Business like always

[tristan]

"Du er helt forkert på den kammerat." sagde Tristan da Alecander begyndte at tale om Dvasias, efter Procias.
"Jeg starter her i Procias, med at erobre så meget af den mur jeg kan der ligger mellem Procias og Manjarno, og når jeg så har det, vil jeg begynde at lukke alt ind i Procias der hedder mørkevæsner, banditter og ondskab, og så vil jeg begynde at brænde små byer af og røve farmene og tvinge oprøret frem i Procias via hungersnød, og så regner med med Manjarno vil hjælpe Procias, af tvang fordi Procias ellers vil få nogen ordentlige problemer, og det samme med Manjarno, og så vil oprøret spredes til Manjarno og så giver resten sig selv, Dvasias vil få magtfornemmelser og prøve at bekrige Manjarno og Procias for at overetage dem, og så vil de tre hære smadre hinanden og jeg vil vinde, selvfølgeligt skal jeg bruge 300 soldater lige her og nu og så, senere et par tusinde mere, vis du kan skaffe det?" Tristan kiggede på fyren, det var tydeligt Tristan var usikker på om han kunne skaffe et par tusinde.

[alecander]

Alecander fortsatte sin gnubben af sin hage, for det så ud til at han selv måtte gøre noget i Dvasias, for at få dronningen til at falde, for selv at kunne træde til, men det at overtage Procias, ville da give ham en start, og give ham mere magt, og det ville give ham magt over folket, og så kunne han måske styrte Dvasias den vej frem? Det måtte han vel bare håbe på. Det hele var et spil om at spille de tre lande ud mod hinanden, for at en fjerde person kunne vinde hele spillet i et overraskelsesangreb. Meget kløgtigt faktisk. Han nikkede ganske roligt til hans ord. At skaffe 300 vampyrer? Det ville ikke blive svært, men der skulle jo også komme noget ud af det. "Og så fortæl mig helt præcis hvad jeg får ud af at sætte mine vampyrer på spil? Foruden at aflede opmærksomheden væk fra dig?" Det kunne faktisk blive meget risikabelt for ham selv, eftersom de selv lige havde lavet et attentatforsøg i Manjarno. Og det havde lykkedes dem! Og nu sad han med selveste Fabian hærføreren af Manjarno i sin kælder, og desværre var han nød til at lade mandens liv i behold, for han skulle bruge Fabian til en udveksling af Valerio, Alecs egen broder. Ikke en byttehandel han var meget for. "Jeg kan snildt skaffe dig flere tusinder senere hen, og det kan endda være at Dvasias selv vil give os soldater - bare i uvished, for hvis de vil angribe Manjarno og Procias, så vil det blive oplagt for os at blande os med resten af Dvasias' tropper," sagde han stilfærdigt. Han trak ganske koldt på mundvigen, han kunne faktisk lide planen. Det skulle nok gå hen og blive ganske underholdende i det lange løb! De mørke øjne forlod end ikke Tristan på noget tidspunkt, han måtte så bare selv finde ud af, hvordan han kunne sprede et oprør til Dvasias, i hvert fald et oprør mod Jaqia og hendes kompaner. Men hvor svært blev det egentlig, når mørket ville få så meget magt, ved at vinde over Procias og Manjarno?