Will you marry me?

[Deleted]

Hvis det var fordi at Ilaria slet ikke ønskede at være i nærheden af Sonic, så havde hun i den grad heller ikke været i nærheden af ham nu, så havde hun slet ikke valgt at blive der, selvom det nu var endt som tilfældet alligevel. Hun elskede ham og det var noget som hun kunne stå fast på med ærlighed, for det gjorde hun virkelig! Hun smilede let til ham, som han fjernede de vildtfarende lokker fra hendes ansigt. Hun nikkede med en ganske selvsikker mine, hvor selv smilet ikke var til at tage det mindste fejl af på nogen som helst måde overhovedet. ”Det er en forventning som jeg.. tror at jeg kan leve op til.” I sig selv, så var det jo ikke til at sige hvordan det ville se ud om ti, tyve eller fyrre år for den sags skyld, men lige i denne situation så valgte hun faktisk at forholde sig optimistisk. Hun havde siddet i situationer før med hensyn til fyre, men aldrig var nogen kommet hende så tæt som Sonic havde formået det og han var endda en ilddæmon! Normalt var det noget som hun foragtede mere end det som hun ville være i stand til at beskrive det, så det var heller ikke fordi at det var noget som måtte sige så lidt på den ene eller den anden måde overhovedet. Hun følte sig virkelig.. tryg når hun var sammen med ham og det var heller ikke noget som hun havde oplevet som sådan med enhver anden mand, for det havde hun virkelig ikke. Hun elskede at tilbringe tiden sammen med ham når det endelig skete, for han havde trods alt også sit arbejde og nu også det kommende barn, hvor hun nok skulle sørge for, at han fik lov til at tage sin del af kagen med henblik på opdragelsen, det var der heller ikke nogen tvivl om!
Hænderne som gled mod hendes lår, var noget som fik hende til at smile indvendig, selvom det nu slet ikke var noget som fik nogen som helst jordisk mulighed for at skulle vise sig i det åbne blik for øjeblikket. Hun nød at have ham tæt på og det var bestemt heller ikke fordi at hendes ord var ment som hån på nogen måde, for hun var virkelig glad for at få bekræftet at det var den form for betydning at hun måtte have for ham på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket, det var helt sikkert. Det skræmte hende ikke at han så ud som han gjorde, for det glædet hende virkelig, at han i det hele taget havde gjort det for hende som han havde gjort, selvom hun ikke var den bedste til at vise det, men det var vel at prøve, fejle og så prøve igen derefter? For det var det som hun gjorde. At han ikke ville lade Julien gøre det, vidste hun jo allerede, men det var nu sket alligevel. Pointen i hans øjne, var vel også at de begge var kommet helskindet fra det? På sit vis om ikke andet, for begge bar de ar psykisk som fysisk efter Juliens behandling af hende, det var helt sikkert, men de havde hinanden og det at han så sådan ud, var ikke engang noget som skræmte hende væk! At han vendte blikket væk fra hende, var kun noget som gjorde hende langt mere irriteret, selvom hun virkelig prøvede at bide det i sig, så var det bare ikke nemt på nogen måde overhovedet! Den kolde hånd lod hun glide mod hans varme kind, som hun igen måtte tvinge hans blik mod sig. ”Du har en forfængelighed som en tøs, ved du godt det?” begyndte hun ganske kortfattet, som hun lod hovedet søge let på sned. ”Jeg er glad for at du gjorde det, Sonic.. Det er jeg virkelig..” Hendes ord var en anelse sammenbidte, men det var en kamp for ikke at ende med at smække til ham og bede ham om at tage sig sammen. Hun nægtede at skændes med ham!

[ilosonic]

Ilosonic satte ikke særlig høje forventninger til Ilaria. Det eneste han ønskede var at hun var hans og hans alene! Og så selvfølgelig mor for deres kommende barn, men det kunne de jo tage til den tid, for han vidste jo ikke engang om de ville blive gode forældre, men det fandt de jo tidsnok ud af, for der var jo faktisk ikke særlig længe til at barnet ville komme. Måske han aldrig rigtig havde været fadertypen, men i den tid hvor Ilaria havde været gravid, så var han virkelig gået hen og glædet sig mere og mere. Han faktisk endt med at se frem til at barnet skulle komme, til at de blev forældre, også fordi at maven var i vejen, de kunne jo ikke engang ligge i hinandens favn ordentlig mere! Desuden havde han aldrig rigtig haft en familie han havde kunnet holde af eller faktisk havde han slet ikke rigtig haft nogen, for han var stukket af da han havde været en lille knægt og havde faktisk boet på børnehjem, indtil han var stukket af derfra også. Nu med Ilaria, så kunne han få den familie som han ønskede sig! Det var da om ikke andet så det han håbede på. ”Du tror?!” gentog han forfærdet, selvom det var spil fra galleriet. Han lænede sig godt tilbage mod galvenden og smilede et skævt smil. ”Tja.. nu må vi se om jeg overhovedet kan holde mig væk fra andre kvinder,” tilføjede han drillende og kunne ikke skjule det morende og dog selvsikre smil. Han havde altid været en flyvsk mand, han havde aldrig slået sig ned med en kvinde før nu faktisk, så han vidste jo ikke engang om han ville være god til det der.. forhold-noget. Det havde jo aldrig været seriøst for ham. Men han havde til gengæld heller aldrig nogensinde elsket nogen på samme måde som han gjorde med Ilaria.
Måske det ikke havde været hån fra hendes side af, men hun vidste til gengæld også godt at det var et ømt punkt for Sonics vedkommende. Han var forfængelig, det kunne han ikke komme udenom, men hvem fanden ville ikke være det i denne situation? At hun så skulle.. påpege det for ham, var noget som virkelig måtte irritere ham! Han mærkede tydeligt hendes kolde hånd mod hans varme kind, hvor han himlede svagt med øjnene, selvom hun ikke ville kunne se det, eftersom hans blik var vendt væk fra hende. Han vendte dog blikket helt automatisk mod hende, da hun nærmest måtte sammenligne ham med en tøs. ”Som en tøs?!” gentog han forarget og dog irriteret. ”Jeg er bestemt ingen tøs!” vrissede han fast, hvor han kneb øjet næsten skulende sammen. Han kunne tolerer meget, men at blive sammenlignet med en tøs?! Det var jo direkte en fornærmelse imod ham!! Han himlede åbenlyst med øjnene til hendes ord. ”Prøv at lyd bare lidt mere oprigtig, for den der snert af irritation og sammenbidte ord, virker ikke ligefrem.. troværdigt,” svarede han stilfærdigt og betragtede hende lettere irriteret. Måske at han var god til at pisse hende af, men det gik bestemt også den anden vej! Han skar ganske let tænder, som han betragtede hende lettere tænkende. Det var jo heller ikke fordi at han som sådan gad at skændes med hende, specielt ikke når han lige havde friet til hende. De var lige blevet forlovede og burde nyde tiden i stedet for at skændes. Han slap et let og næsten opgivende suk, hvor hans tomler begyndte at stryge hende over lårene lettere fraværende.

