Brylluppet

[Deleted]

Camryn smilede lidt over at Junior tog så varmsomt om hende. Som hun havde været en uvurderlig porcelæns genstand. Hun så efter Junior da han kaldte Nathia til sig. Igen kom han hende i forkøbet. Hun dukkede sig for risene, selvom det ligeså stille trillede ned og satte sig i hendes sjal, lagde sig i hendes buket og i håret. Heldigvis så var hendes corset så stramt at det ikke gled derned.
Nathia tog hintet og hastede med med et lykkeligt grin. Hendes hår blev også drysset til med ris, men hun tog Juniors anden hånd og så påvirkede det hende ikke det mindste. Hun smilede bredt. Nok var hun knyttet til Nathaniel, men hun havde det godt her. Og både Camryn og Nathaniel vogtede over hende som Nathaniel havde gjort det under fuldmånen... Her var alt hun kunne drømme op. En lille piges drøm at blive opvartet som prinsesse. Og den blev opfyldt.
Camryn smilede og hastede bort, for at komme i skjul. Nu ville hun bare ind i tronsalen, få spist og blive kronet. Hun så over skulderen og efter Marius som kom lige bag dem. Lysander der kort stod og udveklsede et par takkende ord til præsten og dernæst også fulgte trop. Alle indbyggere kunne først komme ind om 10 min. Heldigvis. Så lagde trykket sig lige lidt. Hun førte Junior og Nathia med sig rundt om hushjørnet, og var næsten 100% sikker på at Marius havde set det. Han ønskede vel lige at sige et par ord. Det kunne hun da forestille sig.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior lukkede hånden godt omkring lille Nathias lille næve for at sørge for at hun ikke ville blive væk i den mængde af mennesker som stod på stedet. Alle blev de fuldstændig bombarderet af ris, noget som kun måtte tvinge ham til at gå halvvejs krumbøjet og med blikket vendt ned af. Han kunne dog virkelig ikke lade være med at smile. Han fulgtes ad med Camryn hen til hushjørnet og videre hen af hvor deres bombardering af de mange ris endelig måtte holde inde. Han trak vejret dybt og vendte sig mod Nathia. ”Lille skat dog,” sagde han med et let morende smil, hvor han let måtte børste de mange ris af hendes kjole og forsigtigt af hendes smukke opsatte hår. Hun var hans lille pige og fortjente i den grad at blive opvartet som en prinsesse. Nok at Nathaniel ville have hende igen på et tidspunkt, var næsten den tanke som var værst.. det var vel kun midlertidigt? ”Det klarte du virkelig flot,” sagde han med en stolt mine.
Marius kom efter dem ikke længe efter. Han børstede lidt ris af sine skuldre og vendte sig mod dem og med det typiske varme og blide smil. Han gik dem roligt i møde, hvor han let plantet et kys mod Camryns kind. ”Jeg er virkelig stolt af dig, min egen… Må jeg være den første til at lykønske jer begge,” sagde han med et let smil. Han vendte sig mod dem begge og Junior også. Nok at de havde haft deres uoverensstemmelser, men det hele var jo trods alt rettet ud nu som han kunne se. Han gav ham et let klap på skuldrene. ”Og nu passer du på hende, ikke? Ellers skal jeg nok komme efter dig,” sagde han med en let drillende stemme. Junior kunne ikke holde det lette grin væk overhovedet. ”Det kan jeg love dig svigerfar,” sagde han med et let morende smil. Han vendte sig mod Nathia og strøg hende blidt over hovedet.

