EN GEN KOMS OG ET ÆG?

[flint]

Dagen var næsten ved at være gået solen skindet lidt ned over Manjarno der var dog Nogle få skyr som holdet solen til bager men ellers var dagen som så mange Andre på en Strand vente der en person og sad på en Klippe top og kikket ned i vandet det var flint i de sidste par måneder hadet flint besøgt i alt hemlihed besøgt en af Prinserne fra den anden side fordi han var sammen med en af dem men på grund af hun var det måtte de passe på for en Demon og en Paladin var jo en Fjende men flint hadet åbnet sit hjerte for en af dem det var svært af tor men flint vente stor set kun på at Hoppe skulde komme han hadet Glæde sig meget til at være sammen med Hinden igen hvad mund de skulde lave hvad skulde der ske i dag stille så han op på Himlen og smilet svagt var det mund forkert af ham nej det var det vist ikke flint kunde ikke se nogle grund til af det var forkert det eneste var nok af hun var lige afhængig af sex men flint kunde godt finde ud af styre det men flint var også en som søgte Eventyr så han kunde ikke lide af blive forlænge Flint så lidt ned og smilet gid hans far Kunde se ham nu et stille og rolige smil bredte sig tja en fammile ville nu være rat af have for så hadet flint noget af vende hjem til ikke fordi han hadet noget nu måske skulde han tage hinden med en dag det ville hun nok godt kunde lide men flint hadet også fundet noget helt speciel Æg men flint viste ikke hvad for et æg han hadet vente i Time vis på at få lov til at se hvad for et æg han hadet fundet og om det var forladt men det så det svære ud til af det var sådan han to det stille frem og det skindet som var det ild flint prøvet på at tænke det kunde vel ikke være en Drage Æg måske men det sagde ikke flint noget lige nu måske kunde Hoppe hjælpe ham med at finde ud af et eller andet med det

Billed af æget

[Deleted]

Det havde været en smuk dag. Foråret havde meldt sin ankomst, selvom det nærmest måtte føles som sommer, specielt efter en umådelig hård vinter. Hope vandrede stille under lyset fra solennedgangen, mens hendes nøgne fødder sank ned i sandet. Vinden blæste let i det røde hår, lod det danse omkring hendes skuldre som levende flammer. Hun fugtede læberne med tungespidsen, salten fra havet var allerede endt med at skulle smitte af. Havet brusede, hvilket kun var en dejlig beroligende lyd. Flint havde bedt hende om at møde hende her, og selvom det havde været lidt af et dilemma så var hun endt med at skulle tage afsted, for det lød næsten vigtigt. De grønne øjne fandt vej til en skikkelse på en mindre klippetop. Hendes mine var ligeså neutral som landet hun var prinsesse i, idet hun måtte søge op mod ham. Hun stoppede op bag ham, lod hovedet glide på sned, og betragtede hvordan den friske vind måtte lege med hans blonde lokker. Det var flere dage siden hun havde været i nærheden af en mand, og hver lille del i hendes krop skreg efter at blive tilfredsstillet, dog så var det slet ikke noget hun havde i planerne for dette møde! ”Godaften Flint” endte hun roligt, og nikkede respektfuldt mod ham, også selvom det var gjort i ren og skær høflighed. Ganske stille bevægede hun sig hen, og satte sig ved siden af ham. Blikket gled straks mod ægget, hun følte dets energi, det brændte, fik det til at sitre i hende, som havde det været en mands kærtegn. Øjnene blev store som tekopper ”Et drageæg” mumlede hun for sig selv. Hendes stemme afspejlede frygt. Hvor pokker havde han fået det fra? Det tilhørte en dragerytter et sted derude, og man skulle være yderst påpasselig! ”Flint, kom ikke og sig, at du har stjålet et drageæg” hendes blik gled mod ham, en anelse strengt. Det var trods alt hendes pligt som prinsesse, at sikre sig den orden i landet, og med alle oprørene og hvad der ellers måtte foregå, så var dette slet ikke noget der kunne være tale om! Hun havde ikke kendt denne unge mand særlig længe, men han virkede sød, og han lod til at acceptere hende, selvom han havde et abnormt problem med at hun var en dæmon.. og magiker! Men næh nej, det så man på ingen måde. Hun sukkede tungt, det havde været en lang dag, og hun var ikke i det bedste humør!

[flint]

Flint vente sit Hovet lige så stille og kikket ned mod det som liget et Æg ” nej skat det..det har jeg ikke jeg har vente i Flere dage på at nogle skulde hente det jeg fandt det ved noget skov efter ladt tor jeg ” kom det fra ham Flint var ikke Typen som ville stjæle fra en drage eller en rytter for dens sags skyld han Kikket ned på den igen ” det var som om den Kaldte på mig vis du forstå hvad jeg mener ” flints blik vente sig igen mod Hope med et sødt smil men det forsvandt igen da han så hvor træt hun var rolige rejste han sig op og gik hen og holdet om hinden ” er der noget galt?” flint holdet Hinden godt ind til sig mens han kysset Hinde på kinden flint kunde godt lide hope og han håbet også på hun snart ville ind se det flint nusset hinden stille ned af ryggen og lage hovet tæt ind til Hope ”jeg har Savnet dig så meget ” visket han stille og rolige mens han lage hånden om kræng hindens han håbet på at der skulde ske noget i den her tid de var sammen i han håbet noget stort ville ske men Hope hadet godt nok også virket meget træt og sløv på det siste gad vide hvorfor mund stille satte han sig ned igen mens blikket vlite på Drage Æget det var det var han skulde i var fald nok passe på det vis det var stille lage han æget i sin Taske igen stille så Flint ud på havet og tænkte sig om

