Finally! Some peace!

[Deleted]

Lisa befandt sig på et stadie, hvor hun slet ikke var i stand til at tænke rationelt, selvom hun vidste, at det udelukkende var hendes egen skyld, da hun et sted vel selv havde valgt at placere sig i denne situation? Ved at søge udenfor? Selvom hun slet ikke havde regnet med at noget som helst ville ske! Hun havde jo trods alt været heldig til nu, men det så ud til at være sluppet op. Børnene var og blev i den grad hendes mest ømme punkt, og det var noget som Angelo havde fundet ud af. At børnene faktisk blev brugt imod hende, var slet ikke en tanke som faldt hende ind, for hun fandt virkelig ikke hoved eller hale i den situation som hun stod i på nuværende tidspunkt, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare sådan at det måtte være i den anden ende. Hendes hjerte hamrede fast mod hendes bryst, som hun vendte blikket sigende mod ham endnu en gang. Hun ønskede slet ikke at han skulle være vred på hende, for hun havde jo for længst lagt mærke til at det var gået galt hver eneste gang han var blevet vred og mærkerne følte hun i den grad også! ”Godt.. jeg kan nemlig ikke lide det..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun roligt vendte blikket mod ham endnu en gang, for det var bestemt heller ikke fordi at det var en løgn. Det gjorde ondt, når han var vred på hende! At hun gav ham lige det som han ville have, var slet ikke en tanke som faldt hende ind på nogen måde, for hun så kun det som skete lige nu og i øjeblikket og ikke alt det andet, hvilket selvfølgelig også var noget som gjorde sit for hendes vedkommende, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bestemt heller ikke nogen tvivl om det. Hun trak vejret dybt. At han ville passe på hende, var noget som hun virkelig godt kunne lide, for hun var en som virkelig nød at blive beskyttet på denne her måde, specielt af en stor og stærk mand, så kunne det bestemt heller ikke blive bedre for hendes vedkommende! ”Lover du det?” spurgte hun sigende, som hun roligt vendte blikket mod ham endnu en gang, som hun roligt fik ham afklædt. Selv var han virkelig en umådelig flot mand, hvilket var noget som hun rigtig godt kunne lide! Det gik slet ikke op for hende, at de endnu måtte ligge udenfor, for det eneste som hun så, var en bunke tæpper, ham over hende og alt for mange stearinlys, hvilket var noget som gjorde hende rolig, også fordi at hun vidste at børnene var sikre, og det var det som havde selv den største betydning for hende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hans hviskende stemme mod hendes øre, var noget som fik det til at sitre i hele kroppen, for.. hun ønskede det jo! Hun vendte blikket mod ham, som hun sendte ham et stille smil. Armen gled endnu en gang omkring hans nakke, selv på trods at det virkelig var forsigtigt, for… hun kendte ham jo trods alt heller ikke! Hun lod læberne møde hans, kun for at trykke ham helt tæt ind mod sig, nærmest som hun opfordrede ham på at komme tættere på hende, for hun ønskede det virkelig! Noget så frygteligt!

[angelo]

