0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
A ball
Nov 25, 2011 17:17:27 GMT 1
Post by Deleted on Nov 25, 2011 17:17:27 GMT 1
Det var efterhånden mere end 6 måneder siden Aleras arbejde hos Barnonen af Procias var begyndt. Hun havde haft det ret godt med arbejdet om end hun havde haft en del at se til og knap haft tid til sig selv. Det undrede hende dog ikke, for hun havde forventet det der var værre efter hvad Dominic havde fortalt hende. Men hun havde været beskæftiget og havde sovet tungt når hun omsider fik tid til dette. Dominic havde vist hende en del tillid hvilket havde glædede hende og givet hende selvsikkerheden tilbage hvor hun havde taget fat om arbejdet uden tøven og samme dag som hun var ankommet. Efter den første periode var hun begyndt at tænke over hvordan hun skulle få hans omgangskreds til at vokse og skaffe ham flere venner og muligvis en hustru, og derfor var hun kommet op med en ide som hun havde forslåede for ham, heldigvis havde han ikke haft noget imod hendes ide, og sammen havde de aftalt dato for maskeballet som de ville holde på godset. Kulden havde endnu ikke slåede helt ind og heldigvis var området omkring palæet rimelig lunt endnu selv efter mørket var faldet på og derfor havde hun sørgede for at give tjenestefolkene besked på at ordne en del af haven og så festhallen. Hun havde selvfølgelig selv efterset alt og været med til alt, sendt invitationerne ud og sørgede for at lave en ordentlig menu samt placere alt de rigtige steder. Det havde krævede flere ugers arbejde men det var lykkedes omsider. Da alt det tekniske så ud til at være i orden havde hun sendt bud efter en syerske og bedt hende sørg for ordentligt tøj til baronen, han havde god smag ja men han skulle have noget helt nyt og ekstra fint, hvad måtte han selv beslutte men hun havde snakkede med syersken og sørgede for at det blev noget alt andet end simpelt for han fortjente bedre, så han ville næppe slippe uden om. Selv havde hun fundet en af sine gamle kjoler frem, hun havde jo selv været adelig selvom det efterhånden var mange år siden hun havde brugt tøjet dertil, men smidt det væk havde hun ikke. Hun prøvede en del af sine kjoler men de var alle sammen for store, den eneste der nogenlunde passede var i en rød farve, af silke og chiffon samt med satin forneden. Hun havde syntes det var for meget og det var ikke manglen af penge at hun ikke syede en ny, men derimod tid. Hun besluttede sig for at bruge den, og fik en syerske til at sætte den ind så den sad perfekt. Endelig oprandt dagen for ballet og hun lallede rundt i hele bygningen for at sørg for de sidste ting, hun stødte på Dominic på et tidspunkt hvor hun mindede ham om at de skulle tage imod gæsterne sammen og at han derfor skulle være der i god tid, hun havde ikke tid til at snakke og nåede ikke at få et svar inden hun skyndte sig videre. Godt en tim inden gæsterne ankom, blev hun af tjenestepigerne skubbede ind i sine værelser hvor hun blev skubbet ned i et badekar og skrubbede godt og grundigt under brok for at der var en del at se til endnu. Hun blev dog badet, fik vaskede håret og trukket op for at få ordnet hår, kjole, sko, smykker og maske selvfølgelig. Tjenestepigerne var effektive og hurtige og alligevel følte hun sig forsinkede da hun en 50 minutter efter stod iført kjole, sko, makeup og havde fået sat håret. smykkerne var hun forsigtig med ganske enkelt fordi de var så skrøbelige og så kostbar for hende, selv disse var ikke blevet brugt længe men var blevet poleret og renset så de så ordentlig ud. Hun skulle ud af døren da en af tjenestepigerne lige tilføjede noget parfume hvilket fik hende til at himle med øjnene om end duften var vidunderlig og nok ville bemærkes. Hun skyndte sig efterfølgende ud af døren og ned for at tjekke hvordan haven så ud og gik en lang tur derude, en af tjenestepigerne skyndte sig hen til hende og fortalte at de første gæster kunne anes på vej, og at herren ventede på hende i indgangshallen. Hun sukkede, hun havde bedt ham komme til tiden og så var hun selv kommet for sent. Hun trak en smule op i kjolens skørt om end dette var svært da kjolen sad stramt og satte kursen mod indgangshallen for hun valgte at træde ind af frontdøren. ”Undskyld forsinkelsen mr. Lux… jeg fik pludselig travlt” undskyldte hun.
Outfit: Kjole, hår og smykker Maske
|
|
|
A ball
Nov 25, 2011 20:02:04 GMT 1
Post by theism on Nov 25, 2011 20:02:04 GMT 1
Det var efterhånden en del måneder siden at Dominic havde hyret Alera til at arbejde for ham, og dagene var langt fra gået stille hen, de havde begge knoklet fra de stod op til de gik i seng hver dag, mens de langsomt men sikkert fik tyndet ud i alt det arbejde som bare lå og ventede på at blive løst. At have hendes hjælpende hånd til at klare det, havde virkelig sat skub i tingende og det der normalt ville have taget 2 dage at få lavet for ham alene, fik de klaret på en dag. Der havde dog stadig ikke været meget fritid, og den fritid han havde fået, havde han brugt på at træne med både sværd og sin hammer, såvel som at vise Alera rundt, både på selve herregården og de omkring liggende gårde som hørte under hans beskyttelse, og under hans bemyndigelse, så han var tit faldet i en hurtig og tung søvn hver aften. Da Alera så endda mens de sad og fik en frokost var kommet med en ide om at holde et bal, havde han ikke behøvet at tænke længe over det. De kunne begge trænge til at slappe af oven på alt det arbejde de havde fået lavet, og det var længe siden han havde været til et rigtigt bal, og endnu længere siden at han selv havde stået for at holde det, ja rent faktisk ville det være det første bal han selv holdte. Selvfølgelig havde hans forældre før ham holdt en del baller for deres omgangskreds og de andre adelige, men på det tidspunkt havde han aldrig fundet det særlig spændende og han havde tit prøvet at undgå dem, dog uden særlig meget held. Så han havde i sidste ende givet Alera lov til det, og endda rost hende for ideen. Han vidste dog ikke selv hvad det hele skulle handle om og havde derfor ladet Alera klare det hele, og så bare holdt sig ude af vejen så han ikke ville gå og få det hele til at gå galt. Så i mellem tiden mens hun havde arbejdet med