Finally! Some peace!

[Deleted]

Lisa var virkelig manipuleret som hun aldrig nogensinde havde været det før og det var end ikke en tanke som hun tænkte over. Denne mand havde overbevist hende omkring Jasons værende og det var noget som virkelig gjorde ondt. Hun skubbede det fra sig, prøvede ikke at tænke på det, selvom hun konstant var plaget af tanken om at der måtte være et eller andet rivende galt, og det var noget som virkelig kun måtte frustrere hende som bare fanden! Ikke fordi at hun tænkte på det lige netop nu, for hendes fulde opmærksomhed hvilede på Angelo – om ikke andet, så var det i hvert fald et navn som hun skulle huske! Selvom hun faktisk var tryg omkring ham, så gjorde han hende jo alligevel usikker. Hun var jo direkte panisk bange for at ende med at gøre ham sur, for det var slet ikke noget som hun havde lyst til! Hun vidste og havde set at denne mand havde et temperament, og det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede at lege med, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for i den anden ende, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt i den anden ende. Den rolige stemme som han tog i brug, var noget som gjorde hende rolig, selvom.. der alligevel var noget der, som hun ikke direkte kunne sætte ord på alligevel. ”Jeg.. vil bare ikke have at du skal blive sur, Angelo.” sagde hun stille. Det var jo heller ikke fordi at hun ville bringe ham ubehag. Hvis han fandt det så.. unaturligt at nogen skulle berøre hans vinger så blidt, så skulle hun da nok lade være med det! Hun bed sig ganske let i læben og nikkede blot til hans ord. Han var.. ordentlig ved hende og det var noget som hun godt kunne lide. Smerten kunne hun dog godt mærke i sin ene skulder, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til, for det var vel bare at vænne sig til at det måtte være der? Han havde sagt at det ville gå galt hvis hun stak af og det gjorde det. Nu havde hun endda fået lov til at opleve det på sin egen krop! ”Jeg behøver ikke at stoppe..? Jamen.. ” Det var noget som virkelig måtte forvirre hende, selvom det nu heller ikke var noget som hun skjulte. Hånden lagde hun forsigtigt mod hans vinge igen som hun strøg ganske let. At en vinge af en dødsengel kunne være så blød som havde det været en engel af lyset, havde hun faktisk ikke regnet med – men hun kunne godt lide det. Hans kærtegn og hans ord var alt sammen noget som var hende en kraftig påvirkning. Hun lukkede øjnene let, selvom hun godt kunne mærke en let stikkende smerte som hans læber måtte komme i berøring af hendes mundvig – der hvor han jo havde skåret hende, for det var noget som faktisk også gjorde ondt, hvad end om det var det noget som man ville det eller ikke. Hans ord måtte dog alligevel komme bag på hende, for.. så attraktiv kunne hun da heller ikke være? En mindre rød farve tog til i hendes kinder. ”Det.. behøver du altså ikke at sige.. Angelo..” Hun vendte blikket lettere forlegent ned mod hans bryst, selvom det nu heller ikke gjorde det nemmere for hende på ingen måde. ”Men.. ja, du er også en meget, meget flot mand..” afsluttede hun dog med en ærlig stemme, som hun endnu en gang vendte blikket op mod ham. Sandt var det. Han var virkelig en flot mand.

[angelo]

Det glædede kun Angelo at Lisa var faldet til ro, for så var hun også langt lettere at have med at gøre! Desuden var hun også blevet langt mere medvillig, også nu hvor han havde vist hende at han var til at ’stole’ på. Han havde været forståelsesfuld og havde vundet hende over på sin side, og derfor behøvede der jo faktisk ikke at ske hende noget, det var faktisk helt op til hende selv. Alle der begik sig rigtigt ind på ham kunne få lov til at overleve – det var jo bare sjældent at det skete, netop fordi de endte med at lade nervøsiteten og usikkerheden tage over, hvor de gjorde som Lisa og stak af eller andet, som måtte irritere ham, og så gjorde de ikke andet end at vække hans vrede, hvor det endte med at gå helt galt – som hun også ville kunne mærke, for han havde jo dolket hende ned. Han vendte blikket roligt mod hende til hendes ord, selvom hans blik var intetsigende. „Du gør mig ikke sur, så længe du opfører dig ordentligt Lisa,” fortalte han sandfærdigt, som han betragtede hende kortfattet. Løgn var det jo ikke engang, hvilket han allerede havde fortalt hende til at starte med, hun var bare gået imod ham og så var han blevet vred, det havde ikke behov for at ske nu. „Desuden så er jeg ikke sur lige nu,” tilføjede han roligt, som han lod hovedet søge let på sned, hvor et lille smil fandt sted på hans rosenrøde læber. Det kunne dog hurtigt vende, men det havde han vidst ikke behov for at fortælle hende. Han kunne tydeligt mærke og se på hende at hun blev forvirret over hans ord, hvilket han et sted også godt forstod, da han nok kunne lyde lidt til at modsige sig selv, selvom det faktisk ikke var tilfældet. „Jeg ved godt det er forvirrende. Jeg er bare ikke vant til at blive berørt på vingerne, i hvert fald ikke uden at det gør ondt. Det er ikke ensbetydende med at jeg ikke kan nyde dine kærtegn,” fortalte han kortfattet, uden at han tog blikket fra hende, som han blot lod hende flytte hånden til hans vinger og stryge dem igen. Han regnede ikke med at hun ville gøre ham ondt, det havde hun jo heller ikke givet udtryk for. Et sted så.. gjorde hun ham vel tryg? Hun viste ikke tegn til at hade eller afsky ham og hans væsen, tværtimod var hun god og mild mod ham, selvom det faktisk gjorde ham en anelse usikker, for det var han ikke vant til. Han blev også langt mere opmærksom på hende, for han stolede jo faktisk ikke helt på hende, han regnede faktisk med at hun ville vende og gøre ham ondt – som alle gjorde, som han var vant til. At hans kompliment kom bag på hende og fik hende til at rødme og gemme ansigtet ind mod hans bryst, forundrede ham, hvor han lod hovedet søge ganske let på sned. Han havde ikke behov for at sige det? „Du.. vil måske ikke høre det?” spurgte han undrende, som han lod hovedet søge til den anden side, imens han rynkede brynene ganske let. Det forstod han ikke, alle kvinder han havde skænket en kompliment var blevet glad, men hun gad ikke høre dem? At hun fandt ham som en meget, meget flot mand, fik ham til at trække morende på smilebåndet. „Virkelig? Også på trods af alle arene?” spurgte han morende, hvor han sigende hævede det ene øjenbryn. Han havde været i mange kampe, krige og så havde han også været opvokset med tortur og smerte, hvilket man tydeligt kunne se på den muskuløse krop, der var fyldt med forskellige former for ar.