[Deleted]

Camryn lænede sig op af myren da de nåede dertil. Hun rystede let på hovedet, og slap så Juniors hånd. Hun trak sit gennemsigtige sjal af og rystede det fri af de mange ris der havde sat sig. Hun smilede stille til Junior og Nathia.
Nathia smilede og endelig så hun sit snit til at omfavne hendes far. Hun rystede fast på hovedet da risene begyndte at kunne mærkes og hun strøg sine fingre adskillige gange igennem håret bagefter. Hun fik sluppet Junior, selvom hun blev stående lige ved sig. Hun drejede hurtigt rundt da nogen pludselig snakkede. Hun så op på Junior med de lykkelige og spillende øjne. Intet kunne ødelægge hendes dag.
Camryn selv tog vel imod Marius da han kom. Hun lagde armen omkring ham og tvang ham til et kram. Hun holdt hovedet ved hans skulder et par minutter og indsnusede hans duft. Savnet - meget endda. Hun smilede blidt og bakkede lidt. Nu var hun en kvinde. Eller det skulle hun da forestille. Hun kom med et let grin til Marius og smilede taknemmeligt. "Kom forbi nogen gange," bad hun. Ellers skulle hun nok komme hjem til ham!

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior gengældte glædeligt Nathias omfavnelse, hvor han kort var gået ned i knæ for at kunne komme rigtigt til. Han sendte hende det varme og blide smil, ikke at det var noget som han ville skjule det mindste på nogen som helst måde overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han elskede virkelig den lille pige, det var virkelig en datter for ham, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han sendte blot Camryn og Marius det varme smil. Han lod armene falde om hende og trak hende med sig op i favnen, hvor han blot lod blikket glide mod Marius og Camryn.
Marius havde ladet sig omfavne af Camryn, hvor han selv havde taget hende ind i favnen. Det var virkelig å frygtelig længe siden, at han havde set hende sidst, det var der heller ikke nogen tvivl om, så han havde virkelig også savnet hende og som en sindssyg med andre ord også. Han lukkede øjnene stille og roligt, indsnusede lige så også hendes egen duft, det var heller ikke noget som han ville skjule det mindste. Det savn som en far måtte føle til sin datter. Hun var blevet stor.. hun var blevet voksen og det var virkelig noget som han var stolt af. Hun var blevet en smuk kvinde. ”Det lover jeg dig min pige.. Husk også at dørene hjemme stadig er åbne for dig,” hviskede han roligt mod hendes øre. Han tvang sig selv til at slippe hende og med det varme og blide smil på læben. ”Uanset hvad.. hvorfor eller hvornår.. du kommer bare.. og det samme gælder dig Junior,” sagde han roligt. Han vendte sig mod Junior og Nathia og med det varme smil. Det var virkelig det som man kunne kalde for en lille og lykkelig familie. ”Det skal jeg nok huske, Marius,” lovede han oprigtigt og med et let sigende nik.

[Deleted]

Nathia smilede stille og vendte sig lidt bange væk fra Marius af og hoppede op af Junior. Hun ville op til ham. Marius kendte hun jo ikke. De eneste her hun kendte her var hendes søde tjenestepige, Camryn, Lysander og Junior. Hendes mor, far og Lys, som hun kaldte Sander. Hun havde nu åbnet sig langt mere her, end hvad som hun havde gjort dengang med Nathaniel. Men det var jo børn han havde slæbt med hjem. Noget hun havde set som en trussel, ikke en hjælp. "Hvem er han?" spurgte han og pegede hen på Marius. Manere om ikke at pege og således var hun stadig ved at lære. Og sproget var også udsprunget langt mere nu.. Nu hvor der var nogen omkring hende hele tiden. Nøjagtigt som hun kunne lide det!

Camryn smilede til Marius og nikkede stille. "Det ved jeg Far," sagde hun stille og strøg kort hans kind. Som at sige, hun altid ville være der. "Og det skal jeg nok. Jeg står der når du mindst venter det," sagde hun blidt og trak hånden til sig. Hun strøg Nathia lidt over hovedet. "Det er mors far min pige. Din morfar," sagde hun og prikkede hende på næsen, hvilket fik Nathia til at rynke på den.

