Irony

[pacman]

Denne uge havde været en lang en fra Seth, først blive befriet fra fængsel, mødes Joshua, Loup og til sidst selve dronningen. Og den var langt fra endnu. Nu skulle Seth møde den warlock der havde overtaget lederposten fra ham af. Seth bar faktisk ingen nag over det, han havde det fint med at han ikke havde posten længere.
Malisha var blevet udvalgt til ny leder. Seth havde hørt om hende tilbage i sin egen leder tid, og hvad han havde hørt mente han ikke lige hun var egnet til den post, men det kunne vel diskuteres, og Seth havde intet at sige i den sag alligevel.
Seth's krop var stadig ganske svag og udsultet, men han havde genvundet sine magiske kræfter. Dog lignede han en svag mand, og så mindst 20.000 warlock år ældre ud end han entelig var. Ikke lige den bedste tilstand at møde den nye leder i. Seth var sikkert allerede blevet stemplet svag siden han sad i fængsel plus sin tilstand. Hvad der så ikke ragede andre var Seth havde god grund til at tage den tur i fængsel, men det skulle ikke ud til andre.
Men nu var det tid til at stå til regnskab for alt det her og sikkert blive udspurgt om hvad Seth havde fortalt den lyse side. På det her punkt var det irriterende at være degraderet i det mindste havde Seth fået sig en titel der var ganske høj så respekteret var han stadig af dronningen selv, men om han var det af Malisha var et større spørgsmål. Hvis han ikke var galt det om at genvinde sin respekt over for hende.
Seth ankom til Mørkets cirkel igen, efter sine 6 måneders tilfangetagelse. Det var underligt at se stedet igen, det havde ikke ændret sig på nogen måde. Den overdådige kraft fra cirklen var der stadig og skræmmede hvert et dyr væk fra området. Seth havde nærmest savnet dette sted trods han aldrig brugte det.
Seth trådte ind i den store cirkel og gik længere ind, for at møde sin efterkommer, som ironisk nok han skulle stå til regnskab for nu. Det mest ironiske var nok at ren logisk set måtte Seth stadig være den mest magtfulde, da Malisha ikke havde præsteret at få titlen mens Seth havde været der og først fået den efter Seth forsvandt. Det var da lidt komisk.
Seth gik helt ind til sten cirklen hvor Malisha ville være, han stoppede op og sagde "Hver hilset Malisha". Trods Malisha måske ikke havde respekt for Seth havde han da for hende, hvilket man godt kunne høre på hans stemme. Men ville hun blot behandle Seth respektløst, ville Seth nok hurtigt miste sin respekt for Malisha.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Meget var sket for Malisha på denne korte tid. Testen var blevet ekstremt omfattende, hun havde set warlock efter warlock stå mod hinanden, den ene falde og den anden stå som den sejrende og derved også den som var værdig nok til at kalde sig ved titlen som warlock. Hun var ganske enkelt blevet træt af at se det store og stolte væsen som de var, leve i skyggen af vampyrerne. Det var slut nu!
Mørkets Cirkel var langt om længe ved at blive et godt og attraktivt sted at opholde sig. Hun så flere og flere warlocks og selv dem som stod der, havde indset at hun ikke var så slem igen. Selv var hun ved at komme sig efter hendes forrige møde med en vampyr, hvilket havde efterladt hende selv med et knivstik i siden og det tydelige tandmærke siddende i halsen. Det havde kun efterladt hende med et langt større had til det væsen. Hvis det stod til hende, så havde de forladt denne jord for frygtelig mange år siden!
Malisha var måske ny indenfor faget som leder, men hun agtede dog alligevel at holde fast i det som hun var i fuld sving med. Hun var bakket op af landets hertug – hendes egen trolovede, selvom den aldrig nogensinde var trukket videre end som så, men det var nu så bare sådan at det nu endelig måtte være i den anden ende, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun fnøs ganske kortfattet og så ned af sin side. Den var småt ved at lukke sig, for knivstikket havde været slemt nok i sig selv. Hendes blik gled direkte mod vedkommende som måtte tiltale hende. De mørke øjne med en kulde uden lige, ingen medfølelse og med et medfødt had faldt direkte til hans skikkelse. Det var heller ikke direkte fordi at hun ventede at nogen skulle opsøge hende bare sådan. Om ikke andet, så kun Konstantin, for de havde virkelig mange bolde i luften efterhånden og det var yderst vigtigt, at der ikke var noget som faldt til jorden. ”Godaften,” hilste hun med en ganske kortfattet stemme. Hun rettede sig roligt op.
Hvem det var som Malisha måtte stå overfor, var hende direkte ukendt, selvom det var noget som hun agtet at finde ud af før eller siden. At det jo så var den forrige leder, var først noget som gik op for hende, da hun havde stået og betragtet ham længe nok. Han havde jo været væk i evigheder og selv, så havde hun set meget op til ham og det som han havde gjort tilbage i sin tid. Måske at det ikke var så længe siden at han forsvandt, men det var længe nok for hendes vedkommende, det var helt sikkert. ”Se hvad det er katten har slæbt med ind,” endte hun med et skævt træk på den ene mundvig. Ikke nedladende, men heller ikke direkte respektfuldt. Havde hun da nogen verdens grund til det?