det, havde han stort set låst sig inde i sit rum og havde arbejdet med de ting han vidste hvad var, ting som papir arbejde, udregning af tjeneste folkenes og vagternes lønninger og de indkøbslister han havde fået af disse så han kunne finde ud af hvad der skulle købes og hvad der manglede. At hun havde sendt bud efter en syerske for at få skaffet ham noget nyt tøj, havde faktisk fået ham til at le, det var ikke ligefrem fordi det var den slags tøj han gik i mest, men han havde da noget af det. Han havde dog allerede inden han var begyndt, opgivet at diskuterer det med Alera, og havde fundet sig i at syersken havde målt ham og fået syet ham noget tøj han skulle have på, og da han endelig så det måtte han da også indrømme at det langt fra var noget han normalt ville have valgt men at det egnede sig perfekt til et maskebal. Tøjet bestod af en sort fløjs jakke med guldknappe og forskellige indsyede mønstre med guld og sølvtråde, og bukser der passede til. Under Jakken havde han så en hvid skjorte, hvor ærmerne havde manchetknapper i. Han havde også fået et sort læderbælte til at hænge hans sværd i, dette havde ligeledes fået lavet et mønster der passede til jakken, dog kun med sølv tråde. Han sværdet var blevet pudset og ligeledes var dets skede. Dette var lavet at brunt læder, hvor spidsen og toppen havde sølv rundt om, sværdet i sig selv var et smukt syn for dem der havde set det, dog var det sjældent at han gik med det, da han langt bedre kunne lide at gå med sin hammer end sit sværd. Da han havde fået alt dette på efter at have været i bad selvfølgelig var han gået ned i indgangshallen for at vendte på gæsterne, det undrede ham dog meget at Alera ikke var der endnu da det var hende som havde stået for det hele, men han skulle dog ikke vente længe før han hørte hendes stemme bag ved sig. ” Du behøver slet ikke und…” han stoppede midt i sin sætning da han fik vendt sig rundt og fik øje på Alera, han stod lidt bare og kiggede på hende ”jeg mener.. altså… jo ser du” sagde han lidt forlegent før han dog rømmede sig og fik fjernet blikket fra hende, da synet af hende på en eller anden måde havde fået taget pusten fra ham og han derfor ikke havde, kunne huske hvad han var ved at sige ”jeg mener, du behøver slet ikke undskylde, du har jo knoklet så meget for det her, og gæsterne er jo ikke kommet endnu” sagde han og vendte blikket mod hende med et smil, før han vendte ryggen til hende og fronten mod døren igen. Det var virkelig kommet bag på ham at hun havde set så godt ud og havde været så fint klædt. Men nu hvor han tænkte over det, havde hun så ikke altid set godt ud, ja været ligefrem smuk? Han rystede lidt på hovedet af sig selv som han prøvede at glemme de tanker.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
A ball
Nov 25, 2011 20:28:05 GMT 1
Post by Deleted on Nov 25, 2011 20:28:05 GMT 1
Hun havde nydt at blive vist rundt i herregården og i gårdende rundt om, hun havde hilst på folk og snakkede med dem. de fleste syntes om hende og havde absolut intet imod hende, og de enkelte gange hvor hun lånte en hest og selv var ude at ride bød folk hende velkommen og inviteret hende endda til te eller andet. Hun nød at se dem glade og det så ud til at hendes tilstedeværelse glædede dem. De havde hurtigt accepteret hende som herregårdens værtinde og mange af områdets kvinder havde endda nævnt at huset havde brug for en kvindes hånd så det var godt at hun var kommet. Ordene varmede om hjertet og gjorde hende mere opsat på at forbedre folks vilkår og arbejde hårdere hvilket var noget af det der havde fået hende til at kæmpe så hårdt side om side med Dominic til langt ude på natten med regnskaber, og andet. Dominic havde været utrolig sød ved hende, han havde ikke presset hende men ladet hende arbejde som hun ville om end han da flere gange havde påpegede at hun brude hvile sig mere. Men det var der ikke rigtigt nogen af dem der gjorde og når han ikke gjorde så syntes hun slet ikke at hun skulle gøre. At han nok ville have diskuteret med hende omkring syersken undrede hende nu ikke, de havde diskuteret en del og det var tit endt i drilleri fra hans side og en fornærmet mine fra hendes. Hun anede ikke hvordan han ville se ud men hun stolede på at syersken nok skulle få ordnede noget pænt og hun glædede sig faktisk til at se ham. Hun trådte ind og slap skørtet på sin kjolen og trak ned i den så den atter sad ordentligt om hendes krop, mens hun trak en smule op i den. Hendes blik blev vendt mod ham ganske enkelt for at se hvad der havde fået ham til netop dette og bemærkede hvordan han så på hende hvilket fik hende svagt til at bide sig i underlæben ”For meget?... det er vist for meget?” lige hvad hun havde frygtede, hun havde vidst overdrevet sin påklædning. Da han så væk og så ud til stadig at mangle ord gik det op for hende at det var hendes udseende der havde overraskede ham, helt ærligt! hun havde da fortalt, eller nævnt at hun var adelig så han burde da vide at hun kunne gøre sig fin. Hun endte dog med at rødme svagt idet han omsider fortsatte sin sætning hvorefter han vendte sig om mod døren. Hun kunne ikke holde et lille smil tilbage, tænk.. hun havde det faktisk endnu i sig… evnen til at få folk til at tabe underkæben men hun havde ikke forventet at han skulle reagere på det, hun havde jo slet ikke gjort det bevidst. Hun tog sig nu tid til at tjekke ham ud og konkluderede at han så utrolig fin ud, kvinderne ville nok sværme om ham! at han havde erstattet hammeren med sværdet gjorde det bare bedre, der var noget andet over et sværd end en hammer. Hun trådt roligt og elegant hen til ham og stillede sig ved siden af ham idet porten blev åbnede og de første gæster trådte ind. Hun præsenteret sig selv overfor parret kyssede kvinden på den ene kind efter at have nejede for dem begge to og blev selv kyssede på håndryggen af manden inden de blev ført ind i balsalen. Hun vendte blikket mod Dominic ”Er De spændt?” spurgte hun og følte sig selv ret spændt. Det var en stor aften, hun håbede på at det blev en succes, for det der betød allermest for hende var at tingene forløb ordentligt, at folk kunne lide at være der og var tilfredse samt at Dominic fik fundet sig en kvinde og en masse venner.