Lysander var langsomt nået hen til dem. Han gik dem roligt i møde, hilste kort på Marius med en rolig hilsen inden at han ønskede parret tillykke. "I burde snart ind," sagde han stille og påpegende. "Ellers kommer I for sent.." sagde han og smilede roligt til dem. Han fik blot den kommentar fra Camryn, at det var aldrig Kongeparret der kom for sent. Det var alle de andre der var for tidligt på den. Han lo.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior vendte sig mod lille Nathia og med det varme smil. Han tog hende med op på armen og holdt hende tæt ved sig. Hun vidste udmærket godt, hvordan hun havde det med fremmede folk og det alene, var faktisk noget som han ønskede at skulle få bugt med igen, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han lod hånden stryge hende over ryggen. Stadig havde han kun fornemmet det, men aldrig rigtigt hørt hende kalde ham for far. Denne gang var det Camryn som kom ham i forvejen, hvor han ikke kunne gøre andet end at nikke for at bekræfte, at sådan var det. At hun havde åbnet sig meget, kunne Junior da se, føle og mærke.. hun var ikke den lille indelukkede pige som de havde fået i hus dengang. Vel også fordi at de havde været helt fremmede for hende? Han smilede let. ”Morfar er ikke en farlig mand,” sagde han roligt. Han tog roligt fat om hendes hånd og lod den falde mod hendes favn. Det var meget uhøfligt at pege på folk.

Marius sendte Camryn et varmt og blidt smil. Nok et væsen af mørket, men i den grad et lyst væsen af sind, som han altid havde været det. ”Det er godt min pige,” sagde han med et stille og let smil. Han var virkelig glad på deres vegne, det var der bestemt ikke nogen tvivl om. Han nikkede selv blot til Nathia. ”Mig skal du ikke være bange for,” sagde han roligt. Han tog et varsomt skridt mod hende og lod hånden ganske forsigtigt stryge hendes kind. Nok var han kold og en del af mørket, men sulten havde han klart lært at skulle kontrollere. Det var ved at være en del år siden, at han var blevet bidt. Han vendte sig mod Lysander og nikkede blot som en hilsen til ham. Han havde virkelig lagt meget i det i aften.

Junior blev stående med Nathia på armen. Hans egen lille pige og der var ingen som skulle få lov til at tage hende fra ham. Han blev selv stående, da Marius kom tæt på. Han vidste jo at han intet ondt ville hende eller nogle af dem for den sags skyld. Han nikkede taknemmeligt mod Lysander og med det blide smil. Camryns kommentar kunne han ikke lade være med at grine af. Han gik hen mod hende og plantet et let kys mod hendes kind. ”Selve ceremonien er kun halvvejs overstået.. kroningen venter,” sagde han roligt. Han lod den frie hånd roligt tage hendes som han trykkede blidt. Han vendte sig stille mod Lysander igen, dog alligevel med den samme taknemmelige mine og dog… et blik som kun måtte understrege, at han ville snakke med ham senere. Han var virkelig nødt til at spørge og få det bekræftet.

[Deleted]

Nathia kom med et stille suk og lænede sig ind mod Junior da hun blev taget op. Hun trak hånden til sig, da han fjernede den og så næsten bebrejdende på Junior for at have modarbejdet hendes vilje. Hun kom med et let suk og lagde sig så ind mod hans favn. Sandt at hun faktisk var blevet stor. Men fars favn var altid god. "Okay," sagde hun så og kom med en stille sitren da Marius strøg hendes kind. Hun smilede stille og endte med at dreje rundt og for at komme over. Noget havde Nathaniel da fået hende åbnet overfor - bare at prøve sig frem på de sikre ting. Og de sagde jo det var sikkert. Både mor og far, og Lysander gjorde heller ikke for at stoppe det.