Det glædede kun Angelo at Lisa var faldet langt mere til ro igen, for det gjorde også at han selv fik lidt mere tålmodighed, og så ville det nemlig ikke ende så galt. Som hun selv havde oplevet på sin egen krop, så blev han ubehagelig og voldelig, når han først blev vred, men han kunne sagtens være sød mod hende, være nænsom, hvis hun faktisk lod ham gøre det og gav ham hvad han ville have, og selvom det var så forkert som det overhovedet kunne være, eftersom de var hinandens nemesis, så kunne han faktisk ikke lade vær med at nyde det. Hun var måske en engel og hun var den blødsødne slags, som han normalt plejede at dræbe, men han kunne ikke lade vær med at finde hende attraktiv, at finde hende smuk, og hun havde formået at vække hans begær, at tænde hans lyst efter hende og han havde ikke lyst til at slippe hende, før hun havde givet ham det som han ville have! Han strøg hende ganske blidt og kærligt over kinden, uden at han tog blikket fra hende. „Jeg er ikke sur, tværtimod Lisa..” hviskede han roligt mod hendes ene øre, som han lod den ene hånd stryge nedover hendes smukke nøgne krop, hvor han ikke kunne være andet end tilfreds med hvad han stødte på vejen. „Du er så smuk,” hviskede han blidt mod hendes ene øre, som han lod hånden klemme let omkring hendes ene lår. Det var sjældent at han faktisk fandt en engel smuk, for normalt væmmedes han ved racen, men sjovt nok så gjorde han det ikke ved Lisa, tværtimod. At hun godt kunne lide en stor og stærk mand, som beskyttede hende, forundrede ham egentlig ikke, for de fleste kvinder fra Procias var vel tryghedsnarkomaner? Det skulle ikke undre ham i hvert fald. Han nikkede ganske roligt. „Du har mit ord på det,” hviskede han sandfærdigt mod hendes ene øre. Han kunne godt beskytte hende og passe på hende for deres lille korte stund sammen. At hun fik ham afklædt, havde han ikke det mindste imod, hvor han skam heller ikke var bange for at vise sin krop frem, for han vidste at han ikke havde noget at skjule. Hans krop var måske fyldt med alskens ar, fra alle mulige forskellige redskaber, men det gjorde ham ikke mindre flot. Hans sorte øjne faldt til hendes, hvor han næsten ventede på hendes svar, men det kom aldrig, tværtimod lod hun hendes krop tale for sig, hvilket han snart bedre kunne lide. Han lod hende hellere end gerne lægge armene omkring ham, trykke ham tættere på sig, hvor han besvarede hendes kys med største fornøjelse, som han lod hænderne sprede hendes ben, inden han valgte at forene dem i den intime elskov …

… Angelo var en mand der holdt i lang tid, en mand der forstod at tilfredsstille sin modpart – hvis det endelig var det som han ønskede, og det var det præcis i denne stund. Selv efter han havde mærket hende nå sit klimaks, havde han fortsat for at nå sit eget. Han havde givet sig god tid, for at lade hende nyde det så længe som det var dem muligt, og for at bringe hende til de himmelske højder, som ingen anden kunne – som han havde lovet hende. Et sidste nydelsesfuldt støn brød hans læber, da han gjorde det sidste dybe stød i hendes indre, idet han nåede sit eget klimaks og tømte sig i hende. Hans krop var dækket af sved på trods de lå udenfor, hvor han næsten følte sig frisk som en fisk! Han havde trods alt sensuelt blod i sine årer, så han nærede sig på det i stedet for at blive træt – til tider. Han trak sig roligt ud af hende, hvor han også slap den illusion som han havde plantet i hendes sind, selvom han dog blev liggende over hende – for han kunne ikke rigtig andet, eftersom hun lå ovenpå hans sorte vinger. Han vendte de kulsorte øjne mod hendes smukke ansigt. „Det var.. utroligt,” erkendte han næsten forundret, som om han havde regnet med at det ville blive dårligt, men på den anden side, normalt voldtog han kun engle, for morskabs skyld, men det havde han ikke gjort denne gang, denne gang havde han faktisk nydt det utrolig meget!

[Deleted]