|
|
|
A ball
Nov 25, 2011 20:47:54 GMT 1
Post by theism on Nov 25, 2011 20:47:54 GMT 1
At hun var blevet modtaget godt, både af dem der arbejdede på selve herregården og dem som boede omkring den, havde været noget han havde været glad for. Da det gjorde livet meget lettere for dem begge to. Han skulle ikke forklare sit valg, fordi nogen så misbilligende på at han havde hyret hende, og hun skulle ikke hører på hvisken i krogende og blive mødt af sure eller fornærmede miner når hun kom med en ’ordre’ til tjeneste folkene eller vagterne, eller når hun mødte op for at hjælpe ud ved farmene eller møde op for at se hvordan det gik. Han havde allerede fra han så hende den dag på kroen vidst at hun ville være en som tog hårdt fadt, men at hun ligefrem blev siddende til langt ud på natten sammen med ham for at lave arbejdet, var kommet lidt bag på ham, det havde han slet ikke regnet med, hvert fald ikke så tidligt. Men det var dog noget han ikke kunne lade være med at smile over. At de tit havde diskuteret omkring nogle ting, så som om hun burde få noget søvn eller ej, havde han skam også regnet med dengang han hyrede hende, det var jo ikke meningen at hun bare skulle gøre som han ville have, men faktisk kom med sin egen meningen, og at de ikke var blevet uvenner over nogen af deres diskussioner, gjorde jo bare at han vidste at hun ikke var nem at fornærme, eller også havde han bare ikke været god til det, hvilket jo egentlig bare var godt. Han skyndte sig at ryste på hovedet da hun spurgte om det var for meget ”Overhovedet ikke, det klæder dig, jeg blev bare overvældet. Fordi du så smuk ud” sagde han med et venligt smil. Det var ikke for at flirte med hende at han sagde det, hvert fald var det ikke intentionen selvom der uden han selv lagde mærke til det, lagde sig en flirtende undertone ind i hans ord. For det var skam hendes udseende der havde fået ham til at stamme og miste mælet, og ikke at hun havde taget for meget på, eller gjort for meget ud af sig selv. Da hun kom over og stod ved siden af ham kunne han ikke lade være med at kigge på hende ud af øjenkrogen og virkelig nærstudere hende som hun stod der. Den parfume hun havde fået på tidligere blev opfanget af hans næsebor og han kunne ikke lade være med at smile. Han vendte sig mod hende og åbnede munden som han skulle til at sige noget, men lukkede så munden igen og vendte blikket tilbage mod døren mens han rystede lidt på hovedet af sig selv. Da de første gæster kom, gav han mandens hånd et klem og kvindens hånd et kys på håndryggen før han bukkede for dem, for derefter at se dem blive ført ind i balsalen. Dominic stod lidt i sine egne tanker, da Alera sagde noget til ham. Han vendte sig spørgende mod hende ”Undskyld sagde du noget?” spurgte han med et smil, selvom han dog kort efter opfangede hvad det var hun havde sagt ”Lidt er man vel altid. Det er det første bal jeg selv holder, og det første bal jeg har været med til i lang tid. Så håber jeg bare at jeg kan huske hvordan det er man danser og er vært for sådan et arrangement ” sagde han med et skævt smil. Han lagde ubevidst sin ene hånd ned på sværdet og pillede lidt ved det, før han hurtigt flyttede hånden igen, og samlede hænderne bag ryggen og gav sig til at kigge på døren igen, ventende på det næste par gæster der måtte komme. Som han stod der og egentlig bare ventede, gled hans blik endnu engang over på Alera, det var næsten som om hun havde tryllet bundet ham, og han måtte indrømme at det faktisk gjorde ham en anelse urolig, da det mest af alt virkede som om han kunne miste evnen til at kontrollere hans krop eller hvad han sagde hvert øjeblik. Han fik dog til sidst løsrevet blikket fra hende og vendte det mod døren netop som de næste par gæster trådte ind af døren.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
A ball
Nov 25, 2011 21:09:10 GMT 1
Post by Deleted on Nov 25, 2011 21:09:10 GMT 1
Tingene var gået bedre end hun selv havde forventede, tingene var gået bedre end nogen af dem havde forventede var hun ret sikker på. Hun havde faktisk forventede modstand fra folk men derimod så de til at elske at have hende i nærheden. Mændene var venlige om end nogen havde flirtede lidt med hende hvilket blot havde fået hende til at smile og endda fnise af og til, det var sødt at se dem forsøge hvor de begge parter vidste at det ikke ville bringe noget nyttigt med sig. Kvinderne havde fortalt hende om deres liv i de små gårde der hørte til det store gods, og hvordan livet havde været under krigen, før krigen og efter krigen, mange fortalte desuden hvor meget de holdt af Dominic og hvor god en herre han var for dem og havde været under krigen selvom alle havde haft det hårdt. Hun havde set de unge frøkner sende Dominic længselsfulde blikke og havde set de unge mænd bukke ærbødigt når han gik forbi, han var elsket af sit folk hvilket var mere end bare godt. Selvom hun nogle gange kunne spille fornærmet var det ikke noget alvorligt og noget hun blot spillede på af ren og skær morskab og dog nogle gange for at vise ham at det altså var alvor og ikke tid til pjat hvilket man måske nogle gange havde behov for. Han havde skyndt sig at ryste på hovedet ved hendes ord og svarede. Hans svar var tydeligt kommet bag på hende hvor hun blod rødmede endnu mere, det var længe siden hun var blevet kaldt smuk og det gjorde hende så glad som var hun en lille pige. ”Tak” svarede hun ganske simpelt da hun ikke anede hvad hun ellers skulle sige, skulle hun rose ham? Han så jo også blændende godt ud. ”De ser også utrolig tiltalende ud… syersken fangede de farver der klæder Dem bedst” svarede hun inden hun måtte vendte opmærksomheden mod døren. Hun havde ikke ladet sig mærke med hans flirtende undertone, siden hvornår var de begyndt at flirte? Det havde de ikke gjort før, og.. det var bestemt ikke nogen god udvikling overhoved. Hun bemærkede dog at han så på hende ude af øjenkrogen hvilket hun blot lod ham mens hun blot rettede en anelse på sin maske. Han vendte sig om mod hende for at sige noget og hun så op på ham mens hun ventede på at noget skulle forlade hans læber, det kom dog aldrig hvilket forundret hende, han var ikke typen der manglede ord så at han gjorde, gjorde hende en anelse nervøs. Den røde farve aftog efter noget tid, og heldigvis inden de første gæster ankom. Hans svar på hendes ord fik hende til at se forundret på ham ”Har De ikke holdt et bal før?” sagde hun forundret men det gik hurtigt op for hende at det burde hun havde vidst. Da han nævnte dansen så hun utilfreds ud ”Jeg vidste jeg havde glemt noget! jeg burde have sørgede for at De fik danseundervisning” det sidste blev sagt i en mumlen for de næste gæster ankom og den næste tid gik med at de hilste og bød folk velkommen hvor de begge blev rost for deres påklædning. Da alle gæsterne så ud til at være ankommet åndede hun lettet op ”Så langt så godt…” sagde hun og så på ham hvor hun roligt trådte nærmere på ham og bed sig svagt i underlæben inden hun forsigtigt stak armen ind under hans ”Jeg håber ikke De træder mig over tæerne” sagde hun med et lille smil. hun følte sig nervøs, lige om lidt ville de blive midtpunkt for alle folks blikke. Sammen fulgtes de ind i balsalen hvor hun med rolig elegante skridt fulgte ham ind til midtpunktet af salen hvor folk stillede sig omkring dem i en cirkel.
