Finally! Some peace!

[Deleted]

Lisa var virkelig panisk og det eneste som hun egentlig ønskede sig, var at komme hjem i sin seng, og vågne op fra det her hæslige mareridt! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, det brændt som pokker i hendes skulder og hun følte knapt nok for at røre den, for det var virkelig noget som gjorde ondt. Tårerne strømmede ned af hendes kinder. Hun følte igen at hun stod og stirrede døden direkte i øjnene og det var bestemt heller ikke fordi at det var behageligt på nogen som helst måde overhovedet. At han havde holdt sig i skindet var noget som hun vidste, for langt de fleste havde gjort det slut for hende allerede for længe siden, selvom det nu slet ikke var sket, og det var noget som hun selvfølgelig var glad for, men det så ud som om at det var en glæde som måtte forblive ganske kortvarig. For det så tydeligt ud som om at han gjorde sig helt andre planer! Hun bed sig let i den bløde underlæbe, idet at hun blev trykket helt ind til ham, hvor det for alvor kunne mærkes i hendes skulder, hvor hun alligevel måtte komme med et lettere klynk. ”D-det gør ondt!” endte hun lettere desperat. At han selvfølgelig nærede sig på det, var bestemt heller ikke noget som gjorde det meget nemmere for hende på nogen måde, det var helt sikkert. At være løbet var noget af det dummeste som hun kunne have gjort det, så meget vidste hun, men det var virkelig ikke fordi at hun havde været i stand til at tænke tanken før hun havde gjort det. Kroppen havde virkelig bare reageret før hun havde været i stand til at gøre noget som helst. Hun sad mere eller mindre fuldkommen stiv ind mod hans krop og så tæt på ham som hun kunne komme. Blodet løb ned af ryggen, det ramte hans bryst og græsset under hende, hvor hun selv tydeligt var begyndt at skælve. Hun havde aldrig været så bange i hele hendes liv! Hun rystede stille på hovedet og lukkede øjnene lidt. Alt for at komme væk fra den kniv som hvilede mod hendes strube, for hun kunne slet ikke koncentrere sig, når hun vidste, at den var der! ”Det.. det er en løgn!” endte hun. Hun kunne ikke fordrage at lyve. Desuden var det også noget som måtte ligge til englen i hende, for hun fik det virkelig elendigt når hun gjorde det! Hun havde ondt af ham, hun havde det virkelig ikke godt med alt det som han havde været igennem. Tvært imod, så var det noget som kun gjorde ondt værre for hendes vedkommende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Lisa endte med et direkte gisp da han skar lidt i hendes hals, hvor en lille strøm af blod begyndte at trille. Tårerne fortsatte ned af hendes, også selvom hun endte direkte bleg ved hans ord.. Vansire? Hun endte fuldkommen tavs ved knivens som blev lagt direkte mod hendes læber, hvor hun tydeligt også rystede mere end det som hun gjorde før. Hænderne knyttede hun let, selvom hun næsten var bange for at reagere eller gøre noget som helst. Det var bestemt heller ikke noget som ville gøre det hele bedre for hende på nogen som helst måde overhovedet og hun vidste det jo godt. ”J-jeg bér dig..” hviskede hun næsten stakåndet og hyperventilerende, for dette var noget som skræmte hende. Hovedet var næsten automatisk gledet helt ind mod hans favn, hvor hun også var tvunget til at sidde. Hun kunne ikke forsvare sig, hun kunne.. ingenting. Det var ubehageligt!

[angelo]

Angelo kunne tydeligt fornemme hvordan Lisas hjerte måtte hamre mod hendes bryst, hvordan hendes vejrtrækning blev langt mere hurtig, hvilket alt sammen kun måtte more ham! Han nød at høre hendes bankende hjerte, slå for overlevelse, ligesom han kunne fornemme på hende at hun frygtede for at dø, eller det gik han da i hvert fald ud fra, men hvilken godtroende procianer frygtede ikke døden? Det gjorde de jo alle sammen, for det var jo sådan de alle sammen havde reageret og Lisa var på ingen måde anderledes! Hende som havde troet at der var noget godt i ham? Hende som endda havde ønsket at få det gode frem i ham? Det var da kun noget som han kunne fnyse godt og grundigt over, for det var da en joke! Det eneste hun havde ønsket fra start af, var at komme væk fra ham, så hvorfor skulle hun dog være interesseret i ham på nogen måde? Ynkeligt! Han trak på smilebåndet til hendes ord, hvor han nød at høre hendes gisp, at mærke hendes smerte, der kom fra hendes skulder, blodet der måtte male hans bryst sølv. „Det ved jeg.. og jeg nyder at mærke din smerte,” endte han i en lokkende tone mod hendes ene øre, hvor han slap en kold og lille grum latter. Det morede ham virkelig! Nu havde han prøvet at være flink, endda fortælle hende hvordan landet lå, at han ikke havde behov for at gøre hende ondt, og så gjorde hun dette?! Jamen så var det slut med at være flink! Så skulle han nok vise hende hvilket monster han kunne være! Det monster som mere eller mindre alle måtte møde! Ikke mange havde sluppet levende eller helskindet fra ham, men der var faktisk de ganske få personer som havde. Men de havde også været anderledes, Lisa? Ja.. hun var ikke så anderledes igen, desværre – for hende! „Løgn? Tværtimod.. hvis du virkelig havde ondt af mig.. hvorfor dømte du mig så på forhånd? Jeg sagde jeg intet ville gøre dig, hvis du ikke gav mig grund til det … nu har du desværre pisset mig af!” endte han fast, hvor han trykkede kniven næsten faretruende tæt ind mod hendes hals, så den ville være uundgåelig at mærke. Han bed tænderne fast sammen. Han havde faktisk været fair og givet hende en ærlig chance, men det var på ingen måde gengældt, så det skulle hun komme til at bøde for! Måske det var at overreagere og være ret dramatisk men.. sådan var han bare opdraget til at være. De stærkeste overlevede og sådan var det. Han mærkede tydeligt hvordan hun endte helt tavst og stiv ved hans ord. Han kunne gøre hende til en grim kvinde, gad vide hvad hendes mand så ville sige til det. Tanken morede ham kun. „Be du bare løs Lisa.. her er ingen gud, ingen helt til at redde dig ud af suppedasen. Der er kun dig og mig, og det er nu du burde overveje situationen og finde ud af hvordan du klarer dig bedst muligt ud af den igen!” endte han i en lettere kortfattet og kynisk tone, næsten som han faktisk hjalp hende på vej, men fair var han faktisk, det hjalp bare sjældent fordi folk ikke gad at lytte til ham. Han endte med at snitte knivens spidse blad mod hendes læber, som han skar en lang flænge fra hendes ene mundvig og ned mod hagen, i et langsomt og smertefuldt tempo. „Vil du se mig flå dig? Uh.. alle de ting jeg kunne gøre ved dig. Hvad med at jeg tager øjnene? Langsomt og borende.. tro mig.. det gør ondt,” grinte han koldt mod hendes ene øre, hvor hans blik var blevet helt anderledes, det faretruende var endnu engang over ham, hvor der ingen mild eller kærlig følelse var tilbage i ham.