Camryn kom med et stille smil og betragtede dem. Hun fik et drilsk blik af Lysander efter hendes meddelelse om at Regentparret aldrig kom forsent. Hun smilede stille. "Men sandt vi nok skulle ind.." sagde hun og fik svaret fra ham om at Kroningen gik i gang, så snart de var kommet ind. "Jeg skal gå ind først.. Så kommer i når jeg har talt." Han smilede stille og slog kort hænderne sammen.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior kunne godt mærke, at Nathia var begyndt at blive tung, men plads skulle der virkelig altid være til hende. Han tillod ikke noget andet end det. Han ville være der for hende, være den far for hende, som hun så ud til at ønske at han skulle være. Han nikkede til hendes ord og plantet et let og blidt kys mod hendes kind. At hun så måtte læne sig over mod Marius, gjorde ham nu intet. Han havde i den grad tilliden til ham.. Om han så var Spide eller ikke, det var ham fuldstændig ligegyldigt. Det lyse sind var det som var af den største betydning for ham, ellers var der intet andet tilbage end at sende ham på porten, det var der virkelig ikke nogen tvivl om overhovedet. Fuldmånen havde stået aftenen forinden, så det var noget som Lysander kun havde planlagt ekstremt godt, noget som han klart var glad for. Han ville virkelig elske at have sin lille pige ved sig på den store dag.

Marius tog ganske forsigtigt om Nathia og trak hende hen i sin egen favn. Med en vampyrs styrke, så havde han da den klare fordel ved at skulle holde hende i favnen. Han lod begge hænderne falde under hendes bagparti for at give hende den helt perfekte støtte. Han nikkede med til Lysanders ord. ”Så må vi vel også komme indenfor.. Jeg bliver til kroningen er overstået.. festen og festlighederne må i klare uden mig.” Han vendte sig roligt mod Camryn og Junior. Et smukt ægtepar. ”Og endnu en gang stort tillykke.. vi ses indenfor,” sagde han med et stille smil på læben. Han holdt Nathia på armen og gik roligt forbi dem. Junior nikkede. ”Vi ses indenfor,” sagde han roligt, også blot for at skulle vise Nathia, at det var helt okay at blive sammen med Marius. At han slet ikke var farlig på nogen som helst måde for hende.

[Deleted]

Camryn blev stående ved Juniors side. Hun var færdig med samtalen mellem hende og Lysander, og Lysander forsvandt bort om hushjørnet før at Marius gik afsted med Nathia. Så var deres lille pige i gode hænder, og de kunne få overstået kroningen. Nok det værste ved i aften og det mest nervepirrende. At skulle være Dronning og Regent var.. foruroligende. Men igen, så var her utrolig sikkert og når Junior var ved hendes side så var der intet galt. Hun følte ikke at noget kunne ramme hende og hun var lykkelig. Hun steppede hen til Junior og lagde armen omkring ham og lagde hovedet let imod hans skulder. "Puh.. Nu gælder det snart." sukkede hun stille. Dog var hun glad for at skulle blive regent. Hun var ikke bange. Mere.. nervøs hvordan folk ville tage imod hendes forestillinger.

Nathia lagde armene omkring i Marius' nakke og holdt sig selv godt fast ind til ham. Han virkede dog utroligt stærk i forhold til Junior. Men det gjorde hende ikke det mindste. Det virkede trygt at være i en stærk favn. Hun blev siddende ganske uberørt da Marius travede afsted med hende. Hun glædede sig til at denne aften blev overstået. At så det ville tage noget af hendes forældre tid fra hende, det var en tanke der ikke lige havde strejfet hende endnu.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Det var lige denne del, at Junior faktisk ville være mest nervøs for. Det pres som han følte måtte ligge på hans skuldre, var virkelig så voldsomt ekstremt. Han lod Camryn komme tæt på sig og med det blide smil på læben. Han ville og han agtede at leve op til sine forældre og deres navn.. stedfar eller ikke, så var det ham som var hans far i hans egne øjne og det skulle ingen nogensinde få lov til at tage fra ham. Han lod armene falde stille omkring hendes liv og trykkede hende varsomt tæt på sig. Han kyssede stille og ganske så forsigtigt hendes pande. ”Jeg ved, at du vil klare det forrygende, min kære,” hviskede han stille mod hendes øre. Det var nu det gjaldt.. det var nu det skulle ske.. alt det som han havde været igennem af træning igennem hele hans egen barndom, det var nu at frugterne skulle høstes af det ellers så hårde arbejde for hans vedkommende, selvfølgelig var han ekstrem nervøs! Han trak vejret dybt og lukkede øjnene stille og roligt inden han vendte blikket mod hende. ”Det er meget snart forbi.. så står festen igen og så har vi hinanden,” tilføjede han dæmpet og med det svage smil som ej ville falme det mindste af hans egne læber. ”Folk vil kun kunne elske dig.. ligesom jeg kan,” tilføjede han med en let opmuntrende mine.

