Et bytte med vinger...?

[Deleted]

Dagen var ved at gå på held og natten sænktede sig over Parken i Manjarno. Chance sad i et af de store træer og betraktede den nærmeste store plæne som var ved at blive tømt for de sidste mennesker der ikke turde være på stedet om natten. Hvor sølle at folk var bange for en smule mørke. Hun fnøs og spejdede stadig efter det helt rigtige bytte og dog havde endnu fundet hendes interesse. Hun var ikke på nogen speciel opgave lige på tidspunktet og ledte derfor på må og få efter en hun kunne få nogle penge for. Mgra rendte rundt i næheden og skjulte sig for andres øjne. Ingen af dem ønskede at han blev set, han var noget Chance kunne have i baghånden hvis hun så en god fangst. De var jægere og begge to utrolig gode til at samarbejde. De kendte hinanden godt og kunne forudse hinandens træk. #Fundet nogen endnu?# Migras stemme lød inden i Chance's hovede og hun smilede stille. Han var stadig indenfor rækkevide men var han ikke altid det? han gik aldrig for langt væk fra i hende hvis hun nu skulle komme tilskade eller komme i problemer. #Nej ingen af interesse. Det bliver en kedelig aften tror jeg# Hun sukkede stille og kørte en hånd igennem det lange blonde hår der for en gangs skyld ikke var sat op som det plejede. Hendes hår kærtegnede hendes ansigt som hun sad der og kiggede rundt på de få personer som stadig var tilbage og inden for rækkevide. Hun var iført tøj som sidder tæt til kroppen og i røde, brune og gullige farver så hun kunne blende ind med hendes omgivelser med lethed. Dog sad hun ikke på lur ligenu og hun var derfor let at se i træet. Noget der var gjort med fuld overlæg.

[angelo]

At natten var ved at sænke sig over Manjarno endnu engang, var noget som Angelo udnyttede, for han ville gerne være i landet så længe han kunne. Han vidste at han ikke kunne udskyde tiden særlig meget længere, for han var nød til at søge hjemover mod Imandra og til huset, hvor hans far måtte bo. Han kunne håbe på at han ikke ville være hjemme, for så var der mindre chance for at han og hans far ville få deres intriger – som altid skete hvis de var i hinandens selskab i længere tid. Han ville dog nyde de sidste par dage han havde her i Manjarno. Det var og blev nok hans yndlingsland, for her kom der alle slags, her kunne man støde på de naive og godtroende, som man kunne støde på de barske og ondsindede, og aldrig kunne man vide hvem man ville støde på, selvom man for det meste kunne se det på dem. Der var dog de som skjulte deres sande jeg ganske godt. Desuden så var det også Manjarno som var den stolte ejer af slagmarken, et sted som Angelo nød at komme og befinde sig, der var så meget død og ødelæggelse, man kunne nærmest fornemme de afdøde sjæle og personer der stadig måtte befinde sig der til sin egen sorg og bedrøvelse.
Roligt kom Angelo flyvende henover den store himmel, hvor han kunne se at solen havde taget sine sidste stråler med sig ned bag horisonten, hvor den var blevet erstattet med den flotte måne, selvom den endnu ikke skinnede så flot, da man stadig kunne se de røde, orange og gullige nuancer farve sig i himlen mod vest, hvor solen var gået ned. Intet smil prydede hans læber, selvom han var tydeligt tilfreds med at solen var gået ned, for han brød sig langt mere om mørket end han gjorde om dagen og lyset! Han vendte de sorte øjne ned mod en stor og fri plads i parken, hvor man tydeligt kunne se den grønne plet med det frodige græs, hvor ganske få folk sad tilbage, selvom de fleste var på vej væk, for de turde ikke være ude om natten, hvilket faktisk var ganske klogt. Han baskede med de store sorte prægtige vinger, som faktisk bar et vingefang der var større end de fleste af hans artsfæller. De gav store vindpust fra sig, som han landede i det bløde græs, hvilket fik de sidste folk til at flytte sig, som de tydeligt udgød frygt. Et sted måtte det irritere ham at der ikke var flere tilbage, for.. hvem skulle han nu torturere og pine for natten? Han behøvede jo ikke engang at brøle for at få dem til at forsvinde. Hans overkrop var nøgen, da han nød at have vingerne fri, han bar ellers nogle sorte bukser og ellers nogle dejlige varme sko af skind, der holdt hans fødder varme i den eller så kølige nattevind. På ryggen bar han et sværd, som var let at trække og syle skarpt, og i bæltet bag hans ryg, sad der en skalpel, hvor han skjult nede om den ene ankel under buksebenet havde en kniv gemt. Han var tydeligt godt forberedt, selvom det åbenbart havde været til ingen nytte, for der var jo slet ikke nogen folk tilbage.

