0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 19, 2011 20:35:31 GMT 1
Mens Derek sad der i stuen fløj tankerne ind i hans hovede. den ene efter den anden, det ver egentlig ret forvirrende! Det var vel også forståeligt nok. Roligt sad han i stolen og tænkte på de samtale han havde haft med Lisa ude i gangen. Han gennemgik begges ord i hovedet. Han ville vel et sted finde ud af om han havde kunne finde noget mere i hende, at hun ønskede ham noget mere men det kunne han ikke. Forståeligt nok. Et lille suk gled over hans læber og en enkelt tåre trillede ned af hans kind. Hvorfor skulle kærlighed også være så svært! det var da død irriterende! Han trak vejret stød i nogen tid mens han stadig tænkte over de ord der var blevet udvekslet. Han huskede hvad han havde kaldt hende og hans vejrtrækning stoppede næsten helt. Han vidste at hun selv havde lagt mærke til det. Hun havde jo nævnt det som en hentydning bagefter. Men hun havde også sagt at det var lige meget. En ting der næsten stak Derek i hjertet. Det med Lisas datter gjorde ham også en smule mut. hvor svært måtte det ikke være at have femlinger hvis den ene af dem var blind? hvad nu hvis de alle sammen var blinde? det ville bare gøre det så meget sværre for lisa og det var virkelig ikke noget han ønakede. Han tog en beslutning og nikkede til sig selv. Han ville hjælpe hende, om hun ville det eller ej! Han hørte hende komme tilbage i rummet og han rejste sig og gik hende i møde. "Det håber jeg også min kære Lisa" sagde han blidt. Roligt lod han armene glide rundt om hendes slanke liv da han nåede hen til hende og med forsigtighed førte han hende tilbage mod den sofa der også var i rummet. selv satte han sig ned og gjorde tegn til at hun skulle gøre det samme. "Er din datter okay?" spurgte han stille, stadig med en smule skyld over at han havde skræmt den lille pige. Det var virkelig ikke en tanke han brød dig om!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 19, 2011 20:54:00 GMT 1
Lisa havde fået lille Syrena i seng, hvor hun ganske kort havde set til sine andre, hvor de selv måtte ligge godt og trygt i deres seng, hvilket gjorde at hun måtte håbe at hun havde resten af aftenen fri, som hun så kunne tilbringe sammen med Derek. Lige i aften var Marvalo Mansion meget mere rolig end det som det plejede at være, selvom det nu heller ikke var noget som hun sagde noget til. At Derek havde kaldt hende for skat, var dog alligevel noget som hun faktisk rigtig godt kunne lide – det var noget som hun havde savnet at høre, for det var ikke noget som skete så ofte. Det var jo heller ikke så ofte igen at hun så Jason, så det var jo selvfølgelig noget som hun måtte savne. Hun sendte ham et stille smil, som han lagde armene omkring hende og førte hende hen til sofaen, hvor hun roligt endte med at sætte sig, for det var faktisk utrolig rart at der var nogen som ville stå der og holde om hende, for det var også noget som hun virkelig havde brug for at få bekræftet i den anden ende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun vendte blikket mod ham, hvor hun ganske forsigtigt tog omkring hans ene hånd. ”Hun har det okay, hun blev bare lidt forskrækket.” Hun vendte blikket stille op mod ham. Hun var virkelig ved at være godt træt, men det var virkelig ikke noget som sagde så lidt i den anden ende, for normalt skulle der pænt meget til, men femlinger? Det var virkelig noget som tog kagen! ”Lidt mareridt.. Det får hun faktisk ofte..” sagde hun stille. Det var noget som deriblandt også måtte tage forbandet meget på hende, for hun havde virkelig brug for en pause, som hun bare ikke kunne få!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 19, 2011 21:12:51 GMT 1