Marius førte Nathia med sig ind i den store tronsal og uden at skulle slippe hende. Hun måtte ikke blive væk i den store folkemængden. Kun lige ville han have kroningen med og så ville han søge hjemover igen. Han havde jo trods alt Melody hjemme på Herregården og hun skulle jo heller ikke sidde alene hele tiden. Folk havde samlet sig, de snakket lavmælt om den smukke ceremoni som havde fundet sted for bare kort tid siden. Han sukkede indædt, smukt havde det dog i den grad været, det var der virkelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Du har virkelig været dygtig i aften, Nathia.. Morfar er stolt af dig,” sagde han med et stolt smil. Han havde jo set hendes rastløshed under vielsen og hun havde holdt stand. Det var virkelig flot gjort.

[Deleted]

Camryn tog imod hans pandekys med et bredt smil og lod sig dreje ind i hans favn. Hun lod hånden hæve sig og strøg blidt hans bryst. Hun ønskede kun at alt skulle blive godt og indtil nu føltes det som alt skulle løse sig og blive perfekt. Hun stolede fuldt på Junior, og havde derfor betroet ham sit hjerte. For hendes del var det ikke af tvang, men af kærlighed. Hun strøg tungen let over sine læber og skænkede ham et blidt mundkys. "Elsker også dig," sagde hun stille. "Kom," hun tog hans hånd, "Vi må hellere komme ind," sagde hun stille og strøg sin hånd fra hans bryst op til hans skulder og så løftede den sig op til hans kind. Hun smilede let og trak ham så med sig ind på slottet og op til tronsalen, hvor hun stod udenfor og lyttede til hvornår Lysander ville præsentere dem.

Nathia fulgte med Marius ind i den store menneskeflok. Hun trykkede sig ubevidst tættere på ham, og lod ham føre hende med sig. Alle folkene var begyndte at tie, og alt blev stille da Lysander trådte ind i salen. De spredte sig og den lange løber op til tronerne blev fri. 2 tjenerinder kom hurtigt og fejede tæppet rent, for at det skulle være pænt. De forsvandt med lynets hast igen. Lysander steppede op til tronerne og begyndte at stå og tale og takke for god ro og mag og forklarede lidt om aftenen. "Og ær dem med respekt! Regentparret, Lestat og Camryn," sagde han autoritært og svang armen ud mod døren hvor at den blev åbnet af nogen tjenestefolk.

Camryn gik stille ind. Hun så rundt. Alle faldt på knæ for dem. Hun gik op af den lange løber op til tronerne og holdt Junior lige ved sin side. Glædeligt at de endelig stod her og skulle blive konge og dronning. Hun gik stille op til trone-pladsen. Lysander bad dem knæle og hun slap Junior for at sætte sig på knæ. Endelig kunne hun hvile sine fødder lidt, uden at skulle støtte på de tynde stiletter. Hun smilede svagt og så op på Lysander. 2 tjenerinder kom ind. Hver bar de en pude med 2 kroner. En til Camryn og en til Junior. Bagefter kom to tjenere hen og stod ved deres side. Den ene med et scepter til Camryn og den anden med et sværd til Junior - Procias første sværd nogensinde.