Lisa ønskede slet ikke at Angelo skulle blive sur på hende, også fordi at det var noget som kun gjorde ondt på hende selv når det endelig skulle ske, og det ønskede hun bestemt heller ikke! Hun betragtede ham med en ganske sigende mine. Han havde virkelig formået at hjernevaske hende, for løgn var det jo trods alt heller ikke, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst i ren og skær spænding, også fordi at hun vidste, at hun skulle passe lidt på med henblik på Angelo, for hun ønskede slet ikke at gøre ham sur eller noget lignende, for det var slet ikke noget som hun ville få det mindste ud af i den anden ende, det var helt sikkert. At han konstaterede for hende, at han ikke var sur, var selvfølgelig en tanke som kun lettede hende, for det var noget som hun havde brug for at høre, for hun var virkelig bange for at det ville ende med at gå galt, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket på denne her måde. Hun blinkede let med øjnene og med et svagt smil. ”Godt..” endte hun med en dæmpet stemme, også selvom hun vidste, at det var farligt nok for hende, men et sted så var det vel også en spænding som hun nød af i hendes ellers så kedelige liv? For man kunne ikke ligefrem vove at påstå at det var noget som var præget af alt for mange.. spændende ting såsom eventyr eller noget lignende, for det var noget som hun havde valgt at tage afstand fra, netop for at undgå situationer som dette! At han synes hun var smuk, fik hendes rødmen til at tage til, også fordi at hun kunne høre, at det var ord som han faktisk måtte mene! At han alligevel formåede at love hende så mange forskellige ting, så var det jo faktisk ord som hun troede på af en eller anden mærkelig grund, selvom det bestemt heller ikke var noget som hjalp hende i det store forløb, for det gjorde det bestemt heller ikke. Hun lod armene varsomt glide omkring ham, kun for at få ham helt tæt på sig, hvor hun lod læberne møde hans. Et sted så var det vel også en tydelig opfordring på at trække den videre? For det var noget som hun et sted også havde desperat behov for efterhånden, for han skulle slet ikke have lov til at holde hende sådan på pinebænken! Som han valgte at forene dem, så brød det dæmpede støn i hendes læber. Allerede nu var følelsen ganske enkelt fantastisk! …

… Som han gjorde sit sidste stød, hvilket hun tydeligt kunne mærke, så brød det tydelige støn lige så hendes læber. Hun blinkede let med øjnene, for følelsen havde virkelig været fantastisk. Hun endte dog med at ligge fuldkommen stille, som hele illusionen omkring hende, endte med at.. forsvinde. Hun så sig let omkring, da hun igen kunne se mørket omkring dem, endnu en gang høre uglerne tude i træernes toppe. Hvor blev tæpperne af? Lysene? Rummet og hendes børn? Hun vendte blikket mod Angelo, hvor det først nu var gået op for hende, hvad der egentlig var sket. Hun endte straks mere ligbleg i ansigtet. ”Åh gud..” Hun endte med at trække benene til sig, hvor hun trak sig hastigt væk fra ham. Det var også nu at det gik op for hende, at hun ikke havde en trævl på kroppen og ham lige så. De havde vel.. En ækel smag dukkede op i hendes mund, for det var bestemt heller ikke ligefrem hvad hun havde ventet sig! Hastigt greb hun omkring kjolen for at få sig selv dækket til. ”Dit… dit… du.. du… nej.. nej!” endte hun med en febrilsk stemme. Kjolen tvang hun hurtigt om sin krop for at få den skjult, også selvom hun kraftigt kunne mærke smerten i skulderen, hvilket fik hende til at krumme sig helt sammen. Armen var hævet mere end det som den lige kunne holde til – på grund af ham!

[angelo]

