøgte med alt hvad han kunne, at være en god mand overfor Elanya, for hun havde uden tvivl en særlig plads. Han brummede træt. Hans dystre stemme var ganske vidst behagelig at høre på, selv på trods af den kølige undertone der som oftest lå bagved. Han var et væsen af natten, om han ville være ved det eller ej, derfor var hans dage i Procias ligeså talte. Et sted så ærgede det ham, dette havde været hans hjem gennem så frygtelig mange år, men han havde gjort hvad han havde været i stand til, og der var ikke længere nogen grund til at han blev når hans familie uden tvivl behøvede ham mere. Hans hovede hvilede træt mod hans håndflade. Han nikkede stille. ”Selvfølgelig,” svarede han kortfattet. Det orange skær malede hans næsten hvide hud, et sted så skar det ham i blikket, også selvom han bar Lisas ring, til at beskytte ham mod lyset. Han slap roligt, og lod de isblå øjne dale mod hendes skønne væsen. Hun var en af de smukkeste kvinder, han nogensinde havde set, det kom han ikke uden om. ”Som enhver anden dag, med andre ord. På trods af at krisen er på rette vej, så er der stadig kaos mellem folket. Enhver ønsker det bedste for dem selv, og deres familie;” han trak svagt på skuldrene, det var trods alt ren logik. Folket frygtede endnu at krisen endnu engang ville bryde ud, og denne gang ønskede de at være forberedt, han forstod dem udemærket. Så snart Lisas navn igen lå for ham, rettede han den fulde opmærksomhed mod hende. Selv i hans blik, kunne man tydeligt se, hvordan hans hjerte måtte dale falde fra hans bryst, og ende et sted i mave regionen. Han frygtede at sygdommen var blevet værre. Hans mine endte direkte fast, næsten køligt, også selvom det langt fra var meningen, han ønskede trods alt ikke at lade hans frustration og frygt, gå ud over Elanya. ”Fortæl mig det Ela, kære. Jeg beder dig, ikke at holde mig på pinebænken,” for et øjeblik, var der en oprigtig bekymring at læse i hans ellers direkte følelsesløse mine. Han brød sig i forvejen ikke om tanken om, ikke at være i nærheden af hans elskede mage, men han havde ikke haft noget valg. Han rykkede en anelse frem i stolen, og lyttede uden tvivl med en umådelig opmærksomhed. Hvis der var sket hende noget – hvilket han næsten automatisk kunne tolke ud fra Elanyas blik, så ville han aldrig tilgive sig selv!

[Deleted]

Det var bestemt heller ikke fordi at det var nemt for Elanya at mangle Jared, men han havde gjort det så tydeligt for hende, at han ikke ønskede noget med hende at gøre, og det var jo heller ikke fordi at han havde taget nogen som helst former for kontakt til hende, selvom den tanke alene, var noget som direkte måtte gøre ondt. Hun vidste og kendte godt til det med at fostre flere børn af gangen og hvor voldsomme de kunne være. Alene af den grund, så følte hun virkelig skyld for det som var sket med Lisa. Hun havde jo trods alt taget Jason fra hende, også selvom det havde været et valg som den mand havde taget ene og alene, så var det ikke noget som hun kunne sige det mindste til. Hun sendte ham et stille smil. Børnene elskede selvfølgelig deres mor og hun kunne godt forstå at de så frem til at kunne komme hjem og tilbage til hende igen. Desuden så vidste hun udmærket godt at Lisa havde desperat brug for Jason i denne stund, om det var noget som man ville det eller ikke. Hun var virkelig ekstrem heldig at have en mand som Jason, det var på ingen måder nogen hemmelighed. Hun havde været gift med ham igennem en temmelig lang periode, hun var kommet tæt på ham og han havde virkelig et hjerte af guld. Elanya nikkede sig roligt til enighed. ”Nu er krisen ved at være ovre, så bliver folk egoistiske..” Hun sukkede og rystede stille på hovedet. Et sted kunne hun jo godt forstå dem, for de havde mistet skræmmende meget igennem denne stund, om man ville det eller ikke. Blikket gled stille ned mod beskeden i hendes hånd. Kimeyas skrift var noget som hun efterhånden kunne kende meget godt og hun vidste at Nathaniel havde været en del af dette, så det måtte være alvorligt. Hun vendte blikket mod ham. Det var bestemt heller ikke fordi at hun ønskede at holde Jason på pinebænken, for dette var jo en alvorlig situation! Beskeden fra Kimeya rakte hun til Jason. Manden havde faktisk en flot håndskrift. ”Lisa har stødt på en dødsengel, Jason.. Det var Kimeya som fandt hende ved søen,” forklarede hun stille. Et sted var det jo bare for at gøre en lang besked kort. Hun turde virkelig ikke tænke på hvordan Lisa måtte have det, også fordi at hun havde stået med presset fra børnene alene. De smaragdgrønne øjne hvilede på manden med en bekymring. Direkte var hun ikke meget inde i mage-tingen, men det var tydeligt også nu hvor hun havde været og tilbragt så meget tid sammen med Jason, at det var en meget alvorlig ting og det var noget som hun bare valgte at tage til sig i den anden ende. Spillet her kunne ikke fortsætte og hun vidste det jo udmærket godt. Det havde været i gang længe nok nu! Hun sukkede stille og bed sig let i læben. ”Tag hjem til hende, Jason..” endte hun stille. Hvorfor fortsætte dette, når det tydeligt var noget som påvirkede Lisa så meget? Landet var desuden så godt tilbage på benene, at det var en skans som hun fint kunne tage alene. Ikke fordi at hun direkte så noget andet valg, men hun kunne i den grad godt.

