Blodtørst

[michael]

Michael sad i et træ og så ned, han sad over stien og ventede på et menneske skulle komme forbi, han sad og slep sin daggert, den var af sølv da han ville være sikker på at kunne nakke både den 'hund' som han kaldte en varulv han havde mødt eller sin onkel, han så rundt da han mente han hørte noget, han var ikke helt sikker, men kunne høre hjerte rytme og pulsen pumpe, han nød lyden og lukkede kort øjnene, han hoppede ned og stod klar, han havde stadig lukket øjnene og hovedet hang nedaf, han rejste hovedet og åbnede øjnene så man kunne se hans sorte øjne med den lyse purpil

[aideen]

Aideen havde været i Dvasias for at ordne nogle forhandlinger med en af hendes lånere, som ikke havde villet betale renten. Han havde blankt afvist hende fordi han havde indgået lånet med med hendes afdøde far, og derfor mente at lånet og renten ikke længere var relevant. Han havde endnu mindre villet betale hende rente fordi hun var en kvinde, og det havde i hele taget været en lang dag, men hun havde da til sidst fået ham til at betale.
Da de var kommet hjem til den kro som hun overnattede på, havde hun bare skiftet tøj og så taget i skoven. Ville egentlig bare væk fra alt og alle.
Hun var iført Brune bukser som sad stramt om hendes faste lår, og en mørkegrøn, langærmet kofte ud over. Støvlerne gik til hendes knæ og var bundet med snørre hele vejen op og foret med lammeskin.
Hun havde egentlig ikke noget mål med at gå i skoven, og gjorde sig heller ikke særlig umage med at være stille.
Det lange lyse hår var samlet i en fletning som hang løst ned over hendes ryg.

[michael]

han stod bare stille og ventede, han kunne mærke personen kom tættere, han var blodtørstig og ville ha blod nu, hans tålmodighed var på prøve nu, han så bare lidt frem og tilbage og kunne ikke vente mere, han gik imod personen og stod ligepludselig foran hende, han lagde hovedet på skrå og smilte så tænderne var til at spotte "god aften fr." sagde han og gik tættere, han stoppede op da en gren knækkede inde i buskadset

[aideen]

Aideen gispede let af forskrækkelse da en person pludselig stod foran hende. Hun fik dog hurtigt samlet sig selv, og skulede irriteret på vedkommende. "Godaften.." sagde hun bare og målte ham med blikket.
Hun havde for en gangs skyld ikke sin daggert med eller sværd, så hvis personen som stod foran hende havde onde intentioner, måtte hun vel kæmpe så godt hun kunne uden..
"Hvad skylder jeg æren?" spurgte hun egentlig uinteresseret, men høfligt.

[michael]

han så på hende med et skævt smil "hmm... ære?... hmm... det ved jeg ikke... være mit måltid?" spurgte han og så med rolige øjne på hende, han lukkede øjnene kort og åbnede dem igen *hmm... hvorfor mon hun snakker så pænt... fin?* tænkte han og så længe på hende mens han ventede på et svar, han havde ingen tålodighed så hun skulle skynde sig at svare

[aideen]

Aideen måtte spærre øjenene en smule op i forbløffelse, men rynkede så brynene med en tænksom mine.
"Deres måltid?" spurgte hun og gik ham lidt nærmere. Hun vidste at hun var en delikatesse for vampyre specielt på grund af det nymfeblod der flød i hendes åre..
Hun kig en smule tættere på ham og lod blikket glide først ned af hans korp, og derefter op af den. "Hvorfor skulle jeg sige ja?" spurgte hun blot. Det virkede alt for absurd at han helt seriøst spurgte om han måtte spise hende. Hun så vurderende på de mørke øjne, med sine egne helt violette, under de lange øjenvipper.

[michael]

"fordi jeg er sulten... og så er det jo bare en smule... til jeg finder et menneske" sagde han og smilte venligt, han så op og ned af hende, han havde pænt tøj på for en der gik ude i skoven, hans skjorte var sort og de sorte bukser fremhævede hans rubuste krop, han så rundt for at se hvad det var han hørte før, han så lidt på hende med rolige øjne før han så op og ned af hende

[aideen]

Aideen blottede provokerende sin hals ved at ligge hovedet på skrå, og lod sine fingre glide fra kæben ned over halsen og videre ned over halsen og nøglebenet. "Så tror jeg det er et afslag. Mit blod er alt for kostbart til at jeg lader tilfældige forbipasserende drikke af det." Hun rettede hovedet op igen, og vendte sig halvt om. "Dit aftensmåltid må du finde et andet sted, jeg er ikken appaticer."
Hun bed sig i læben og vendte ryggen til ham. Af en vampyr at være var han umidelbart meget høflig... og velsorigneret. Hun kastede et blik på ham over skulderen, og så så væk igen.

[michael]

han gik op foran hende og så på hende "det svar acceptere jeg ikk" sagde han og smilte ondt, han gik tættere men ikke for tæt, månen skinnede og lyset fra den gjorde at han så meget uhyggelig ud, han tog hånden op og kløede sig på hagen, han var meget tørstig og hvis ikke snart han fik lov gjorde han det bare

[aideen]

"Ikke?" hun vendte sig forbløffet om og så på ham. Han accepterede det... ikke? "Så må du jo overtale mig?" smilede hun halvirriteret. Ja, hun var begyndt at blive irriteret. Men så alligevel. Han havde fået hende til at glemme dagens tidligere irritationer, over mandschowanister som troede de kunne kue hende fordi hun var en kvinde. "hmm.. undskyld jeg fik vist ikke helt fat i Deres navn? Er De fra Dvasias?" hun udspurgte ham som en form for distration, og som for at skyde hans blodtørst til side.
Diskret knappede hun de øverste knapper i koften, op i halse, og forsøgte at fange hans øjne.

[michael]

"ja jeg kommer herfra... mit navn er michael... og dem fr.?" spurgte han og vidste hun ikke var gift, for ellers ville hendes mand jo være med, han gik tættere og så at hun knaede op, han bed sig i læben uden det kunne ses, han kunne høre hendes åre umpe højere og højere, han kunne kun høre det nu og gik som i en trance hen imod hende, han så kun på hende hals hvor han kunne se blodåren *nej stop* tænkate han med kunne ikke, var det her hans første blodrus?

[aideen]

"Mit navn er Aideen Madeleine Maria Verius. Jeg er Hertuginde af Manjarno, så nej, jeg kommer ikke fra Dvasias..." hun stoppede for at trække vejret og opdagede at hun havde holdt det da hun så på ham. Distraheret virrede hun let på hovedet og blinkede et par gange. "Hvad lavede du ellers her i skoven? Ventede bare på at...nogen ville sådan.. droppe forbi?" spurte hun så og lagde sin højre hånd mod sin hals. Hun så udemærket godt hans blik og sulten i det. Egentlig var hun ikke bange, men hans nærværd fik alligevel hendes nerver til at alarmere en smule.

[michael]

han så på hende "hmm... enda fint blod... hmm... håber det smager godt... jeg kan godt give dig en god grund... lad mig drikke en smule?... eller jeg tar det hele" sagde han og smilte skævt, han så lidt rundt før han fik øje på nogen ulve der kredsede omkring dem, de kom tættere og tættere, han så på hende "enten mig eller dem?" spurgte han og smilte ondt, han var meget blodtørtig