At være Lisa tæt havde været overraskende godt! Det efterlod Angelo med en følelse af komplet velvære, hvor hans krop virkelig følte sig.. genopladt med fornyet energi! Det havde været en rar fornemmelse at være hende tæt, selvom han vidste at han slet ikke burde have trukket den så langt med hende, eller.. det kunne være ligegyldigt, det som var galt, var det faktum at han havde nydt det så meget som han havde. Han burde ikke nyde at være en engel tæt, selvom hun jo faktisk var en falden engel, for hun havde mistet vingerne, hvilket han faktisk godt kunne lide, for det gjorde hende smuk og det gjorde hende attraktiv, selvom mange nok ikke ville være enig med ham i det punkt og selv ikke engang Lisa havde kunnet forstå ham da han havde sagt det, men det mente han altså! At hun kom tilbage til virkeligheden, kunne han næsten godt se, da hun endte helt ligbleg i hovedet. Han fnøs let, som hun sagde ’gud’. „Ikke helt,” svarede han med et koldt smil om læberne, selvom det falmede, da hun trak sig væk fra ham, hvor han hævede det ene øjenbryn i en spørgende mine. Han slap en munter og dog kold latter, da hun lignede en som skulle kaste op. Havde det virkelig været så slemt? Det var det jo nok nu, eftersom han havde ladet hende komme tilbage til virkeligheden. Han blev liggende på maven i det bløde græs, så hans front – og ædle dele – var skjult. Han trak vingerne til sig, som han strakte efter at have været bøjet i et stykke tid. At hun stammede og ikke engang fik en sætning over sine læber, fik ham til at ryste let på hovedet af hende. „Hvad er der? Har katten slugt din tunge?” spurgte han morende, som han betragtede hende, hvordan hun fik kjolen trukket på og nærmest forsøgte at skjule sig, hvilket fik ham til at trække på smilebåndet. „Hvorfor skjule dig? Jeg har allerede set det hele,” svarede han roligt, som han satte sig op, hvor han greb omkring sine klæder, som han roligt fik trukket på, så han igen sad i sine bukser og med den nøgne overkrop. Han vendte let de kulsorte øjne mod hende. „Og bare rolig. Jeg førte dig til de himmelske højder, som jeg lovede dig,” endte han morende, som han slap en kold latter. Han kom roligt op på benene, hvor han strakte sig ganske let. Han havde faktisk nydt det utroligt nok, hvilket han vidste at hun også havde, for det havde han jo både kunne se, høre og mærke på hendes krop, hvilket han også havde det helt storslået tilfreds med. Han gik roligt hen og trak kniven op ad jorden, som han havde sat af, hvor han legede let med den i sin hånd, som han vendte blikket lettere afventende imod hende, som om han blot ventede på at hun skulle sige et eller andet, for det andet var da tosset! Han fortrød faktisk ikke at han havde været hende tæt, selvom det var tydeligt at det nok ikke var gengældt, men det gad han ikke gøre noget ved, eftersom han faktisk var ligeglad, han havde fået hvad han ville have, så han var faktisk storslået tilfreds.

[Deleted]

At virkeligheden skulle gå op for Lisa på den måde, var bestemt heller ikke en tanke som hun ligefrem havde regnet med, for hun havde regnet med at alt det som hun havde set var.. virkeligt..? Det var noget som virkelig måtte forvirre hende, hvor synet af Angelo, var noget som for alvor fik virkeligheden til at gå op for hende! At han havde udnyttet hende, selvom hun jo faktisk havde fulgt ham frivilligt, så var det bestemt heller ikke meningen, at det var på denne her måde, at det skulle gøres, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det var noget som man nu ville det eller ikke, så var det bestemt heller ikke noget som man kunne gøre ved det eller ikke. Hendes hjerte startede omgående med at hamre mod hendes bryst og som aldrig nogensinde før, for det var bestemt heller ikke fordi at hun brød sig om det. Tanken om at hun havde været.. Jason utro var virkelig noget som efterlod hende med en virkelig dårlig smag i munden, for hun havde det virkelig elendigt med den tanke om det! Hun vendte blikket direkte sigende mod ham endnu en gang, næsten.. skræmt. At nogen kunne tage den form for magt over nogen som helst bare sådan, var slet ikke en tanke som hun brød sig om i den anden ende, for det var virkelig ikke retfærdigt! ”Monster..” vrissede hun med en dæmpet og næsten hviskende stemme, for det var bestemt heller ikke fordi at man kunne sige, at hun kunne gøre noget ved det som sådan. Han var virkelig.. forfærdelig! Og det var virkelig noget af det mest grusomme som han overhovedet kunne gøre mod hende, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde overhovedet. Hun fik kjolen på, også selvom det virkelig sved som bare fanden i hendes skulder, for det at hæve hånden og armen på den måde, var noget som hun helt klart også godt kunne mærke! Hun vendte blikket direkte skræmt mod ham. Hun havde skænket ham det hellige tempel, hun havde ladet ham komme tæt på sig, og det havde bestemt heller ikke været meningen! Selv så fortsatte hun med at trække sig længere og længere bagud, kun for at komme væk fra ham, for han var virkelig for tæt på hende, til at det var noget som hun ville finde sig i, om det var noget som man nu ville det eller ikke. ”H-hold dig langt væk fra mig!” endte hun med en direkte vrissende stemme, selvom den var præget af det mere.. febrilske og skræmte, for den situation var bestemt heller ikke nogen som hun ligefrem kunne sige sig, at have regnet med på nogen måde. Tårerne begyndte at trille ned af hendes kinder, som hun kæmpede sig op på benene og fortsætte med at bakke væk fra ham. Kniven som han havde ved sig, havde hun set, og hun ville nødigt ende med at sidde med det håndvåben i ryggen! Han havde jo trods alt kastet den efter hende en gang tidligere og nu hvor hun igen var ved sine fulde fem, så kunne hun udmærket godt huske det! ”Dit monster..!” endte hun med en direkte hvislende stemme. At vende ryggen til hende, turde hun ikke. Hun kunne jo aldrig vide hvad han kunne finde på at gøre ved hende, hvis hun endte med at gøre det!