[Deleted]

Ilaria var generelt slet ikke god til alt det der med forhold, men i bund og grund, så gik det hele vel lidt ud på at bare.. prøve? Med ham ved siden af sig, så følte hun i sit stille sind, at det nok skulle gå. Hun kunne da om ikke andet, så håbe på det, for dette var faktisk noget som hun ønskede kunne rende rundt uden de største problemer. Nok havde de deres skænderier, men hendes hormoner stod virkelig også på deres maksimum efterhånden, så det var jo heller ikke fordi at hun var nem at handskes med i det store og det hele, og hun vidste det jo godt! Hun himlede let med øjnene og rystede på hovedet med et lille smil. ”Ellers kan jeg trygt garantere dig, at du ender et hoved kortere,” påpegede hun kortfattet. Selvom der var drilleri i blikket, så var der i den grad også alvor i stemmen, for hun accepterede virkelig ikke utroskab! Meget kunne hun se mellem fingrene med, men lige den del, det kunne hun bare ikke! Hun blev dog siddende ved ham. At han var så meget op omkring hendes mave, var noget som smittet af, selvom der var mange andre grunde til at hun så frem til at barnet blev født. Maven var virkelig kun i vejen for øjeblikket og det frustrerede hende kun mere og mere for hver dag som måtte gå!
Det var ikke fordi at Ilaria havde ment at ramme det ømme punkt som sådan, men at håne ham, var da slet ikke noget som hun var ude på, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket direkte mod ham. Han var forfængelig og noget af det værste som hun nogensinde havde været i nærheden af, også selvom det havde sin charme. Desuden havde hun heller ikke noget imod en kommende ægtemand som gik bare lidt op i udseendet og så godt ud samtidig, for det gav i den grad også kun pote i hendes bog, så det var slet ikke ment som en negativ ting! At han så tolkede det sådan, var noget som gjorde hende direkte arrig, hvor det vel efterhånden nærmede sig stunderne hvor hun normalt ville trække sig væk fra ham? Trække noget luft, falde til ro igen og tage det hele derfra som altid om ikke andet? Hun himlede med øjnene og sendte ham en mere fast mine. ”Jeg prøvede da for pokker, Sonic!” Denne gang hævede hun stemmen, også selvom de sad så tæt på hinanden. Hans strøg over hendes lår, var noget som gjorde hende helt blød i knæene og noget af det eneste som faktisk også holdt hende siddende. Et sted så ønskede hun heller ikke at rejse sig. Hun ønskede jo faktisk at sidde der sammen med ham, selvom han ikke just gjorde det nemt i denne situation! Hun sukkede dæmpet, hvor hendes hænder let måtte bore sig ned omkring hans faste skulder. Hun måtte virkelig bare tage sig sammen, der var ikke noget andet for hende at gøre, om det jo så var noget som hun ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende, det var der heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun vendte blikket mod ham. ”Det.. det var ikke min mening at håne dig.. Undskyld..” endte hun langt mere dæmpet og ellers så kontrolleret og seriøst som hun nu kunne komme til det. De burde jo faktisk nyde tiden med hinanden efter et frieri, selvom.. ja, hun var en tikkende bombe og hun vidste det jo trods alt også godt.

[ilosonic]

Om deres forhold overhovedet ville fungere i længden vidste og kunne Ilosonic virkelig ikke sige, for nok de nu var forlovede og om ikke så længe så skulle de giftes, men.. man kunne jo altid blive skilt, der kunne altid dukke noget op, der kunne altid ske noget drastisk, så om de faktisk blev sammen til deres dages ende, det havde han virkelig ikke den fjerneste idé om. Han ville da om ikke andet, så prøve på at holde på hende, for i øjeblikket måtte han erkende at han elskede hende og ønskede hende hos sig til evig tid. Hun gav hans liv spænding, og hans tid med hende havde været et stort eventyr, som stadig var i gang. Han smilede morende og drillende til hendes ord. ”Jaloux?” spurgte han kækt og blinkede drilsk til hende. Det var ikke fordi at han havde i sinde at rende til andre kvinder, han havde jo nok i hende og så havde han sit arbejde, plus de havde den kommende lille, men han måtte da indrømme at han havde manglet hendes krops nærvær i løbet af hendes graviditet, for det var virkelig en lang periode hvor han ikke kunne være hende tæt! Og jo større maven blev, desto sværere blev det bare at holde om hende, så der var flere grunde til at han så frem til at barnet blev født. Han så lettere tænkende ud i luften. ”I så fald må jeg jo hellere sige til Jade og Amber at det er slut,” svarede han eftertænksomt, selvom det kun var et spil fra galleriet. Han gik ikke til andre bag Ilarias ryg, og det kunne han sjovt nok heller ikke drømme om.
Det var mere end tydeligt at det hele var ved at køre op i en spids, selvom at det slet ikke havde været Sonics hensigt, for han ville faktisk bare nyde denne aften med hende. De burde ligge i hinandens favn, nyde hinandens selskab og fejre at de var forlovede, i stedet for endnu et skænderi, men det var jo mere eller mindre bare deres hverdag. Et sted måtte det jo også more ham, for de kunne virkelig aldrig enes! Det var virkelig sjældent at det skete! Dog måtte han indrømme at det virkelig var fornærmende at blive sammenlignet med en tøs! For han var bestemt ikke nogen tøs! Han var forfængelig ja, men hvem pokker var ikke det?! Alle havde sin stolthed og værdighed, og det vidste han at hun bestemt også havde! Han kunne tydeligt mærke hende bore sine fingre mere og mere ned i hans skuldre, selvom at han blot lod hende. Han kneb øjnene let sammen, som hun begyndte at hæve stemmen, hvor han lænede sig frem imod hende og skænkede hendes læber et dybt kys, næsten for at få hende til at tie stille, alt imens han trykkede hende - så godt han kunne - ind mod sig. Han holdt kysset i flere sekunder, inden han valgte at bryde kysset, hvor han kun trak hovedet en anelse til sig. ”Mm.. du er så tiltrækkende, når du er sur, ved du godt det?” spurgte han i en dæmpet tone og dog med et morende og næsten så tilfredst smil på læberne, uden at han tog blikket fra hende. Han rystede let på hovedet, som hun faktisk måtte undskylde, hvilket et sted måtte forundre ham. Hans hænder gled mod hendes lår igen, som han strøg ganske blidt. ”Du skal ikke undskylde,” svarede han stilfærdigt, som han lænede sig frem igen og skænkede hendes læber endnu et kys, denne gang så bare mere lidenskabeligt og med længsel. ”Jeg elsker dig.”