|
|
|
A ball
Nov 26, 2011 13:30:33 GMT 1
Post by theism on Nov 26, 2011 13:30:33 GMT 1
Han havde slet ikke regnet med at hun ville blive helt så godt modtaget som hun nu engang var blevet, da han havde regnet med at folkene ville være lidt mere forsigtige omkring hende, da hun var ny på stedet og de ikke kendte hende. Men de havde fjernet alt hans tvivl da de havde taget imod hende med kys hånd. At nogle af mændene havde flirtet med hende vidste han intet om, selvom han dog bare ville have grint lidt af det, det var da modigt af dem at forsøge sig, selv når det var dømt til at fejle, det var hvert fald sådan han havde set hende, at hun ikke var typen der var ude og lede efter en mand. At hun havde snakket godt med kvinderne på de små gårde, fandt han kun godt, jo hurtigere de kunne lærer hende at kende, jo hurtigere havde de kunne vende sig til at hun ville være omkring dem et godt stykke tid, da hun jo trods alt arbejde ligeså hårdt som Dominic for at sørge for at deres liv var som det skulle være, og at de ikke sultede eller blev angrebet. Han havde ikke selv lagt mærke til det når de unge frøkener havde kigget længselsfuldt på ham, hvilket også havde resulteret i at han ikke havde kunne lade være med at grine første gang Alera nævnte det for ham, da han troede det var hendes forsøg for at få ham til at gå i gang med at lede efter en kone, som han ville kunne tilbringe livet med. Dog da han opdagede at det ikke var det, så kommenterede han ikke rigtig mere på det, da han ikke vidste hvad han skulle sige. Mange af de unge mænd havde tit været oppe og træne sammen med Dominc og hans vagter, når disse trænede med våben, for med så mange unge mænd, så længtes de fleste af dem om eventyr, men de vidste dog udmærket godt at de var bestemt til at blive hvor de var, af den grund tog de dog alligevel træning i våben, for at kunne være med til at beskytte det de havde kært og deres hjemland. At hun kun spillede fornærmet var han ikke i tvivl om og dette var kun noget han fandt morsomt, især når hun gjorde det for at vise hm at der ikke var tid til sjov, hvilket han tit desværre måtte give hende ret i. Da hun begyndte at rødme kunne han ikke lade være med at smile lidt, men af ren høflighed undlod han at kommentere på det, han vidste udmærket godt at de færreste kvinder nød at få kommenteret det når de rødmede, om man så sagde at de så søde ud eller ej. Han kiggede ned af sig selv med at grin ved hendes ord ”Synes du? Jeg synes næsten det er alt for meget” sagde han med et skævt smil. Han lagde mærke til at hun havde en maske på, og skyndte sig hurtigt at tage sin egen på, den var af samme slags som hendes, hvor den kun lige dækkede for hans øjne og ned over næsen, og for at den skulle passe til resten, var denne også lavet i sort stof. At hun blev nervøs over at han ikke vidste hvad han skulle sige, kunne han næsten mærke på hende, men af selv samme grund, sagde han ikke noget, for hvad skulle han sige. Han rystede lidt på hovedet ”Nej efter at Jeg overtog efter mine forældre, har jeg ikke rigtig haft tid til det, alt for meget arbejde” sagde han med et roligt skuldertræk. Han grinte lidt og rystede på hovedet ”Rolig nu, jeg kan sikkert godt når jeg først er kommet i gang, det er jo noget der sætter sig på rygsøjlen sådan noget” Da alle var kommet vendte han sig mod hende og lod hende stikke sin arm under hans, hvorefter han førte hende ind i selve balsalen ” Det skal jeg nok lade være med” lovede han og da de så endelig stod omringet af resten, tog han en dyb indånding og hans nervøsitet forsvandt. Han kiggede smilende rundt til folk der stod omkring dem ”Selvom det allerede er gjort engang, til hver især, vil vi gerne byde jer velkommen til dette maske bal. Om lidt vil Alera og jeg starte ballet, med aftenens første dans, men inden dag. Vil jeg sige hvor godt det er at se jer alle sammen her, og må i have en rigtig god aften” Folk klappede lidt og takkede hist og her. Hvorefter han vendte blikket over mod den levende musik og fik dem til at gå i gang. Som de første toner gik i gang, vendte Dominic sig mod Alera, og tog hendes ene hånd i sin, mens han lagde den anden arm rundt om livet på hende, hvorefter han begyndte at fører hende i en stille dans, i takt med musikken.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
A ball
Nov 26, 2011 16:34:02 GMT 1
Post by Deleted on Nov 26, 2011 16:34:02 GMT 1
Hvorfor folk ikke havde været mistroiske anede hun ikke, især taget i betragtning at hun var en vildt fremmed og at krigen netop var over så folk endnu var forsigtige. Men helt havde de jo heller ikke stolede på hende fra starten af for de havde været forsigtige og dog havde de været lettere at overbevise når de havde set hende sammen med Dominic og når denne havde fortalt om hendes hjælpende hånd og hvor stor en gavn hun var for både ham og dem. folk indså at hun hjalp dem, og så var der et sted ingen grund til ikke at stole på hende når baronen gjorde. at han ikke vidste at de unge mænd havde flirtede med hende var ganske enkelt fordi de ikke gjorde når han var i nærheden og fordi hun ikke selv havde fortalt ham om det, hvilket kun skyldtes at hun fandt det som ligegyldigt og de unge mænds lyst til lidt spænding og eventyr. Hun havde da også set dem træne med vagterne og havde været glad for at de havde denne mulighed. adelen i Procias var ganske enkelt meget anderledes end Adelen i Dvasias, hvilket hun havde vidst fra sit tidligere liv men endnu engang fik bekræftet. Apropos tidligere liv, hun havde siden hendes ankomst ikke haft spor meget tid til sig selv og havde derfor kun besøgt sin mands og søns grav ganske få gange og disse gange havde været flygtige, det glædede hende absolut ikke at hun ikke besøgte dem men hun trøstede sig selv med at hun havde vigtigt arbejde at lave her, arbejde hendes elskede ville have glædede sig over at se hende udføre. Hun huskede tydeligt da hun havde fortalt Dominic og de unge frøkner der havde fulgt ham med lange blikke, han havde troede at hun blot lavede sjov eller forsøgte at få vendt hans tanker mod ægteskab. Det havde irriteret hende en anelse for det havde slet ikke være formålet, han var baron, og skulle da ikke giftes med en hvilken som helst kvinde, disse piger var skam søde nok og utrolig smukke også