[pacman]

Seth brød sig ikke særligt om den tiltale da det mindede noget så fandens som hvordan Joshua talte til Seth, den dejlige lille irriterende dødsengel. Seth ville gerne kunne kværke halsen om på ham hvis han blot kunne få lov til det, men Joshua var stadig beskyttet af dronningen, men hvor meget længere mon?. Seth rev tankerne væk fra Joshua, det skulle der nok være rigelig anden tid til at tænke på end nu.
"Jeg ser de har fået ny titel Malisha, jeg gratulere, de har bestemt været det rigtige valg" sagde Seth og lod til at glemme den kommentar hun kom med. Seth ville gerne lade småting gå over sit hoved frem for at have et godt forhold til den nye leder. Han mente også sine ord, Malisha havde stort posentiale hvis hun kunne holde til arbejde. Seth huskede hvordan leder rollen fratog ham de rejser han ellers nød så meget af, som han nu kunne genoptage. Faktisk var Seth direkte glad for at være sluppet af med alt det arbejde der lå i det.
"Jeg ser de har haft tralvt... Forventes det min deltagelse også?" spurte Seth venligt og talte om alle de prøvelser de andre warlocks havde været igennem. Seth mente selv han godt kunne være udskrevet for det da han flere gange havde bevist sin styrke, men stadig var det kun fair han skulle igennem det samme for at vise sit værd til Malisha
Meget kunne man give hende men hun havde da hurtigt sat en del igang, problemet var blot hvad Malisha satte igang var blot en forværelse. Inbyrdes kamp i Dvasias var ikke noget der manglede mere af.. Hvis man nu i stedet arbejde sammen for at den lyse side skulle frygte alle fra den mørke og ikke blot en race, se det ville være optimalt, men det havde mange race ledere stadig at lære.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

At Malisha stod overfor den mand som havde stået med ledertitlen før hende selv, var noget som selv kun havde fået hende til at smile. Det i sig selv var en sjældenhed. Hun havde valgt at hoppe direkte ind i rollen som leder, hun stod fast på at hun ville være den rette til det job og til at lede warlocks ind i en ny storhedstid, for det var og blev hendes nye mål! De helt mørke øjne hvilede iskoldt på Seths skikkelse. Hun kendte ikke rigtigt noget til ham, foruden det faktum at hun havde set op til ham dengang han havde stået i hendes sted. Ja, hvad var det egentlig som havde frarøvet ham denne titel hvor hun så havde slået til?
At han roste hende, var noget som hun selv måtte elske. Umiddelbart så lød han da til at være en meget fornuftig mand, hvilket var noget som hun godt kunne lide. Hun rettede let i ryggen og med en tydelig stolt udstråling. ”Det glæder mig at du ser sådan på det, Seth,” begyndte hun stilfærdigt. Efter alle de opgaver som hun havde tvunget den ene warlock efter den anden igennem, så vidste hun godt, at der ikke var mange som havde helt det syn på hende. Måske at det var at ligge meget hårdt ud til start, men hvad skulle man bruge warlocks til, som ikke var villig til at dræbe og slå ihjel for sin egen overlevelse, hvis det var det som det hele var om? Svæklinge i hendes øjne og dem ønskede hun skilt fra den stærke flok!
At han hentydet til prøvelserne fik hende dog hurtigt til at vende opmærksomheden mod ham. Det var ikke fordi at hun var en kvinde med en mærkelig form for oprydnings-sans, men fordi hun ville have tingene ordentlig på plads. Hun tog et roligt skridt mod ham, inden hun så igen valgte at stoppe op. ”Absolut alle med warlockernes mørke blod i årene skal igennem prøvelserne. Desuden så tror jeg ikke på at det vil blive dig et stort problem?” Hun hævede sigende det ene bryn, for han havde jo trods alt været leder. Selv ledere før ham skulle igennem det såsom Matthew og Kimeya. Et sted så var hun jo faktisk spændt på at se det. Om ikke andet så var det jo bare det lille faktum, at det var de kampe som interesserede hende mest. ”Som en foregående leder, så kan det ikke være et problem at stå som den sejrende, kan det?” Hun sendte ham et halvvejs køligt blik.