[Deleted]

Om forholdet ville holde eller briste, havde Ilaria virkelig ikke nogen anelse om. I bund og grund, så kom det vel egentlig an på om han ville holde hende ud i længden? Eller om andre faktorer ville spille ind når det endelig måtte komme til stykket, selvom hun et sted bestemt heller ikke håbede på det. Hun elskede ham, hun ønskede ham og nu hvor hun fandt den givende mulighed til at give udtryk for det, så var det selvfølgelig også noget som spillede utrolig godt ind for hendes vedkommende. Hun kunne faktisk falde ind i en feminin rolle uden at det ville have de helt store konsekvenser og hun måtte ærligt erkende, at det var hende en lettelse uden lige, så det var noget som i den grad også måtte betyde ekstremt meget for hende. Hun himlede med øjnene som han konstaterede hendes jalousi. Hun var ekstremt jaloux anlagt! ”Nej!” svarede hun fast.. måske en anelse for hurtigt? Hun himlede endnu en gang med øjnene og rystede så på hovedet. ”Aha.. Og denne Jade og Amber gør klogt i at holde sig væk..” mumlede hun tvært. Det var bestemt heller ikke fordi at hun fandt det underholdende, for tanken om at andre ville tage ham fra hende, var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig synderlig meget om!
Ilaria ønskede virkelig at dette skulle fungere, også selvom det virkelig ikke var nemt altid. Hun prøvede da om ikke andet og det var også noget som hun ønskede at få credit for! Hun var kold, hun var ekstremt egoistisk og hun var meget forfængelig af sig og hun vidste det jo godt, også selvom hun slet ikke havde noget imod at han også var det. Hvem pokker ville da klage over en mand som gjorde noget ud af sig selv?! Hun gjorde i hvert fald ikke! Hun sendte ham en direkte fast og nærmest vred mine. Hun ønskede ikke at hidse sig op eller køre det hele op i en spids på grund af en lille bagatel. De burde virkelig nyde hinanden, fejre forlovelsen, være sammen i stedet for at skændes, selvom det var noget som de i bund og grund gjorde mere eller mindre hver eneste dag, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hendes vedkommende! Tvært imod, så gjorde det hende kun langt mere vred end det som hun var i forvejen! Kysset som han skænkede hende, var noget som slog hende helt omkuld! Det var helt uventet! Hun faldt dog mere eller mindre til ro omgående og besvarede det, så længe som det nu måtte vare om ikke andet. Hun rystede stille på hovedet. ”Det er da bare noget du siger..” mumlede hun en anelse afvigende. Hun var endnu ikke helt vant til alle de komplimenter. Hun vidste jo slet ikke hvordan pokker hun skulle reagere på dem og det var faktisk også svært! Hendes isblå øjne hvilede dog roligt i hans blik alligevel af den grund. Hun besvarede mere end glædeligt det næste kys, som hun godt kunne se det komme. Og det var virkelig, virkelig rart! ”Jeg elsker også dig Sonic,” hviskede hun blidt. Hænderne mod hendes lår havde hun bestemt intet imod. Jo tættere på ham som hun kunne komme, jo bedre ville det i den grad også være for hendes vedkommende. Hun manglede ham helt tæt på, også selvom hun vidste at det kun var et spørgsmål om tid. Så ville maven være væk, og hun ville endnu en gang være i stand til at søge til hans favntag. Det var noget som hun virkelig glædet sig til!

[ilosonic]

Det at Ilaria kunne falde ind i den mere feminine rolle, var noget som Ilosonic allerede havde set flere gange. Han måtte indrømme at det havde overrasket ham første gang han havde set hende i en kjole, selvom det virkelig også havde klædt hende, men han var blevet mere eller mindre helt mundlam. Han kunne dog ikke komme uden om at han virkelig nød at se hende i den rolle, selvom han elskede alle hendes sider, og nok han godt kunne forstå hvorfor folk ikke kunne holde hende ud, men kunne man leve med hendes holdninger, meninger og personlighed, så var det faktisk ikke svært, og måske han hadede noget af det, men derfor elskede han stadig det hele ved hende! Et sted forvirrende for ham selv, men uanset hvad, så havde denne isdronning stjålet hans hjerte. At hun sagde nej ret hurtigt til at være jaloux, var noget som fik ham til at trække på smilebåndet. ”Nej?” gentog han morende og hævede sigende det ene øjenbryn, ”jamen i så fald, så kan du jo ikke have noget imod at jeg går til andre kvinder.” Han sendte hende en engleagtig mine og blinkede uskyldigt med øjnene. Han lænede sig tilbage mod gavlenden og smilede skævt, uden at han kunne skjule det morende glimt i hans blik. Han havde godt nok ikke tænkt sig at gå til andre kvinder, for Ilaria var en mundfuld nok i sig selv, men det morede ham faktisk at hun ikke ønskede andre i hans liv, selvom det jo faktisk også gik den anden vej.
Sonic vidste godt at han var forfængelig, hvilket også var grunden til at han hadede sit vansirede ansigt! Det øje var noget som virkelig måtte gå ham på, og måske hun havde sagt det i sjov, men han fandt det bestemt ikke sjovt på nogen som helst måder! Han hadede det virkelig og det kunne virkelig pisse ham af at hun skulle komme ind på det punkt! Af den grund ville han heller ikke ødelægge det hele, for han havde lige friet til hende denne aften, så han burde i stedet for nyde at han var sammen med hende, at hun nu var hans og at de ikke behøvede at holde noget hemmeligt eller lægge skjul på noget, for han nød jo faktisk den tanke at han endelig kunne kalde hende for sin og ham for hendes. At kysset fik hende til at falde til ro, måtte et sted lette ham, for så skulle de da i det mindste ikke til at skændes igen, selvom det mere eller mindre var en hverdag for dem. At hun så skulle afvige igen, fik ham til at ryste ganske svagt på hovedet. Han greb hende blidt om hagen, hvor han rykkede hovedet tættere på hendes. ”Du afviger igen min skat,” påpegede han stilfærdigt, inden han skænkede hendes læber et flygtigt kys, han kunne virkelig ikke få nok af den smag! Han vidste godt at hun ikke var god til at tackle komplimenterne endnu, men det kom vel på et tidspunkt? Det var jo ikke fordi at han stoppede med at komplimentere hende, faktisk gjorde han det tit, han nød at kalde hende alle de ting, selvom det til tider også kunne være træls når hun nærmest virkede ligeglad, men alle hans komplimenter var også sandheder, for han mente skam dem alle! Hvert et ord! Han smilede mildt til hendes ord og fortsatte sine strøg mod hendes lår, selvom det var mindre fraværende. ”Du burde hvile dig kæreste,” hviskede han mildt. Man kunne vel sige at de burde stoppe mens legen var god? Inden endnu et skænderi kom? Selvom klokken også var ved at være mange og nu kunne hun da slappe mere af, for de skulle bare have brylluppet overstået og så skulle hun intet frygte.