[Deleted]

Hvordan chancen var for overlevelse for Lisas vedkommende, var slet ikke noget som hun tænkte over. Så længe at han ikke var sur eller noget lignende, så skulle det vel også gå? Hun blev om ikke andet liggende ved Angelo og lod ham ligge der med armene om hende. Hun var virkelig blevet hjernevasket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare ikke noget som man kunne gøre noget ved i det store og hele. Hendes hjerte slog stadig faste slag mod hendes bryst, men langt mere rolig end det som det havde gjort før. At han ikke var sur lige nu, var selvfølgelig noget som lettede hende, for det var også noget som hun havde brug for at høre og ikke mindst få bekræftet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hun nikkede blot stille til ham. ”Jeg ønsker ikke at du skal være sur på mig, Angelo.. Det er ikke sjovt når du er sur..” Hun hævede hånden til sin mundvig, hvor han havde skåret hende i ansigtet. Hun vendte blikket stille mod ham. Han havde jo trods alt heller ikke gjort andet end at skænke hende sandheden i tilfælde af at hun gjorde noget som han ikke ville have, men hun ønskede af den grund slet ikke at gøre hende sur! ”Jeg kunne da aldrig nogensinde drømme om at gøre dig ondt Angelo! De.. de er jo så smukke.. hvem kunne da finde på at gøre en engels vinge ondt..?” Hånden strøg ganske let over de bløde vingefjer. Hun fulgte fjerene, så hun ikke ødelagde dem, for det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede sig på nogen måde. Om hun gjorde ham tryg, var noget som hun faktisk på sit vis slet ikke tænkte over. Hun ønskede ham ikke noget ondt, hun ønskede faktisk.. at hjælpe ham? Hjælpe ham hvis det var hende menneskelig muligt, for hun brød sig slet ikke om at han havde det på denne her måde, og da specielt ikke hvis han direkte var så bange for sin far som det mindet havde vist hende. Hun vendte blikket roligt mod ham endnu en gang og med den klare rødmen i ansigtet. Hun var ikke god til komplimenter andet end hvis det var Jason som skænkede hende dem, selvom hun nu slet ikke vidste om der havde været sandhed i de ord, men det var nu bare sådan at det måtte være i den anden ende. ”Jeg er.. bare ikke vant til det..” forklarede hun stilfærdigt, som hun stille betragtede ham af hans ansigt. Han var en flot mand, selv på trods af arrene, det var noget af det som i hendes øjne, faktisk gjorde ham endnu flottere at se på. Hun nikkede blot med en større rødmen end det som hun havde gjort til nu. ”Mhmm.. Jeg kan.. godt lide at se på det.. Det er et tegn på at du har klaret det.. selv på trods af et hårdt liv..” Hånden forlod vingen og strøg ganske varsomt over et af de mange mærker som han måtte have på brystet. Alene den tanke om det som han havde haft at slås med, så gjorde det stadig ondt på hende at se arrene efter det – det var jo alt sammen ar og mærker som nok aldrig nogensinde ville gå væk igen.

[angelo]

Det var tydeligt at Angelos ord og påstande var gået direkte ind i Lisas underbevidsthed og ikke mindst i hendes hjerte, så han vidste at hun selv efter dette møde ville være i en kæmpe tvivl, måske hun ville tvivle på ham, men han vidste at hun også frygtede at han ville have ret. Ikke fordi han tog sig af det, for faktisk kunne det godt være at han stadig ville ende med at dræbe hende, det kom jo helt an på hvordan hun begik sig ind på ham. Gik hun imod ham, ja så ville hun nok vække hans vrede, som da hun havde flygtet fra ham, men opførte hun sig ordentligt – som nu – så ville han ikke være sur, for det var han jo heller ikke. Han lod hovedet søge let på sned, hvor hans blik faldt på hendes hånd, som hun lagde mod sin mundvig og mod hage, der hvor han havde skåret i hende. Han endte dog roligt med at tage hendes hånd, fjerne den fra hendes ansigt og trykkede let omkring den. „Som sagt er jeg ikke sur nu, opfører du dig ordentligt, vil der ikke ske dig noget. Tværtimod,” endte han sandfærdigt, som han kort lod sin tommel stryge hende over håndryggen, inden han slap hendes hånd helt. „Jeg kan sagtens være mild.. hvis du vil have det,” hviskede han tæt og lettere intenst mod hendes ene øre, selvom det også var en tydelig opfordring – et spil fra galleriet. Han havde hende allerede snoet omkring sin lillefinger, og hun så også ud til at være blevet langt mere villig nu, hvilket kun var til hans egen fordel. Og nu hvor hun ikke længere deciderede frygtede ham, så kunne han godt opføre sig ordentlig mod hende – ellers ville han jo også ødelægge det hele. Han vendte blikket lettere forundret mod hende. Hun ville ikke gøre ham ondt? Et sted turde han ikke stole på hende, for han havde selv fået ’gode’ folk til at gøre modstand og gå efter hans vinger, netop fordi det var et af hans ømmeste og svageste punkter. Hendes sidste ord var dog noget som fik ham til at fnyse ganske let. Hvem kunne finde på at gøre en engels vinger ondt? Ja han kunne nævne mange! Og mest af alt kunne han nævne sin egen far! Vingerne havde hans far mange gange brugt imod ham, utroligt at han ikke havde taget dem endnu! Men okay.. tog hans far hans vinger, kunne han aldrig komme hjem igen, og han nægtede at blive boende i huset! „Tja.. vingerne er en engels, dødsengels mest ømme punkt.. det er der mange som ville kunne finde på at bruge imod én,” svarede han sandfærdigt, som han kort havde ladet blikket glide rundt, inden han igen så på Lisa, „derfor er jeg påpasselig med at lade folk komme i berøring med dem.” Han sendte hende et lettere sigende blik, det forklarede også hvorfor han tidligere havde fjernet hendes hånd, selvom han denne gang lod hende røre ved dem, også fordi hun fandt dem så fascinerende. Hendes berøring af hans fjer, måtte dog få det til at sitre i hans krop, så han kort gøs. At hun rødmede sådan op måtte faktisk more ham, selvom han ikke forstod hende. At hun ikke var vant til det, kom dog bag på ham, for.. hun var smuk! Selv af en engel at være og det var sjældent han sad inde med den mening! Han lagde en hånd mod hendes kind, som han strøg ganske let. „Hvis du ikke er vant til det, har du tydeligvis ikke fået det at vide nok igennem dit liv,” svarede han sandfærdigt – ord som han faktisk måtte mene oprigtigt. Hendes mand måtte vel have sagt det mange gange? Eller hvad? Manden var i hvert fald heldig hvad udseendet angik, og selvfølgelig også personligheden, hvis man var til det sukkersøde, kedelige liv. Han vendte blikket mod hende, som hun rødmede langt mere og med de ord som hun udtalte. Han lod hovedet søge let på sned. „Tja.. det kan du vel have.. ret i?” Det var mere et spørgsmål end en konstatering.