[Deleted]

Lisa vidste godt, at det som hun havde valgt at gøre, var direkte dumt, men hun kunne virkelig ikke gøre noget ved det. Det var noget som selv gjorde ondt for hende, for hun vidste godt at det som hun havde gjort, var noget som kun ville få fatale følger. Han ville hende ondt og det var egentlig kun hendes egen skyld! Tårerne trillede tydeligt ned af hendes kinder og med den tydelige mine som selv måtte gøre det tydeligt, at hun inderligt fortrød det valg som hun havde gjort sig, for det var virkelig intenst, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. At han nød hendes smerte, var nu heller ikke noget som hun var i tvivl om på nogen måde, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen måde, om det var noget som man ville det eller ikke. ”Det gør ondt..” endte hun med en ganske dæmpet og tydeligt grødet stemme. Hånden hævede hun, kun for at lægge den mod hans håndled, for at prøve at føre kniven en smule fra sig, for hun kunne virkelig ikke have at den skulle være så tæt på hende, for det var noget som virkelig måtte skræmme hende mere end hvad godt måtte være i det store og hele. Hun havde aldrig nogensinde bedt om noget som helst af det her! Hun havde virkelig ikke løjet for ham. Hun vidste at der var noget godt i ham og det havde hun jo selv set! Han havde ikke gjort hende noget før nu, selvom hun faktisk var klar over, at det ene og alene, måtte være hendes egen skyld. Hun lukkede øjnene let, selvom det at slå koldt vand i blodet, slet ikke var et alternativ for hende. Hun følte sig virkelig efterladt og alene og den tanke var bestemt heller ikke behagelig! En tvivl i en engel var direkte usundt! ”Undskyld.. Undskyld!” endte hun med en langt mere desperat stemme end det som hun havde gjort brug af til nu, hvor hun selv prøvede at vende blikket mod ham, selvom hun ikke kunne. Kniven som blev presset direkte mod hendes hud, var noget som gjorde hende for panisk til at hun kunne gøre noget som helst i det hele taget! De stærkeste overlevede og Lisa havde altid været direkte afhængig af at have en omkring sig. Nu var Jason der ikke, så følte hun sig virkelig alene og det var bestemt heller ikke fordi at den tanke var direkte behagelig, for det var den bestemt ikke! Det brændt i skulderen, det gjorde ondt at bevæge sig og det at han ville røre ved hendes ansigt var slet ikke noget som hun ønskede. Hun ønskede ikke at få det smukke ansigt ødelagt! ”Jeg.. j-jeg vil hjem til mine børn.. Lad mig gå.. please..” hviskede hun med en grødet stemme, idet at hun vågede endnu et forsøg med at kigge på ham, selvom det slet ikke var noget som hjalp hende. Hun følte at hun sad midt i et angstanfald og det var bestemt heller ikke behageligt på nogen måde. Hun hulkede let og uden at hun var i stand til at stoppe de rystelser i hendes krop, for det var virkelig, virkelig slemt! Knivens vej fra hendes mundvig og ned mod hendes hage, var noget som fik hende til at stivne kraftigt. ”H-HOLD OP!” endte hun med en fast tone. Øjnene lukkede hun, som hun let lod blikket falde en anelse. Han måtte ikke ødelægge hendes ansigt! At han truet med at tage hendes øjne, var klart det værste, for så kunne hun slet ikke være der for hendes børn! Hun blinkede direkte chokeret med øjnene. ”D-det må du ikke.. ikke.. mine børn.. mine børn..” Hun prøvede endnu en gang desperat at komme fri fra ham. Hun ville ikke mere!

[angelo]

At Lisa havde fundet ud af at det var dumt at flygte fra Angelo, var godt nok lidt sent at finde ud af, for nu sad hun i suppedasen, nu havde han forsøgt at være flink, så hun skulle ikke tro at det ville ske igen! Hun havde pisset ham af og det skulle hun få betalt! Det eneste hun hele tiden havde tænkt på, var at komme hjem til børnene, og kunne nogen egentlig dømme hende? Hun var mor, et sted var det kun godt at se at hun tog sig godt af sine børn, for.. det var jo et sted det han havde ønsket at hans mor ville have gjort med ham, men hun var død inden hun kunne nå at gøre forsøget og det værste der var sket i hans liv, var da det faktum at hans far havde taget ham af sig! Det havde resulteret i at skabe den mand som han var den dag i dag, den mand som Lisa nu måtte prøve at komme fri fra, og hendes ynkelige forsøg på at bede ham om at lade vær, finde det gode frem og han vidste ikke alt hvad, virkede ikke for det gjorde ham faktisk kun langt mere irriteret! Han kunne skære halsen over på hende og dermed få hende til at holde kæft, for det blev efterhånden utrolig fristende! Han fnøs ganske let, som hun gentog sig selv. Han fnøs blot koldt, da hun fortsatte med at undskylde, hvor han himlede svagt med øjnene, hun var da tåbelig at høre på! Hvorfor gøre sig selv så ynkelig? Han forstod sig virkelig ikke på hendes eller de andre lyse racers væsen, for de var ham virkelig en gåde! Hvordan kunne man være så godtroende? Hvordan kunne man være så naiv? Det var jo direkte forfærdeligt! „Undskyld så meget du vil Lisa.. det er for sent!” endte han i en fast tone, som han vendte de sorte øjne næsten vredt mod hende, for ja, det irriterede ham at hun havde dømt ham og frygtet ham som alle andre også gjorde! Han kunne mærke hvordan panikken steg i hende, hvordan hun nærmest måtte ryge ud i et.. angstanfald? Det var da virkelig for sjovt! Han trak koldt på smilebåndet, hvor han holdt hende tæt ind til sig, selvom han vendte blikket mod hendes hånd, som hun lagde mod hans stærke håndled, for at få kniven en anelse væk, selvom han holdt den tæt på hendes strube fortsat, for hun skulle ikke tro at hun kunne tage magten fra ham! Hendes grødet stemme og hendes tryglen og det at hun ville hjem til hendes børn fik ham til at himle med øjnene. Hun tænkte meget på børnene? Nu vidste han hvad han ville gøre mod hende! Han ville få hende til at tænke langt mere på sig selv i stedet for alle andre, for når alt kom til alt, så stod man alene! „Du er alene Lisa. Hvor er din elskede mand? Han er i Procias, gift med en anden kvinde, han har svigtet dig, som han har svigtet dine børn, og burde du ikke tænke lidt mere på dig selv, end dine børn? Dine børn er i tryghed i Dvasias, du derimod, ja.. det er ikke sikkert du overlever denne nat,” endte han sandfærdigt, hvor han brugte sine mentale evner næsten for at gøre hende overbevist om hans ord, om at hun var alene og at hun burde tænke mere på sig selv. Han slap en kold latter, da hun direkte brugte en fast tone over for ham, hvor han betragtet blodet søge ned over hendes hals, nu hvor han havde skæret en flænge fra hendes mundvig til hendes hage. „Jamen dog.. er man lidt forfængelig?” spurgte han morende. Han trykkede hende fast ind til sig. „Godt! Så giver det mig en langt større fornøjelse at ødelægge dit ansigt!” hvislede han fast, som smilet falmede, hvor han blev langt mere alvorligt, for dette var ikke for sjov, hendes liv var virkelig på spil og hun var mutters alene! Om hun så ville det eller ej! „Du gør det næsten langt mere fristende at tage dine øjne!” endte han i en langt mere irriteret tone, hvor han førte kniven op til hendes ene øje, hvor han lod spidsen skære hul mod hendes rende under det ene øje.