[Jason Elvana Nimanhra]

Jason måtte virkelig holde af Elanya, han var stolt af at stå som hendes mand, også selvom der ikke var nogen direkte kærlige følelser, desuden så lod det også til at den stakkels kvinde, havde mer end rigeligt problemer med hendes kære mænd. Jared var blevet en god ven, det kom han ikke uden om, og det gjorde ligeså ondt på ham, at se hvordan manden, ligesom Ela, gik rundt og lignede et omvandrende lig. Jason betragtede den gudeskønne kvinde foran ham. Det glædede ham kun, at hun ikke direkte frygtede ham, men faktisk stolede nok på ham, til selv at kunne drøfte tanker og følelser, også selvom de begge vidste at dette var på lånt tid, han kunne end ikke selv opholde sig i Procias meget længere, det var en tanke der et sted plagede ham, for dette havde været hans hjem i så mange år, nu måtte han fokuserer på hans kære familie, og forsøge at etablere sig et andet sted. Dog manglede han endnu én enkelt ting, og han kunne ikke forlade dette land, før han havde fuldført den opgave. ”Det må du nok sige,” mumlede han med et tydeligt bekræftende nik. Procianerne var blevet desperate, det var trods alt forståeligt, men det hjalp virkelig intet, og han vidste at han ikke længere kunne skabe den tillid omkring ham, som han ellers engang havde været i stand til, hvilket i sig selv måtte irritere ham! Hans respekterede virkelig alt hvad Elanya udrettede og hvad hun måtte stå for, men inderst inde, måtte han erkende at han savnede tiden med Gabriel.Hans blik gled mod hendes hænder, og hvilede direkte intenst mod brevet i hendes hånd. På trods hans mine forblev stiv, så følte han en underlig fornemmelse af uro, trænge sig på. Den blege hånd rakte ud for at tage imod det. Han var slet ikke i tvivl, selv Kimeyas’ håndskrift var en han efterhånden kunne genkende, og den var netop så elegant, at det ikke kunne være andres. Uden nogen form for tålmodighed, rev han brevet op, også selvom han kun nåede at læse de første ord, inden Lisa allerede havde forklaret ham brevets budskab. Han knytterne næverne, og lod de isblå øjne søge ind mod flammerne. Det var ikke fordi, at der gled en masse filosofiske tanker igennem hans sind, men han var vred blot ved tanken! Der var ingen der skulle ligge en finger på hans elskede Lisa! Han skulle personligt...! Hånden gled igen mod hans pande. Han rejste sig en anelse rastløs, og vandrede med meningsløse skridt frem og tilbage for flere minutter. Han knyttede næven, og lod den søge mod en smuk, mørk vase der stod på en minder skænk. Porcelænet blandede sig med vasens indhold af vand, og faldt på gulvet i flere stykker. Visse splinter satte sig i hans hånd, også selvom det ikke var noget han tog sig synderligt af. Det var ikke fordi han ønskede at skræmme Ela, men han var direkte vred! Et sted mest på sig selv, fordi han ikke havde været i stand til beskytte hende! Hen vendte sig mod vinduet, og betragtede det smukke procianske rige, der lå foran ham. ”Jeg har gjort hvad jeg kan for dette land, og gud hvor det smerter mit hjerte ved tanken om at skulle forlade det, men jeg er ikke længere en tillidsmand, landet skal førers tilbage i lyset, og selv for det må jeg ud. Jeg har givet dette land mit hjerte, og den lille rest af min sjæl jeg endnu bære.. min familie behøver mig,” han lod hånden glide mod hans bryst, og greb om det blanke sølvkors der måtte hænge. ”Jeg mangler en sidste ting. Mit største løfte, mit store mål med min tid som konge. Jeg vil personligt jage Ilosonic bort fra dette land, først der kan jeg forlade landet med god samvittighed i hjertet. Imorgen søger jeg mod Carino Fattoria, jeg får brug for alt den hjælp jeg kan få, Elanya kære. Vi må jage ham ud, så snart manden er på den rigtige side af grænse vil jeg tage hjem til min kære Lisa,” han vendte sig roligt mod hende, og nikkede beslutsomt. Han tone direkte dryppede af had og kulde. Han var trods alt et dødt væsen, og denne gang var han direkte rasende!