og varmhjertet, men mange kunne hverken læse eller skrive og de der kunne kunne slet ikke indtage pladsen som adelsfrue og hans hustru. Hun havde dog snakkede med ham om at det passede og han havde vidst selv set efter for han bragte aldrig emnet op igen og var pludselig blevet rimelig stille om netop det emne. Fortid til side, for netop nu stod hun og rødmede og dog var hun glad for at han ikke kommenteret det, hun var sikker på at han havde bemærkede det for hendes kinder havde fået næsten samme farve som kjolen og masken så det var slet ikke til at overse. Han var dog høflig nok til slet ikke at påpege det hverken for at drille eller kommentere på en sød måde. Da han gav udtryk for at han syntes at hans tøj var alt for meget smilede hun et muntert smil ”Det er jo ikke bare et bal… men et maskebal… man skal se overdådig ud” svarede hun og kastede et kort blik på ham idet han fandt sin maske frem og trak den på, den passede meget godt til hans påklædning, selv havde det været svært at finde samme nuance rød som kjolen og hun var tæt på at opgive da en tjenestepige pludselig troppede op med nyheden om at hun havde den helt perfekte maske klar. At han ikke havde haft tid til bal undrede hende ikke for det havde han jo givet udtryk for men hvor længe havde han været baron? Nok ret længe efterhånden så det undrede hende at han ikke havde gjort noget ud af det, men godt at der kom gang i sagerne så. ”Rolig?” hun sukkede, typisk ham at bede hende om at være rolig når hun lige havde opdagede at hun havde glemt eller manglede at gøre noget. ”Fint… hvis De selv siger det” svarede hun, selv var hun jo danserinde, hun havde arbejdede længe med dette og selvom hun ikke havde dansede offentligt i mere end 6 måneder så øvede hun når hun en sjældent gang var alene på sit værelse og havde tid. Hun smilede idet han standsede midt i balsalen, hun smilede høfligt til folk nikkede til enkelte der atter hilste på dem fra afstand eller smilede til dem. Hun lyttede til Dominics ord og vendte blikket mod ham idet han tav og gjorde tegn til musikken om at starte. Snart stod de overfor hinanden hvor Dominic tog hendes ene hånd og den anden blev lagt rundt om livet. Det var længe siden hun havde dansede fine danse med en mand men kroppen genkendte melodien uden besvær. Hendes ene hånd blev lagt på hans skulder hvor hun rettede ryggen mere end den allerede var rettet og trådte tættere på ham. Roligt blev hun ført rundt i dansen, som han havde lovede blev hun ikke trådt over tæerne og de bevægede sig let og elegant hen over gulvet. Selv elskede hun at danse derfor var det ikke svært at leve sig ind i dansen. Folk stemte snart i og flere par gled ind i dansen. Hendes blik havde hvilede roligt på ham under hele dansen men gled nu rundt ganske svagt. Hun kendte ingen, det var hun meget bevidst om, men det betød intet.. hun skulle jo også kun optræde som værtinde. Da dansen var over standsede hun op, som de andre der dansede nejede hun for ham idet hun trådte et skridt tilbage og der blev klappede af de der endnu stod rundt omkring og blot så på. Hun smilede og gjorde tegn til at musikken frit kunne spille nu, så folk kunne danse hvis det var hvad de ønskede.
|
|
|
A ball
Nov 26, 2011 18:24:48 GMT 1
Post by theism on Nov 26, 2011 18:24:48 GMT 1
De havde ikke været længe om at opdage at hun rent faktisk var der for at hjælpe dem, og ham for den sags skyld. Og det havde da klart hjulpet på det, da de så var blevet endnu mere åbenhjertet over for hende, både når de kom for at få hjælp med nogle ting, kom med klager, eller når de skulle have klaret uenigheder mellem dem, som de ikke selv kunne klare indbyrdes. Det kom heller ikke ham ved at de unge mænd havde flirtet med hende, for han havde jo ikke engang selv set hende på den måde, og hun var en ansat. Der var ingen følelser mellem dem, selvom det at være omkring hende efterhånden var anderledes i starten. Hvorfor vidste han ikke, da han intet vidste om at være forelsket eller at have følelser for et andet menneske, hvilket nok var grunden til at han ikke opdagede tegnene på at han var ved at blive forelsket i Alera. At hun var blevet irriteret over at han havde misforstået hendes grund til at fortælle ham om de flirtende unge kvinder, var han udmærket godt klar over, hvilket da også gjorde at han havde valgt ikke længere at tale om det, og det var jo heller ikke fordi at den slags piger ville være den slags han ville gifte sig med en dag, hvert fald ikke hvis han regnede med at det skulle være en der kunne hjælpe ham med sit arbejde, og byde ind på den måde. Selvom han ikke sagde noget til at hun rødmede, kunne han ikke lade være med at betragte hende skjult ud af det ene øje, for som mange mænd, så fandt han det at piger rødmede at de blev endnu kønnere at se på, hvert fald for nogens tilfælde, og Alera var ikke en undtagelse. ”Tja hvis du siger det. Du lyder som om du har meget mere styr på det end mig” sagde han med et skævt smil. Han havde ikke selv haft en maske der passede, men da syersken havde lavet dragten havde hun også lavet en maske der passede til når hun nu engang var blevet hyret til at lave ham en dragt der måtte passe, hvorfor Alera ikke selv havde gjort brug af syersken vidste han ikke, dog måtte han da indrømme at hun så utrolig godt ud i den kjole, hvilket han jo allerede havde sagt til hende. Dominic nikkede ivrigt til hende da hun gentog at han havde sagt hun skulle tage det roligt ”Ja tag det roligt, nu er ballet i gang, så bare slap af og nyd det” sagde han med et fast men venligt smil. Som det bevægede sig rundt på dansegulvet i en vals, gled hans øjne ind over hendes engang i mellem hvor de blev lidt, før han skyndte sig at fjerne det igen, han vidste det var forkert at blive forelsket i hende, men alligevel føltes det så rigtigt. Da dansen sluttede bukkede han pænt for hende og tog et skridt tilbage. Han fangede hendes arm og førte hende over til deres pladser hvor han trak stolen ud for hende, og derefter satte sig ved siden af hende ”Tak for dansen” sagde han med et skævt smil.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
A ball
Nov 26, 2011 18:43:17 GMT 1
Post by Deleted on Nov 26, 2011 18:43:17 GMT 1