Lysander smilede. "Velkommen til Kroningen," sagde han ud til folket. Hen så på Junior, og gik hen til Sværdet som han tog i hænderne. "Lestat De Lochér Maloya Junior, jeg Kroner dig hermed til Konge af dette land, efter Lestat Den Første," startede han ud og lod sværdets flade side lægge sig på hans højre skulder, løftede sig over hans hoved og dernæst hans venstre. Bagefter blev sværdet lagt tilbage i den fine trææske, med fløjlsstof som beskyttelse indeni. Han tog Kronen med hen. "Med denne krone vil du have magten over landet her. Du skal ære Procias, og styre det med respekt," sagde han og satte den fine kongekrone på hans hoved. "Så værsgo at rejse dig og indtage pladsen som Konge," sagde han og ventede til Junior havde rejst sig. Derefter trådte han hen foran Camryn og bukkede ydmygt for Junior, som kunne indtage sin trone. Han vendte sig om og tog scepteret frem af en æske lignende den til sværdet, og snittede Camryn med den på begge skuldre. Bagefter lagde han den tilbage. "Camryn Issin Dawn Amalani Darcy Maloya, jeg Kroner dig hermed til Dronning af dette land," sagde han og smilede. Han tog dronningekronen og satte den på plads på hendes hoved. "Med denne krone vil du have magten over dette land. Du skal ære Procias og styre det med respekt. Så rejs dig og indtag din plads som Dronning.." Nu trådte han helt ud til siden og Camryn rejste sig og indtod sin plads på tronen ved siden af Junior. Alle brød ud i jubel.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Junior kunne virkelig ikke lade være med at smile. Han var glad lige i aften. Alt kunne virkelig ikke blive bedre end det som det allerede var. Han vendte blikket stille ned mod hende og med det lette smil. Han spændte ganske let i brystet ved hendes berøring, hvor han selv blidt tog imod hendes kys og gengældte det. Hun fortjente virkelig kun det bedste, intet andet kunne være godt nok i hans øjne, det var der heller ikke nogen tvivl om. ”Det må vi,” sagde han stille. Han lagde hovedet let mod hendes hånd som hun måtte stryge over hans kind, inden han lod hånden lukke sig omkring hendes. Han havde virkelig noget af et navn at leve op til.. to faktisk. Som den næstsidste fødte med sin mors navn og bærende af hans stedfars. Det nok mægtigste par som havde regeret i hele Procias. Han holdt roligt omkring Camryns hånd da hun gik mod den store tronsal, hvor de blev stående udenfor den. Først nu kunne han virkelig mærke de tydelige nerver som havde meldt sig på denne måde. Det var høstningen af de frugter som blev sået for længe siden. Langt om længe skulle den trone blive hans! Han smilede ved tanken alene. ’Jeg vil leve op til navnet.. jeg skal leve op til navnet..’ var tanken om igen og igen måtte løbe igennem hans eget sind. Han dirrede let, allerede af den intense spænding.

Marius havde hurtigt fået øje på Lysander og vidste, at det var nu, at det skulle ske. Han smilede et svagt smil og knælede stille, idet han satte Nathia ned. Han tog omkring hendes hånd og vendte blikket mod hendes eget. Roligt og blidt, dog alligevel alvorligt, hvoraf han måtte forklare hende, at de måtte bukke og knæle når mor og far kom ind af portene, så det ikke skulle gå helt galt. Lysander som steppet op til tronerne som allerede stod klare. De havde stået tomme i mange år nu.. ikke havde nogen taget pladsen der oprigtigt siden Elanya og Lestats bortgang, hvilket virkelig havde været en mørk tid for dem alle sammen. Dørene som måtte gå op og de måtte træde indenfor, hvor han selv gled på knæ i et ærefuldt buk for dem.