Hvor meget det egentlig måtte varme hende havde Derek ikke nogen anelse om men han måtte til at tage sig sammen. Hun var ikke hans længere i den forstand at han ikke kunne skænke hende sin kærlighed til mere. Han vidste at hendes tilhørte en anden. Han vidste ikke om det var sådan han ønskede at leve sit liv, uden hende men han måtte komme videre. Han havde roligt ført hende over til sofaen sådan så hun også kunne få noget hvile. Roligt lagde han armen om hende og lod hende tage hans hånd i hendes. han nød virkelig at sidde så tæt på hende! At mærke hendes varme hud mod sin, at kunne mærke hendes puls og det at kunne dufte hende. Han elskede det virkelig. "Jeg er ked af at jeg forskrækkede hende. Jeg håber at hun har det bedre imorgen min kære" han lod igen blidt sine læber ramme hendes hud men denne gang på hendes kind. han nød bare det at kunne være hende så nær endnu en gang. I en kort stund var det som om intet var hændt og det stadig var som de havde været det den gang. Men tiden havde ændret sig. det kunne han da tydeligt se! "Ved du hvorfor hun får de maridt og hvad hun drømmer om?" spurgte Derek blidt og begyndte at nusse hendes skulder med den hånd som var lagt om hende. "Lisa, jeg kan se på dig at dette må tag meget hårdt på dig. Jeg ved godt at du siger at du har det fint men ... Jeg beder dig om at tage imod min hjælp. Jeg har godt nok nogle ting jeg er nød til at gøre når jeg er færdig her, men bagefter så lad mig please hjælpe dig med dine børn. Min skat du kan ikke klare det alene" hviskede han kærligt og gav hendes hånd et lille klem. Endnu en gang havde han kaldt hende skat og ikke nok med det havde han sagt min skat han vidste ikke hvorfor men det lå ham vel bare så naturligt når det virkelig var sådan han følte for hende. var det så underligt? Han prøvede at virke som om han ikke havde bemærket det men et sted så kunne han vel ikke skjule de følelser som han havde for hende. Kunne han?
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Sept 19, 2011 21:51:16 GMT 1
Lisa var ikke længere Dereks og det vidste hun godt. At komme over ham, havde ganske enkelt ikke været nem, men hun havde virkelig prøvet og hun havde kæmpet med det, for det var slet ikke det. Hun blev siddende ved ham, som han lagde armen omkring hende, for det var noget som hun nød af, det var der heller ikke nogen tvivl om. Hun lukkede øjnene ganske let, som hun faldt til ro. Endelig kunne hun føle sig bare en anelse afslappet, hvilket var noget som betød uendelig meget for hende, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet når det endelig måtte komme til stykket. Hun lukkede øjnene let og blev siddende med hans hånd i sin. Det var virkelig, virkelig rart faktisk, for.. det var rart at have nogen at hvile ved, en som faktisk kunne holde om hende. ”Det er hun.. Det skal du virkelig ikke tænke på,” bad hun roligt. Sådan var det konstant med Syrena. Hun skulle bare lige vænne sig til ham, specielt hvis hun ville ende med at se mere til manden, så var det bestemt heller ikke nogen tvivl om det på nogen som helst måde overhovedet. Hun rystede på hovedet. ”Det ved jeg ikke.. Mørke som regel.. Det er også det eneste som hun jo kan se.. Hun vågner som regel dryppende af sved om aftenen.. Det er lidt skræmmende nogen gange..” sagde hun stile, som hun lagde hovedet ind mod hans skulder igen. Hun følte sig virkelig, virkelig tryg når hun endelig var sammen med ham, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hans ord var noget som direkte måtte komme bag på hende, hvor hun vendte blikket direkte overrasket mod ham. At han kaldte hende for min skat var noget som direkte måtte varme hende, også selvom hun vidste at det slet ikke var noget som hun burde tage imod på denne her måde, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om! ”Jeg… jeg.. det kan jeg da ikke Derek.. Jeg lovede ikke at være til besvær for nogen.. det gælder desværre også dig.” Hun satte sig en anelse op, også selvom hun blev siddende med hans hånd i sin. Selvfølgelig ville det virkelig hjælpe hende og forbandet meget endda, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet! ”Du skal ikke tænke på mig eller mine børn Derek.. Det er mit ansvar,” sagde hun ganske stille.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Oct 13, 2011 15:42:35 GMT 1