[Deleted]

Elanya prøvede virkelig at få så god styr på tingene som det nu var hende muligt, selvom det nu heller ikke var noget som hun kunne sige noget til i den anden ende. Hun havde bedt om det, også selvom det hele og alt med Jared ikke var noget som gjorde hende bedre, for hun havde det virkelig skidt. Hun holdt forbandet meget af Jason, men kærlige følelser ville det aldrig blive til. Hendes hjerte hvilede ved en anden mand og det var sådan at hun ønskede og agtet at skulle forholde det, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Folk var virkelig blevet egoistiske og det hele blev kastet over på dem, og det var noget som så sandelig også formåede at tynge hende så voldsomt ned! Hun samarbejdede tæt i tæt med Jason og det var bestemt heller ikke fordi at hun frygtede ham fordi at han var en vampyr? Hun kunne jo bare se på hendes lange historie med Derick. Hun havde heller aldrig frygtet ham, for det havde der virkelig ikke været nogen grund til på nogen måde overhovedet. Jasons tid i Procias var ved at lakke mod en ende, hvilket var noget som de begge var klar over, for han levede på lånt tid – en tid som hun mere end glædeligt gav ham, hvis hun skulle være helt ærlig i det store og hele. Hun lod hovedet søge let på sned o med den samme bekymrede mine, for det bekymrede hende at vide at det var gået så galt for Lisa. Helt præcist hvilken tilstand at hun var fundet i, var ikke noget som hun var kendt med. At se Jasons reaktion på brevet og dets indhold, var noget som direkte efterlod hende med en knude i maven. De havde mødt så meget modstand begge to. Hun havde jo direkte ondt af dem, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Ganske roligt valgte hun at rejse sig op og med blikket hvilende mod hans skikkelse. At han knuste en vase og lod vand, skår og blomster falde til gulvet, hvilket var noget som snarere.. overraskede hende, end skræmte hende. Hun bed sig ganske svagt i læben og vendte blikket mod ham endnu en gang. Hun gik ganske roligt mod ham, hvor hun lagde hånden mod hans kind og vendte hans blik derefter roligt i retningen af hende selv. Hun var virkelig ikke bange for ham og det var noget som han skulle vide. ”Det ændre ikke på det faktum, at vi ikke har noget på ham, Jason..” begyndte hun stille. Selv det var udtalt med en frustration i stemmen, for hun vidste at det var ham som havde gjort det! Hun vidste det bare! Hun lod hovedet søge let på sned og med den samme mine i blikket. ”Jeg lover at jeg skal gøre hvad jeg kan.. alt det som står i min magt for at hjælpe dig med dit sidste ønske.. Jeg kan sende bud efter Nathaniel.. Hvis der er nogen som kan paragrafer, så er det i den grad ham,” forklarede hun med en rolig og bestemt tone. Det var slet ikke fordi at hun ikke gjorde noget, for hun ville have den mand ud og helst så hurtigt som muligt! ”Tag til Dvasias for en dag eller to, Jason.. Slap af, søg til Lisa, hjælp hende, så sender jeg bud, når vi kan få Ilosonic ud..” afsluttede hun roligt og med en bestemt tone. Lisa havde brug for ham, og hun havde det elendigt nok som det var, kun fordi at hun følte at hun havde revet Jason fra hende. Hun havde det virkelig skidt med det!