Hun havde gjort sit bedste for at hjælpe og det så da ud til at have virkede ret godt siden folk var så tilfredse med hende. Hun var glad for at kunne bringe dem den glæde. Hun havde været rimelig meget nede på jorden, hjulpet dem, besøgt dem og legede med deres børn endda når hun engang gav dem små 5-10 minutter af sin tid til dette. Hun havde legede fangeleg, gemmeleg og andet. Ja hun elskede børn, det havde hun altid gjort, børn, dyr og planter var noget hun elskede så utrolig meget. Hun havde dog sørgede for ikke at lege sådan med børn når baronen var der, nok mest fordi han nok bare ville synes hun var underlig. At han havde fåede følelser for hende havde hun ingen anelse om, hun selv havde forsøgt at være så professionel som mulig for hun var der kun for at arbejde ikke for andet. De havde godt nok kunnet sidde og hygge sig mens de spiste, snakkede om arbejdede men alligevel le og fortælle om oplevelser de hver især havde haft og så leet af disse men at det skulle have udviklede sig havde hun da ingen anelse om overhoved. At han også synes om hendes rødmen havde hun heller ingen anelse om, hun var jo ingen tankelæser. Hans svar fik hende til at smile skævt ”Jeg er kvinde.. tøj og fester behøver jeg ikke at lære noget om jeg ved bare de ting” svarede hun lettere drillende. Det var ved at blive tydeligt at hun var spændt og nervøs for hendes humør virkede bedre og hun virkede mindre forsigtig når hun snakkede. Da han sagde at hun skulle slappe af og nyde det så hun på ham med et skævt smil ”Det er nu Dem der både skal nyde det her og slappe af… det var blandt andet derfor jeg foreslog det” svarede hun. Det var jo ham der skulle have en dejlig aften.. hun gjorde bare sit job. Deres blikke mødtes adskillige gange under dansen hvor hun underligt nok havde følt sig forlegen og de så væk fra hinanden på samme tid. Han havde det vidst på samme måde? Efter dansen førte han hen til deres pladser hvor han som enhver anden gentleman trak stolen ud for hende og hun gled elegant ned at sidde. Hun trak vejret dybt og smilede da han takkede hende for dansen ”I lige måde” svarede hun og lod blikket glide rundt. Han skulle ikke sidde her, han skulle snakke med folk, slappe af og nyde den her aften. ”De burde gå dem en tur.. få hilst på folk… og finde nogle frøkner at danse med…” sagde hun uden at give ham ordre, han var en voksen man… hun foreslog det blot for ham, men det var jo formålet med aftenen.
|
|
|
A ball
Nov 26, 2011 20:16:29 GMT 1
Post by theism on Nov 26, 2011 20:16:29 GMT 1
Der var mange gode grunde til at hun ikke vidste noget om at han havde fået følelser for hende, men den der var mest lige til, var vel at det var fordi at han ikke havde sagt noget om det, eller vist det til hende på nogen måde. Hun var jo blevet ansat for at arbejde, og lette byrden for ham. Ikke fordi han skulle falde for hende eller hun skulle falde for ham. Og det var da også kommet helt bag på ham at det sådan havde udviklet sig hos ham, javist de havde nemt ved at snakke sammen, og de morede sig da tit når de sad og spiste, eller når de arbejder med noget der ikke hastede. Men derfra og til at han havde udviklet kærlige følelser for hende , var et stort spring, noget som han aldrig havde prøvet før. At hun ikke var tankelæser, og derfor ikke kunne læser hans tanker omkring at hun rødmede var han da kun glad for, da det ikke ville hjælpe meget at han undlod at kommenterer det hvis hun så alligevel kunne finde ud af det ved at læse af hendes tanker. Han kunne ikke lade være med at grine ad hendes svar ”Du ved bare de ting? det er da genialt. Hvad ellers ved du bare som kvinde?” spurgte han med et skævt smil. Han smilte varmt til hende og lagde så hovedet på skrå ”Men jeg kan jo hverken slappe af og nyde det, hvis du ikke også slapper af og nyder det” sagde han med et grin og kiggede ind i hendes øjne et kort øjeblik. Han var ligeglad med at hun havde planlagt det hele for hans skyld, da han ikke var typen der kunne slappe af mens andre omkring ham knoklede, det var også en af de grunde til at han knoklede så hårdt med sit arbejde. Han grinte lidt af hende da hun sagde at han skulle ud og hilse på folk og finde nogle frøkener at danse med ”Burde jeg det? Og hvad så hvis jeg lige nu sidder med den eneste frøken som jeg vil have selskab af lige nu? Og måske en dans mere?” han smilte skævt til hende før han kiggede ud, han var ikke så tryg i store selvskaber da han hurtigt blev genert.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
A ball
Nov 26, 2011 20:32:42 GMT 1
Post by Deleted on Nov 26, 2011 20:32:42 GMT 1
Ja hvor skulle hun vide det fra, hun var ikke tankelæser og han havde ikke sagt noget om det. Selv holdt hun alt for meget fast ved sin fortid til at tænke på den slags, hun havde for længe siden affundet sig med at hun aldrig ville finde en mand igen eller få sig en familie, ganske enkelt fordi hun endnu elskede sin afdøde mand og savnede ham så okkers meget. ja indtil for nogle måneder siden havde hun været på jagt efter en eller anden mægtig magiker eller alkymist der kunne bringe ham til livet igen for hun savnede ham så utrolig meget og han forlod aldrig hendes tanker i mere end et par timer ad gangen, tænkte hun ikke på ham en hel dag dukkede han oppe i drømme. Ved hans ord smilede hun og tænkte sig kort om ”Åh det er svært bare at nævne men… hvordan man håndtere et hjem, hvordan man klarer store selskaber, hvordan man gøre et godt indtryk selv på en fjende… og at håndtere børn…” hun trak på skuldrende ”Det er hvad jeg lige kan komme på” sagde hun med et skævt smil. Da han fortsatte og sagde at hvis hun ikke kunne slappe af og nyde det kunne han heller ikke. Hun snerpede læberne sammen og sukkede ”Okay… jeg vil prøve så” svarede hun. Deres blikke mødtes kort og hun så kort på ham inden hun flyttede blikket bort idet nogle gæster nu trådte ind. Hun hævede brynet af ham da han grinte af hende, havde hun sagt noget morsomt? Det syntes hun da ikke. Hun skulle lige til at understrege at det ikke var tid til hans drillerier da han skilte læberne og svarede. Hans ord kom bag på hende og hun så tydeligt overraskede på ham. ”De kan snakke med mig når de vil… og vi kan sagtens danse men det bliver ikke lige nu… Det her er jo vigtigt… det ved De godt… vi må være taktiske… De har virkelig brug for at få Dem flere venner og en hustru… det vil lette byrden fra os to mere, og så får De en arving med i købet… ville det ikke være vidunderligt?” okay… hun var igen blevet opstemt og nervøs ved hans ord og derfor snakkede hun uden at tænke. Hendes blik gled rundt i salen hvor tjenestefolk gik rundt med drikkevarer og snacks til gæsterne som snakkede lo og dansede. Alle så ud til at have det godt. En tjenestepige snublede og var ved at falde men der skete heldigvis intet og hun skyndte sig rødmende ud. Alera rejste sig op ”Jeg må hellere tjekke hvordan det går i køkkenet” mumlede hun inden hun skyndte sig ud af balsalen, hvor hun i stedet for at gå ned i køkkenet gik ud i en balkon i nærheden og fik sig noget frisk luft, hvorfor havde hun det dog så underligt? Det var nok bare en af hans utallige drillerier.
