A ball

[theism]

Hvis han havde vidst at hun var fra van pietro familien dengang han prøvede at hyrer hende, havde han måske ikke gjort dette, da han ikke ville have stolet på hende. Hun ville jo automatisk være en vampyr for at være i den familie, og da den familie stod rimelig tæt på kongehuset i dvasias, noget hun selv havde påpeget ville han have haft svært ved at tro hun ikke var lige sådan. Men nu hvor han havde kendt hende så længe som han nu engang havde, ville det ikke ændre det store, han ville måske blive lidt chokeret over at finde ud af at hun vampyr, da hun jo overhovedet ikke havde noget at der mindede om vampyr ved hende. Han havde ikke set hendes skarpe hjørne tænder, og hun var ikke kold. Ja hun havde rent faktisk et hjerte der bankede. Han grinte lidt og trak på skulderne ”Engang skal jo være den første ikke sandt?” spurgte han med et drilsk smil og puffede lidt til hende. Han vidste udmærket at hun blot havde forsøgt at hjælpe ham, og af den grund var han ikke spor glad for sig selv at han havde hidset sig sådan op overfor hende. Hun havde jo i princippet ikke gjort noget galt, og det vidste han udmærket godt. Han ønskede sig skam også en familie, så det var ikke der i at problemet lå, men han ville bare gerne selv vælge hvem han skulle starte den med, og det var lidt det han følte hun havde prøvet at styre ved hjælp af denne fest, selvom det jo egentlig slet ikke var det hun havde haft i tankerne. Han sukkede bare lidt da hun kommenterede på at det var hans hjem, det var skam rigtigt nok at det var hans hjem, men det var ligeså meget hendes hjem, og hun burde efterhånden vide at han ikke bare gjorde noget for at irritere hende, som det jo næsten virkede som om at hun havde troet. Da han kyssede hende, begyndte hans hjerte at slå lidt hurtigere i brystet på ham, og for et kort øjeblik mens hun prøvede at kæmpe imod kysset var han bange for at han måske havde gjort noget dumt, for det ville virkelig skade deres forhold, både personligt og arbejdsmæssigt hvis hun følte at han havde krænket hende. Disse tanker forsvandt dog da hun begyndte at gengælde kysset, og lagde sine arme om hans nakke. Han havde holdt sine hænder på hendes hofter da han havde trukket hende ind til sig, men da hun selv lagde armene om hans nakke gled de langsomt rundt om livet på hende og holdt sig der. Han nåede dog ikke at holde kysset længe efter at hun havde gengældt det, før han trak hovedet lidt væk og kiggede ind i hendes øjne med et skævt smil. Han vidste virkelig ikke hvad han skulle sige lige nu, skulle han sige undskyld for det han lige havde gjort, skulle han sige at han var blevet forelsket i hende? Han endte med at opgive at sige noget, da han ikke kunne finde de ord han skulle sige, eller vidste hvad han skulle gøre, han gav forsigtigt slip på hende, og gjorde sig klar til hvilken som helst reaktion hun ville komme med.

[Deleted]

Hun havde ikke sagt sit efternavn og heller ikke ladet ham se det dengang hun havde underskrevet på deres aftale hjemme hos hende, netop fordi hun frygtede for den slags reaktion. Hun havde set nok af den slags reaktioner og frygtede dem for meget til at hun ville ødelægge det liv hun havde nu. Hun vidste ikke hvordan han ville reagere hvis hun fortalte ham det nu, men det ville ikke undre hende hvis han ikke troede hende, den familie var jo en gammel vampyrslægt og hun havde både blod, puls og et hamrende hjerte så mon ikke han troede hun drillede eller lavede sjov? Hans svar samt puf der ikke var så hård for ellers havde hun jo væltede, hun smilede ”Jo… men jeg må da indrømme at jeg ikke havde set det komme” svarede hun muntert. Han havde alle mulig ret til at blive vred på hende for hun havde jo forsøgt at planlægge hans liv om end det ikke havde været helt bevidst. Hun ville bare hjælpe, men det var måske ikke den smarteste måde at gøre det på. Adelige i Dvasias fandt sammen på den måde om end det nu var kvinderne der sørgede for at holde baller for deres døtre hvor de unge mænd så kom og bejlede hvis det var hvad de ville. Selvom hun boede der var det jo ikke hendes hjem, men nærmere hendes arbejdsplads, at kalde det for hjem var måske for meget og det kunne gå hen og fornærme ejeren af stedet hvilket nok også var derfor hun ikke kaldte det hjem, i hvert fald ikke overfor ham om end det var normalt at sige til en eller anden at hun først skulle hjem for et eller andet og derved kalde stedet hjem. Jo det her ville nok påvirke deres forhold under alle omstændigheder for det var ikke just noget en arbejdsgiver og en ansat gjorde normalt og han havde jo allerede udtrykt at han havde følelser for hende. At hun så selv lod sig rive med og faktisk fik den følelse af småforelskelse i sig under kysset gjorde det på ingen måde lettere for ham og slet ikke for hende. Kyssede varede dog ikke længe inden han brød det og hvor deres blikke mødtes, en masse følelser løb gennem hendes krop, forvirring, nervøsitet og bebrejdelse var blandt det for dette burde slet ikke være sket. Han slap hende efter nogle sekunder hvor han trådte tilbage og ligeledes gjorde hun hvor hun bukkede sig og samlede masken op. Hun trak denne på uden at sige noget og tøvede ”Vi burde gå tilbage…” sagde hun lavt uden at se på han hvor hun forsøgte at samle sig hvilket lykkedes efter nogle sekunder og hun vendte blikket mod ham. Hendes eget blik var blidt, og dog skrøbeligt. Dels ville hun gerne blive der og dels ville hun bare væk. Hun trak vejret dybt og gik nu forbi ham for at gå tilbage til balsalen.