[Deleted]

Ilaria var udmærket godt klar over, at hun var krævende, at hun var en som krævede opmærksomhed, tid, genstande, ja. Generelt bare mere krævende end det som mange andre ville acceptere og have med at gøre. Hendes holdninger og meninger var klare – Guds nåde trøste dem som sagde hende imod uden at kunne gøre op for sig. At Sonic så kunne holde hende ud, var selvfølgelig noget som måtte lette hende og forfærdelig meget endda! Også nu hvor han havde taget hendes hjerte på denne måde, taget det med storm og det var heller ikke fordi at hun ønskede at skulle kræve det tilbage for.. det ville hun ikke. Hun elskede ham og hun ønskede at være sammen med ham. Hans ord generelt var noget som gjorde hende en anelse arrig, hvor hun selv tydeligt måtte blive en anelse mere kold og nu hvor han sad der som en ilddæmon, så var det vel også noget som han tydeligt måtte lægge mærke til? Hun trak vejret dybt og vendte blikket mod ham. ”Det der er altså ikke sjovt mere..” mumlede hun tvært. Hun ville ikke dele ham og hun ville bestemt heller ikke risikere at miste ham overfor nogen som helst! Hun sendte ham en næsten alvorlig og fast mine. Hvis hun nogensinde skulle finde ham sammen med en anden, så var det i den grad også synd for ham, for det ville komme til at gøre nas!
At Sonic var forfængelig var nu heller ikke noget som hun tog sig af. Hun ønskede bare ikke at han skulle gemme sig bag det ene eller det andet, for det var der virkelig ikke nogen grund til. Hun havde jo heller ikke nævnt at håne ham for det! Det var et tegn i hendes øjne på at han havde gjort en masse for hende, han var gået igennem meget for hende og selvfølgelig var det noget som gjorde hende frygtelig glad! Hun vendte sig roligt mod ham. Det var jo heller ikke fordi at de burde skændes som hund og kat og da specielt ikke i aften! Han havde friet til hende, han havde gået på knæ for hende som den første og han stod der med hende og for hende, så selvfølgelig var det heller ikke noget som hun ønskede at miste for noget som helst! Hun ville give barnet fra sig, hvis det betød at hun kunne få ham! Grebet omkring hagen, fik hende til at betragte hans blik. Selv på trods af øjet, så var han den smukkeste mand som hun havde været i nærheden af, og det var heller ikke fordi at hun sagde det åbent, for sådan noget var hun slet ikke god til. ”Mhmm.. Du kender mig jo..” mumlede hun med en ganske kortfattet stemme. Hun sendte ham et smil og med den samme rolige mine som før. Han gjorde hende virkelig, virkelig rolig, bare ved sine kærtegn. Det var noget som roet hende skræmmende meget ned og det skræmte hende faktisk. Kysset besvarede hun selv mere end glædeligt, hvor smilet kun måtte brede sig. Han gjorde hende så skræmmende godt tilpas, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde direkte, men hans påvirkning af hende, var vel også tydelig? Nu hvor hun tydeligt kunne mærke lettelsen, så kunne hun også mærke trætheden som tydeligt også havde sat sig i hendes krop og sind. Et bryllup og så havde de hinanden.. de ville ikke kunne smide hende ud og det var en lettelse uden lige! ”Og du skal vel tilbage til arbejdet?” spurgte hun stille. Ikke fordi at det gjorde hende noget som sådan, men hun ville jo heller ikke forstyrre ham i hans arbejde.

[ilosonic]