[Jason Elvana Nimanhra]

Elanya kæmpede med mange ting, det vidste selv Jason, og han forsøgte virkelig at hjælpe hende, så godt som det nu var ham muligt. Hende og Jared havde problemer, måske de var selvskabte, men om ikke andet så var de der, og det gjorde ondt, for han kunne se hvilken stor betydning de faktisk havde for hinanden. Samtidig var det dog ved at nå til det punkt, hvor end ikke han var i stand til at rumme mere, der var alt for megen modgang! Først Tiyanna der endnu engang var begyndt at plage ham, hans egen søn, der åbenbart endnu var i live, og hadede ham mere end pesten, hans børn var frustreret, Lisa havde ondt, og blev angrebet, der var Procias, der var Elanya, og hende både ønskede han og følte at han skyldte at hjælpe, det voksede ham simpelthen bare over hovedet! Procias var begyndt at køre af de rigtige spor, og det var bestemt takket være ham og Ela, han havde gjort hvad han kunne selv for en dvasianer at være, og han var glad for resultatet, men fakta var den, at så længe Ilosonic befandt sig i landet, ville de aldrig være i stand til at komme helt op, de ville ikke kunne udgøre et stærkt land. Foruden det, havde han selvfølgelig en stærk interesse i Ilosonic, eftersom Keischa havde været hans veninde, hans dronning, og hun var død. Marius havde været hans mest nærer ven gennem forbandet mange år, og nu sad hans altødelæggende bror, i det hus som retmæssigt måtte falde til Marius’s datter, den pige han følte, at han måtte skylde hans liv, selv efter hun var stoppet med at være hans svigerdatter, han elskede Yasmya, som var hun hans, og han skyldte både hende, Marius og Jaques, at sørge for hendes tilværelse, for hun fortjente noget lykke! Jasons hånd var dækket af skår der havde sat sig i hans hånd, og lod det røde bod løbe ned af hans blege hud. Smerten ignorerede han, det var ikke fordi han ville skræmme Ela, men han var en vampyr, han kunne ikke finde på at gøre hende, eller nogen anden ondt, ikke mere, men det sad endnu i ham, og nu var han vred, frustreret og ikke mindst bange for den forfatning han skulle finde Lisa i, han vidste allerede at hans hjerte ville briste, hvis hun bar så meget som ene eneste af en anden mands berøring, hun var hans, og det skulle der ikke herske tvivl om. Han var endog begyndt at gå så langt, som at overveje, om tiden var ved at være inde til at skulle markere hende, for det andet fandt han sig ganske simpelt ikke i! Kinden faldt mod hendes varme hånd. Han lod blikket glide lidt i, det var behageligt. ”Jeg ved det Ela, men alt arbejdet vil være håbløst, så længe den mand er i landet,” påpegede han roligt. Han forsøgte virkelig at forholde sig rolig, men den dirrende tone afslørede ham. ”Desuden skylder jeg Marius det. Jeg tog hans datter fra ham, Ela, hun er mit ansvar, og lige nu opholder hun sig med Phoebe, der bliver plaget af hendes vanvittige eks mand,” påpegede ham sammenbidt. Han var ikke tryg ved at overlade hende der, ikke så lang tid Phoebe plagedes på den måde. Hun nikkede dog medgivende, han ville ikke lade Lisa alene, ikke nu, han ville være der for hende, elske hende, som han havde lovet. ”Forvent ikke for meget, Ela. Faith informerede mig om, at Nathaniel til tider er meget syg. Han begynder at glemme Liya og børnene. Men jeg ville værdsætte det, den mand skal ud. Indtil i finder en vej, vil jeg opholde mig i Dvasias,” han nikkede for sig selv. Blidt plantede han et kys mod hendes pande. ”Pas på dig selv kære, jeg vil ikke kunne bære hvis du kommer til skade også,” hviskede han blidt, dog ærligt, det ønskede han virkelig ikke, det var også helt sikkert!

[Deleted]