[Deleted]

Lisa havde fundet ud af på den hårde måde, at det som hun havde gjort, havde været noget af det dummeste som hun i det hele taget kunne gøre, men hvad der var at gøre ved det, vidste hun ikke. Hun havde tydeligvis gjort den forkerte mand direkte vred på sig og det var noget som hun tydeligt kunne fortryde, men der var ikke noget som man kunne gøre noget som helst om på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig skulle komme til stykket. Hun vendte blikket direkte mod ham, også selvom hun kun måtte se lidt af hans side, for hun kunne ikke vende blikket direkte mod ham, sådan som hun måtte sidde helt tæt ind mod hans egen krop og med den intense smerte som hun måtte sidde med, for der var ikke noget som hun kunne gøre ved det, og det var noget som direkte gjorde ondt. At det var for sent at gøre noget som helst, vidste hun godt, men derfor kunne hun vel godt gøre det bedste forsøg på det? I håbet om at det faktisk kunne hjælpe hende? ”Jamen… jeg mente det ikke..” forsøgte hun næsten med en desperat stemme, for hun ønskede slet ikke at gøre det! Hun ønskede ikke at gå igennem det, selvom det så ud som om at han havde en helt anden mening omkring det, selvom det slet ikke var noget som hun brød sig om på nogen som helst måde overhovedet. Hun sad nærmest og hyperventilerede, som hun tydeligt næsten måtte være ude i det som måtte være et angstanfald og det var bestemt heller ikke behageligt på nogen som helst måde overhovedet! Tårerne trillede ned af hendes kinder, og det var slet ikke noget som hun havde kontrol. Hun havde ikke kontrol over noget som helst og det var bestemt heller ikke behageligt på nogen måde! Børnene var virkelig hendes liv, det var det eneste som hun havde at tænke på lige nu, så det var vel heller ikke noget som forundrede nogen? Hun var en mor, så selvfølgelig ville hun sætte sine børn før hun ville sætte nogen andre! Selv Jason! Hun bed sig let i læben og vendte blikket stille ned mod kniven som hvilede så tæt på hendes hals, så hun sad virkelig op af ham og følte sig virkelig som en lus mellem to negle og hun kunne slet ikke gøre noget ved det og det var bestemt heller ikke behageligt. ”Det.. det er mine børn.. de.. de betyder alt for mig.. alt..” endte hun med en grødet stemme. Kunne han da ikke bare forstå at det var svært for hende bare at opgive det, som betød mest for hende på denne her måde?! Lidt forfængelig var man vel når alt kom til alt og det var bestemt heller ikke noget som hun ønskede at skulle miste på nogen måde! Hendes ansigt var noget som faktisk betød meget for hende, for det var noget som hun faktisk gik ganske meget op i, selvom det måske ikke altid var lige til at forstå! Hun stivnede kraftigt, da han skar renden et hul ved hendes øje, hvor hun tydeligt måtte blive grebet af alvoret i denne sag, for han mente det virkelig og det var tydeligt! Hun klemte øjnene fast sammen, idet hun endte med et halvkvalt skrig og med tårerne strømmende ned af kinderne. Det var virkelig noget som gjorde ondt! Hun trykkede sig næsten helt automatisk tæt ind mod ham, for hun havde virkelig ikke noget andet valg på nogen måde. ”Hold op..!”” tryglede hun med en hulkende stemme, idet hun kraftigt vendte blikket væk fra kniven. Det var virkelig noget som gjorde forbandet ondt!

[angelo]