[Deleted]

Lisa var ikke Lisa mere for øjeblikket. Hun var virkelig blevet hjernevasket, og hun brød sig bestemt heller ikke om den tanke, men det var bestemt heller ikke noget som hun direkte måtte tænke over, hvis det var noget som hun ellers kunne blive fri for. Selvom han direkte var hende farlig, så var hun skræmmende rolig omkring ham. Ikke fordi at det var noget som direkte måtte komme bag på hende og så alligevel. Hun lå midt i fjendens favn og det var uden at skænke det så meget som en eneste tanke! Så længe at han ikke var sur, så var hun rolig, selvom den tanke ene og alene, stadig formåede at gøre hende en kende urolig, for hun brød sig bestemt heller ikke om det. Det skræmte hende nemlig når han var sur, og det var noget som hun selvfølgelig ønskede ikke at ende med at tænke på, på denne her måde, det var da helt sikkert! Hun vendte blikket stille mod ham og med den samme rolige mine fra tidligere. Hun nikkede stille til hans ord. ”Det… det vil jeg gerne..” sagde hun stille. Løgn var det ikke. Han måtte meget gerne være blid, frem for at gøre skade på hende, for det var faktisk noget som gjorde vanvittig ondt også for hendes vedkommende! Han havde da om ikke andet, kun gjort det som han havde sagt at han ville gøre, hvilket var noget som direkte måtte skræmme hende mere end det som sikkert godt var, men det var sket af den grund. Vingerne var noget som i den grad også måtte fascinere hende, for.. det var alt for længe siden at hun havde været i nærheden af et par af dem, og det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at gøre nogen skade på ham! Slet ikke! ”Jeg… jeg forstår, men… jeg kunne ikke finde på det.. Jeg vil ikke gøre dig ondt..” forsikrede hun ham. Ja, et sted så var hun vel endnu bange for ham? Selvom det lå lidt mere i baggrunden end det som det havde gjort for hende sidst? Hun lå midt i fjendens favn, hun søgte endda en form for tryghed ved ham, hvilket sikkert ikke mange kunne forstå, men alle de ord, den overbevisning og alle de påstande som han havde fyret af, var desværre også noget som havde sat sig i hendes sind samtidig, så hun tænkte slet ikke i de fornuftige baner på noget tidspunkt, selvom hun vel et sted burde gøre det? Hun var frygtelig forsigtig omkring hans vinger og hans fjer, at hun vel et sted også måtte.. pirre ham? Hun ønskede ikke fjerene eller ham noget ondt, det var da noget af det sidste som hun kunne finde på, det var da helt sikkert! Hun blinkede ganske let med øjnene og vendte så derefter blikket mod ham. Den rødmen havde slet ikke taget af hendes kinder, for det var for længe siden at nogen havde fortalt hende noget lignende! Hun rystede let på hovedet. Jason havde været ofte og længe i Procias og lige nu for hendes vedkommende – så kunne han sgu lige så godt bare blive der! Hun ville ikke have mere med ham at gøre! Ikke efter alt det som hun nu var overbevist om! ”Jeg har været igennem et… temmelig kaotisk liv, Angelo.. Mest af tiden har jeg levet alene.. Min første mand mistet jeg for mange år siden og Jason.. ja.. an er ikke det værd at samle på, så jeg finder ordene udtalt fra hans mund.. upålidelige..” Hun blinkede let med øjnene, som hun igen vendte blikket mod hans krop. Selvom den var fyldt med ar, så havde han bestemt intet at skulle skjule. Hun nikkede og med et stille smil. ”Jeg ønsker næsten at pusle om dig.. vise dig en kærlighed..” hviskede hun yderst dæmpet.

[angelo]