Dørene som var gået op og tillod dem at træde indenfor. Her kunne Junior næsten fornemme at hjertet havde placeret sig i hans egen hals. Han var virkelig så frygtelig nervøs. Alle som var til stede.. ikke så meget som en eneste som sagde et ord. Han ville virkelig have ønsket at hans egne forældre ville kunne vidne dette.. de gjorde det i hans hjerte.. deres ringe havde han stadig om halsen. Ikke på vilkår om han ville fjerne dem! Marius og Nathia fik han øje på helt ude ved tæppet og tæt oppe ved tronen. Han kunne ikke lade være med at smile. Hun klarte det virkelig flot, det var der ikke nogen tvivl om. Brystet hævede han i en let dirren idet at de måtte stoppe op. Han sendte Lysander det lette smil. Blikket måtte falde til tjenerne som måtte komme ind.. Det var virkelig nu eller aldrig. Først da de var kommet til dette sted, slap han Camryns hånd. Højtideligt som intet som helst andet var det i den grad. Han gled ned på knæ foran Lysander, bøjede hovedet også i en respekt, ikke bare for tronen, men for sværdet, kronen og Lysander selv som havde påtaget sig denne vigtige opgave. Han lukkede øjnene idet han kunne mærke sværdet hvile mod hans højre skuldre og så videre mod den venstre… Efter Lestat d. første.. Han agtede i den grad at skulle leve op til hans navn.. til sit eget navn! Kronen faldt roligt til hans hoved og den passet mildest talt også helt og særdeles perfekt. Han rejste sig roligt op og med den ranke og alligevel stolte mine. Han tog pladsen på tronen. Rank i ryggen og med begge hænder hvilende på armlænet. Han så til som Camryn måtte krones på den selv samme måde som ham selv, hvor han ikke kunne lade være med at smile. Han lod smilet møde hende, som hun måtte tage pladsen ved siden af ham. Han lod hånden ganske roligt lukke sig omkring hendes.

Den klare jubel som måtte bryde ud i mængden, i og med, at alle havde rejst sig igen. Marius deriblandt. Han havde dog taget om Nathias hånd endnu en gang for at sørge for, at hun ikke skulle blive væk. Det måtte og skulle ikke ske og var alligevel noget så enkelt i en mængde som dette, det var virkelig for enkelt. ”En ny æra..” sagde han med en dæmpet stemme. Han havde oplevet Lestat og Elanyas styre og nu var det deres søns tur. Ingen tvivl om, at det virkelig var et navn og ry at skulle leve op til, selvom han klart havde troen på at de skulle kunne gøre det lige så godt og bedre end det.

[Deleted]

Nathia smilede bredt. Hun havde selv sat sig ned på sine knæ, eftersom hun jo sad ved Marius. Hun havde slået sine hænder omkring Marius' arm og mærket hans kulde. Men det påvirkede hende faktisk ikke. Hun var egentlig ganske vant til kulden. Og hun frøs ikke det mindste. Hun var altid brandvarm. Nok havde kulden ramt hende udenfor, men herinde blev hun hurtigt varm igen. Varmen optog hun jo hurtigt. Hun smilede stille og rejste sig sammen med Marius da alle rejste sig. Hun tog fat i hans hånd for ikke at blive væk.

Camryn havde selv nyt at lytte til Junior blive kronet. Det var helt fantastisk at det skulle være dem som sad her og skulle overtage efter Elanya og Lestat. Utroligt. Hun havde kigget ud af øjenkrogen mod ham, og set hvordan han var kronet med Procias' sværdet og så fået Kronen på og hun havde kigget efter ham da han indtog tronen. Bagefter hvor hun selv modtog kroningen, og satte sig på tronen. Hun tog Juniors hånd og smilede blidt til ham. Hun så ud på folket.

Lysander steppede ind foran dem igen og slog armene ud. "ÆREN er begyndt. Vi går ind i en lys og varm tid, og der vil blive masser af tid til at kunne komme tilbage og besøge kronparret. Men i aften, så skal vi feste!" Han klappede og bordene blev fyldt op med stakker og stabler af mad og en dør åbnede sig ind til en kæmpe festsal, hvor der var dækket op hvor man kunne sidde og spise i ro. For enden var der et bord, hvor Junior, Camryn, Nathia og Lysander skulle sidde.

[Lestat De Lochèr Maloya Junior]

Nathia var glad, det kunne Junior allerede se på denne afstand. Han overvejede kraftigt at forkaste navnet ’Junior’ og så tage sin stedfars fornavn som sit eget i stedet for. En tanke som han havde siddet med igennem ganske lang tid efterhånden, selvom han intet havde sagt til nogen. Han vendte blikket stille mod Camryn ved sin side, selv uden at skulle slippe hendes hånd på noget tidspunkt. Endelig kunne han få tronen, han havde Nathia, han havde Lysander og han havde Camryn.. det kunne virkelig ikke blive bedre end det, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. ”Det klarte du flot,” mimede han dog uden ord og med det varme smil på læben.