Lisa var bange, hun var ved at gå i panik og med garanti ved at få et angstanfald, hun vidste det var alvorligt, men.. vidste hun i det hele taget hvor alvorligt det var? Det virkede ikke sådan, for ellers havde hun jo nok kæmpet lidt mere for sig selv i stedet for at tænke på sine børn, men det skulle han nok få lavet om på! Han skulle nok få hende til at tænke egoistisk, få hende til at kæmpe for sig selv, måske gøre lidt modstand og få det dyriske frem i hende, men.. nu måtte de jo se hvordan det hele udviklede sig, for det var jo ikke altid at det gik efter hans hoved, selvom han lagde en plan. Uanset hvad, så havde hun jo nok fundet ud af at det havde været dumt at flygte fra ham, selvom det vel var lidt for sent at finde ud af? Bare ærgerligt for hende, for han gad ikke være flink ved hende igen, der havde hun virkelig forspildt en utrolig god chance! „Du mente det ikke?” gentog han i en lettere vantro stemme. „Det er for sent at sige nu! Desuden er det en løgn! Det er ord du fyrer af, fordi du ved at jeg kan dræbe dig, og fordi du ikke ønsker at dø. Men tro mig Lisa.. din lille godtroende, naive prædiken den virker ikke på mig!” hvislede han fast, som han kun blev mere arrig jo mere hun nærmest prøvede at overtale ham til at lade vær. Han mærkede hvordan hendes tårer måtte trille ned mod hans hånd, der holdt kniven og søgte videre ned over hans arm, selvom han ikke tog sig af det, for det var kun ynkeligt i hans øjne! Hendes tårer virkede desuden ikke på ham! Selv han kunne klare mere end disse småtterier, hvor han kun blinkede! Men okay.. hun havde heller ikke haft den samme hårde opdragelse som han selv havde. Han lod hende blot trykke sig ind mod ham, selvom hun virkelig heller ikke kom videre. Hun kunne simpelthen ikke flygte fra kniven eller ham uanset hvor meget hun ønskede det! „Jeg er virkelig ligeglad med dine børn Lisa.. hvad med at jeg tager til Dvasias og myrder dem?” spurgte han i en lettere hvislende tone, det blev jo næsten helt fristende! Det var det dårlige ved at have et ’kendt’ navn og at mange hørte om én, for det gjorde at han for eksempel vidste hvor hun hørte til i øjeblikket, I Marvalo Mansion, hvor hendes børn måtte være, og hun vidste ikke noget som helst om ham, foruden hvad hans far havde gjort mod ham, men hvad betød det? Han gjorde det samme mod alle andre og hun ville ikke engang foragte ham? Mon ikke han kunne lave om på det? At hun vendte blikket væk fra kniven, tog han sig ikke af, hvor han blot sænkede kniven en anelse, så den ikke længere truede hende på livet. Han trak koldt og grumt på smilebåndet, som hun nærmest sad helt klistret op ad ham. „Så nu vil du altså gerne være mig tæt?” spurgte han drilsk og dog med den kolde undertone. Han greb hende omkring den raske skulder, hvor han let trak sig til siden, kun for at hive hende ned at ligge i græsset, hvor han selv placerede sig over hende – med et ben på hver side af hende. Han legede let med kniven i den ene hånd, imens hans blik hvilede overvejende mod hende. „Hvad skal jeg dog stille op med dig? Og sig at jeg skal lade dig gå én gang til og jeg simpelthen stikker kniven i hjertet på dig!” endte han fast, som han betragtede hende ganske alvorligt. Han blev nysgerrig på hvor langt hendes grænse egentlig gik, hvor meget ville hun føje ham? Og ville hun overhovedet gøre noget modstand?

[Deleted]

Lisa var virkelig fanget i den rene panik og hun vidste slet ikke hvordan pokker hun skulle komme ud af det igen. Et sted så var det virkelig en tanke som skræmte hende mere end noget andet. Hun vidste godt at hvis der skete hende noget, så havde hendes børn et problem, for så var der ikke nogen til at passe på dem og Jason var i Procias, så han kunne heller ikke, så.. hun måtte vel begynde at tænke lidt mere på sig selv? Selvom det var svært når tankerne omkring hendes elskede børn konstant måtte bryde ind og tage hendes opmærksomhed. Hun havde formået at gøre denne dødsengel direkte vred, så meget havde hun fundet ud af, og det var nu alligevel noget som skræmte hende, for det havde aldrig nogensinde været hendes hensigt! Hun ville jo bare hjem! Hjem til sine børn! Tage dem i armene og forklare dem at intet ondt skulle ske dem.. men nu var det hele anderledes og det var slet ikke en tanke som hun kunne have med at gøre på nogen måde. Tårerne trillede fast ned af hendes kinder, hvor hun også tydeligt ikke kunne stoppe med at ryste, for det var virkelig noget som havde taget hende.. det var noget som direkte gjorde ondt for hende at skulle tænke på, så det var bestemt heller ikke noget som sagde så lidt! ”Undskyld..” hviskede hun med en direkte hjælpeløs mine, for det havde aldrig nogensinde været hendes intention at gøre ham så vred og så sur som han måtte være lige nu! At hun sad der og var direkte ynkelig, var nu heller ikke noget som hun kunne tage meget hensyn til. Det hele kom bare i et form af væld af tanker og følelser som hun ikke kunne sortere fra hinanden. At han truet hendes børn, var noget som kraftigt fik hende til at reagere, for de havde virkelig ikke fortjent noget som helst! ”D-du.. du lader dem være!” endte hun med en direkte forfærdet mine, for de havde aldrig gjort ham ondt! At hun var et kendt navn var noget som direkte kunne irritere hende lige for øjeblikket, for det gjorde jo at det var nemt at finde frem til hende og hendes familie.. Måske at hun burde have lyttet til Derek? Måske at hun burde være taget til Himmeriget i stedet for at blive her? Det var noget som hun selvfølgelig kunne fortryde nu! Hun nåede kun lige at gispe, idet at han lukkede hånden omkring hendes skulder og tvang hende ned i det kolde græs, hvor hendes blik hvilede direkte skræmt op på ham. Hendes krop holdt ikke op med at ryste på nogen måde, for det kunne hun ikke.. Hun havde ikke kontrol over noget som helst af det som skete med hendes krop, om det var noget som hun ville vedkendes det eller ikke. Tårerne fortsatte, selvom det sved voldsomt på grund af det nummer som han havde lavet med hendes øje, selvom hun nu heller ikke sagde noget til det. Det ville vel bare give ham blod på tanden? ”…. G-gør hvad du vil.. b-bare.. skån min f-familie..” hviskede hun direkte skræmt. Hun ønskede slet ikke at de skulle lide på grund af en fatal fejl som hun havde gjort, for det var da virkelig ikke retfærdigt på noget tidspunkt! Så små som de var, så små og uskyldige og som aldrig havde gjort nogen ondt. Det ville hun da slet ikke kunne klare at leve med på noget tidspunkt!

[angelo]