At Lisa var bange for at vække Angelos vrede, kunne han sådan set godt forstå. Alle de som havde gjort det, havde fortrudt det bagefter, for de som vækkede hans vrede overlevede sådan set ikke, og var hun ikke blevet rolig og mere medvillig, ja så havde han jo nok også dræbt hende. Det var dog langt mere morsomt, nu hvor han faktisk havde fået hende ’hjernevasket’, nu hvor hun faktisk troede at han var på hendes side og det var noget som han skam havde tænkt sig at udnytte! Han havde skam tænkt sig at spille med på hendes ord og hendes egne ønsker, også for at vise at han var med hende – selvom det dog på ingen måder var sandt, men det havde hun jo så ikke behov for at vide! At hun gerne ville have at han var mild og nænsom ved hende, forundrede ham virkelig ikke, for det var nok snarere kommet bag på ham, hvis hun derimod havde ønsket at han skulle være ond og brutal. Han kunne ikke lade vær med at smile inde i sit eget lille stille sind, grine og le over at han havde hende i sin hule hånd! Han løftede hånden og strøg nogle af hendes blonde lokker væk fra hendes ansigt. „Så skal jeg nok være det,” forsikrede han hende, som hånden strøg hende over kinden. Han kunne skam sagtens være nænsom og mild, men det skete kun når han selv ønskede det, og i dette tilfælde var han jo nok nød til det, hvis han da ikke ønskede at skubbe hende væk fra sig igen, hvilket ikke gjorde ham noget, for det gjorde jo kun at hun var i hans hule hånd, der hvor hun ikke kunne slippe ud igen. At hun godt kunne lide hans vinger og ikke ønskede at gøre ham eller dem ondt, var stadig noget som han var opmærksom på, for han stolede ikke helt på hende, mange havde sagt det samme, men havde modbevist det, så han var stadig en anelse skeptisk overfor hende, selvom.. hun virkede ikke til at ville gøre ham ondt. Han lod hovedet søge ganske let på sned. „Og jeg ønsker heller ikke at gøre dig ondt,” svarede han i en dæmpet og mild tone, selvom det på alle måder var en løgn, men det havde hun ikke behov for at vide, på den anden side, var det kun en delvis løgn, for han ønskede faktisk ikke at gøre hende ondt i øjeblikket, ellers havde han jo for længst gjort det. Hendes fingre der strøg over hans fjer, var noget som måtte få det til at sitre i ham, og også sætte behaget i ham, for det var faktisk rart! At hun havde været igennem et kaotisk liv, kom en anelse bag på ham, selvom han kunne mærke og se på hende at hun måtte tale sandt. Han vidste dog ikke hvad der var sket og det måtte et sted gøre ham nysgerrig. Han lod hovedet søge let på sned. Hun var virkelig overbevist omkring hans påstande om Jason? Det morede ham virkelig! Han strøg hende blidt over kinden. „Men jeg mener dem.. du er smuk, som du også er attraktiv,” svarede han sandfærdigt, for det var faktisk ord som han for en gangs skyld måtte mene, og det var sjældent at han sagde sådanne ord omkring hendes race! At hun måtte ønske at pusle om ham og vise ham kærlighed, kom dog fuldstændig bag på ham, hvor han blot endte med at ligge og stirre på hende. Han blinkede let med øjnene efter et stykke tid, inden han igen blev værende. „Så vis mig det,” Direkte opfordrede han hende, som han lod sin hånd søge om i hendes nakke, inden han forsigtigt trykkede sine læber imod hendes i et blidt og næsten forsigtigt kys.

[Deleted]

Lisa var virkelig ikke ved sine fulde fem og hun vidste det jo egentlig godt et sted, men kunne ikke rigtigt gøre noget ved det. Hun dansede efter Angelos pibe, og endda uden at være i stand til at skulle gøre noget som helst ved dette, om det var noget som man ville det eller ikke, så kunne hun ikke gøre noget som helst og det var hende en frustration uden lige! At han gerne ville være mild ved hende, var i den gad også noget som hun godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. De mørke øjne vendte hun roligt op mod ham, hvor selv et stille smil bredte sig som han førte de lyse lokker bort fra hendes ansigt. Hun kunne faktisk godt lide når han rørte ved hende, selvom det ikke var noget som hun sagde direkte åbent for.. det var jo heller ikke fordi at det var meningen at det skulle lyde forkert! For.. der var jo ikke noget som helst mellem ham og hende og det var jo egentlig sådan at det et sted også burde være, ikke sandt? Hun trak vejret dybt. Selv på trods af det hamrende hjerte mod hendes bryst, så sagde hun ikke noget til hende, for han lå der, han passede på hende og han holdt om hende, hvilket alt sammen var noget som hun godt kunne lide. ”Det.. det er jeg glad for,” sagde hun roligt, som hun vendte de himmelblå øjne endnu en gang mod ham. Hvis man ikke kendte hende, kunne hun jo faktisk næsten fremstå der som havde hun været godtroende og mild, naiv og det hele, selvom meget af det var sandt, men også direkte uskyldig, hvilket hun i den grad ikke var! Hun kunne godt lide at ligge der sammen med ham og samtidig også vise ham, at hun slet ikke var ude på at gøre ham ondt, for det var noget af det sidste som hun ønskede sig, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hun lod hovedet søge let på sned. ”Godt..” endte hun dæmpet og med det samme stille smil på læben. Hvis ingen af dem ønskede at gøre hinanden ondt, så var alt jo lige som det skulle være! Hun lod hovedet roligt hvile mod hans vinge. Det gjorde hende rolig at mærke dem under sig, det føles virkelig bare.. rart og det var en følelse som hun i den grad også godt kunne lide! Det kaotiske liv ville hun ikke komme ind på, hvis han ikke spurgte og siden han ikke gjorde det, så regnede hun bestemt heller ikke med, at det var noget som måtte falde i hans interesse på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. Hun smilede let i den ene mundvig og vendte blikket roligt mod ham. ”Nu er det ikke bare noget du siger, er det..?” spurgte hun roligt og med den samme rolige og sandfærdige mine fra tidligere, for det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ville skjule for ham på denne her måde, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun blinkede let med øjnene til hans ord og med armen i hendes nakke. Hun vendte blikket direkte op mod ham, selvom hun ikke nåede at sige noget, idet at hendes læber måtte møde hans. Fuldkommen hjernevasket og overbevist om hans ord, så valgte hun at besvare det, næsten glædeligt, selvom det stadig var en anelse forsigtigt. Hun ville jo stadig ikke overtræde hans grænser!

[angelo]