[pacman]

"Jeg vidste skam allerede da jeg besad posten at de ville overtage en dag Malisha"
Seth havde altid set på sine warlocks i sin tid for at se hvem der besad best muslighed for at overtage og Malisha havde været en han havde set meget på. Dog var Seth ikke helt sikker om han syntes om det skulle være hendes tid lige nu, hun manglede bare den erfaring til at tænke rigtigt. lige nu var hun ved at ryde op i racen mente hun selv, men med mindre warlocks ville betyde de stod svagere.
"jeg regner ikke med at det bliver et større problem, men nuvel, jeg vil tage deres prøve" sagde Seth selvom han bestemt ikke var meget for den. At skulle slå en fra sin egen race ihjel var ikke noget der tiltalte Seth. Den her måde at teste warlocks på var helt forkert. Det nyttede jo ikke at der kun kom mindre warlocks. Hvis man nu i stedet brugte tiden på at lade de svage warlocks blive stærkere i stedet.
"Jeg agter at stå sejrende, de skal blot finde mig en modstander" svarede Seth og var ganske selv sikker på dette. han ville nok kun skulle bruge en lille del af sine kræfter på den kamp og ikke engang skulle vise sig helt frem, men det rørte ham slet ikke. Seth var kubn glad for hvis han slap for at skulle vise al sin styrke, for det var og skulle forblive et mysterium hvor mange krafter han faktisk besad.
Hvis Seth dog kunne slippe for at slå sin modstander ihjel ville han fortrække det. Nok ville Malisha insistere på det modsatte med den her 'oprydning' i Warlocks, men det var jo bare forkert. Det utrolige var at de andre warlocks fandt sig i det her. Eller var Seth blot den eneste der lod til at tænke på den måde han gjorde.

[Malisha Pamariaz M. Acheron]

Hvilke tanker som Seth havde gjort sig omkring Malisha, var noget som hun på sit vis var ligeglad med. Alle som kom vel igennem testen elsket hende, hvoraf mange af de andre så på hende som en koldblodig og morderisk kvinde som slet ikke burde stå med den autoritet som hun gjorde det i øjeblikket, om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hans ord fik hende til at stå med den tydelige tilfredshed i minen. ”Du vidste at jeg ville overtage den? Der kan man jo bare se.. Du ved hvem som besidder potentialet som en sand leder.” Et sted var den tankegang selvfølgelig forbandet egoistisk, men den var om ikke andet, så den rene sandhed for hendes del.
At Seth gik med til at gå igennem testen af sin egen frie vilje, var bestemt heller ikke noget som hun havde noget imod. Det gjorde det hele meget nemmere for hendes del. Det var heller ikke fordi at hun gav warlocks eller dem med racen i sit blod noget andet valg, for selv hun havde været igennem det. Hun kunne heller ikke tvinge andre igennem det uden at skulle gøre det selv! ”Jeg er sikker på at jeg nok skal finde dig en værdig modstander. Jeg er spændt på at se på udfaldet, selvom jeg er sikker på det allerede. Desuden.. det er på tide at warlocks kommer frem igen. Der er ikke plads til dem som ikke er villig til at kæmpe for sit liv,” fastholdt hun med en kortfattet og bestemt tone. Der var jo trods alt en grund til at hun gjorde som hun gjorde og hun havde jo opbakning, så.. hvorfor ikke?
”Man har intet set eller hørt til dig i måneder, Seth?” Et sted så var der en spørgende undertone til. Et sted også krævende på et svar hvorpå hvor han havde været og hvad han havde lavet. Om det jo så var private grunde eller hvad det var, var noget som raget hende en høstblomst mildest talt.