Lisa havde virkelig valgt at pisse den forkerte mand af! Og det var noget som hun nok skulle komme til at fortryde! Når Angelo først foldede sig ud, så var han bestemt ikke blid på nogen måde! Han var brutal, han var grotesk og han var nådesløs, så hun skulle ikke regne med at hendes små bønner, hendes trygleri og beden ville hjælpe, for det gjorde det ikke! Det pissede ham kun endnu mere af! Han ville ikke være mild mod hende, han ville nyde at knække hendes psyke, være grænseoverskridende og endda selv få hende til at overskride grænser. Han ville virkelig nyde alt det som han havde af planer for hende! Han fnøs ganske let, som hun undskyldte igen, det var virkelig alt for sent nu! Og hun skulle bestemt ikke tro at han ombestemte sig, for det gjorde han ikke! Nu havde han prøvet at være flink og faktisk holde sig i skindet, men det havde hun vendt op og ned på, så nu var det slut! Desuden.. hvad skulle det nytte at være flink? Folk frygtede ham jo af den grund, og frygtede de ham ikke, udfordrede de ham, lagde sig ud med ham og det fortrød de altid i sidste ende. Han kunne tydeligt mærke hvordan hun rystede, mærke hendes frygt og hvordan hendes hjerte ikke fandt nogen mulighed for at falde til ro. Det var tydeligt at hendes familie betød alt for hende, hvor det blev så fristende at lave om på, for hun tænkte på de helt forkerte personer! Hendes børn var i sikkerhed, det var derimod hende som ikke var! Hun var alene, hvis hendes mand virkelig elskede hende, så burde han ikke have forladt hende, for nu var hun helt forsvarsløs og uden beskyttelse, hvilket var hans sted. Også en grund til at han ikke selv var sammen med nogen, han var slet ikke til de kærlige følelser, det at skulle tænke på en anden person, for det var jo helt.. absurd! Man kom længst ved at tænke på sig selv! Han slap en lille grum latter til hendes ord. Han skulle lade hendes børn være? Han ville nok ikke gøre dem noget, for han ville nok ikke slippe levende fra Marvalo Mansion, hvis han først opsøgte stedet, men det var sådan set også irrelevant, for det var Lisa han ønskede at lege med og ikke hendes børn. Han svarede hende dog ikke, så hun fik ikke en direkte verbal bekræftelse på at han ville lade hendes børn være. Blikket hvilede lettere vurderende på hende, som han havde taget plads over hende, hvor det overlegne smil hvilede på hans rosenrøde læber. Hun var virkelig faldet i kløerne på dragen! Han gjorde et let nik mod hende. „Og hvad hvis jeg vil have dig?” spurgte han lettere tonløst, med et intetsigende blik, selvom smilet forblev kækt. Han betragtede hende lettere afventende, han ville se hvor villig hun egentlig var, se hvor langt hun ville gå for at slippe væk fra ham, og levende fra ham. „Er du villig til at give dig selv til mig, for at slippe levende herfra og komme sikkert hjem til din familie?” spurgte han videre, som han lod hovedet søge let på sned, hvor han kun trak på smilebåndet. Hun måtte gerne hade ham, hun måtte godt afsky ham, for det havde ingen betydning, det som var af betydning, var hvor villig hun selv var, om hun ville overskride sine egne grænser og være sammen med en mand hun på ingen måde nærede følelser for.

[Deleted]

Lisa vidste godt at den situation som hun var endt i, på ingen måder var behagelig, men at det var ikke noget som direkte så ud til at hun kunne gøre noget ved. Med smerten i skulderen og nedover kinden, ved den rift som han havde skænket hende med kniven og det ved hendes øje, selvom hun udmærket godt vidste, at det alt sammen var noget som kun appellerede til den fryd i hans øjne og den som hun næsten og så tydeligt kunne spore i hans stemme og i hans måde at være på, selvom det bestemt heller ikke var noget som gjorde det nemmere for hende på nogen som helst måde overhovedet, det var helt sikkert. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, hun følte virkelig at hun var ved at gå ned af stress og det var bestemt heller ikke en behagelig situation at skulle sidde i, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig skulle komme til stykket. Med tårerne trillende ned af hendes kinder og med de kraftige rystelser, så var det samtidig også helt umuligt for hende at falde til ro. Liggende under ham og hans skikkelse og med blikket direkte stirrende i hans og med den tydelige frygt, for hun vidste udmærket godt, at hun havde trådt så voldsomt forkert som hun overhovedet kunne gøre det. Hans ord var noget som direkte kom bag på hende. Han ville have hende? Jamen… hun kunne da ikke tilbyde ham noget som han ikke kunne få andre steder! Hvor pokker var Jason når man skulle bruge ham?! Hun bed sig let i læben. Hvis det var noget som kunne skåne hendes familie og samtidig også holde den tryg og sikker og vide, at han ville lade dem være, så var hun mere end villig til at gøre det, for det var tydeligvis nødvendigt! Hun trak vejret dybt og efterlod det kun med en mindre hulken. Hun vendte blikket kun ganske kort omkring sig, selvom der virkelig ikke var nogen flugtveje, desuden havde hun for længst fundet ud af, at det var direkte dumt at skulle søge nogen som helst steder hen. At flygte fra ham, var det dummeste som hun havde gjort. Lige nu følte hun sig bare som en stor bangebuks. Hun havde ingen mand at gemme sig bag, hvilket hun normalt ville have det, men denne gang var det virkelig anderledes, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om. ”H-hvis det får mig trygt hjem til mine børn, så… så vil jeg gøre alt.. alt..” endte hun med en ganske dæmpet stemme, som hun endnu en gang valgte at vende blikket op mod ham. Det var ikke engang fordi at det var noget som hun ville sige ellers, for hun mente det! Familien var virkelig alt for hende! Hun var vel bare en typisk mor? Hun burde virkelig være blevet hjemme og bare passe sine børn, selvom det bestemt heller ikke havde været nemt for hende på nogen måde. Hvorvidt om det var en test for at se hvor langt hun ville gå, vidste hun ikke, men børnene og familien var virkelig alt for hende og det var slet ikke noget som hun ønskede at miste på noget tidspunkt overhovedet. ”Lad mig gå..” hviskede hun med en dæmpet stemme og denne gang direkte tryglende tone, for hun ønskede virkelig ikke disse problemer! Slet ikke!

[angelo]

