The search for light..

[Deleted]

Elanya vidste udmærket godt, at det var meget indviklet at skulle forklare det, og hun vidste, at meget af det slet ikke var forklaret godt nok. Hun vendte blikket stille mod ham. At han i det mindste var faldet til ro igen, var noget som hun var frygtelig glad for. hun følte virkelig at hun hørte til på en trone som der hun var for øjeblikket, det var jo heller ikke fordi at hun direkte ville sige noget som helst andet til det, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun elskede ham og hun holdt af ham og det havde jo slet ikke været hendes mening at skulle skubbe ham væk, for det var virkelig noget af det sidste som hun ville. Kysset som han havde valgt at tildele hendes læber, var noget som hun selv havde taget imod selv med den største glæde, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Smilet hvilede på hendes læber. Det blev da heldigvis ikke en gentagelse fra sidst, hvilket i den grad også måtte være hende en forfærdelig stor lettelse, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, for forrige gang, havde virkelig været det værste som hun nogensinde havde oplevet! Hun vendte de smaragdgrønne øjne mod ham, som hun lod hånden stryge ham roligt over kinden. At se ham så rolig, var noget som hun i den grad også var glad for. Denjarna var glemt for hendes del og nej, hun var virkelig ikke ude på at ødelægge hendes minde ved Derick, for han havde vel også været sammen med hende af en grund? Ikke fordi at det var noget som hun ville blande sig i, for det var jo som de havde konkluderet ved juletid; Fortid var fortid? Det var om ikke andet, så sådan at hun måtte se på det og hun var kun glad for, at han havde det på samme måde. At han pludselig måtte trække sig væk fra hende, idet det måtte se ud som om at han skulle til at skænke hende et kys, var noget som hun tydeligt måtte reagere på. Havde hun nu gjort noget forkert? Jovist var det forkert at stå her i denne situation, men det var nu ikke lige netop det som hun tænkte på. Det var en tid sammen med Derick og det var det som var det hele værd også set i hendes egne øjne. At han så endte med at trække sig, så følte hun sig næsten direkte panikslagen. Hun havde da ikke gjort noget forkert, havde hun? Hun blinkede let med øjnene, som hun gik mod ham. Flængen på hendes arm, var slet ikke noget som hun tænkte sig over, for det var vel heller ikke fordi at det gjorde så ondt igen? ”H-har jeg gjort noget forkert, Derick?” spurgte hun stille, som hun endnu en gang måtte gribe ud efter hans hånd. Hun vendte de smaragdgrønne øjne op mod ham endnu en gang. Når de havde været sammen, så havde han jo altid været i stand til at skulle tvinge sin blodlyst i sig, så det var jo heller ikke fordi at hun tænkte over, at det måske kunne være hans problem? ”Jeg.. jeg undskylder, hvis..” Ja, hvad var det hun havde gjort? Hun vendte blikket stille ned mod jorden og så tilbage på ham endnu en gang, som hun ikke rigtigt kunne finde ud af hvad det var. Hvorfor var det at han pludselig reagerede på denne her måde? Det var jo slet ikke noget som hun forstod sig på overhovedet!

[Deleted]