Hvordan Angelo havde gjort Lisa så rolig, var slet ikke noget som han vidste, for måske hun havde åbnet direkte op for sin ubevidsthed for ham, men han havde ikke gjort andet end at komme med påstande og virke til at han var på hendes side, hvilket han vel et sted også var? Han kunne dog ikke helt sætte sig ind i de kærlige følelser, for han havde jo aldrig selv oplevet dem, men hun havde næsten overbevist sig selv om at hendes mand ikke kunne lide hende, om at hendes mand havde holdt ham for nar, og hvorfor skulle det ikke kunne passe? Hvis man virkelig oprigtigt elskede en person, ville man så ikke vælge vedkommende for alt i verden? Det var da det som mange havde givet udtryk for – af de som han for det meste havde slået ihjel. Hans egen far havde oplevet kærligheden, selvom han et sted ikke helt kunne tro på det, men han vidste at man ikke måtte nævne Saphiras mor, men hvad gjorde det? han havde jo intet med den kvinde at gøre, hans mor havde han med garanti kun udnyttet som enhver anden kvinde han var tæt, som han selv var blevet født i et svangerskab der intet havde betydet noget. Utroligt at hans far i det hele taget havde taget ham til sig. Han sendte Lisa et mildt smil – selvom det var spil fra galleriet, for så blød var han bestemt heller ikke! „Godt,” endte han stille, som han lod hovedet søge ganske let på sned. Hun nød af hans kærtegn og berøringer, hvilket han tydeligt kunne mærke og fornemme på hende. Han kunne være hendes værste mareridt, men han kunne faktisk også være hendes største beskytter, for i øjeblikket tillod han ikke at nogen kom og forstyrrede dem eller gjorde hende ondt, for han var i gang med at lege med hende! Men selvom han faktisk lå og udnyttede hende, så måtte han indrømme at der også kom noget godt ud af det, for han kunne faktisk godt lide hendes kærtegn og berøringer, han følte sig faktisk underligt tryg ved hende, nok fordi at han stolede lidt på hendes ord, hun virkede ikke til at ville gøre ham ondt, men.. mon ikke det kunne ændre sig? Mon hun ikke ville tage chancen og gøre det af med ham, hvis hun faktisk fik chancen? Det var netop der hans skepsis måtte ligge. Han lod hovedet søge ganske let på sned til hendes ord, da det nu næsten måtte være hende der måtte være mistroisk, selvom han ikke helt vidste om hun mente det i sjov, for hun smilede trods alt. Han rystede let på hovedet. „Jeg mener det skam Lisa,” svarede han ærligt. Hvis han lød oprigtig og overbevisende denne gang, så var det fordi han faktisk måtte mene hans ord. Han fandt hende smuk, og hvis hun ikke var vant til at høre komplimenter, så havde hun da slet ikke fået det at vide mange gange nok! At hun blev overrasket over hans kys kunne han godt mærke, men det glædede ham nu alligevel at hun valgte at besvare det i stedet for at skubbe ham væk. Desuden havde hun jo ikke behov for at nyde det, bare fordi at hun var hjernevasket, hun havde jo også nydt det tidligere, nu turde hun bare at smide hæmningerne i stedet for at holde igen – hvilket også kun måtte glæde ham!

[Deleted]

Lige hvad det var at Angelo havde gjort ved Lisa, vidste hun end ikke selv, men hun var blevet skræmmende rolig omkring ham. Selvom hun vidste at han havde gjort hende ondt, netop ved at skære hende i ansigtet og kyle dolken direkte i hendes ene skulder, hvilket stadig kunne gøre en anelse ondt, hvis hun vred sig forkert, men det var underordnet lige nu. Blikket hvilede direkte i hans. At han selv var rolig, var noget som direkte måtte smitte af på hende selv, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt, for hun følte sig virkelig.. skræmmende tryg omkring ham, så det var noget som man skulle tro måtte være løgn! Hovedet lod hun søge let på sned, også så hun faktisk kunne komme tættere på ham og hans vinger, for det var virkelig rart at ligge der med dem omkring sig og.. hans arme med. Hun var overbevist omkring hans mange påstande, at han jo så måtte spille med, som var han på hendes side, var noget som gjorde, at hun mere eller mindre bare valgte at.. lukke fuldstændig op for ham, selvom det slet ikke var hendes hensigt på nogen måde. Hun blinkede let med øjnene og uden at tage blikket fra ham. Hun var betaget af hans væsen, fanget af hans udstråling, for der var virkelig noget ved denne dødsengel, som slet ikke burde være! Og det var noget som direkte gjorde hende nysgerrig. ”Hvad er du for en..?” Et spørgsmål som direkte røg forbi hendes læber uden at hun egentlig tænkte over det, hvilket et sted også måtte være ganske så skræmmende, for det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hendes hjerte hamrede let og fast mod hendes bryst, et sted lidt af en spænding, for hun havde virkelig ikke nogen anelse om hvad der skete i denne stund og det var noget som i sig selv, kunne være ganske så skræmmende igen.
At Angelo måtte mene de komplimenter som han skænkede hende, var noget som i det indre, faktisk også måtte gøre Lisa glad. Jason havde ikke skænket hende dem, udelukkende fordi at han ikke var til stede, og lige nu var det bestemt heller ikke den mand som hun ønskede at tænke på. Han lå og hyggede sig med dronningen af Lyset, så var det vel heller ikke fordi at hun var god nok til ham mere? Det var om ikke andet, så sådan at hun selv måtte se på det, selvom det var en tanke som smertede hende i det indre, for hun havde ikke gjort andet end at gøre hvad han ønskede af hende. Hun var endda selv gået med til det i Procias, men.. at det skulle gå så vidt, havde hun aldrig regnet med! ”Det varmer mit hjerte,” hviskede hun let forlegent, som hun så på ham, inden kysset måtte forekomme. At være så tæt på en mand, var noget som hun direkte måtte sige sig at have savnet. At vide at den mand hun så måtte ligge ved siden af, ej havde oplevet kærligheden gjorde ondt på hende. Hun ønskede så brændende at vise ham, at selv hans slags ville være i stand til at føle det – og burde føle det! Hånden gled ganske kort og varsomt mod hans kind, næsten som hun ønskede at føle ham. Den gled roligt videre bag i hans nakke, hvor hun forsigtigt trykkede sig tæt på ham, selv uden at slippe kysset. Hun nød virkelig at han viste hende den form for omsorg. At det jo så var ren og skær skuespil, var ikke en tanke som hun tænkte i det hele taget!