Det værste som Lisa kunne have gjort, var virkelig at flygte fra Angelo, og han håbede da at hun havde lært af sin fejl, for ellers ville han ikke tøve med at slå hende ihjel! Lige nu ønskede han dog ikke at flå hende, nej lige nu ville han bare lege lidt med hende, han ville se hvor hendes grænser gik, se hvor villig hun egentlig var for at beholde sit liv, så hun kunne komme hjem til børnene, for hun lød jo slet ikke til at tænke egoistisk på nogen måde, og det.. irriterede ham faktisk! Hvem ville ikke tænke egoistisk i sådan en situation?! Men på den anden side Lisa var nybagt mor, hendes børn var små og havde brug for hende, og god mod sine børn var hun uden tvivl, for det havde hun allerede gjort klart for ham til at starte med. Hun var måske ikke anderledes fra de andre engle han havde mødt, og alligevel var hun. De andre engle han havde flået, lemlæstet, tortureret og han vidste ikke alt hvad, havde ikke været mor som Lisa var, de havde måske været lige så godtroende og naive som Lisa, men ikke forældre til noget barn, og det gjorde faktisk denne kæmpe forskel for hans vedkommende. Et sted kunne han ikke lade vær med at tænke på hendes børn, nu hvor hun nævnte dem så meget, for.. måske hans mor ikke døde i barselssengen? Måske hun selv døde for at redde hans liv? Eller var uheldig som Lisa og stødte på en voldsmand som ham? Det fik desværre tankerne til at kværne i hans hoved og han kunne mærke hvordan han pludselig blev mere og mere urolig, næsten som om han.. tøvede? Han viste det dog ikke udadtil, da han blot stirrede intetsigende og fraværende på hende. Hvis han tog hendes liv, og efterlod hendes børn alene, så lod han jo bare nogle andre børn gå igennem det som han havde været, foruden han tvivlede på at Jason ville opdrage børnene som hans egen far havde gjort med ham, men på den anden side var Jason ikke i Dvasias, men i Procias, stadig væk fra børnene. Hans greb omkring kniven havde strammet sig en anelse, selvom han stirrede på hende, som var han ikke til stede. Hun ville gøre alt for sine børn? Han endte roligt med at lægge sig ned over hende, som kom han til sig selv igen. Han gjorde dog intet, foruden at ligge over hende, hvor han lod hovedet hvile i den ene hånd, næsten helt.. afslappet. Han vendte de sorte øjne mod hende, imens han legede med kniven i den anden hånd, ved at køre den mellem fingrene. „Du er dum, naiv og frygtelig godtroende, hvis du tror at jeg vil lade dig gå, bare uden videre. For den type er jeg bestemt ikke!” endte han kortfattet, selvom han var blevet rolig igen. Han lå blot og betragtede hende med et vurderende blik, inden et kækt og morende smil gled over hans læber. „Er du virkelig villig til at gøre alt?” spurgte han lettere nysgerrigt, hvor han lod knivens spidse blad, sno sig omkring én af hendes blonde lokker. „Også hvis jeg bad dig om…” Han så ned ad hendes krop, inden han så mod hendes øjne igen.. hun kunne vel følge ham? Hun havde allerede begæret ham før, selvom han dog var en anelse usikker på hvor stort det begær var i øjeblikket, specielt efter den situation han havde puttet hende i.

[Deleted]

Lisa vidste udmærket godt, at det som hun havde gjort, var direkte dumt, men.. om han overhovedet ville skade hende, var faktisk noget som hun var ganske meget i tvivl om, for det var jo egentlig ikke fordi at han havde gjort det store endnu. Jovist havde hun fået truslerne om det, men var han virkelig så hjerteløs at ville gøre hendes børn moderløse? Nu hvor han selv var kendt med følelsen af at skulle mangle en mor, så ville han rive den væk fra 5 små børn som var direkte afhængig af hende? Det var bare den tanke som hun gjorde sig, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit for hendes vedkommende. Dette var noget som kun greb hende af mere end bare panik! Det var jo næsten angst! Det gjorde ondt hver gang hun blinkede med øjet, selvom det slet ikke var noget som hun sagde noget til, for hun vidste udmærket godt, at det slet ikke var noget som hun ville få det mindste ud af i den anden ende, om det var noget som man nu ville det eller ikke. Hun bed sig let i læben og selv uden at røre sig det mindste. Denne gang var det ham som havde overtaget, og det var bestemt heller ikke fordi at det var noget som hun ønskede at udfordre ham på igen! Det gjorde ondt som pokker i hendes skulder nu hvor hun var endt i den beskidte jord, hvilket jo selvfølgelig satte sig voldsomt i hendes sår, selvom hun prøvede at gøre sit for at undgå at sige mere til det, for det havde ingen effekt alligevel! Hun bed sig i læben, hvor hun selv gjorde et mindre forsøg på at skulle stoppe tårerne, selvom det bare ikke så ud til at virke. Hun havde virkelig ikke nogen kontrol og det var noget som kun måtte gøre det hele så meget værre, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, for det var virkelig slemt! ”J-jeg har intet ondt gjort dig..” hviskede hun prøvende. Det var vel egentlig bare at prøve sig frem, selvom det bestemt heller ikke var nemt for hende på nogen måde. Blikket hvilede direkte skrækslagent på hans skikkelse, og uden at hun så det mindste væk fra ham. Det var slet ikke noget som hun kunne gøre for, for han havde virkelig formået at tage alt kontrol fra hende og det var bestemt heller ikke behageligt på nogen måde! Kniven som snoede sig omkring hendes lok, var noget som direkte tvang hende til at ligge stille – eller prøve på det om ikke andet, selvom det bestemt heller ikke var nemt på nogen måde. En tåre trillede stille ned af hendes kind, selvom hun endte direkte bleg ved hans elevatorblik, for hun vidste udmærket godt hvad det betød! Et sted så var det jo tvang.. voldtægt? Hun ønskede virkelig ikke en anden mand end Jason tæt på sig, selvom hun vidste, at han slet ikke var i stand til det! Lysterne havde hun desværre, selvom det ikke var noget som kunne skjules, selvom hun ville være forbandet glad for det, hvis det kunne. Hun hulkede ganske svagt. ”Det.. det kan du ikke mene.. i-ikke det..” hviskede hun direkte tryglende. Hun ønskede bestemt ikke at være Jason utro, for det var jo det som hun var med en sådan en handling, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke! Og hun kunne ganske enkelt ikke have noget som helst med den tanke at gøre, for den var virkelig dræbende nok som den var!

[angelo]