Det at være sammen med Elanya igen, var noget som virkelig måtte lette Derick, for nu vidste hun at han var i sikkerhed, at han stadig levede og ikke var død, så hun behøvede ikke at bekymre sig, selvom.. han var jo faktisk ikke helt okay, for han var blevet til vampyr og hvorvidt det var godt eller skidt, ja det vidste han jo faktisk ikke, for indtil videre havde det kun bragt ham uheld. Han kunne ikke være sammen med Elanya, for hun var dronning af Procias og med landets nye reformer, så havde han jo ikke en chance for at kunne få hende, hun var blevet ham uopnåelig, fordi han bare var en sølle vampyr, fordi hun havde valgt at ville hjælpe Procias ved at indgå i et ægteskab, ved at blive dronning igen. Han ønskede dog bare at nyde den sidste tid med hende, for han vidste jo ikke hvornår han i så fald ville komme til at se hende igen, for han kunne ikke blive her og det vidste hun lige såvel som han selv gjorde. Strøgene mod hans kind fik ham til at lukke øjnene ganske let, for han havde virkelig også savnet hendes berøringer! Han havde savnet det hele ved hende! Hun var ikke den eneste som helst ville undgå en gentagelse fra sidst, for han havde virkelig fortrudt alt det som han havde kaldt hende, som han havde sagt til hende, for han havde jo ikke ment et eneste ord af det, jo han var blevet vred, men det var også mere fordi at han var blevet jaloux, fordi han.. fordi han elskede hende. Han havde altid elsket hende, følelserne for hende havde jo altid været der, og hvis dette var det projekt som hun ønskede at give sig hen til, jamen så ville han langt hellere støtte hende end at bebrejde hende, så længe han vidste at hun endnu elskede ham og ikke bare havde gjort det, fordi de ikke havde set hinanden i flere måneder.
At lugten af blod måtte nå Dericks næse var noget som også havde tvunget ham væk fra hende, for han kunne jo tydeligt lugte at det kom fra hende, også fordi at han kunne se flængen af blod ved hendes arm. Nok han havde været vampyr før, men denne gang var det virkelig også anderledes, for han havde aldrig været halvblods før, han havde kun lige fået stillet den værste sult, men det var jo ikke ensbetydende med at den ikke kunne komme igen, for det var nøjagtig det som den gjorde nu! At hun troede at hun havde gjort noget galt, havde hun ikke behov for, for det var ikke hendes skyld, faktisk havde hun ikke gjort noget, men.. han kunne ikke rigtig få ordene over hans læber, for så var han bange for at han ville sætte tænderne i hende, det var også grunden til at han holdt sig for både næse og bund. ”Ela.. du bliver nød til at g..” Han nåede ikke at sige mere, før hun havde taget omkring hans hånd, hvor han kort vendte blikket mod deres hænder. Han lukkede øjnene, som de var ved at blive mere og mere røde, jo mere sulten måtte stige i ham. Han trak sin hånd til sig, blot for at bakke mere tilbage. ”Ela du er nød til at gå!” Denne gang var hans ord mere en vrissen, men han kunne mærke at han var ved at miste kontrollen. Han glippede med øjnene, næsten som om han prøvede på at forhindre det, men han kunne ikke..

[Deleted]