[angelo]

Angelo kunne tydeligt fornemme at der lå en form for ukendt usikkerhed i hende, hun var usikker på hvad han havde gjort, for han kunne jo godt mærke at hendes fornuft prøvede at komme frem og fortælle at der var noget galt, men han vidste at det ikke ville lykkedes, fordi han havde skabt denne nye form for.. sandhed i hende. Hun havde valgt at tro på hans påstande, som jo slet ikke var konklusioner på nogen måde! Han havde bare sagt hvordan det hele kunne forholde sig og hun havde valgt at tro blindt på hans ord, men.. der var jo faktisk noget om det.. hvis Jason virkelig elskede Lisa og børnene, hvorfor pokker havde manden så valgt at efterlade hende helt selv med alle fem børn i Dvasias? Flere lande væk fra Procias hvor han selv var. Hvorfor havde han ikke ladet hende blive i landet? Han havde tilmed selv bortvist hende derfra, og hvilken mand gjorde dog det mod sin elskede? Det var i hvert fald ikke hvad han havde hørt, som man forbandt med kærlighed, så hvorfor skulle hans påstande ikke passe? At hun så selv valgte at tro på dem, gjorde kun det hele langt lettere for ham, for hun troede at han var på hendes side – selvom han virkelig var ligeglad, så han stod vel egentlig neutral? – og hun havde valgt at lukke op for ham, så han tilmed kunne mærke at hun følte sig tryg. Hendes spørgsmål måtte dog komme bag på ham, selvom han kunne ane nysgerrigheden i hende og det fik ham kun til at trække på smilebåndet. Helt eftergivende ville han altså heller ikke være! Han endte med at sende hende et lettere gådefuldt smil. „Det tror jeg, at jeg vil beholde som min lille hemmelighed,” hviskede han i en hemmelighedsfuld, kæk og ikke mindst drillende tone, som han blinkede morende til hende. Han behøvede jo heller ikke at ødelægge alt ved at afsløre alt! Der måtte godt være lidt gåde i det, desuden så var det også bedst for ham selv. Det kunne give bagslag for ham selv i sidste ende.
På trods at Angelo måske spillede skuespil – i det større billede – så mente han faktisk sine komplimenter til Lisa, for hun var skam en smuk kvinde, og direkte kontrast til ham selv, for hun var god, hvor han var ond, hun var mild, hvor han var brutal, hun var varmhjertet, hvor han var kold, og så var hun engel, hvor han selv var dødsengel. Det forundrede ham, at hun faktisk var så rolig og tryg ved ham, også på trods at hun havde åbnet sit sind fuldstændig op for ham. „Godt..” endte han roligt, kun for at læberne mødte hendes. At hun strøg ham over kinden havde han intet imod, eftersom han også havde sensuelt dæmonblod i sine årer, så havde hans krop også godt af det. At hun førte hånden i hans nakke og tilmed prøvede at trykke sig tættere på ham, morede ham kun, selvom han efterkom hendes ønske og lod armene glide omkring hendes krop, for at hjælpe hende med at blive trykket tæt på ham, så der ikke var en eneste millimeter imellem deres kroppe. Han lod den ene hånd søge op ad hendes krop, for at stryge den igennem hendes smukke blonde hår og lægge sig i hendes nakke, hvor han trykkede hende mod sig, imens han gjorde kysset langt dybere og mere intenst – dog uden at virke grådig og frembrusende, men lod det forblive lidenskabeligt.

[Deleted]

At Lisa var røget i en dårlig situation med begge ben, var nu heller ikke noget som hun kunne sige noget til, for sandt var det jo faktisk. Hun vidste at der var noget omkring dette, som ikke stemte, men det var slet ikke noget som hun sagde åbent. Han havde virkelig formået at hjernevaske hende, selvom det nu heller ikke var noget som hun tænkte over, det var egentlig bare noget som faldt hende ganske så naturligt i det store og hele, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo egentlig bare sådan at det nu endelig måtte være. Hendes hjerte slog let og fast mod hendes bryst. Hun var faktisk ganske rolig omkring ham – selvom det vel også kun var fordi at hun var ved at være ganske overbevist om at han måtte være på hendes side? Han viste en skræmmende forståelse for hende, og det var noget som direkte fik hende til at åbne op for ham, selvom det var noget som skete uden at hun egentlig tænkte over tingene. At han ikke ville fortælle hvad der var med ham – hvad der måtte være af hemmeligheder som han endnu ikke havde fortalt hende, forundrede hende dog ikke. ”Vil.. jeg nogensinde få det at vide?” spurgte hun endeligt, som hun roligt vendte blikket op mod ham endnu en gang og med hovedet let hvilende mod den ene side. Hun blinkede let med øjnene, for selv hun brændt inde med en forfærdelig nysgerrighed som hun ikke bare kunne lægge skjul på bare sådan uden videre, det var der heller ikke nogen tvivl om! Hun blev liggende som han holdt omkring hende, hvilket var noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide. Hans ord havde været direkte overbevisende for hende, for nu hvor hun tænkte sig om.. Så havde han valgt at gå med Elanya til Procias ganske kort efter at børnene var kommet til verden, så det var nogen som hun hang på, selvom hun gjorde det med glæde, for hun nægtet at svigte dem! At hun så gik ham lige efter hovedet og som han ønskede det, var nu heller ikke noget som hun vidste eller kendte til, for hun dansede virkelig bare efter hans pibe og det var slet ikke noget som hun kunne gøre noget som helst ved, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo ikke engang fordi at det var løgn for hendes vedkommende. At mærke ham så tæt på, at mærke hans læber mod sine var noget som direkte satte en frygtelig følelse i hende og det var virkelig bare behageligt som intet andet overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det ikke engang fordi at det var en løgn! Ganske forsigtigt så lod hun det ene ben glide op af hans, mest af alt, også for at komme tættere på sig. Hun ønskede at han skulle få lov til at opleve en følelse af kærlighed, selvom det nok ikke var noget som direkte kunne forbindes med dette, men det var nu heller ikke noget som hun kunne gøre noget ved på nogen som helst måde overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Øjnene var gledet i, hun kunne fornemme ham tæt på sig, hun kunne fornemme ham og hans mange kærtegn og det at han faktisk lod hende gøre det, hvilket var noget som hun godt kunne lide. Hånden strøg let fra hans nakke og nedover hans bryst, kun for at kærtegne hans faste mave. Han havde virkelig en flot krop – som han også var en rigtig flot mand.