At Ilaria endte med at blive mere kold, beviste også kun for Ilosonic at hun blev mere arrig og irriteret, hvilket han også tydeligt kunne se i hendes øjne, der selv fik et mere koldt og kynisk skær, men det morede ham kun endnu mere! Han lagde ikke skjul på sin morskab, hvilket nok også kun ville irritere hende noget mere, men at hun faktisk var jaloux, hvilket han jo tydeligt kunne regne ud, var noget som et sted måtte forundre ham. Hun plejede ikke at tænke på andre end ham selv, ligesom han heller ikke gjorde. Førhen havde hun været ligeglad med ham, sikkert også ligeglad med om han havde været hos andre kvinder, men.. at det hele pludselig havde fået et twist, at det var blevet vendt som på en tallerken, det var noget der måtte forundre ham og selvfølgelig glædede det ham også et sted, selvom han altid havde været en flygtig person, han havde altid været hos kvinde efter kvinde, så et sted var han bange for at han ikke kunne leve op til den forpligtelse. Han prikkede hende let på næsen. ”Du er jaloux,” konstaterede han stilfærdigt og blinkede drilsk til hende, inden han lænede sig frem og skænkede hendes læber et blidt kys. ”Men du er heldig.. du har mig helt for dig selv. Ene og alene,” tilføjede han stilfærdigt. ”Jeg ønsker ikke andre end dig,” hviskede han i en dæmpet tone, som han trykkede hende ind mod sig, selvom de snart ikke kunne komme tættere på hinanden, eftersom hendes mave var i vejen.
Sonic trak ganske let dynen tættere omkring hendes skuldre, eftersom hun nærmest sad helt blottet på ham, og han ville være den eneste til dette smukke udsyn! Han nød at have hende tæt på sig, og det at hun havde taget plads på hans skød, havde han heller ikke det mindste imod, for det var selv noget som han nød! Han ønskede ikke at skændes med hende denne aften, eftersom de jo faktisk burde fejre det i stedet for. De var lige blevet forlovet, han havde friet til hende denne aften, de havde al grund til at nyde hinandens selskab og fejre aftenen, så han gad ærligtalt ikke at skændes, specielt ikke på grund af små bagateller, det kunne de tage en anden dag. ”Det gør jeg ja,” istemte han med et skævt smil på de rosenrøde læber. Hun var altid afvigende ved hans komplimenter, selvom han ikke forstod hvorfor hun ikke bare kunne tage imod dem som enhver anden kvinde gjorde. Rødme, blive forlegen, hvad de nu gjorde, men nej, hun afviste folk blankt. Endnu en ting som måtte gøre hende speciel og unik på sin helt egen måde. At hun besvarede kysset, fik ham til at trække på smilebåndet. Han betragtede hende dog lettere forundret, da hun sagde at han skulle tilbage til arbejdet. ”Tilbage til arbejdet?” gentog han roligt og hævede det ene bryn. Han førte hende roligt ned at ligge, hvor han trak dynen over dem. ”Jeg har skam tænkt mig at blive lige her hos dig, min kære,” svarede han stilfærdigt, som han lagde sig ned ved siden af hende, med dynen over dem begge, inden han skænkede hendes kind et blidt kys. Arbejdet kunne han tage i morgen. Han var desuden stort set færdig for denne dag, ellers var han ikke gået ned for at fri til hende i haven, han havde desuden ikke kunne tænke på andet end det, og nu hvor han havde friet, så ville han også bare ligge og nyde tiden med hende. Have hende i sin favn, så de kunne hvile sammen.

[Deleted]

Et sted så vidste Ilaria vel egentlig godt at hun var ekstremt jaloux anlagt? Det var heller ikke fordi at det var noget som egentlig kunne komme bag på nogen. Sonic var i bund og grund det eneste som hun havde at forholde sig til, så selvfølgelig ønskede hun da ikke at miste ham! En ting var at han faktisk havde tvunget hende til at åbne op for ham, en anden var da helt klart det faktum, at han skulle rende rundt med andre, for det var bestemt ikke noget som hun fandt sig i! Hun ville være den eneste! Og det var sådan at det skulle forblive! Hvis ikke.. ja, så kunne hun skam godt love ham, at hun ville være hurtigt ude af flækken igen! Hun sendte ham en næsten trodsig mine. At han morede sig over det, var noget som hun tydeligt kunne se, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det meget nemmere for hende på nogen måde. Hun fnøs. ”Og hvad så.. hvis jeg er?” spurgte hun tvært. Denne gang besvarede hun dog ikke hans kys. Han skulle heller ikke regne med at han bare kunne pisse hende af og så gøre det godt igen bare sådan! Sådan legede hun bestemt heller ikke!
Alene tanken om at Sonic faktisk havde friet til hende, var ikke rigtigt en tanke som hun som sådan kunne forstå. Det var bare.. uvirkeligt! Selv i hendes lille verden, hvor hun selv måtte stå tydeligt i centrum, for han havde jo set hende og hvordan hun havde været, da han havde set hende for første gang. Hun vendte blikket roligt mod ham. A hun sad blottet overfor ham, var slet ikke noget som rørte hende på nogen måde. Hun kunne bare ikke klare komplimenter og så var det nemmeste ganske enkelt bare at afvise dem. Ikke fordi at hun ønskede at gøre noget større ud af det som sådan, for det at rødme.. ja, det lå bare ikke til hende som person, det lå ikke til hende som race, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var der ikke noget som man kunne gøre det. Hun trak vejret dybt og med det svage smil på læben. Hun var ikke den som tog imod romantikken på den måde. Hun prøvede sig selvfølgelig frem og det at han var der var noget som gjorde det slemt, tvært imod, så var det hende en stor hjælp. Hun blinkede let med øjnene som han tvang hende ned at ligge og sig selv ved siden af. At han ikke ville arbejde, var selvfølgelig noget som glædet hende alligevel, selvom det ikke var noget som hun var særlig dygtig til. ”Vil det så betyde, at jeg skal undvære dig i ekstra lang tid i morgen?” spurgte hun med et drillende smil på læben. Hun lagde sig let til rette ved siden af ham, selvom det var tydeligt svært med den store mave. Hun kunne bestemt heller ikke gøre andet end at se frem til at den måtte være væk! Bare tanken om at kunne skyde ungen ud og kaste ansvaret over på ham – det var noget som hun virkelig måtte se frem til! Hun hævede hånden og lagde den stille mod hans kind som hun strøg ganske let. ”Du har nu alligevel gjort min aften til noget ganske særligt,” afsluttede hun roligt og med det samme stille smil på læben. Hvorfor lyve for ham?

[ilosonic]