Lisa var en typisk engel, men forskel fra de andre som Angelo havde dræbt og tortureret, for hun var mor, hvilket satte ham i en form for dilemma, han kunne ikke skjule det væsen han var, den person han var, for hvorfor dog gøre det? Han kunne ikke skjule at det kriblede i ham efter at flå hende levende fordi hun havde gjort som hun havde og var en engel, men alligevel gjorde hun det svært for ham, for han vidste hvordan det var at være moderløs og måske han var blevet en anden mand, hvis han faktisk havde haft hende hos sig? Det var så ikke til at sige, for han havde kun haft sin far og han havde ikke engang kendt til hans mors personlighed, for hans far havde aldrig talt om ham. Han kunne på den anden side være ligeglad med hende og hendes børn, for de betød intet for ham, han følte ingen medfølelse for hende eller hendes børn, som han ingen empati følte, men han var i konflikt med sig selv, med sin fortid og hans mange indebrændte følelser, som gjorde det svært for ham at være den som han viste, det store stygge monster, som i øjeblikket virkelig formåede at få Lisa ud af kurs, for hun var direkte skræmt og panikslagen over ham, hvilket måtte more ham, selvom han intet sagde til det. Han lod hovedet søge ganske let på sned til hendes ord. Hun havde intet ondt gjort ham? „Du fornærmede mig Lisa, du fyldte mig med løgn, og du dømmer mig uden at kende til mig, på trods jeg har givet dig trusler, og så siger du at du intet ondt har gjort? Hvilket kun er endnu en løgn, for det er netop hvad du har gjort!” endte han lettere bebrejdende, som han kneb øjnene sammen. Ja han var nok ude på at knække hende, ødelægge hende og gøre hende mental ustabil, og det skulle nok lykkedes ham! For så svært kunne det ikke være, når hun allerede var så panikslagen som hun var, for det var jo en direkte åbning ind til hendes ubevidste, hvor han kunne plante en masser tanker i hende uden det mindste besvær, hun gjorde det jo faktisk direkte let for ham! Han fjernede roligt kniven fra hendes lok, hvor han trak på smilebåndet da hun fattede hvad det var han ville, da han gav hende elevatorblikket, et sted var det måske voldtægt, men.. det kom jo sådan set an på hvor meget han kunne manipulere med hende, og det kunne han faktisk en hel del, hvis han ville! „Ikke det? Sig mig Lisa, hvor er din prins henne? Hvor er din mand? Åh ja.. han er i Procias, gift med en anden kvinde og ikke dig, og eftersom han ikke er her nu, hvor det faktisk burde være hans job at beskytte dig, tror du så at han i det hele taget tænker på dig? Ja selvfølgelig håber du på det, og du ønsker det inderst inde, men jeg tror det er på tide du slår blikket op og ser realistisk på tingene, din mand er gift med en anden kvinde, han er her ikke, hvor han burde beskytte dig mod alt ondt, han kan ikke give dig nogen tilfredsstillelse og du er på ingen måde forpligtet overfor ham, eftersom han er sammen med en anden kvinde og ligeglad med dig, for jeg kan trygt fortælle dig Lisa.. han kommer ikke og redder dig,” fortalte han i en lettere overbevisende tone, hvor han ikke kunne lade vær med at bruge sine mentale evner en lille smule, for at få sit budskab ind på lystavlen hos hende. „Du tror han er så tro mod dig? Men ærligtalt Lisa, hvis han var det, hvorfor er han så blevet gift med en anden kvinde? I så fald så ligger hans hjerte ikke fuldt hos dig, for han har ikke sat dig i første række, han satte ikke engang børnene i første række, i kommer bagefter hans egne ønsker og behov, så hvorfor være ham så tro? Hvorfor sætte ham i første række, når det ikke engang er gengældt?” spurgte han i en kortfattet tone, som om det hele sagde sig selv. Han prøvede at fjerne hendes samvittighed og ja, han gjorde det også med hjælp fra hans mentale evner.

[Deleted]

Lisa var virkelig panisk som hun aldrig nogensinde havde været det før, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt. Hun stod dog fast på at hun ikke direkte havde gjort ham noget ondt, selvom det var tydeligt for hende, at han var af en helt anden mening. At han jo så ikke havde flået hende fra hinanden endnu, var et sted ikke noget som hun kunne forstå.. Hun var en mor til 5 fantastiske små børn og flere med, selvom de var større og ikke havde brug for hende i samme grad som det femlingerne havde. Et sted så ønskede hun jo selvfølgelig at hun kunne gøre mere for denne mand overfor hende, for et sted så.. ønskede hun det jo. Hun brød sig slet ikke om at vide at nogen var vokset op uden en mor eller en far, også fordi at det var noget som hun selv kun kendte alt for godt til. Hun prøvede jo selv at stå som et godt eksempel for sine egne små og det kunne hun jo ikke hvis hun ikke var der sammen med dem! ”J-jamen… g-giv mig en chance til! Lad mig gøre det godt igen!” nærmest tryglede hun uden at stoppe de faldende tårer ned af hendes kinder, for det kunne hun virkelig ikke. Hun var bange for ham, men det var nok mere for hans temperament end for ham som person, for det var jo heller ikke fordi at han direkte havde gjort hende noget endnu om ikke andet, så selvfølgelig var det også noget som gjorde sit. At hun var åben for ham og hans manipulation, var slet ikke en tanke som faldt hende det mindste ind på nogen måde, og det var noget som direkte måtte gøre hende ilde til mode! Angelos hvisken mod hendes øre, var noget som alligevel gik meget psykisk ind. Det lød bare.. så overbevisende? Tårerne trillede voldsomt ned af hendes kinder, for hun nægtede virkelig at tro på det! Hun elskede Jason, hun ventede på ham ligesom han havde bedt hende om, selvom han vidste at det ikke var nemt for hende! Hun hulkede let igen som hun vendte blikket mod ham. Hun havde ingen anelse om hvem denne mand var, men hun kunne bestemt ikke lide ham eller det som han gjorde ved hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket! Knuden samlede sig i hendes mave. Et sted så.. skubbede han jo faktisk Jason ud af hendes liv! Og det fik han altså ikke lov til! ”H-han b-bad mig om at v-vente på ham..” hviskede hun stille. At han ikke kunne tilfredsstille hende, vidste hun godt, men det var ham som hun ville have, og ikke hvad han kunne præstere på soveværelset! Hun klemte øjnene let sammen. Tanken om at denne mand bare ønskede at mærke hende så tæt, var slet ikke en tanke som faldt hende ind sådan pludseligt, for hvorfor skulle det? Det var vel et sted et wake-up call, selvom det bestemt ikke var en af de bedre, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Jeg.. jeg elsker ham jo..” Tanken om at hun pludselig ikke skulle have den samme betydning for Jason som Elanya havde, var noget som virkelig skar hende voldsomt i hjertet og det var bestemt heller ikke med et behag på nogen måde! Han.. havde jo ret? Hun havde jo faktisk ikke nogen direkte forpligtelse overfor Jason.. som han heller ikke havde nogen overfor hende og hvis hun ikke havde en større betydning end det her, så var det hele virkelig også bare lige meget!