[Deleted]

Chance var ved at opgive håbet om et bytte den aften da Migra's stemme endnu en gang lød i hendes øre. #Prøv at se hvad der lander på plænen lige nu! Jeg tror du vil kunne lide det# Chance vendte blikket mod plænen og et lille koldt men dog roligt smil bredte sig på hendes læber. En engel, men ikke bare en hvilken som helst engel. Han var en dødsengel og en af hendes racer's hade race! Hun havde en forkærlighed for at jage dødsengle men var det så underligt? #Tak Migra. Hold dig skjult. Jeg vil helst ikke have at du bliver spottet af det der guds forladte barn!# hun udstødte en kort og lav latter før hun hoppede lige så let og elegant ned fra det træ hun sad i og var derfor i frit udsyn fra plænen. Det grønne tøj sad stramt så der efterlod ikke meget i det skjulte. De våben hun havde på sig nu var en bue og et pilekogger på ryggen og en dolk som sad på hendes venstre hofte. Det lange blonde hår svejede let i en brise og hun fandt en snor som hun bandt det op med. Hun kunne jo ikke jage med håret nede.
Hendes blik faldt roligt på de sidste sjæle som forlod plænen i al hast efter dødsengel var landet. Det var vel heller ikke så underligt? Dødsengel kunne være skræmmende men indtil nu havde intet kunne skræmme hende og sådan en lille ussel dødsengel skulle ikke ændre på det! Som hun stod der på græsset lignede det nærmest at hun svævede over jorden. Hendes racer gjorde hende så lydløs og adræt så det kom virkelig til fordel i hendes jagt men det kom også til udtryk i den måde som hendes krop bevægede sig på. Hendes vinger havde hun gemt men den varme glød var stadig over hende som den var over alle der havde noget engleblod i kroppen og hun var sikker på at han ville ligge mærke til hende af den grund. Selv kunne hun se hans aura og den gjorde hende dårlig! hvad var det ved dødsengel der var så frastødende ud over at de eksisterede? Hun vidste det ikke men hun ville gerne have dem udrydet i hvert fald!

[angelo]