At hun ikke besvarede Ilosonics kys, fik ham til at trække hovedet en anelse tilbage, hvor morskaben roligt forsvandt, som han blot betragtede hende. Han sukkede lettere opgivende og himlede kort med øjnene. Det havde kun været for sjov, men hun kunne tydeligvis ikke tage nogen joke! Han trak vejret dybt og så kort ud i rummet, som han endnu en gang måtte sukke. Et sted var han jo faktisk bange for at han ville se en smuk kvinde og falde i fælden, for sådan havde han jo altid været. Han kunne et sted godt forstå følelsen som hans far havde følt for kvinderne, for han selv måtte indrømme at kvinder var betagende og charmerende væsner og han havde aldrig rigtig kunne stå for en smuk kvinde. Han havde rendt fra kvinde til kvinde igennem hele hans liv, men på den anden side, så hadede han sin far for at have gjort det da han havde haft sin søn, som han tilmed havde overset, og han ønskede ikke at gå i sin fars fodspor, faktisk ville han gøre alt for at undgå det! Og han skulle trods alt have et barn med Ilaria, så mon ikke han kunne finde mange grunde til at holde sig i kort snor? Han kunne jo ikke komme udenom at Ilaria var den første der havde fanget ham på den måde, som hun havde gjort. Den første som havde taget ham med storm og tilmed taget hans hjerte. Hun var den første person han virkelig kunne sige at han havde elsket. Han vendte roligt det mørke øje mod hende igen. ”Så intet,” svarede han stilfærdigt. Han var ligeglad med om hun var jaloux, det glædede ham et sted, for så vidste han at hun elskede ham og kun ønskede ham, at det han følte var gengældt. ”Men jeg har skam ikke tænkt mig at gå fra dig, når vi først er blevet gift og har fået vores barn,” svarede han stilfærdigt, hvor der også var en undertone der tydede på foragt, netop fordi det kun mindede ham om hans far, og den mand hadede han virkelig over alt på jorden! Og han havde personligt slået den mand ihjel.
Det gjorde ikke Sonic noget at hun ikke kunne tackle komplimenter ’rigtigt’, men faktisk bare valgte at afvise dem. Hun havde levet hele sit liv i Dvasias, hun var smuk, så hun var sikkert vant til fuldemandssnak, som gjorde alt for at prøve at komme under dynen med hende, men Sonic mente altså sine ord! Han kom aldrig med et kompliment, hvis han ikke mente det! Men på den anden side gjorde det kun Ilaria til den specielle og unikke kvinde som hun måtte være, og han måtte indrømme at han ikke gad at have nogen anden kvinde liggende ved sin side, i denne situation som de var i; de skulle giftes. Han fortrød intet han havde været igennem med hende, hvilket han heller aldrig ville komme til! Han smilede morende til hende, som han havde fået hende ned at ligge, hvor han selv lå ved siden af hende. ”Nej, jeg kan ikke holde fingrene fra dig alligevel, så jeg ender nok med at smide alt hvad jeg har i hænderne, når længslen bliver for stor,” hviskede han drillende og blinkede morende til hende. Det var ikke fordi at han havde det største arbejde, for han havde folk til at gøre det for ham. Han lavede kun papirarbejdet. ”Du gør enhver aften i mit liv til noget specielt og særligt Ilaria,” svarede han sandfærdigt, hvor han nød hendes strøg mod hans kind. Han skænkede hendes pande et blidt kys, som han selv lagde sig ned ved siden af hende og godt tilrette. ”Sov du hellere kæreste. Jeg vil være og holde om dig hele natten,” hviskede han blidt, som han lod den ene arm glide omkring hendes krop.

[Deleted]

Ilaria nægtede ganske så simpelt at give Sonic det som han ville have, hvis han regnede med at han kunne ramme hende på det punkt og så tro at et simpelt kys kunne gøre det godt igen, for nu var hun endnu en gang på vej op i det røde felt og det var noget som han stod som den bedste til at gøre, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo egentlig bare sådan at det nu måtte være. Hun vendte blikket direkte trodsigt mod ham. I sig selv, så ønskede hun jo faktisk at gengælde det, men hun var virkelig alt for stædig til at gøre det på denne her måde. Hun var stolt af sig og det at ramme hende på den måde, så gjorde et kys altså ikke op for alt det onde, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet! hun lod armene søge let over kors og med den tydelige utilfredshed i minen, ikke fordi at det var noget som hun ville skjule. ”Du vil ikke forlade mig på grund af barnet?” Hun kneb øjnene en anelse sammen. Hans ord var ikke så velovervejet igen, det var helt sikkert, hvilket han vel også efterhånden havde fundet ud af? Hun vendte blikket en anelse væk fra ham. Det var så nu at hun endnu en gang trådte tilbage i den typiske rolle som man normalt ville finde hende i.
At ligge der sammen med Sonic var noget som hun altid ville være i stand til at nyde. Selvom det var varmt som fanden, så var det noget som hun efterhånden havde valgt at bide i sig. Man skulle jo yde for at nyde, og for hende, så betød det jo altså at hun skulle lade de ydre forsvarsværker falde, for det var noget som denne varme rev ned allerede med det samme, om det jo så var noget som man skulle tage som det kom. Det stillede hende ganske rigtigt som en mere svag af slagsen, men han passede vel på hende? Og det var det som var det vigtigste af det hele. Hun trak vejret dybt, hvor selv hendes vejrtrækning blev en anelse mere hurtig – hvilket den altid gjorde når hun var så tæt på ham. Ikke fordi at det var noget nyt som sådan, men det var vel egentlig bare at tage det som det kom. Hun smilede let for sig selv. Hun kuklo ganske let. ”Det ville jeg ellers gerne se.. Det har du gjort overfor mig en gang..” Hun hævede hånden og lod den vandre over hans kind og tæt ved det vansirede øje. Der havde han virkelig smidt alt som han stod med i hænderne for hendes skyld og det var noget som hun virkelig var glad for. Der var det for alvor gået op for hende at hun havde den betydning for ham og allerede dengang havde det varmet hende og frygtelig meget endda. Hun lukkede øjnene stille og med et stille nik. Nu hvor hun ikke længere behøvede at tænke på at hun stod overfor en landsforvisning, så var det hele virkelig langt nemmere for hende, det var helt sikkert. Hun lagde sig roligt til rette, som han lagde hende under dynen og med armene om hende, også selvom den store og massive mave virkelig måtte være i vejen. I hans arme var hun tryg, i hans arme følte hun sig sikker og det var virkelig, virkelig rart og på alle måder endda! ”Du burde også hvile.. Og.. Sonic? Jeg har et krav mere til vores bryllup,” tilføjede hun med en rolig og ikke mindst sandfærdig mine.

[ilosonic]