[angelo]

At virkeligheden var gået op for Lisa, var ikke noget som rørte Angelo, men han måtte erkende, at det næsten irriterede ham at hun skulle trække sig sådan væk fra ham, for.. de vidste begge to at hun havde nydt det, for det havde han kunnet mærke på hendes krop, og han vidste at hun også selv var klar over det. At hun så tog det så tungt, fik ham til at knibe øjnene ganske let sammen, hvor han fnøs fast. Han vidste at hun havde nydt det, så hvorfor dog benægte det? Og som han havde sagt til hende, så behøvede der ikke at ligge mere i det, at hun så direkte skulle kalde ham for et monster, var noget der irriterede ham. Måske der var noget om hendes ord, for et monster var han vel? Men det viste kun hvor dobbeltmoralsk hun var. Sjovt som hun førhen havde prøvet at prædiket om at han ikke var så slem igen, at hun havde ondt af ham og så nu kaldte ham for et monster? Det var en tanke der gjorde ham.. vred. Han betragtede hvordan hun fik tøjet på, hvor han også selv fik trukket sine underbukser og bukser på igen. Hans top havde han mistet i sin jagt efter hende, selvom han ikke tog sig af det, for han frøs ikke just, specielt ikke efter den tur han havde haft med hende, for det havde virkelig været.. hedt. Det var en tanke der faktisk morede ham. „Du burde sætte pris på at der er nogen der ønsker at skænke dig det, Lisa,” svarede han kortfattet, hvor et kækt smil gled over hans læber, som han roligt kom op at stå, hvor han børstede sine bukser ganske let for græs og snavs. Som han fik kniven op i sine hænder igen, vendte han sig roligt imod hende, imens de kulsorte øjne betragtede sig af hendes skikkelse. At hun selv var kommet op på benene og fortsatte med at bakke væk fra ham, tilmed sagde at han skulle holde sig væk, fik et koldt smil til at glide over hans rosenrøde læber. De kulsorte øjne hvilede på hende som et rovdyrs, og som var hun hans udsete bytte, hvor han fortsatte frem mod hende med varsomme og sagte skridt. „Frygter du mig pludselig?” spurgte han sigende, selvom han faktisk ikke havde behov for at høre hende svare, for at han kendte svaret. At hun ikke turde vende ryggen til ham, kunne han næsten fornemme på hende, selvom det også kun var kløgtigt af hende. At hun fortsatte med at kalde ham for et monster, fik ham til at stoppe op, hvor han betragtede hende ganske kortfattet, selvom det kække smil falmede og blev erstattet af en intetsigende mine. „Du burde have holdt din mening for dig selv, til jeg var gået Lisa,” svarede han roligt, som han let begyndte at gå tænkende fra side til side. „Desuden så kan du ikke benægte at du nød det, du burde sætte pris på at nogen gad skænke dig den nydelse,” tilføjede han sigende, som han stoppede op igen og betragtede sig af hende. Han vidste at hans ord alligevel ikke ville ændre hendes synspunkt på ham, men.. så måtte hun jo bøde for det! Han løftede let kniven. „Behold denne som en souvenir,” endte han roligt, som han direkte og uden videre advarsel kastede den direkte imod hende. Og selvom han kunne have sigtet direkte efter hendes hjerte, så sigtede han tværtimod mod hendes mave – han lagde derfor hendes liv i skæbnen, for så måtte den bestemme om hun skulle dø eller overleve. Han spredte roligt de store sorte vinger, som han baskede let, for at komme op i luften. „Det var en fornøjelse Lisa,” svarede han lettere hånende, som han fløj væk fra hende og søen, som han satte kursen hjemover mod Imandra.