At folk direkte blev bange for Angelo da han landede, var noget som faktisk måtte more ham og ikke mindst fryde ham noget så gevaldigt! Han nød den frygt hans væsen kunne bringe med sig, for hans race bragte jo faktisk død og ødelæggelse med sig, eftersom de trods alt nærede sig på andres smerte, sorg og frygt, så at han ikke var velset men direkte frygtet af disse folk, var noget som kun gjorde ham tilfreds, selvom han ikke fandt et offer for natten af den grund, noget som næsten måtte irritere ham et sted, for hvad skulle han dog så lave? Han himlede let med øjnene og fnøs næsten som en arrig tyr. Han strøg let en hånd igennem det sorte hår, inden han lod de mørke, næsten sorte øjne søge rundt omkring i terrænet for at se om der bare var det mindste interesse i noget. Han blev dog opmærksom, da hans blik fangede den skikkelse der hoppede ned fra et tre, selvom det var et godt stykke væk fra ham selv. Det første hans blik faldt på, var buen og pilekoggeret der sad på hendes ryg, for det viste at hun var en form for jæger, selvom han ikke vidste om hun bare jagede efter dyr, men man kunne jo aldrig vide, han følte sig dog ikke truet over disse primitive våben, for han havde jo selv sit sværd, en kniv og en skalpel, så han var faktisk selv godt forberedt på nattens mysterium. Han betragtede kvinden ganske let som hun åbenbart kom i hans retning, noget der naturligvis måtte vække hans opmærksomhed, for.. hvorfor? Alle andre frygtede ham, men hun gjorde ikke? Det kunne ikke lade vær med at gøre ham mistænksom, for han stolede ikke på nogen eller noget! Han var skeptisk og mistroisk og med god grund! Så endte man ikke med at blive overrumplet i den anden ende, for det skulle han ikke nyde noget af! Han kunne se hvordan hun nærmest måtte svæve henover jorden som havde hun været en vampyr, selvom.. hun virkede ikke så død som en vampyr, han kunne nemlig fornemme hendes.. levende aura, den virkede næsten til at være lys, selvom hendes ydre udstrålede mørke, det gjorde det en anelse vanskeligt for ham at læse, men hun kunne jo være en krydsning, han selv bare jo også tendenser fra den sensuelle og mentale dæmon, så han var ikke kun dødsengel, skønt det dog var hans primære race og han kunne også stolt kalde sig for fuldblods, han bar bare tendenser fra andre racer. Han startede dog roligt med at.. gå. Han gik væk fra hende, hvor han roligt lagde de sorte vinger tæt ind til sin krop, så de ikke var i vejen og så de ikke blev et mål, hvor han satte kursen hen til et springvand, der var omgivet af de mange træer, her kunne man hurtigt søge skjul, hvis noget skulle ske, skønt.. han var ikke typen der flygtede. Han satte den ene fod på stenkanten, hvor han stak hænderne ned i det kolde vand og plaskede noget vand i ansigtet, næsten for at virke til at have noget at lave, skønt han var opmærksom på kvinden, for at se om det var ham hun var efter, eller ikke.

[Deleted]

Hun vidste at han havde bemærket hende. Hvordan kunne han ikke have gjort det? Hendes lyse aura måtte frastøde ham mindst ligeså meget som hans frastødte hendes. Og dog var hun alligevel meget interesseret i ham. Han var en dødsengel og de kunne indbringe en god pris hos hendes handlere. Hun ville gerne have flere penge, man kunne aldrig få for lidt penge! Det var vel et kendetegn hos hende. Hun havde lært hvor meget penge egentlig betød for hende og hendes klan den gang de stadig var i live. Hun kaldte det en klan men det havde egentlig bare været en gruppe af mennesker hun havde mødt som havde haft de samme interessere som hende og da de endelig havde fundet ud af at der ikke var nogen grund til at slå hinanden ihjel havde de fundet hinandens selvskab meget dejligt. Chance havde nydt det der men ikke længe for hun valgte at følge sporet alene og kun være sammen med Migra. Det var sådan hun havde det bedst.
#Migra flyt dig lydløst om på den anden side af ham. Jeg vil gerne have ham dækket fra den side også. Dødsengle er farlige# Chance stemme lød som en blid spinden inde i Migras hovede og selvom han ikke svarede så vidste hun at han var enig. Han bevægede sig langsomt og inde i buskadset om bag ved Dødsengel selvom det ikke var muligt at komme hele vejen grundet stien. At træerne ophørte var ikke noget Migra kunne gøre for men han kunne ikke bevæge sig frit uden dække. Chance begyndte stille at bevæge sig mod Dødsenglen som nu stod ved springvandet. Hun vidste at han ikke havde rykket sig af frygt for hende, Nej sådan var dødsengle ikke. Men han var ikke dum, at flytte sig havde nok været en sikkerheds foranstaltning fra hans side af og det kunne hun kun bifalde. Hun ville nok have gjort det samme selv. Roligt bevægede hun sig rundt så hun kom om på den anden side af springvandet end hvor han stod. Hun gjorde som han og plaskede lidt vand i sit ansigt. Hun havde ikke blikket på ham, det var ikke nødvendigt når Migra's blik var rettet mod ham stift og meldte hver en lille bevægelse til Chance. Hun følte sig helt tryk. "Det er ikke mange der tør være i parken på denne tid af døgnet. Du må være en meget modig mand" Sagde hun roligt mens hun stadig havde blikket rettet mod vandspejlet. Hun smilede let og lagde hovedet let på sned. "Modig eller dum. Det er jo som man ser på det"