At Ilaria endnu engang var blevet irriteret, vidste Ilosonic godt og havde han tænkt sig bedre om, kunne han jo også have regnet ud at det var gået den vej, ved at fortsætte med at køre i det, men det morede ham nu alligevel at hun blev jaloux, selvom.. det ville vel egentlig også gå den anden vej? At hans kys ikke gjorde det godt igen, kunne de hurtigt få lavet om på, for i den sidste ende kunne hun alligevel ikke undvære hans kys og kærtegn, så meget vidste han i hvert fald! Nok han var god til at få hende op i det røde felt, men han kunne også få hende roet ned igen. Han vendte blikket opmærksomt imod hende ved hendes ord, som det var tydeligt at hun havde misforstået dem, for han kunne godt høre at hun ikke var begejstret for dem. ”Du misforstår mig Ilaria!” indskød han hurtigt efter hende. Han betragtede hende kort eftertænksomt som hans blik kort måtte flakke, som han overvejede sine næste ord, for han ville jo heller ikke gøre det værre! Han trak vejret dybt, som han sukkede lettere tænkende. ”Jeg er bange for at jeg er dig utro,” svarede han stilfærdigt, hvor der denne gang intet sjov eller morende var at finde i hans blik som han faktisk mente det, måske ikke de ord hun ville høre men han var heller ikke færdig. ”Jeg har altid været en flyvsk mand Ilaria, jeg har aldrig rigtig kunne stå for en smuk kvinde, men når det er sagt, så har jeg til gengæld heller aldrig mødt en kvinde som dig. Jeg troede aldrig at jeg ville blive gift, men her er vi så nu.” Et smil gled over hans læber ved tanken, for han fortrød det virkelig ikke! ”Jeg fortryder ikke en eneste dag i dit nærvær. Jeg går gerne igennem endnu en tortur for din skyld, og jeg mener det, når jeg siger at du er den første kvinde jeg nogensinde har elsket, du må ikke spørge mig hvorfor, men du har virkelig formået at tage både mig og mit hjerte med storm. Du er den eneste kvinde jeg ønsker ved min side, når jeg er sammen med dig, så tænker jeg kun på dig og ingen anden kvinde. Og nej, jeg ønsker ikke at forlade dig, også for barnets skyld, for jeg ønsker ikke at gå i min fars fodspor, plus at.. jeg elsker dig,” endte han sandfærdigt, som han betragtede hende stilfærdigt.
Sonic smilede ganske let til hendes ord og latter, som var som sød musik i hans ører, på trods at der var noget koldt over den, men det var en kulde der lå naturligt til hende. Han lukkede øjet halvt i, som hun lod hånden stryge over hans kind, uden at han tog blikket fra hende. Et let smil gled over hans læber. Da hun var blevet kidnappet havde han sandt nok smidt alt hvad han havde haft i hænderne, han havde ikke tænkt over noget, men var taget efter hende med det samme uden at tøve det mindste. Han løftede sin hånd og lukkede den blidt om hendes. ”Og jeg gør det gerne igen,” svarede han sandfærdigt. Hun stod virkelig i hans første række. Han gjorde gerne alt for hende, han ville gerne være der for hende og også for deres barn når det engang kom, selvom at de måtte tage det til den tid. Han løftede let hovedet og betragtede hende afventende og spørgende til hendes ord. ”Og.. hvad er det krav?” spurgte han roligt, som hovedet søgte let på sned.

[Deleted]

Ilaria var virkelig definitionen af en typisk isdæmon. Hun var egoistisk, hun var selvisk og hun tænkte mere eller mindre kun på sig selv, men i denne situation, så.. kunne hun virkelig ikke. Hun kunne ikke være ligeglad, for alene tanken om at skulle dele ham med andre kvinder, var noget som gjorde hende vred! Nu hvor hun endelig var ved at åbne op for nogen i det hele taget, så var dette måden hvorpå at hun skulle straffes? At han ville finde en anden, hvilket var noget som gjorde hende direkte rasende! Hun misforstod ham måske, men det var jo det som han sagde! Hun fnøs ganske kortfattet, hvor hun trak sig væk fra ham. Et kys ville bestemt heller ikke gøre det godt bare sådan, men nu var det jo sådan her at det måtte være. Hun ville ikke kunne undvære hans kys og hans kærtegn på nogen måde, men nu var det jo altså bare denne måde at det skulle gå på, så skulle han også vide at der fandtes grænser for hvad hun selv fandt sig i! ”Du.. er bange for at være mig utro?” gentog hun med en vrissen. Det var heller ikke fordi at det var noget som gjorde hende tilfreds alligevel, hvilket var noget som gjorde hende endnu mere arrig, for.. det gjorde ondt at høre, det gjorde virkelig ondt at vide, at hun faktisk skulle gå rundt og være bange for at han ville finde en anden udenom hende. Hans følgende ord, var selvfølgelig noget som lettede hende meget, og det var noget som gjorde hende en anelse mere rolig. Uanset, så ville det jo være noget som hun var nødt til at tænke over længe i eftertid nu og det brød hun sig jo heller ikke om! ”Så du vil have at jeg skal rende rundt dag ud og dag ind og tænke på at du faktisk kan ’komme til’ at være sammen med en anden?” spurgte hun direkte, som hun igen sendte ham en lige så fast mine som før.
Sonic havde virkelig smidt alt det som han havde i hænderne, da hun var blevet kidnappet, endda for øjnene af ham, så det var skam ikke fordi at han ikke havde bevist for hende at hun havde en betydning, for det havde han og det var noget som faktisk måtte ramme hende i det kolde hjerte. Det var smeltet og han stod med det i sine hænder. Hun ville ikke tøve med at skænke ham det og vide at han ville vogte om det, selvom.. ja, at vide at han var flyvsk, var noget som hun havde gættet sig frem til, men det at det nu var noget som hun næsten skulle gå og tænke på, ikke var noget som røg hende i god jord på nogen måde overhovedet, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun ville dog ikke tænke på det lige nu. Hun ville slappe af, slappe af ved tanken om at det hele nok skulle gå, ikke sandt? Hun håbede virkelig, det var jo heller ikke fordi at hun var helt ude af faren endnu. Hun lukkede øjnene stille og lagde sig tæt ved ham, hvor hun skænkede hans kind et roligt og blidt kys. Hun lod ham mere end glædeligt tage omkring hendes hånd, hvor hun ikke kunne lade være med at smile. ”Det ved jeg godt du vil,” hviskede hun roligt. Det glædet hende. Hun havde aldrig været så sikker på en mand før. Hun lagde hovedet tæt ind til ham. ”Når jeg skal møde dig ved alteret.. så vil jeg se den mand i sin helhed som jeg skal skænke mit ja..” Med andre ord, så skulle han ikke have lov til at skjule sig bag noget for øjet.