Derek holdt virkelig meget af Lisa. Det havde han gjort lige siden han havde lært hende at kende for så mange år siden. Han elskede hende, alt ved hende faktisk! Men det ved hende som han kunne lide mest var hendes blide smil, hendes flotte øjne og hendes helt fantastiske personlighed. Han vidste at hun var kommet videre i livet og det var han virkelig glad for men det at sidde her sammen med hende bragte nu alligevel nogle følelser frem i ham. Han var virkelig glad for at han havde opsøgt hende igen. "Hvor længe har hun haft disse drømme Søde? Har det altid været sådan eller bare noget som er kommet her på det sidste?" Han var vel en smule nysgerrig overfor hvad det var der der plagede hendes lille pige men han var også bekymret. Det kunne virkelig ikke være rart at have en lille pige som vågnede op om natten på den måde. Roligt lod han hånden som han havde omkring hende nusse hende blidt på armen og gav hende et lille klem. Han lyttede roligt til hendes ord og rystede stille på hovedet af hende. "Lisa. Du betyder rigtig meget for mig og lige nu er du alene og du har brug for hjælp. Hvorfor skulle jeg ikke blive her at hjælpe dig? Hvorfor skulle jeg ikke hjælpe en af de vigtigste personer i mit liv? Du bliver ikke til besvær skat" hviskede han blidt mod hendes øre og betragtede hende blot. Det var virkelig ikke til besvær for ham at hjælpe hende. Han vidste dog at han havde nogle ting at gøre i Procias før han kunne komme tilbage til hende men han var virkelig villig til at gøre alt for at hjælpe hende med hendes børn. Hun så virkelig træt ud. Han ville bare så gerne hjælpe hende.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Oct 14, 2011 19:08:32 GMT 1
Lisa havde virkelig glemt hvilket godt hjerte Derek matte have og et sted så var hun selvfølgelig frygtelig glad for at have den betydning for ham som hun måtte have, selvom det virkelig ikke var noget som hun kunne skjule at hun faktisk måtte nyde. Hun stod med femlingerne alene og selvfølgelig var hun glad for at nogen viste en form for interesse for hende, for et sted så var det også noget som hun et sted havde brug for at vide og ikke mindst få bekræftet. Hun trak vejret dybt og vendte blikket stille mod ham endnu en gang. Hun var træt, hun havde virkelig brug for en pause og en at dele byrden med, for det var virkelig ikke nemt på nogen måde! Hun rystede stille på hovedet. ”Lige så længe som hun har været til.. mere eller mindre..” sagde hun stille. Der havde aldrig rigtigt været en far i billedet og hun drømte meget. Drømme som hun ikke kunne beskrive, drømme som hun ikke kunne tyde og om ting som hun ikke kunne beskrive hvordan så ud, for hun havde jo aldrig set noget som helst. Hun vendte blikket op mod ham. Han viste interessen for hende, så selvfølgelig var det noget som virkelig havde en ekstrem stor betydning for hende, det var der bestemt heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hans ord og det at han kaldte hende for skat, var noget som fik hende til at smile – selvom hun vidste at det var ord som hun slet ikke burde tage imod. Hun lagde hovedet stille mod hans skulder som hun knugede let omkring hans hånd. ”Du er virkelig et væsen med et hjerte af guld, Derek..” endte hun dæmpet. Hun sendte ham et stille og meget træt smil. Tungen strøg hun roligt over læberne, som hun skænkede hans kind et blidt kys. Hun holdt jo stadig forbandet meget af manden! Virkelig! ”Det.. det behøver du virkelig ikke, Derek..” Hun vendte blikket mod ham. Hun ønskede selvfølgelig hjælpen, men at spørge om den på denne her måde, det var slet ikke noget som hun kunne få sig selv til overhovedet!