[angelo]

Det var slet ikke fordi at Angelo måtte fortryde udfaldet af denne aften, for han havde fået Lisa præcis der hvor han ville have hende. Godt nok havde der været lidt forhindringer og modstand på vejen, men hun havde faktisk valgt at åbne op for ham af egen fri vilje, det var jo ikke hans skyld at hun troede på hans påstande, selvom det var det som havde gjort hende så rolig, og når hun var rolig, så gjorde hun ikke modstand, hvilket kun var til hendes eget bedste, for så længe hun var rolig, havde han ikke behov for at være ond og brutal mod hende, men så snart hun gjorde modstand, så kom der andre boller på suppen! At hun gerne ville vide hvad han var for én, og kunne regne ud at der var mere end blot dødsengel, forundrede ham nu ikke, tværtimod kunne han se og fornemme nysgerrigheden i hende, hvilket kun måtte more ham. Han var dog klar over, at han ikke burde fortælle hende det endnu, og han vidste at det ville være dumt at fortælle hende det i det hele taget. Han sendte hende et hemmelighedsfuldt smil. „Måske.. hvis du opfører dig ordentligt, kan det godt være at jeg afslører det for dig,” svarede han med et gådefuldt glimt i de sorte øjne. Han nød at spille disse gådefulde spil, og nu måtte de se om hun i det hele taget kunne regne det ud, eller om han ville fortælle hende det, det kom lidt an på omstændighederne.
At mærke hendes bløde læber imod hans egne, var noget som Angelo måtte nyde, på trods at hun var engel, men når alt kom til alt, så havde han sensuelt dæmonblod i sine årer, og dermed reagerede hans krop på hendes kærtegn, berøringer og kys, derfor så betød det ikke rigtig noget om hun var en engel eller ej, for hendes slags havde han skam leget med mange gange, der var bare ikke nogen som havde overlevet før. Benet der gned sig op ad hans eget, var noget som måtte vække begæret i ham, hvor han roligt placerede sin ene ru hånd mod hendes bløde lår, hvor hans fingre kom i kontakt med den nøgne og bløde hud, der stod i kontrast med hans egen hårde hånd. Han kærtegnede hende dog ganske blidt og nænsomt – som han havde lovet hende at han ville være. Han trykkede let sin krop ned mod hendes, kun for at gøre kysset langt mere intimt og intenst. Hånden hun strøg ned over hans bryst og mod hans mave, fik hans krop til at spænde ganske let. Han var faktisk ikke vant til sådanne blide kærtegn, tværtimod. Han måtte dog indrømme at det føltes rart. Han kunne mærke at hun selv fandt det behageligt, for nu hvor hun ikke længere følte samvittighed, så kunne hun sagtens få sin indre lyst stillet, hvilket et sted måtte more ham, men han gjorde dog intet for at stoppe hende, som han faktisk gav hende fuld tilladelse til at berøre ham, vel et sted også for at vise hende at det var okay og at han stolede på hende? Hun kunne jo hurtigt prøve at gøre modstand igen.. hvis det var det som hun ønskede, men han ville vide om hun havde talt sandt, da hun havde sagt at hun ønskede at vise ham kærlighed og pusle om ham, for.. han var nok ikke helt overbevist, men det var sådan set op til hende i sidste ende.

[Deleted]

Lisa havde virkelig ikke hovedet med i denne sag, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, og hun kunne virkelig ikke gøre for det, for Angelo havde virkelig formået at hjernevaske hende! Hun havde ikke kontrol over sine egne tanker, hendes egne følelser eller hvad hun gjorde med handlinger, for han havde virkelig taget alt kontrol fra hende! At der var noget ved ham som ikke gav mening, var dog noget som hun godt kunne give udtryk for, selvom det kun var noget som i det store og hele, var noget som måtte gøre hende underligt.. nysgerrig? Lige hvad der måtte være med denne mand, anede hun virkelig ikke, men tanken alene var noget som måtte gøre hende direkte irriteret et sted, for hun ønskede så brændende at vide det, men det så bare ikke ud som om at et var hende menneskelig muligt! Hun vendte de himmelblå øjne stille mod ham og uden at tage blikket fra ham endnu en gang, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke. Hun nikkede stille til ham. ”Jeg kan godt være sød..” endte hun stille, næsten som var hun blevet en lille pige i hans arme, selvom det slet ikke var tilfældet. Han havde bare taget en fuldendt kontrol over hende!
Selvom hun virkelig havde ondt i sin ene skulder, så var et slet ikke noget som Lisa tog sig af på noget tidspunkt. At komme tæt på Angelo, var faktisk en følelse som hun rigtig godt kunne lide. Igen var det som om at alle tanker omkring Jason og omkring hendes fem børn som måtte befinde sig i Marvalo Mansion, var noget som hun direkte måtte glemme, kun for at ende med at få muligheden for at nyde at komme ham så tæt på, som hun havde formået denne gang, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst som intet andet overhovedet, for det var virkelig en.. ekstrem følelse at sidde igen med. Det var for længe siden at nogen havde holdt om hende på denne her måde, og hun måtte i den grad også erkende, at det virkelig var noget som hun havde savnet rigtig meget! At han kærtegnede hende nænsomt og blidt, var i den grad også en tanke som hun rigtig godt kunne lide, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om, for det var noget som kun gjorde det hele så langt mere interessant for hendes del. Hun nød det, også selvom der var denne stemme i hendes hoved, som bad hende om at komme derfra og det skulle være i en fart! Så var det slet ikke noget som hun kunne lytte til. Hun havde virkelig mistet sin fulde fornuft og dens brug! Han var der for hende, det var den eneste tanke som han umiddelbart lige havde formået at sætte i hendes tanker, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt, for hun kunne i den grad rigtig godt lide det som han havde gjort ved hende. Hånden strøg ganske let over hans bryst – lige hvor de var på vej hen, var en tanke som svagt var ved at gå op for hende, selvom hun vidste at.. hun slet ikke burde? Et svagt suk brød hendes læber. Hun nød at han var så varsom omkring hende – det var noget som automatisk gjorde, at hun følte sig unik og som noget specielt. Med hele kroppen, så lagde hun et pres mod ham, så hun varsomt kunne få dem vendt, så hun endte over ham i stedet for. Hun blev dog liggende så tæt på ham, som det var hende menneskelig muligt at komme, for det var noget som hun kun måtte nyde som intet andet overhovedet! Hun slap roligt hans læber, kun for at føre kyssene let over hans kind og nedover hans hals. Hun havde ingen anelser om hvad hun egentlig havde gang i!