Direkte så forventede Elanya egentlig heller ikke, at Derick ville forstå hende, men hun følte virkelig at det var her at hun hørte hjemme. Hun var blevet vækket uden at have en direkte grund til det, og selvfølgelig var det noget som frustrerede hende meget endda! Det var vel egentlig bare at holde fast i det som hun havde? Hun var virkelig ikke ude på at skubbe ham væk, men hvis dette var noget som automatisk måtte få ham til at trække sig, så var det noget som måtte efterlade hende med endnu et voldsomt stort tomrum i hendes indre. En ting var jo at hun havde mistet ham til Denjarna dengang, men at skubbe ham selv væk nu, havde slet ikke været hendes hensigt! At kærtegne ham, at se ham smile, det var alt sammen noget som hun havde manglet og det var tydeligt også at fornemme på ham selv at det var lige så savnet derfra. Det var vel bare.. at nyde denne sidste stund så? Og så håbe, at de ikke ville ende i de samme klammerier som det de havde gjort tilbage dengang? Det var vel bare sådan her at det skulle være? Selvom hun virkelig ikke ønskede at miste ham, så håbede hun da stadig at de ville kunne ses, for hun regnede nu heller ikke med at blive på tronen. Hendes storhedstid var ovre, det var vel egentlig bare for.. at hjælpe Procias tilbage på benene også selvom hun vidste, at det ikke bare var en proces som var ovre bare sådan uden videre og det var noget som hun udmærket godt vidste.
At se Derick skifte karakter på denne måde, var noget som virkelig måtte gøre Elanya voldsomt bekymret, for det at gå fra det ene til det andet på denne her måde, var bestemt heller ikke noget som hun brød sig om. Et sted så var hun virkelig bange for, at hun endnu en gang havde formået at gøre et eller andet rivende galt og det var noget af det sidste som hun ønskede sig! At se ham blive afvisende, at se ham trække sig væk fra hende og bare.. sige at hun skulle gå, var noget som gjorde hende direkte panisk i det indre, og det var slet ikke noget som hun var ude på, på nogen måde! At møde skulle gå på denne her måde, var noget som hun virkelig måtte hade sig selv for, for han havde jo også valgt at opsøge hende af en grund! ”Derick hold nu op!” bad hun som hun holdt godt fast i hans hånd. Han måtte da ikke bare trække sig væk fra hende på denne her måde, det var slet ikke noget som hun kunne have med at gøre på den ene eller den anden måde, og det var hende virkelig en forbandet frustrerende tanke! Hun vendte endnu en gang de smaragdgrønne øjne mod ham og denne gang mere skræmte end før. Hvorfor var ham pludselig på den måde?! Flængen var så lille, at hun ikke engang havde lagt mærke til den. Jovist gjorde det en smule ondt, men det var jo så hvad det var. Det var jo ikke første gang, at man rev sig på en torn! Han havde jo aldrig direkte reageret på hendes åbne sår før! Hun tænkte ærlig talt ikke over, at han ikke havde været vampyr igennem frygtelig mange år, at han skulle starte den tilvænning forfra og med alt hvad det måtte indebære. ”Hvor sker der med dig?” hviskede hun dæmpet. Ja, tanken var i den grad noget som faktisk måtte skræmme hende og meget endda!

[Deleted]

Det var utrolig dejligt at se Elanya igen, selvom at der jo nok ville gå frygtelig lang tid før Derick ville se hende igen, for nu hvor hun stod som dronning, var blevet gift med kongen, selvom at han jo måtte tro på hendes ord, når hun sagde at der ikke lå følelser i det, så var det alligevel noget som et sted måtte bekymre ham, for.. han var et sted bange for at hendes valg ville skubbe dem fra hinanden, at de ikke ville kunne få hinanden og han ønskede hende virkelig mere end noget andet! Men han valgte ikke at dømme hende og bebrejde hende denne gang, nej han ville faktisk vælge og støtte hende i hendes valg, for han havde jo godt kunne mærke på hende hvor meget hun egentlig savnede det, savnede at lave noget som hun vidste at hun kunne finde ud af, og Procias var virkelig også heldig at de havde fået hende til deres hjælp, for han betvivlede virkelig ikke hendes lederegenskaber, han betvivlede ikke at hun ville kunne få landet på rette fod igen, for hvem kunne gøre det bedre end hende? Han tvivlede på at nogen kunne nå op på hendes niveau, for hun havde trods alt ført landet ind i en storhedstid førhen, så hvorfor skulle hun ikke kunne gøre det igen? Godt nok stod landet virkelig i kaos og det var også derfor at han var bange for at det ville skubbe dem fra hinanden, for det ville jo ikke bare tage måneder, men nok snarere år før landet var på rette fod igen og hvem sagde så ikke at hun hellere ville være på slottet? Fortsætte som dronning? Måske fandt en ny mand? Han brød sig faktisk slet ikke om tanken, men.. han måtte jo bare vente. Dog var der en ny frygt der pludselig skød ind i hans krop, som hun valgte at blive stående tæt på ham og holdt hans hånd, så han ikke kunne komme væk fra hende, for hun blødte og han kunne lugte hendes udsøgte blod, der fremmanede sulten i ham, en sult som han virkelig bare ønskede at få stillet. Men han nægtede simpelthen at overfalde hende! Han kunne dog mærke at han var ved at miste kontrollen og at hun ikke gad at gå, gjorde jo kun det hele værre! Han holdt sig for munden og næsen, hvor han ikke turde åbne munden og svare hende, for så var han bange for at han ville miste kontrollen helt. Hans øjne endte mere og mere røde, som et tydeligt tegn på sult, så hvorfor gik hun ikke?! Panikken måtte sprede sig i ham, hvilket man tydeligt kunne se på hans blik, hvor han bare ønskede at hun skulle gå, for ellers ville han jo.. dræbe hende? ”Gå!” Denne gang var det en direkte hvæsen, ikke fordi han var vred, men fordi han var ved at miste kontrollen, så han slet ikke kunne holde bæstet tilbage, selvom at han prøvede. Det slog dog klik for ham, da hun fortsatte med at blive, hvor han tydeligt mærkede hvordan han mistede kontrollen helt, som han ikke kunne holde det sultne bæst tilbage i ham. Han endte med at gøre en hurtig bevægelse, hvor han nærmest overfaldt hende, så de endte ude på det åbne igen. Han blottede sine sylespidse hjørnetænder, hvor hans røde sultne øjne nærmest gjorde det tydeligt at hun ikke stod overfor Derick, men for et sulten rovdyr der havde fanget sit bytte for natten. Han slikkede sig om munden, som han holdt hende nede i græsset, inden han gjorde et hurtigt udfald imod hende og satte tænderne i hendes pulsåre ved hendes hals, som han begyndte at sluge hendes blod til sig.