|
|
|
A ball
Nov 27, 2011 16:08:13 GMT 1
Post by theism on Nov 27, 2011 16:08:13 GMT 1
Dominic vidste intet omkring hendes fortid, hverken at hun var vampyr og i familie med den selv samme vampyr familie han havde nævnt første gang de havde snakket sammen, ej heller vidste han at hun tidligere havde været gift, for hun havde ikke delt noget med ham, og havde holdt det meste af sin fortid skjult for ham. Og han måtte indrømme at han havde heller ikke spurgt mere ind til det, selvom det nok ville have været smart. Så at hun endnu elskede sin døde mand og savnede ham, vidste han intet om. Og at hun havde overvejet at få en til at bringe ham tilbage til livet vidste han heller ikke noget om. Havde han vidst bare noget af dette, ville han nok ikke have fået følelser for hende, og hvis han havde, ville han have holdt dem skjult som han alligevel havde gjort nu. At han var i hendes drømme hver nat, når hun ikke havde haft tænkt på ham i løbet af dagen, var selvfølgelig kun noget han selv ville kunne beklage, hvis han da havde vidst noget om det. Dominic lyttede roligt til hvad det var hun forklarede om hvad man som kvinde bare vidste, og han kunne ikke lade være med at grine ”Javel ja, det lyder godt nok som en hel del. Det er ikke et under at alt er gået så meget nemmere siden du kom her, hvis du bare ved alt det. ” sagde han med et smil. At hun ikke kunne finde på mere, var slet ikke noget han ville kommentere på, for han syntes allerede at hun havde nævnt en hel del ting, ja han vidste ikke engang om han kunne gøre det samme, og remse de ting op han vidste noget om. Det var ikke fordi at han var decideret dum, ja rent faktisk var han jo en rimelig intelligent mand, men han havde bare aldrig rigtig tænkt over det, så han vidste ikke, hvad der hørte til hans indlæring som barn, og hvad han bare vidste noget om. ”Godt” sagde han med et smil og vendte blikket mod de mange gæster, de så virkelig ud til at have det sjovt, og han måtte selv indrømme at han virkelig syntes at det havde været en god ide hun var kommet med. Dominic vendte blikket mod hende og kiggede spørgende på hende mens hun snakkede før han trak lidt på skulderne ”Er det vigtigt? Er det virkelig så vigtigt for dig at jeg får flere vener og en hustru? Var det den eneste grund til at du valgte at holde dette bal?”spurgte han en anelse irriteret, havde han vidst at hun havde gjort det, bare for at kunne smede ham sammen med en kvinde, ville han nok aldrig have sagt god for det, da han ikke bare sådan ville smides sammen med en kvinde. Dominic nåede slet ikke at svare på hendes mumlen før hun skyndte sig ud af balsalen. Han blev selv siddende lidt før han fulgte efter hende, og da han kom der ud, kunne han se hende på balkonen hvor han gik ud og stod bag ved hende ”Det er et interessant Køkken som du går ud og tjekke må jeg sige. Vil du forklare mig hvad der er i vejen?” spurgte han med et varmt og venligt smil, mens han blev stående og kiggede på hende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
A ball
Nov 27, 2011 17:52:19 GMT 1
Post by Deleted on Nov 27, 2011 17:52:19 GMT 1
Hun havde ikke fortalt om sin fortid og han havde ikke spurgt hvilket hun kun havde været glad for og værdsat for hun ville virkelig ikke fortælle om sig selv som sådan selvom han faktisk havde krav på at vide vise ting om hende som eksempelvis hendes efternavn og race. Men hun havde undgået begge del for de var begge ikke noget hun var stolt af. Hans latter ved hendes svar omkring de ting hun bare vidste fik hende til at se lettere forundret på ham, hans følgende ord fik hende dog til at smile ”I mænd kan faktisk også en hel del… De tænker bare ikke over det” svarede hun med et skævt smil. Snart tog de imod gæsterne og så havde de ligeledes overstået dansen hvor de i ret kort tid sad overfor hinanden. hans svar på hendes ord afslørede tydeligt hvor irriteret han var, og det gik op for hende at han slet ikke brød sig om det. Hun havde da nævnt det for ham før, da hun havde forslåede ballet, hun havde nævnt at det ville være en god mulighed for at gøre vennekredsen større og møde kvinder. Havde hun ikke sagt det? havde hun bare tænkt det? Hun syntes da helt klart at hun havde sagt noget om det! ”Nej det er ikke den eneste grund.. De skulle have muligheden for at slappe af, få arbejdet på afstand og nyde det hele” svarede hun hvilket jo også var sandt. Det var ikke meningen at de skulle gå ud af balsalen begge to, de var jo værterne så en af dem skulle forblive der hvis der skulle få brug for en af dem. Hun tænkte dog slet ikke over dette idet hun blot forlod salen med rolig skridt for ikke at vække opsigt. Ude i balkonen lænede hun sig frem over genlænderet og stillede sig derved op ad den hvor hun blot så ud over den smukke have som var fint pyntede. Han dukkede op ved siden af hende hvilket strakt fik hende til at rette sig op i stedet for at stå lænede frem og derved stritte med røven. Hans ord fik hende til at sukke irriteret ”Jeg skiftede mening” svarede hun idet han fortsatte og fik spurgt om hvad der var i vejen. Hun var tavs længe men endte med at trække masken af ansigtet da den var ret meget i vejen lige nu. Hun afslørede det kønne ansigt med det fine og dog simple makeup. ”Det er langt mere indviklet end hvad De tror…” hun tav, bed sig i underlæben og sukkede svagt ”Desuden er det forkert… De burde slet ikke se på mig… men på alle de smukke adelig kvinder som sender Dem blikke og blot ønsker at De ser i deres retning” sagde hun uden spor meget omtanke.