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Oct 19, 2011 8:29:21 GMT 1
Derek var virkelig en som holdt af dem han lukkede ind og han havde så sandelig lukket Lisa ind i sit hjerte allerede dengang. Han huskede hvor stille og ked af det hun havde været, snakket med ham om hendes tidligere mand Nick. Han huskede hvor dejligt det havde været da hun var begyndt at smile som hun gjorde det nu. Han elskede virkelig at se hende smil. Det Lisa fortalte om hendes lille pige fik et tænkende udtryk frem på Dereks ansigt. Han prøvede virkelig at granske sin hukommelse for at finde på en måde så denne lille pige kunne holde op med at få disse onde drømme. Hendes hovede som hun lagde mod hans skulder fik ham kun endnu en gang til at smile stort og han gengældte hendes hånds klem. Hendes ord var virkelig noget som varmede ham indvendigt og en let rødmen viste sig i hans kinder. Det var rart at få sådan nogle ting afvide, det var der da ingen tvivl om. "Tak min skat" sagde han blidt og smilede ned til hende. "Men jeg er ikke den eneste. Dit hjerte må om muligt være større med alt det gode og kærlig du rummer" Han mærkede hendes læber mod hans kind og den lette rødmen blev endnu mere tydelig. hans hjerte begyndte at banke hurtigere mens han blot lyttede til hendes stemme med et kærligt smil. "Jo jeg skal Lisa. Du betyder så meget for mig, Jeg elsker dig, så hvad ville jeg være hvis jeg ikke så brændende ønskede at hjælpe dig som jeg gør det nu? Du kan godt spare dig for jeg tager ikke et nej for et svar" Hans stemme var stadig blid men også en smule bestemt. Han havde besluttet sig og han ønskede virkelig kun at hjælpe hende. Hun var virkelig nød til at acceptere hans hjælp! roligt placerede han sine læber mod hendes kind og gav hende et let kys. Han elskede hende. Det kunne han virkelig ikke skjule.
|
|
0
posts
likes
I have nothing to say.
Deleted
Deleted Member
|
Post by Deleted on Oct 20, 2011 10:30:29 GMT 1
Lisa holdt virkelig forbandet meget af Derek, det var der ingen tvivl om. Manden havde haft en ganske særlig betydning for hende allerede fra første stund, hvor han havde vist interesse for hende, trøstet hende, snakket med hende og ladet hende lette den byrde som hun havde haft så desperat brug for. Og nu hvor hun stod der endnu en gang og faktisk havde brug for hjælp, så dukket han op. Han var en mand med et hjerte af guld og det var i den grad også ord som hun måtte mene til fulde! Hun vendte blikket stille mod ham. At se ham rødme var noget som kun fik hende til at smile, for det var tydeligt at hendes ord ligeså også måtte have en betydning for ham, og det var noget som i den grad også måtte gøre hende frygtelig glad. At han kaldte hende for skat, var noget som hun skulle vænne sig til, også fordi at det var noget som kun Jason kaldte hende – og burde have lov til at kalde hende, men det var jo heller ikke ensbetydet med at hun kunne gøre noget som helst ved det lige netop nu. Hun lagde hovedet stille mod hans skulder. Hun var en meget stresset og meget presset kvinde, og det var end ikke noget som hun kunne gøre det store ved, om det var noget som hun ville det eller ikke. Femlingerne tog virkelig alt hendes tid og det gjorde det ganske enkelt umuligt for hende, at gøre noget som helst andet! ”Himmeriget er bare langt væk Derek.. så langt væk fra det hele og.. Jason kan jo heller ikke komme der..” Hun bed sig en anelse i læben og med blikket hvilende på hans skikkelse. Et sted så have hun virkelig bare brug for hjælp og et godt råd, for hun anede virkelig ikke hvad hun skulle gøre og den tanke alene, var hende virkelig en frustration uden lige!
|
|