[theism]

At hun ikke hade sagt sit efternavn eller havde ladet ham se det dengang de havde skrevet under på deres aftale, havde han selvfølgelig underet sig over det, men ud over det havde han faktisk ikke skænket det nogen videre tanker. Hun virkede jo allerede dengang som en procianer, den måde hun talte om krigen og hvad den havde kostet, og hvad hun selv havde mistet. De følelser hun havde lagt i deres samtale, som i sidste ende havde fået hende til at græde, havde været ægte og de var langt fra noget som Dominic ville have tilskrevet et mørkevæsen som hun jo i virkeligheden var, om ikke andet så af fødsel. Hendes bankende hjerte, det at hun rent faktisk trak vejret, og at hun var i stand til at rødme, gjorde også sit for at skjule hendes race som var vampyr. Når det kom til stykket vidste han stadig intet om alt dette, han kendte hendes person, eller rettere den person som hun havde vist ham gennem de seks måneder de havde arbejdet sammen til langt ud på natten. Men tænkte han over det, vidste hun mere allerede end han gjorde om hende. Hun havde jo haft mulighed for at høre om hans families historie, som var nedskrevet og stod i mange bøger inde på bogreolen i stuen, og mange af dem der arbejdede på herregården havde også arbejdet der dengang hans forældre var i live, og derved havde de også kunne fortælle noget. Hvorimod han, stadig ikke vidste noget om hvem hendes familie var, at hun var vampyr ja sågar vidste han ikke engang at hun var en født Dvasianer. Men dog alt dette var overhovedet ikke noget som han gik og tænkte på, ja i den stund hvor de lige nu stod, og den stund de lige havde delt, med deres kroppe tæt sammen, mens han kyssede hendes læber, og hun havde kysset tilbage, ja så tænkte han ikke på andet end at han fandt hende utrolig smuk i den kjole hun havde taget på her til denne aften. Han trak lidt på smilebåndet ved hendes muntre ord og kunne derefter ikke helt lade være med at grine svagt, men med en livlig og til tider smittende latter. ”Jamen i så fald, vil jeg da prøve at holde den slags overraskelser fra dig, eller hvis det er umuligt så advarer dig inden” sagde han stor smilende og med en varme der strålede ud af hans øjne der i dette nu hvilede i hendes. Selvom han ganske vist havde retten til at blive vred på hende, for at have prøvet at planlægge hans liv for ham, var det ham ikke muligt i dette øjeblik som de delte, helt ubevidst kunne tanken faktisk ikke andet end at få ham til at grine. At det var sådan som det blev gjort i Dvasias, vidste han godt, eller rettere han havde da hørt rygterne om hvordan mødrene sørgede for at holde fester og stase deres døtre ud så de var så smukke som muligt, for derefter at prøve at få dem forlovet og gerne med nogen af højere stand og med flere penge end familien selv havde. Set fra hans synsvinkel var stedet ligeså meget hendes hjem som det var hans, såvel som at det ligeså meget var hans arbejdsplads som hendes. De arbejdede jo trods alt sammen, og boede sammen så hvorfor skulle hun da ikke have lov til at hæve sig lidt over andre, ved at kalde denne smukke herregård for sit hjem? Havde hun blot sagt til ham at det var for ikke at fornærme ham, at hun ikke kaldte det sit hjem, ville han straks have fejet den lille misforståelse til side. Men desværre skete dette ikke, og han måtte forblive uvidende omkring hvordan hun så på stedet, i hvert fald når hun var omkring ham. Ingen af dem var næppe i tvivl om at det der var sket der for korte minutter siden ville ændre deres forhold, om det var til det bedre eller det værre var det dog umuligt for dem begge at sige, det var ikke noget der var normalt set blandt en adelig og hans ansatte, men samtidig så var hun jo en adelige, måske kun tidligere men dog var hun født sådan, og han havde fået følelser for hende, men om de var gengældt var dog langt fra noget som han ville eller kunne finde ud af, da hun havde kysset ham ville han have svoret at det var sådan det var, at hun også følte noget for ham, men den stilhed der fulgte gjorde ham nervøs omkring det. Han betragtede hende lidt som hun samlede sin maske op og tog den på, hvorefter han et fjernt sted hørte hvad hun sagde, og som ved et trylleslag reagerede hans krop af sig selv, da hun begyndte at gå. Hans arm flyttede sig og hans hånd lukkede sig om hendes håndled for at hive hende ind i sin favn. Derefter flyttede hans hoved sig automatisk og trykkede ganske blidt sine læber mod hendes i et kys, der på en og samme tid, afspejlede hans følelser for hende og den savn han havde følt ved at gå op og ned af hende i så lang tid og ikke have gjort noget ved det. Han slap selv noget fortumlet kysset efter noget tid, usikker på hvor længe det egentlig havde varet, han blev dog alligevel stående selvom de burde være gået ind til deres gæster for længst.