[Deleted]

Elanya håbede virkelig kun på Dericks forståelse, selvom hun vidste, at det var forbandet meget at bede om. At han jo så ikke valgte at dømme hende denne gang, ligesom han havde gjort sidst, var dog noget som tydeligt måtte lette hende og skræmmende meget endda. Det var dog ikke ensbetydet med at hun fandt ro i denne situation, selvom han nu direkte havde fortalt hende, at han ville støtte hende i stedet for alt det andet. Den lille flænge på hendes arm, var slet ikke noget som hun skænkede den skyldige tanke til skulle være skyld i at det hele havde taget denne voldsomme drejning. Hun kendte til vampyrerne, selvom hendes kendskab slet ikke var nok til at kunne sige, hvornår det var vrede, frustration, sult eller andet som måtte præge dem, selvom hun udmærket godt havde set de røde øjne, så var det bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for hende på nogen som helst måde overhovedet. Hendes hjerte hamrede direkte mod hendes bryst og som aldrig nogensinde før, for det gjorde ondt at vide, at han direkte afviste hende på denne her måde, for hun kunne virkelig ikke se hvad hun havde gjort forkert! At han direkte måtte hvæse af hende var noget som tydeligt og hurtigt måtte få hende til at trække sig et enkelt skridt, nærmest som var det bare en ren refleks. Hendes hjerte begyndte fast at hamre mod hendes bryst. Der skulle normalt meget til før hun blev usikker, men at stå overfor denne mand.. at vide at han direkte bad hende om at gå, selvom det jo teknisk set faktisk måtte være hendes have, var nok noget af det som hun måtte anse som noget af det værste som hun kunne være blevet udsat for! Det direkte udfald som han gjorde sig mod hende nærmest som havde det været et form for angreb, var i den grad noget som kom fuldkommen bag på hende! Hun mistede hurtigt balancen, idet at hun røg direkte ned i jorden og med et mindre gisp. At de var endt i det åbne, var jo også noget som gjorde, at det var nemmere for andre at følge med i hvad der egentlig måtte ske. ”Derick!” skreg hun nærmest med en direkte skræmt stemme denne gang. Hun havde aldrig været bange for ham før, men lige dette.. Det havde hun aldrig nogensinde oplevet set fra hans side af, så selvfølgelig var det også noget som måtte skræmme hende og meget endda! Hans tænder som satte sig direkte i hendes hals, tvang hende til et kraftigt og dog yderst smertefuldt gisp. Hun klemte øjnene fast og hårdt sammen, som hun hurtigt måtte spærre dem op igen, idet han kraftigt begyndte at nære sig på hendes blod. Hvad pokker skete der?! ”D-Derick.. .stop!” bad hun med en fast tone, som hun prøvede at vride sig under ham, selvom det kun gjorde langt mere ondt! Hvert et sug som han gjorde, var noget som tydeligt også måtte dræne hende for energi og dette var bestemt heller ikke noget som hun brød sig meget om! Tvunget ned under en mand som hun elskede? Det var virkelig heller ikke retfærdigt! Hendes små hænder tvang hun mod hans bryst, som hun prøvede at skubbe ham væk. Tårerne samlede sig i hendes øjenkroge, for det gjorde jo ondt! ”S-slip…” Denne gang brugte hun al den energi som hun havde, kun for at skulle lave en trykbølge direkte mod ham. Han skulle bare væk fra hende og det skulle være lige nu!