Det havde bestemt ikke været nemt for nogen af dem og specielt heller ikke Jason. Ikke bare at hun skulle være ansigtet udad, for det var hun jo nødt til, selvom det nu heller ikke var noget som hun havde noget imod som sådan, for borgerne havde ikke den største tiltro til ham og det var noget som hun vidste, selvom han var en mand værd sin vægt i guld! Hun vendte blikket bekymret mod hans hånd og de mange glasskår, for det var noget som faktisk bekymrede hende. Hun vidste at Jason var en meget presset mand, men der var ikke nogen grund til at skulle gøre det så slemt igen. Alligevel følte hun at hun havde taget Jason fra Lisa og det var noget som alligevel fyldte hende med en kæmpe og massiv følelse af ren og skær skyld, for det var bestemt heller ikke noget som hun havde det godt med på nogen måde! Hun tog varsomt omkring hans hånd og begyndte at fjerne de skår som hun nu kunne gøre det, selvom det bestemt heller ikke var nemt på nogen måde. Bange for ham var hun ikke og det at se ham sådan her, var noget som kunne drive hendes tanker en anelse væk fra Jared, for den mand fyldte virkelig for meget af hendes tanker lige for øjeblikket og det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt på nogen måde! Hun holdt forbandet meget af den mand, men han havde jo allerede gjort det tydeligt at han ikke ville have noget med hende at gøre, så hun havde holdt afstand, selvom det virkelig var noget som gjorde forbandet ondt for hende at skulle tænke på. Den dirrende tone havde allerede afsløret Jason for hende. Han var en ekstremt presset mand og hun havde det faktisk direkte elendigt med at skulle skænke ham den nyhed omkring Lisa, for hun havde det virkelig ikke godt med det. De smaragdgrønne øjne vendte hun roligt mod ham endnu en gang. ”Manden skal vi nok få ud,” lovede hun ham med en stilfærdig mine. Det var et løfte som hun agtet at holde for ham! Smilet falmet en anelse, hvor hun let rystet på hovedet. ”Kan han hjælpe bare en smule, så er jeg glad og tilfreds, Jason.. Lisa har brug for dig nu.. Desuden kan jeg ikke lide at se dig så presset..” endte hun dæmpet og med en tydeligt bekymret stemme, for det var ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af, for det var jo ikke engang løgn. Hun var ekstremt præget af samvittighed og det havde hun altid været! Kysset til hendes pande, var noget som hun mere end glædeligt tog imod. Der ville aldrig være kærlige følelser mellem hende og Jason, men hun holdt af ham som en meget nær ven. Hun nikkede stille og vendte blikket mod ham endnu en gang. Lisa havde mere brug for ham nu end det som hun havde og det var noget som hun stod fuldkommen fast på, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Ikke tænk på mig, kære.. Jeg skal nok klare mig..” sagde hun roligt og med en dæmpet stemme. Hun var jo kun på slottet, så hvad skulle der da kunne ske? Hun var omringet af vagter og alt mulig andet som skulle beskytte hende, så det var j ikke engang fordi at det var noget som hun ville skjule for hans vedkommende. Hun sendte ham et stille smil og slap hans hånd efter at have skænket den et ganske blidt klem. ”Pas på dig selv, Jason.. Og hils Lisa og børnene fra mig,” bad hun stille.

[Jason Elvana Nimanhra]

De var blevet tvunget ind i den situation, som ikke var videre behagelig for nogle af dem. Begge var de ved at være oppe i alderen, og begge havde de en familie, som de hver især bar et ansvar for, og selvom han havde sagt ja til Elanya ved alteret, så var det ikke hende at han måtte elske. De tomme blik hvilede mod hans egen hånd, der var dækket af de mange små glasskår. Han ænsede ikke smerten, for den var intet i forhold til hvad der skete i hans bryst i øjeblikket. Han var en presset mand. Selvom han gang på gang, havde vist sin loyalitet til Procias, besluttede de sig for at vænne ham ryggen, besluttede sig for ikke at stole på ham. Han var ude af stand til at være der for hans børn og Lisa, og nu kunne han jo så se resultatet af samme. Hånden hvilede i Elas varme. Han lod hende fjerne skårene uden tøven, for hun ville ikke gøre ham ondt. Det prikkede en anelse samvittighedsfuldt i hans indre, for han havde ikke ment at skræmme hende, men hans hoved kunne ikke klare mere i øjeblikket, og tanken om hvad der var ved at ske, gjorde direkte ondt. Han følte sig underligt.. tom? Hans sylespidse tand sank ned i hans tandkød, fordi han bed sig selv så fast i læben. Hans eget blød var lidt bittert, men i det store og det hele så gav det ham bogstaveligt talt, blod på tanden. ”Men hvornår, Ela?! Nathaniel har for helvede glemt alle love!” udbrød han fast. Han mente ikke at vrisse af hende, men efterhånden steg den frustration ham til hovedet. Ilosonic var åbenbart umulig at smide ud, sådan som han forstod det, og det smertede ham at se Yasmya rende rundt ene og alene, uden det hjem der retmæssigt tilhørte hende. Den raske hånd kørte over hans ansigt, som forsøgte han at tørrer vreden bort. ”Jeg værdsætter din hjælp, Ela. Men det her er virkelig dråben,” mumlede han irritabelt. Han ville af sted hurtigst muligt, for det var gået op for ham hvad der skete, hvorfor han havde så ondt, og det måtte han for alt i verden forhindre! Han hævede den ødelagde hånd, og lod den stille stryge over hendes kind. Der var intet romantisk mellem ham og Elanya, han havde tværtimod stor respekt for Jared, og han holdt virkelig meget af hans nuværende hustru, men der var ikke kærlighed indblandet. ”Bare.. pas på dig selv,” endte han en anelse mere dæmpet, og langt mere rolig, end det som han havde været for bare et øjeblik siden. Jason sendte hende et lille smil, mest i forsøget på at rette lidt op på, at han havde stået og vrisset af hende, for det var jo ikke hendes skyld, hun var kun budbringeren. Hvem end der havde krummet et hår på Lisas hoved, kunne godt begynde at tælle sine dage, for han var færdig med at være vegetar for en stund, han ville suge vedkommende tørrer end en ørken nogensinde var set! ”Det vil jeg gøre,” han bukkede elegant for hende, før han roligt drejede om på hælen, og forlod den varme pejsestue med hastige skridt. Der var virkelig ingen tid at spilde. Han begyndte at gå hurtigere og hurtigere, til det til sidst endte med at han løb gennem de mange gange, så selv vagter og andre ansætte, stirrede direkte forskrækket på ham, eller det de nåede at se. Han fortsatte til den store hovedport, og der blev åbnet for ham, på en direkte fast ordre fra ham selv. Han tiggede og bad til at Dafnir havde en hest klar, for dette kunne virkelig ikke gå for hurtigt!