[ilosonic]

Ilaria misforstod virkelig Ilosonic, for det var slet ikke fordi at han havde ønsket at skulle trække den så langt at han var ved at køre hende op i det røde felt igen! At hun så misforstod hans ord og ikke så meningen bag dem, gjorde det jo heller ikke ligefrem bedre. Det som faktisk gjorde mest ondt, var det at hun valgte at trække sig en anelse væk fra ham. Det var jo ikke fordi at han.. ville være hende utro, og hvis han bare tog sig sammen, så gik det vel også? Men han kendte sig selv, han var ikke vant til disse forpligtelser, han havde altid været let at sno om sin lillefinger, når det gjaldt en smuk kvinde, for der havde han ikke engang gjort noget for at stoppe det. Men der var en masse som spillede ind, for han havde aldrig elsket nogen af de kvinder han havde været sammen med, der var Ilaria den første, hun havde taget ham med storm, hvilket ingen nogensinde havde formået, så hvorfor skulle han kaste hende væk ved at være sammen med en anden kvinde? Ærligtalt, så vidste han ikke rigtig hvordan han skulle redde sig ud af det denne gang, for hun misforstod ham og uanset hvad han sagde, uanset hvordan han prøvede at redde sine ord, så ville hun hurtigt kunne meje ham ned. ”Ilaria!” Der var en mindre tryglende undertone i hans udtalelse. Han ønskede ikke at skændes med hende, han ønskede ikke at gøre hende vred, jaloux eller sætte en frygt i hende, for han elskede hende for pokker da! ”Jeg ønsker ikke du skal rende rundt og tænke på om jeg ligger hos en anden kvinde!” Han sukkede næsten opgivende, inden han gned sine øjne lettere tænkende. ”Jeg er ikke vant til alle de forpligtelser Ilaria. Jeg har aldrig bundet mig til nogen som jeg har med dig. Jeg siger ikke at jeg vil være dig utro! Jeg elsker dig, desuden er du en stor mundfuld der kræver min opmærksomhed alt for meget, til at jeg ville kunne finde tid til nogen anden,” svarede han stilfærdigt, hvor de sidste ord var udtalt mere i dril. Han prøvede let at trække hende tættere på sig, som hun selv havde trukket sig en anelse væk. ”Jeg vil have du skal stole på mig, og jeg vil gerne.. blive en bedre mand for din skyld,” svarede han sandfærdigt, som han prøvede at fange hendes blik og skabe en øjenkontakt med hende igen. Nu havde han brugt så lang tid på at prøve at få hende til at åbne op, så ville han da ikke bare kaste det hele i jorden! Han ville virkelig gerne tage sig sammen, for hendes skyld, for deres barns skyld, så de faktisk havde en fremtid sammen. Kysset hun skænkede hans kind, fik ham til at falde til ro, hvor et mildt smil gled over hans læber. Han klemte blidt omkring hendes hånd, som han flettede deres fingre sammen. ”Jeg elsker dig.. højere end noget andet,” hviskede han sandfærdigt og i en ærlig tone. Hvorfor lyve overfor hende? Hun var jo ikke den eneste der havde åbnet op. Hendes krav til brylluppet, fik ham til at smile skævt og morende, hvor han rystede smilende på hovedet. Det var dog et krav han godt kunne og ville overholde. ”Udmærket.. intet stof, ingen maske, kun mig,” lovede han hende og skænkede hendes læber et dybt og intenst kys, som han holdt for flere sekunder, inden han trak sig en anelse. ”Hvil dig nu Ilaria,” bad han roligt, som han slap hendes hånd, blot for at lade den stryge over hendes mave. ”Du har brug for det.”

[Deleted]

Ilaria vidste udmærket godt, at hun drog mange af de forhastede konklusioner, men det var noget som hun havde gjort stort set siden hun for alvor var blevet selvstændig. Mest for at beskytte sig selv, og det var bare nemmest for hende at falde tilbage i det gamle i stedet for at prøve noget nyt. Han havde brugt så lang tid på at vinde hendes endelige tillid, få hende til at åbne op, men ord som dette, var bare noget som hurtigt kunne få hende til at lukke i som en østers igen! Det var heller ikke fordi at hun ikke ønskede at tro på at han kunne ændre sig, for det var hun. Hun elskede ham, men at han så kunne sige direkte til hende, at han var bange for at være hende utro, så selvfølgelig var det noget som måtte skræmme hende. Hun vendte blikket direkte mod ham også selvom den mine som hun havde i ansigtet tydeligt måtte være præget af vrede. Han havde lige friet til hende og så fortalte han hende direkte at han var bange for at være hende utro? Hvorfor fanden faldt han så på knæ for hende, det var noget som hun ikke kunne forstå! Ikke fordi at de følgende ord var noget som hun selv tolkede som noget godt. Han gjorde jo næsten bare bedst ved at holde mund, for han gavnede bestemt heller ikke situationen nu! ”Så nu er jeg en så stor en mundfuld?” gentog hun med en langt mere spids stemme. ”Som kræver din opmærksomhed alt for meget? Jamen fint! Så kan jeg jo lige så godt bare tage af sted!” Ikke fordi hun ønskede det, men det gjorde hende faktisk ked af det. En ting var at fortælle hende at han frygtede utroskab, men at hun var så krævende at han ikke kunne tænke på andet end det? Det gjorde hende faktisk bare.. ked af det. Hun vendte sig direkte væk fra ham igen, hvor hun trak sig en anelse mere væk fra ham. Ikke fordi at han gjorde det meget bedre!
Det var virkelig ikke fordi at Ilaria ønskede at skændes med ham, men de ord var altså heller ikke noget som han bare kunne sige, når han vidste, at det var sådan her at det var! Han vidste hvor svært hun havde haft det ved at skulle åbne op for ham på denne her måde, men det at han prøvede, var jo altid noget som gav pote. Hun vendte blikket stille mod ham, også selvom hun virkelig prøvede at falde til ro, så var det altså ikke helt nemt når han havde formået at køre hende sådan op! Hånden som han havde taget omkring, lod han glædeligt sammenflettes med hans, for hun ønskede egentlig bare bekræftelsen på at han ønskede at blive en bedre mand og dette var selvfølgelig noget som glædet hende og lettede hende ikke mindst. Det var heller ikke fordi at hun ville være så krævende som han fremstillede hende, for han skulle selvfølgelig have lov til gøre som han nu lystede det. Hun smilede let. ”Jeg elsker også dig, Sonic..” hviskede hun stille. Hun prøvede om ikke andet bare at falde til ro igen, for hun ønskede virkelig ikke at skændes med ham. Ikke nu om ikke andet, for det var jo meningen at de burde nyde det hele. At han slap hendes hånd og lod den stryge over hendes mave, fik hende til at smile. Han glædet sig tydeligt mere til barnet kom end det som hun selv gjorde. Hun så bare frem til at få sin flotte figur igen! Og at kunne ligge tæt på ham, for det var faktisk det som hun savnede mest. Det var ikke fordi at hun direkte så frem til at blive mor, hun var vel mere.. spændt? Hun nikkede. ”Får jeg min kjole og manden i høje person, så tror jeg godt, at jeg kan stille mig tilfreds.” Hun lagde sig så godt til rette som det var hende muligt. Hun var faktisk umådelig træt. ”Det samme burde du,” påpegede hun stille.