[Deleted]

Nok havde Elanya set Derick som vampyr før, men aldrig på denne måde. Han havde været fuldblodsvampyr dengang og havde derfor ikke skulle igennem en forvandlingsproces, som denne gang og det var virkelig noget helt andet! Han havde brugt flere uger på at få stillet den evige sult som havde ramt ham, fordi hans døde legeme skulle have blod, men selvom han nu havde fået stillet den sult og kunne styre sig uden at skulle gå amok når han kom nogen tæt, så skulle der alligevel ikke meget til for at tænde den sult og hunger igen, hvilket hendes blod måtte gøre, for hun healede ikke hurtigt, og derfor var blodet mere end tydeligt for ham, desuden lugtede det også så godt! Det gjorde det så heller ikke bedre at hendes hjerte måtte hamre så hurtigt og fast imod hendes bryst, for det gjorde ham helt hypnotiseret, det gjorde ham kun mere sulten, mere opsat på at sætte tænderne i hende og dræne hende for blod, for han kunne virkelig ikke holde igen mere! Idet han valgte at angribe hende havde han ikke kontrol over sig selv længere, for hun skulle være gået med det samme da han havde bedt hende om det i stedet for at blive! Ellers var dette jo aldrig sket! Men hendes blod måtte virkelig smage noget så udsøgt! Han lukkede øjnene af fryd, hvor det sitrede og dirrede i hele hans krop af det rene velbehag. Derick var der ikke mere, han var derimod blevet erstattet med det indre bæst, der var blevet sulten og nu kommet frem i ham, og det som faktisk var i færd med at dræbe den person som han elskede højere end noget andet. Han holdt hende fast med sin muskuløse krop og med tænderne, så han var sikker på at hun ikke kom nogen steder, selvom hun måtte vride sig, for det ville være nyttesløst. Selvom hun henvendte sig til ham, så hørte han hende ikke rigtig, for han var så fokuseret på hendes blod at han ikke kunne koncentrere sig om noget andet. Han slugte blot hendes blod i sig, hvor hans sug måtte blive mere og mere grådige jo mere han måtte få smagen af hendes blod, for det var virkelig noget så dejligt at det var en hel fornøjelse at suge det til sig! Så tykt, så varmt, så lyst, så udsøgt! Han gjorde ikke modstand, som han blot holdt hende nede, holdt hende fast, så han kunne få hendes blod i sig, hvor han ikke engang gjorde noget, da hun lagde hænderne imod hans faste og muskuløse bryst, da han stadig sørgede for at hun ikke kunne skubbe ham væk. Trykbølgen havde han dog ikke set komme, og idet den ramte ham, røg han direkte tilbage og blev tvunget til at slippe hende og væk fra hende, hvor han blev slynget direkte ind i et træ med fuld kraft, inden han faldt ned mod jorden, hvor han slog hovedet hårdt mod en mindre kampesten. Det blødte stille fra hans hoved, der hvor han havde ramt stenen, hvor hans krop ellers lå helt livløst på jorden. Normalt skulle der meget til for at slå en vampyr ud, men den trykbølge havde virkelig også haft kraft nok til at gøre det, plus de ting som han var stødt ind i. Han blev blot liggende helt stille uden at røre sig det mindste, som han var blevet slået bevidstløs.