[angelo]

Frygten, panikken, nervøsiteten, usikkerheden.. ja det hele kunne Angelo mærke og det var noget som nærmest kun gav ham mere blod på tanden. Han havde allerede vist hende at han turde at gøre hende ondt, hvis det blev nødvendigt, for han havde givet hende en stor flænge fra den ene mundvigen til ned over hendes hage, samt en mindre flænge under det ene øje, og da hun havde flygtet, havde han kastet kniven mod hende og ramt hende skulderen, men den var altså selvfortjent! Havde hun ikke flygtet så havde han slet ikke gjort hende noget ondt! Men det havde hun været for bange til at kunne se, tåbelige kvindemenneske! Han fnøs lavt, selvom hendes ord måtte fange hans opmærksomhed. Hun ville gøre det godt igen? Et morende smil brød hans rosenrøde læber, hvor han fik et næsten lusket skær i blikket. Hvordan pokker ville hun gøre det godt igen? Begynde at ævle? Det havde hun vel for længst fundet ud af ikke havde nogen effekt på ham? Han fnes kort, hvor han roligt fjernede kniven fra hende også for at vise at han faktisk ikke ville hende mere ondt lige for øjeblikket. Han blev liggende over hende, hvor hovedet søgte til den ene side, imens hans sorte øjne havde fået et nysgerrigt skær i sig, et skær han ikke rigtig kunne skjule. „Jaså? Og hvordan havde du dog tænkt dig at rode bod på sådan en vædestykkelighed?” spurgte han lettere stilfærdigt, hvor han tydeligt måtte overdrive, men han gjorde også tegn til at der skulle meget til og at det ikke bare var lidt der kunne gøre det godt igen, for normalt gav han slet ikke folk en ny chance. Alligevel gjorde hun ham nysgerrig, for.. hvad kunne hun dog tilbyde ham? Hvis hun dog begyndte på en lang prædiken, så slog han hende nok, for hendes snak var han virkelig træt af! Der skulle handling til efterhånden! Han stak roligt kniven ned i jorden ved siden af hendes ene skulder, så hun ikke ville kunne få fat i den, uden at han kunne nå at stoppe hende, men det var dog et tegn på at han ikke ville bruge den. Han gned roligt sin hage, lettere tænkende, selvom det kun var spil fra galleriet. „Jeg giver normalt ikke folk en chance til Lisa, når man har misset min chance, så er det slut.. så det har bare at være godt,” fortalte han sandfærdigt, næsten for at give hende tid til at overveje hendes valg og ord. At hun ikke stoppede med at græde, måtte næsten irritere ham, for hvorfor pokker græd hun?! Han gjorde dog intet ved det, foruden han flyttede sine læber ned til hendes ene øre. „Sch..” tyssede han ganske blidt og nænsomt på hende, næsten som om han var ven med hende, selvom det langt fra var tilfældet, men hun var allerede så ustabil, så det tog ikke mange kræfter at søge ind og påvirke hendes psyke. Han kunne ikke holde en latter tilbage til hendes ord. „Og hvor længe skal du ikke lige vente? Der er allerede gået flere måneder! Hvis han skal være der i flere år med en anden kvinde, hvad tror du så ikke der kan ske med følelser? De kan skam også vokse, kære Lisa,” svarede han sandfærdigt, for løgn var det ikke engang. Han betragtede hende ganske let med de sorte øjne, hvor han tydeligt kunne se at hun var ved at blive i tvivl, men stædig det var hun, det måtte han give hende! „Selvfølgelig gør du det.. det kan man slet ikke bebrejde dig, som man ikke kan bebrejde dit håb til fremtiden med ham, men Lisa.. vær nu realistisk. Hvis han elskede dig, så havde han vel også været her for at beskytte dig.. ikke sandt?” fortsatte han med en lettere overbevisende tone, hvor han stadig prøvede at påvirke hendes psyke og underbevidsthed.

[Deleted]

Lisa vidste udmærket godt, at hun var ude hvor hun ikke kunne bunde. Hun havde bogstavelig talt trukket sig vand over hovedet og hun kunne ikke få luft. Umiddelbart havde han jo kun gjort hende noget efter at hun var løbet fra ham, selvom det nu var en handling som egentlig bare var sket uden at hun havde været i stand til at tænke sig om, selvom den tanke faktisk var hende en anelse skræmmende, så var det ikke noget som hun direkte kunne gøre for. nu lå han over hende, han havde fanget hende og hun lå fuldkommen til hans nåde. Foreløbig var det kun gået kraftigt over hendes skulder som kraftigt måtte gøre ondt og deraf også være en grund til at hun endnu måtte græde. Hun var slet ikke vant til denne opførsel eller handling på denne her måde! Hun ønskede at gøre det godt igen.. Og samtidig sørge for at hun kunne komme derfra med livet i behold. At han fjernede kniven var selvfølgelig noget som gjorde det hele langt nemmere for hende, for.. det gjorde det faktisk og det var noget som hun godt kunne lide, for det lettet hende da en smule! Hun trak vejret tydeligt og dirrende, selvom hun virkelig prøvede at falde til ro, for hun var urolig nok som hun var i forvejen, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! Hun vendte blikket stille og ganske tøvende mod ham. ”J-jeg vil v-vise sig at.. at jeg ikke er.. det som du kalder mig..” begyndte hun nærmest forsigtigt. Hun var pludselig blevet direkte bange for at sige det forkerte for at komme med en prædiken vidste hun allerede nu, ville være uden effekt, så det droppet hun allerede fra start af! Hun vendte de himmelblå øjne stille mod ham, selvom hun bogstavelig talt stirret ham mellem øjnene. Han vækkede noget i hende og det var bestemt heller ikke ligefrem en behagelig fornemmelse. Hun bed sig tydeligt i læben og lukkede øjnene for en kort stund. ”J-jeg mente ikke at gøre dig ondt..” fortsatte hun lige så forsigtigt overfor ham, idet hun stille vendte blikket mod hans skikkelse, selvom det var ekstremt varsomt. Hun ønskede bare ikke at træde mere forkert. Det gibbede tydeligt i hende, idet at han havde hamret kniven ned i jorden ved siden af hendes skulder, selvom hun stadig så på ham. Hun tænkte slet ikke på at skulle tage kniven og bruge den i selvforsvar, for hun vidste allerede nu at det ville gøre ondt! Og det ville gøre ondt på hende selv! Angelo gik direkte ind i hendes psyke, han formede den med sine egne hænder og det var bestemt heller ikke fordi at det var en tanke som hun brød sig meget om overhovedet. Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, også.. selvom hans ord desværre gav mening for hende..? Hun vidste at Jasons ægteskab med Elanya kun var midlertidigt til landet ville være på benene igen, men.. hvor længe skulle hun vente? Stædig var hun, specielt når det kom til den mand, for hun havde kæmpet for ham igennem så skræmmende lang tid! En tåre trillede ned af hendes kind idet at hun faktisk faldt en anelse til ro..? Hun havde ingen forpligtelser over for Jason og hvis han ikke elskede hende mere, så.. kunne det hele jo faktisk være lige meget. ”H-han elsker mig ikke mere..? Jeg.. jeg kan ikke klare fem børn alene.. det kan jeg ikke..” endte hun direkte hjælpeløst. Det var en stor mundfuld nok som det var og når hun ikke engang kunne komme ud og få luft uden at havne i unoder, så var det bestemt heller ikke nemt for hende!