|
|
|
A ball
Nov 27, 2011 18:19:57 GMT 1
Post by theism on Nov 27, 2011 18:19:57 GMT 1
Det var skam helt rigtigt at han havde ret til at vide mere om hende hvis han ville, han havde trods ansat hende, givet hende et godt job, mad og tag over hovedet. Men han havde med vilje ikke spurgt hende omkring hendes fortid, for efter hendes reaktion på kroen, da han første gang prøvede at komme ind på hendes fortid, havde han kunne mærke hvor trist denne måtte være for hende, og af hensyn til hende havde han netop valgt ikke at udspørge hende. Han var godt tilfreds med at de talte godt sammen, og hvis hun endda ville fortælle ham det, så ville han være klar til at lytte, men ikke før hun selv bragte det op. Han grinte lidt og nikkede ”Du har sikkert ret, men det er nok fordi at det at Tænke ikke altid er vores stærke side” han blinkede drilsk til hende, da det da kun var godt hvis de kunne more sig sammen, det ville jo blive en meget lang aften hvis de ikke havde det sjovt. Han vidste godt det måske ikke var så pænt at vise hende det, specielt ikke når de var i gang med festen, men han havde ikke forstået på hende at hun havde lavet alt det, bare for at han kunne få en hustru, så desperat var han ikke at han ville gifte sig med en kvinde han mødte til en fest han holdt. Og den måde han havde forstået på hende, var næsten at hun forventede at han ville finde sig en kvinde og gifte sig med hende med det samme. Han undlod at sige mere til hendes svar da han var faldet lidt hen i sine egne tanker, og han opdagede først at hun egentlig havde sagt noget da hun var gået sin vej. Han kiggede roligt på hende og gik over mod hende så han til sidst stod bag ved hende ”Javel ja, har du så noget imod jeg står her sammen med dig?” spurgte han og lagde sine arme mod gelænderet og lændte sig lidt frem og kiggede ud over hans grund. Han vendte roligt blikket mod hendes ved hendes ord, og han kunne ikke lade være med at smile varmt ”Jamen, det er helt umuligt for mig at kigge på dem. For mine øjne har allerede fundet den smukkeste adelige kvinde, de nogensinde har set. Og de tillader ikke at jeg kigger væk fra hende på noget tidspunkt” Han vendte sig mod hende, og uden at tænke over det, greb han blidt fadt i hende, hev hende ind til sig og fangede hendes læber i et blidt bydende kys.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
A ball
Nov 27, 2011 18:33:53 GMT 1
Post by Deleted on Nov 27, 2011 18:33:53 GMT 1
Han havde ret til det men alligevel tog han hensyn til hende hvilket hun da kun var glad for for det var der ikke mange mænd hun havde mødt der gjorde. hun hadede at snakke om sig selv fordi folk meget hurtigt så hende som resten af hendes familie og straks tog afstand til hende, ingen ventede og lyttede til hvad hun havde måttet ofre for at komme hertil og hvor meget hun havde ofret ved sit ophold i dette land. At man sammenlignede hende med resten af familien havde tit enten gjort hende vred eller sårede hende så meget at hun havde mistede kontrollen over sig selv og enten kommet med en spydig bemærkning der understregede folks ord eller gået sin vej hvilket heller ikke havde ændrede på folks syn på hende tværtimod. Hans svar fik hende til at se forundret på ham ”De er da den første mand jeg har mødt som har sagt sådan… Mænd plejer at understrege at de bruger hovedet mens kvinder benytter sig af deres følelser” svarede hun med et skævt smil. hun havde blot forsøgt at hjælpe og hun mente virkelig at han måtte få sig en familie, noget han kunne knytte sig til for det var absolut ikke normalt at en mand ikke havde omgang med kvinder på den ene eller anden måde og alligevel havde hun ikke set nogle tegn til dette i løbet af den tid hun havde været der. Ifølge tjenestefolk og de kvinder der boede i nærheden var Dominic bar ikke typen der hang over kvinder hvilket på den ene side var godt men på den anden side bekymrende. Ude på Balkonen stillede han sig ved siden af hende, hans ord fik hende blot til at trække på skuldrende ”Det er Deres hjem… De gør hvad De vil” svarede hun hvilket jo kun var sandt, hun kunne da ikke bede ham gå selv hvis hun skulle ønske det. Hans blik blev vendt mod hende, og hendes mod ham idet han smilede varmt og svarede hans ord fik hende til at rødme endnu engang, hun skulle til at svar da han greb fat om hende og trak hende helt tæt på ham hvor hun ikke fik en chance for hverken at svar eller udtrykke hvor forkert hun syntes hans opførsel var inden han trykkede sine læber mod hendes. Hun stivnede og kæmpede imod for at bryde det men han slap ikke hvor hun forsøgte at holde sig i skindet i stedet for at give efter for ham, dette hjalp i mellem tiden ikke og hun måtte opgive efter noget tid hvor i stedet at slippe masken hun havde i den ene hånd så den lydløst dalede ned til gulvet og hendes arme fandt vej rund tom hans nakke idet hun gengældte kysset forsigtigt og mens hjertet hamrede vildt mod hendes bryst.
|
|