[Deleted]

Hun burde nok have fortalt ham hvad hun var, og hvem hun var for det var kun fair når han selv havde været så åben og ærlig. Ja det var slet ikke pænt af hende og endda ret dumt og ondt og helt og aldeles forkert især når de nu stod i denne situation hvor han tydeligvis havde fået følelser for hende, følelser hun ikke kunne gengælde fordi det var forkert, og følelser som han ikke burde have især når han ikke vidste hvem og hvad hun var. Alligevel stod hun der ude af stand til at fortælle ham det men på samme tid burde det for hun ønskede ikke at såre ham yderligere, især når hun vidste at det let kunne ende sådan når hun ikke vidste hvordan han ville reagere hvis han opdagede hvad hun var og ikke mindst hvem hun var. Hun følte sig skam som en prociasner end en dvasiasianer for hun havde intet der, og ingen der og selv dem hun havde ønskede hende ikke andet end døden hvor man i Procias derimod havde taget imod hende, om end tøvende i starten. Hun havde haft en familie, en lykkelig familie længe og havde drømt om at det skulle fortsætte men krigen ødelagde hendes drømme og hun havde aldrig troede at hun nogensinde kunne blive lykkelig igen. alligevel havde denne man formåede at få hende til at tvivle for det ville være løgn at sige at hun ikke syntes om ham, eller holdt af ham for det gjorde hun, men en side af hende tillod hende ikke at gennemføre det, i hvert fald ikke føre hun var ærlig overfor ham, hvilket ikke ville ske denne aften.. desværre. De havde en del at se til, en masse gæster de skulle tage sig af, og en masse pligter for denne aften. Selvom det skulle have været en dag helt uden arbejde opdagede hun nu hvor meget hun havde arbejdede i dag, og hvor lidt tid hun havde haft til sig selv for hun opdagede faktisk at hun end ikke havde spist og slet ikke havde fået noget blod de seneste dage. Hun havde ikke fået nogen rigtig reaktion fra ham og derfor havde hun besluttede at han vidst havde brug for nogle sekunder for sig selv og var gået forbi ham for at lade ham være alene, alligevel havde han pludselig grebet fat i hendes håndled og trukket hende ind til sig hvor hun havde gispede i ren chok over denne pludselig bevægelse. Hun så chokkeret op på ham hvor hun atter ikke fik en chance for at sige noget idet hans læber atter fangede hendes, det sitrede i hele hendes krop idet hun tydeligt mærkede følelser han lagde i kysset. Hvor kunne han gøre det mod hende!? hvor kunne han være så krævende!? Hvor kunne han være så uretfærdig at tiltvinge sig adgang til hendes hjerte på den måde for det var hvad han gjorde, eller rettere, havde han havde gjort den sidste stykke tid men forskellen var bare at hun ikke havde gidet indse det før nu. Hun gengældte kysset, forsigtigt, tøvende, nervøst og dog ærligt hvor hun tøvende lod ham vide, at hun holdt af ham. Han slap kysset, og hun bakkede nogle skridt hvor hun vendte ryggen til ham og trak vejret dybt ind for at styre sin vejrtrækning. Hun blev stående helt stille indtil hun havde fået styre på sig ”Der er ting De skal vide om mig… men… vi snakker om det når vi engang får tid” sagde hun lavt hvor hun kort bed sig i underlæben og vendte sig om mod ham ”Jeg går ind igen” hviskede hun atter og skyndte sig forbi ham. Resten af aftenen forløb rolig, de snakkede kun kort sammen og hun virkede overfor gæsterne helt rolig og almindelig, snakkede, lo og dansede med nogle enkelte og tog afsked med gæsterne, samt Dominic inden hun selv gik til ro. søvnen indtraf med det samme, men var ikke drømmeløs overhoved.


///out