[angelo]

Angelo havde skam godt lagt mærke til at han var blevet forfulgt, han havde godt lagt mærke til at alle havde forladt parken foruden ham og så denne kvinde, der så ud til at følge efter ham, som om hun ville ham noget, hvilket gjorde ham yderst skeptisk, for han stolede virkelig ikke på fremmed og han var måske dødsengel hvor han kunne føle andres følelser, han var fjendtlig og han gav mange andre en lille alarmklokke til at ringe, men han havde skam også selv en alarmklokke, den ringede dog ikke særlig tit, men ved denne kvinde gjorden faktisk, ikke fordi han frygtede hende, for hun havde ikke vist ham at han skulle, desuden frygtede han ikke nogen som helst! Foruden hans far, men det var faktisk også den eneste person og der var mange gode grunde til det! Resten var han sådan set ligeglad med, han havde klaret mange kampe og udfordringer, og denne kvinde.. hvorfor skulle hun være anderledes? Han kneb øjnene sammen, anede ikke at hun faktisk havde en leopard på sin side, men det var også kun hende som han havde fokus på. Han vendte blikket opmærksomt og skeptisk imod hende, som hun bevægede sig om på den anden side af springvandet. Han så ingen grund til at frygte hende, hun burde derimod frygte ham, for han kunne sværge på at hun ville få ondt hvis hun lagde sig ud med ham! Han kneb øjnene sammen, som han rettede sig op ved hendes ord, hvor han lod den ene hånd tørre hans ansigt fri fra dråberne, inden han betragtede hende ganske kynisk. Han var ikke kun dødsengel, han bar også dæmoniske tendenser, så at undervurdere ham ville være ganske dumt, for måske han ikke kunne særlig meget magi, men det som han kunne var stærk magi! Han trak vejret dybt, lukkede kort øjnene, som en brise slog ind over ham, hvor han pustede let og næsten fredeligt ud, selvom han var et stort kaos. Han slog blikket op, vendte de sorte øjne mod hende, hvor et kynisk smil gled over hans læber. ”Tværtimod.. det er dig som er dumdristig at blive,” svarede han lettere køligt og som en tydelig advarsel, selvom noget sagde ham at hun ikke ville tage det særlig tungt eller seriøst for den sags skyld, for hun frygtede ham ikke, det kunne han se på hende. Han førte hovedet fra den ene side til den anden, så det gav to tydelige knæk, inden han vendte blikket mod hende. ”Hvad er det du vil mig?” spurgte han ganske kortfattet, han var bestemt ikke dum af sig og han havde genkendt et skær i hendes blik som han tydeligt selv bar, et lumsk blik, et blik som tydede på at hun havde mange planer, men der måtte han desværre skuffe hende!