[angelo]

Måske Lisa havde mistet sin fornuft – følte hun – men det var faktisk ikke Angelo der havde fjernet den, men Lisa selv der faktisk havde skubbet den ud af billedet, netop fordi hun selv havde valgt at tro på hans påstande, for når alt kom til alt, så var det jo kun påstande han var kommet med og ikke konklusioner, hun havde selv haft valget mellem at tro på ham eller ej og hun havde jo så valgt at tro på ham, hvilket måtte forundre ham, da han tidligere havde set hvilken stædighed og tro hun havde haft på sin mand, men.. det var som om at han havde pillet den helt væk fra hende? Det morede ham, selvom han intet havde imod det, for så kunne det være at hun endelig kunne give sig lidt hen til ham, hvilket jo sådan set havde været hans intention igennem hele mødet. Hendes ord kom virkelig ikke bag på ham, tværtimod morede de ham kun. Et morende smil gled over hans læber, som hans øjne bar et kækt skær. „Åh ja.. det ved jeg skam godt Lisa.. men måske jeg hellere vil fortælle dig det, hvis du viser mig en side af dig, som ingen andre før har set,” endte han lettere betænksomt, som han gned sin hage lettere overvejende. Det ville han da langt hellere! Det fik han desuden også langt mere ud af, om han så skulle se en ond og brutal side, så ville han langt hellere det end at hun var sød! Et morende og næsten lumsk smil gled over hans læber. „Ja! Hvis du viser mig en side af dig, som ingen sjældent ser, så vil jeg fortælle dig det,” endte han lettere konstaterende. Så måtte de se hvor nysgerrig hun egentlig var på at finde ud af det omkring ham, for det kom helt an på, hvor villig hun var.
Lisa tydeligt ikke sig selv længere. Angelo kunne tydeligt fornemme det på hende, hvordan han nærmest var som stoffer for hende, fjernede fornuften og fik hende til at gøre det som hun inderst inde havde lyst til, hvordan han nærmest måtte tage vejret fra hende og efterlade hende med et begær og en lyst, som han vidste at hun ikke længere kunne se bort fra, hvilket han også tydeligt kunne mærke på hende, for det var som om at hun blev langt mere.. villig. Hånden der strøg ham ned over brystet og maven, kunne han næsten fornemme hvor skulle hen, selvom han også mærkede, hvordan hun stoppede sig selv, noget som kun måtte more ham, for det var tydeligt at hun stadig kæmpede med sig selv om hun skulle gøre det eller ej. Sukket der brød hendes læber, fik ham til at trække på smilebåndet, selvom han blev afbrudt i alt, da hun valgte at gøre et lettere pres mod hans krop, for at få dem vendt. Han endte med at vende blikket forundret op mod hende, som hun valgte at placere sig over ham, kun for at bryde kysset og begynde at kysse ham ned ad halsen, hvor han automatisk måtte strække den for hende, så hun kunne komme til, selvom hun.. fortsatte videre ned? Han tog ikke blikket fra hende, men måtte undre sig over hvad hun egentlig lavede for.. jovist havde han måske fjernet fornuften, men han var skam ikke den som styrede hendes handlinger, og.. hvad pokker lavede hun? Han vidste slet ikke at hun ønskede det så meget, og dog måtte han erkende at han faktisk nød det!

[Deleted]

Al fornuft var som forduftet fra Lisas sind. Om det var noget som hun selv skubbede fra sig, eller om der var andre magter i billedet, var end ikke noget som hun var klar over, men hun stillede jo så heller ikke rigtigt spørgsmål ved dette, for der var ingen grund til det, var der? Hun vendte blikket stille mod ham. Der var noget ved denne mand som hun ikke lige var i stand til at beskrive det, og et sted så var det i den grad også noget som direkte måtte gøre hende langt mere nysgerrig og rigtig meget endda! Blikket tog hun dog ikke fra ham på noget tidspunkt, uanset hvor meget man så end gerne ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det endelig måtte være når alt endelig måtte komme til alt. Hendes blik tog hun ikke fra ham, for det var slet ikke noget som hun kunne, om hun ville det eller ikke. Hans forespørgsel om at se noget af hende som ingen andre havde set, var noget som slog hende lidt ud. Hun stoppede sine kærtegn af ham, og bare blev liggende og så på ham. ”J-jamen..” endte hun lettere protesterende, for det var bestemt heller ikke ord so hun lige havde regnet med at skulle høre! Hun havde jo det fra sin egen fortid, men hun vidste ikke om det var sådan noget som han mente og nu hvor hun blev usikker, så var det bestemt heller ikke ligefrem det som man kunne kalde for et.. behag som sådan. Hun blinkede let med øjnene og uden at se væk fra ham, for det kunne hun bestemt heller ikke. ”Jamen.. hvad skulle det da være? Jeg.. kan da ikke vise en side af mig.. som jeg ikke er mere..” Et sted lettere frustreret, for det var virkelig et unfair grundlag at sætte for hende! Synes hun da selv om ikke andet!
Uanset hvad det var Angelo havde gjort ved Lisa, så var det noget som faktisk lod hende lysten og begæret melde sig som det aldrig nogensinde havde gjort det før, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt også bare den rene sandhed for hendes side om ikke andet. Jason gad hende ikke mere, hvilket var en tanke som hun nu også var fuldkommen overbevist om og på alle måder, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes del. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst. Han lod hende jo gøre alle disse ting! At få dem vendt, var ikke det sværeste for hende, for han fulgte hende jo – med andre ord, så kunne han vel heller ikke have så mange ting imod det igen? Hendes kys fortsatte hun roligt nedover hans hals, idet hun roligt stoppede dem, kun for at vende blikket mod ham. Hans næsten helt forundrende mine, var noget som omgående måtte få hende til at stoppe. Det var bare.. som om at kroppen måtte leve sit eget liv, for hun kunne da slet ikke forstå det! Hun havde jo ingen kontrol over hvad hun gjorde, selvom det var hende selv som gjorde alle disse ting, og det var noget som faktisk gjorde hende.. forbandet usikker igen og hun brød sig på ingen måder om det! Hun bed sig en anelse i læben. ”… undskyld..” endte hun næsten.. forlegent. Hun satte sig forsigtigt op, også selvom hun i den grad godt kunne mærke den smerte i sin skulder, for han havde jo faktisk stukket hende ned. Hænderne tog hun roligt til sig, som hun blev siddende over ham. Det var bestemt heller ikke hendes mening at gøre ham forundret, forvirret eller andet som han ikke brød sig om, for det var det slet ikke!