//Out

[Deleted]

Elanya havde ganske rigtigt ikke regnet med at dette skulle ske! Hun havde været vant til at han kunne styre det, for hun tænkte jo ikke direkte over, at det hele var nyt for ham på denne her måde. Hun gik jo egentlig bare ud fra at det hele var som det altid havde været – tilbage til det gode gamle fra de gamle dage, selvom hun udmærket godt kunne mærke nu, at der var kæmpe forskelle på dem! Et svagt gisp brød hendes læber, som han havde valgt at overfaldt hende, tvunget hende ned i jorden og bare valgt at holde hende fast, for det var i den grad noget som måtte gøre noget så frygtelig ondt! Hun klemte øjnene let sammen som han bare nærede sig på hende, for det var virkelig noget som gjorde forbandet ondt, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, det var end ikke noget som hun kunne skjule. Hun ønskede virkelig ikke at gøre ham ondt, for hun holdt virkelig forbandet meget af ham og hun vidste også godt at han slet ikke ønskede det samme, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hendes hjerte hamrede som en besat mod hendes bryst og uden at det så ud til at ville stoppe igen, det var virkelig noget som gjorde ondt! Hendes kraftige udbrud var der dog vagter som havde hørt hende, hvilket hun et sted også var glad for. Trykbølgen sendte hun direkte mod hans bryst, bare for at få ham væk, for det var virkelig det eneste som hun ønskede lige nu! Det var jo ikke fordi at hun ønskede at gøre ham ondt eller noget i den stil. Hun gispede kraftigt idet at hun kunne mærke at han måtte give slip på hende, røg ind i træet bag dem og ned på jorden, hvor han bare blev liggende. Hun var ked af, at hun var nødt til det, men det var jo heller ikke fordi at hun havde haft noget andet valg! Øjnene lukkede hun stille, som hun ikke magtede at skulle kæmpe sig op på benene, for hun kunne virkelig, virkelig ikke få sig selv til det, om det jo så var noget som man ville det eller ikke.
”Deres Højhed!” endte den ene vagt med en tydeligt panikslagen stemme. Bidet i hendes hals, kunne de jo tydeligt se, og blodet med. Blikket gled hurtigt mod Derick som andre søgte mod, selvom hun kraftigt rystede på hovedet. ”F-før ham til kælderen!” beordrede hun med en direkte stemme. Det var noget som skulle gøres inden at han ville vågne igen, og nu hvor han var vampyr, så frygtede hun virkelig for, at der ikke ville gå alverdens med tid før at han ville vågne igen og hun ville gerne have, at han kunne holdes under kontrol inden at han gjorde mere ud af det på denne her måde. ”Jamen Deres Højhed, han har jo..” Han nåede dog ikke at sige mere, før Elanya afbrød ham. ”Du hørte hvad jeg sagde!” hvæsede hun denne gang med en tydeligt irriteret stemme. Vagten nikkede, selvom han bestemt ikke var meget for det. ”Meget vel.” Han gjorde tegn til at andre skulle komme til. To tog fat i Elanya og hjalp hende op og flere tog kraftigt fat i Derick for at få ham med sig op. Hans dødsvægt var jo faktisk godt meget i sig selv. De førte ham med sig indenfor, kun for at søge til kælderen, hvor de kunne spærre ham inde, så der var kontrol på det hele. Elanya blev lige så hjulpet indenfor og op i de kongelige gemakker, hvor hun ville være i stand til at finde hvile. Tankerne kredsede dog helt andre steder – De kredsede nemlig om Derick.

//Out