[Deleted]

Chantalle var virkelig ikek en pige som frygtede meget her i livet og derfor så frygtede hun heller ikke manden som nu var i hendes nærhed. Hun vidste dog hvordan mange mennesker frygtede dødsengel fordi som deres navn antydede så bragte de døden med sig men ikke hende. Hvorfor skulle hun frygte døden? Døden var i hendes hovede ikke en ende men en begyndelse. Også derfor hun levede livet uden frygt, hun var jo nød til at leve livet fuldt ud hvis der var en chance for at hun kunne dø. Hun måtte dog udstøte en lille kold latter da han sagde at det var hende som skulle være nervøs for at blive. "Og hvorfor skulle jeg ikke ville blive? Parken er sådan et dejligt sted. Jeg har ingen grund til ikke at blive her" spurgte hun roligt og nærmets hånligt. Hun frygtede ham ikke, hun ville ikke frygte ham om han så stod med sit svær rettet mod hendes hals og var parat til at så hende ihjel. Og det var klart noget som hun ville lade ham vide. "Mig? Jamn jeg vil slå dig bevistløs og sælge dig for penge" sagde hun som om det var det mest normal i verdenen at gøre med folk man lige havde mødt. "Men jeg tror nu ikke at du er så let at fange så måske vil jeg bare lege lidt. Det er så lange siden at jeg har leget med noget" Hendes stemme viste ingen tegn på følelse overhovedet. Hun var fuldkommen kold og lukket. Følelser var noget man ikke skulle vise overfor nogen som helst!

[angelo]

Angelo kunne tydeligt mærke at der ikke lå nogen frygt ved denne kvinde, hun frygtede ikke hans væsen, som hun ikke frygtede døden, ikke fordi det gjorde ham noget, for han var jo ikke den eneste ’frygtløse’ i verdenen, af den grund, så havde han ingen intentioner med denne kvinde, men det var tydeligt at det ikke var gengældt, for hvad skulle hun ellers gå efter ham for? Et sted måtte det irritere ham, for alle andre kunne da være kløgtige nok til at holde sig væk fra ham, så hvorfor kunne denne kvinde ikke også bare lade ham være? Han havde vist at han havde våben på sig, for han havde et stort sværd på ryggen, så det var vel tydeligt at han heller ikke var ufarlig? Det så bare ikke ud til at skræmme denne tøs væk, hvilket kun gjorde ham langt mere irriteret! Han foldede hænderne som en skål, hvor han denne gang valgte at drikke af vandet, som han førte op til læberne, imens han lyttede til hendes ord. Han vendte blikket mod hende med et tydeligt intetsigende blik. ”Jeg er sådan set ligeglad. Du kan blive eller ej, men selvom du gør, er der ingen grund til at du følger efter mig som en lille hundevalp,” svarede han kortfattet og trak kort på de muskuløse brede skuldre, blot for at vende blikket mod vandet igen. Han tørrede let hænderne i sine mørke bukser, inden han vendte blikket mod hende til hendes ord. Han løftede et enkelt øjenbryn i en undrende mine, for.. havde hun lige afsløret sin plan for ham? Han slap en kold og dog munter latter, inden han igen vendte blikket mod hende. ”Du er så sandelig ikke bange for at pakke det ind,” svarede han morende, inden han kort trak på skuldrene betød det ingenting. ”Og du er heldig.. jeg leger gerne med folk, Engel.” Han havde skam gættet at hun var engel, for han kunne fornemme det på hende, det bragte ham afsky og det gav ham lysten til at flå hende levende, men han var dog ikke helt sikker på at det var den eneste race hun var, for.. så havde hun vel heller ikke været så kold? Han rettede sig ganske roligt op og vendte de næsten sorte øjne imod hende, hvor et koldt smil spillede over hans rosenrøde læber. ”Hvorfor finder du ikke bare et andet bytte, inden du kommer til skade?” spurgte han i en ligegyldig tone, for han gad slet ikke spilde tiden på hende! Han valgte roligt at gå langs springvandets kant og dermed kom han også tættere på hende. ”Vi skulle jo nødig have at du brækker en negl.” Han tvivlede dog på at hun var typen der sagde noget til at blive skadet, for hun var sikkert af den langt mere udholdende type. Han stoppede roligt op da han kom tæt nok på hende, hvor et kækt smil gled over hans læber, som han roligt lagde de stærke arme over kors ved det muskuløse bryst, hvor han betragtede hende lettere overlegent.