//Out

[Deleted]

Hvis der var noget som Elanya vidste, så var det at Jason var en umådelig presset mand. Han havde gjort så meget for landet, og det var virkelig en ringe tak som han blev vist i gengæld, så selvfølgelig var det noget som hun var ked af. Selvom hun havde sagt ja til Jason ved alteret, så var det bestemt heller ikke fordi at der var nogen kærlige følelser i billedet. Selvsagt var hun bekymret for Lisas tilstand, for som hun havde læst sig frem til, så var det alvorligt, og det var også den eneste grund til at hun valgte at være det mellemled fra den som gav beskeden til den som måtte få den, for det var vigtigt at Jason vidste besked, for det var noget som i den grad også gjorde hende bange. Lisa havde altid været forsigtig af sig, og så var det lige præcis det her som skete? At det gjorde ondt på ham, var noget som hun godt kunne forstå, og derfor bad hun ham også direkte om at søge videre. At han så direkte skulle stå og råbe og vrisse af hende, var slet ikke noget som hun havde regnet med, og det sted så var det også noget som direkte måtte komme bag på hende! Hun vendte blikket direkte mod ham. Hun holdt af ham og selvfølgelig ønskede hun også kun Jason det bedste, og af den grund, så.. måtte han jo søge af sted, så skulle hun nok tage skansen i mellemtiden. ”Jeg ved det godt, Jason! Vi.. vi skal nok finde en løsning på det hele, okay?” endte hun ganske stilfærdigt, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn. At han havde råbt af hende, var noget som havde chokket hende, men ikke direkte kommet bag på hende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Tungen strøg hun let over sine læber, som hun så direkte mod ham. Hun havde fået fjernet de fleste glasskår, også fordi at hun heller ikke ønskede at han skulle komme til skade! Han var jo stadig en mand som hun holdt forbandet meget af, så det var bestemt heller ikke nogen tvivl om det i den anden ende! Hun sendte ham et stille smil. ”Jeg gør da mit bedste. Bare tag hjem, se til dem, pas lidt på Lisa og vær lidt sammen med børnene. Så skal jeg nok tage den her i mellemtiden,” fastholdt hun med et stille smil på læben, for det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede at skulle skjule for ham, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende. Hun nikkede sigende til hans ord. Så længe at hun befandt sig på slottet, så kunne det vel næppe gå helt galt? Hun så blot til som han direkte.. bukkede for hende, selvom det slet ikke var nødvendigt. Hun rystede bare let på hovedet af ham. Hun så faktisk helst at han tog af sted inden det for alvor ville gå galt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Selv valgte hun at forlade pejsestuen, for hun havde jo trods alt også arbejde som skulle laves, og nu hvor Jason tog af sted, så havde hun det ekstra at tage sig af, selvom det nu slet ikke gjorde hende det mindste. Hun skyldte Jason for så skræmmende meget!

//Out