//Out

[Deleted]

Sandheden havde ramt Lisa som et chok, for hun kunne virkelig ikke begribe at det som hun havde nydt, virkelig var noget som skete mod hendes vilje, for hun følte virkelig at hun havde været Jason utro, og det var slet ikke hendes mening! Det var virkelig noget som efterlod hende med en forfærdelig smag i munden, og hun brød sig på ingen måder om det, om det var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det måtte være i den anden ende. Det kunne godt være, at hun havde ladet tvivlen komme ham til gode, fortalt ham at der var noget godt i alle, for det mente hun altså at der var når hun sagde det, men det var nu bare sådan at det endelig måtte være i den anden ende. Blikket gled direkte mod hans skikkelse, også selvom hun slet ikke turde at vende ryggen til ham, for det var jo ikke til at vide hvad han kunne finde på, for hun havde jo set at han ikke var en mand som man skulle bide skeer med! Hun blinkede let med øjnene.”Du holdt mig for nar… du… du sagde jo..” Hun bed sig svagt i læben, for hun fandt det bestemt heller ikke som retfærdigt på nogen måde, for det var det virkelig ikke! Tårerne vældede op i hendes øjne, som hun fortsatte med at komme væk fra ham. Hvor hun skulle søge hen, det vidste hun virkelig ikke, men hun skulle bare langt væk fra ham og så langt væk som det nu måtte være hende overhovedet muligt! Hun ville have Jason, hun ville have ham til at vide at der ikke ville ske hende noget som helst, for hun havde det virkelig elendigt med det som hun havde gjort, for det havde slet ikke været meningen! At han holdt fast i, at det var noget som ingen anden ville give hende, var noget som et sted gjorde ondt, for det var slet ikke noget som skulle sige så lidt i den anden ende, og det var slet ikke en tanke som hun brød sig om i den anden ende, for hun havde det virkelig, virkelig elendigt! ”Det var ikke meningen.. det var slet ikke meningen..!” endte hun mere febrilsk. At han rejste sig og med kniven i hånden, var bestemt heller ikke noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde. Hans ord fik hende dog til at blive langt mindre bleg i ansigtet, for hun brød sig slet ikke om det! Kniven som kløvede luften, ramte hende direkte i maven, før hun overhovedet nåede at reagere. Hun gispede kraftigt, som hun endte med at bakke og bare.. så ned på den. Hun blinkede let med øjnene, også selvom hendes ben endte med at give efter under hende. Efterladt til skæbnen? Hun ønskede dette jo slet ikke! At han bare tog af sted og lod hende være, som havde hun været affald, var noget som klart gjorde ondt. Kniven tog hun fat i, hvor hun rev den ud, også selvom hun tydeligt begyndte at bløde. Tårerne vældede op i hendes øjne. ”J-Jason..” endte hun med en dæmpet stemme, som hun endnu en gang rejste sig. Blodet begyndte at fosse.. et eller andet havde han tydeligt ramt, som slet ikke skulle være ramt, om det var noget som man nu ville det eller ikke! Langt nåede hu ikke, før hendes ben endnu en gang måtte give efter for hendes vægt og hun røg direkte ned i jorden. Denne gang blev hun liggende i græsset. Hendes blik blev sløret, hun blev bleg, kun for at ende med at glide hen i døden. Panisk over hvad der nu skulle ske med hendes elskede børn, så kunne hun absolut intet stille op!

//Out