Marius blev stående med Nathias hånd i sin egen. For alt i verden så måtte hun ikke blive væk for ham nu. Han ville da aldrig kunne finde hende i denne mængde igen, det var der ikke nogen tvivl om. Han lod resten af folket gå ind i den store festsal, hvor han selv vendte sig mod Camryn og Junior oppe på tronerne. Et flot par udgjorde de i den grad, det var han selv ikke det mindste i tvivl om på noget tidspunkt. Han knælede ved siden af Nathia og med det blide smil på læben. Bevidst hvor han valgte at skulle lægge skjul på de spidse hjørnetænder, også for hendes skyld. Teknisk set, så var hun jo af hans naturlige fjende.. hans nye race vel at mærke. ”Gå op og giv mig og far et stort knus,” hviskede han opfodrende ind i hendes øre inden han valgte at skulle slippe hendes hånd. Han ville blot forsikre sig helt og holdent, at han vidste hvor hun var blandt så mange mennesker.

Juniors blik måtte da hurtigt falde på Lysander. Han havde virkelig haft det hele under kontrol, det kunne han da tydeligt se. Han havde virkelig gjort så voldsomt meget ud af alt dette. Han var glad.. glad for at have ham, selvom.. det var jo egentlig hans far og han agtede at tage det op med ham på et tidspunkt. Hvorfor havde han intet sagt? Han blev siddende bare lige for nu. Han agtede og han ville have de nerver helt under sin egen kontrol endnu en gang og han agtede at skulle holde det på det led! Han vendte blikket mod Nathia og Marius. At han hvilede noget i hendes øre, kunne han da tydeligt se. Noget som undrede ham alligevel og med en klar nysgerrighed i ansigtet.

[Deleted]

Camryn smilede blidt til Junior og trykkede let omkring hans hånd. "Gjorde du også," sagde hun blidt og så på ham. Øjnene strålede af den rene lykke. Kunne man undgå at elske ham? Hun kunne i hvert fald ikke. Og hun ville aldrig stoppe med at elske ham. Hun regnede nemlig ikke med at der ville komme nogen komplikationer i deres forhold. Hun så stille ud over mængden. At alle holdt sig i ro og mag, var en glæde. Så blev aftenen ikke ødelagt. Hun ville dog ikke tro, at man ville hade hende og Junior på forhånd. Hun så ud på folk, som alle samlede sig omkring bordene og fik sig sat ind til bordene der var stillet op. Og tronsalen blev tom på få minutter. Hun vendte blikket ned på Marius og Nathia, hvor Marius hviskede noget i hendes øre. Hun lagde hovedet mod det høje ryglæn og kunne ikke undgå at smile. Denne dag kunne ikke ødelægges. Alt var jo gået forrygende. Kronen blev puffet let ned i panden på hende da spidserne stødte mod ryglænet, den faldt dog ikke af. Hun strøg hendes frie hånd lidt gennem håret, og så lige frem for sig da Nathia endte med at komme stormende op til dem.

Nathia havde nikket til Marius da han havde sagt hun skulle give dem et stort knus. "Det vil jeg gøre!" smilede hun og nikkede stort. Først gav hun dog Marius et kram og kyssede flygtigt hans kind med et grin. Derefter satte hun i løb - så hurtigt hun kunne uden at risikere og falde og slå sig. Så blev der da først postyr. Hun nåede op til dem og kravlede op til Junior og gav ham et kram. Camryn slap Juniors hånd og rettede sig op på tronen, og satte kronen ordentligt tilbage på hovedet. Hun smilede. Nathia fik krammet Junior færdig og kravlede ned, og hen til Camryn som hun kom op til og fik krammet også. "Fra Marius.." sagde hun da hun igen var kommet ned og stod foran tronerne med en hånd på hver af deres armlæn.