[Deleted]

Hope skævede blot til ægget, det fyldte hende med energi, en varme som hun kun måtte nyde af, men det tilhørte ikke ham! ”Du er nødt til at ligge det tilbage hvor det kom fra, kære” hviskede hun en anelse fraværende. Den friske vind kærtegnede hende, og gjorde det om ikke andet muligt, at kunne tænke en anelse klart, men det havde virkelig været en umådelig hård og trættende dag. Stille faldt hun ind mod hans krop, som hans arme endte med at falde om hende. Lige i øjeblikket var det faktisk rart ”Nej” svarede hun kortfattet, og sørgede for ikke at uddybe noget som helst. Hope havde skam allerede set at Flint godt kunne lide hende, det var da også rart, det var sjældent at man gav sig tid til at lærer hende at kende, og det bar hun nok selv en stor del af skylden for. Hun sendte ham et stille smil ”I lige måde” hviskede hun stille, og lod hovedet falde ind mod hans. Blikket glide i, de grønne øjne skjulte sig bag tunge øjenlåg. Det var vel tydeligt at mærke, at hun faktisk måtte være irriteret, hun kunne godt bruge nogle gode nyheder, blot for denne ene gangs skyld. Et suk forlod de rosa læber. Hun brød ikke den stilhed som var endt med at falde over dem, det eneste hun kunne høre, var havets blide brusen, som måske skræmte en del af hende på grund af den flammende ild, men som beroligede en anden del af hende. Det var ikke let at være prinsesse altid, der blev forventet meget og hele tiden, og det var trods alt ikke forventinger hun levede op til, så ja det gjorde hende sløv, og ikke særlig selskabelig.

[flint]

Flint vente hovet igen da hun lage hovet mod hans, et stille smil ramte ham tja det kunde måske godt gå Mellem dem. Stille og rolige lage han armen om Hops krop ” det har jeg også tænk mig men jeg brød mig bar ikke om at efter lade sådan en dyrebar ting som den ” flint så ned den skulde nok ende med at blive at blive til en stærk drage han kunde mærke Dens Enagi flint hadet et stort hjerte han mente intet ond med at tag den men han skulde nok ligge den til bage et stille smil kom over ham og han kunde godt se at hun var træt ” vis du er træt må du godt Ville dig lidt hved at ligge på mit skød ” sveget han mens Flint kysset Hope han flint kunde også godt mærke at Hope hadet en interesseret i ham og det kunde han godt lide blikket bliv vendt mod vandet igen mens han vente på nogle smår ting og så kunde de tage til slotte hvor hun boget eller et andet sted hvor de kunde sove flint vente hovet igen og smilet til hinden skulde han sige det hvordan han hadet det med hinden hvad for nogle Følser han hadet nej han skulde nok vente lidt med det til hun var i beder humør flint kikket stille og rolige ned igen her var smukt om aften det hadet han Altid godt kunde lide men vis de fandt sammen ville deres forhold være svært men det måtte man bare tag med i sær fordi han elsket hinden som han gjord kunde han ikke få sig selv til af give slip på hinden flint viste ikke helt hvordan han skulde formuler det helt

[Deleted]

Det var allerede gået op for Hope, at Flitn var skeptisk omkring hende, fordi hun havde en stor del dæmon i sig, men hvad pokker, det var jo ikke ligefrem fordi det stod til at ændre, det sagde vel også lidt at hun boede i Manjarno frem for Dvasias, hun var ikke direkte ond, selvom det til tider kunne se ud sådan. Et lille smil spillede om hendes læber. Den friske luft gjorde hende hurtigt i bedre humør, det var rart, at kunne lufte tankerne, og han var varm, og holdte om hende, hun havde brug for at blive holdt om, hvilket også kun gjorde det meget bedre ”Du er nødt til at give den tilbage” påpegede hun igen, dog langt mere rolig, og med samme blide, melodiske tone, som hun var vant til at gøre brug af. Hun plantede et stille kys mod hans kind ”Jeg sidder fint her, det er pænt af dig, men jeg er ikke træt, jeg har bare brug for at sidde her lidt” erkendte hun, og puttede sig lidt mere ind i hendes favn, endelig optrådte han som mand, hvilket hun kun nød. Hvordan flitn havde det med hende, det vidste hun slet ikke endnu, ikke direkte ihvertfald, man havde vel altid sine fornemmelser? Det var desuden mere end blot tydeligt,a t han havde en vis form for interesse i hende, men hvor den lå det vidste hun ikke, rygterne gik trods alt også om andre kvinder, og det gjorde hende egentlig ikke det store, hun har jo ikke herre over ham, det var hun ikke over nogen ”Dejlig aften” mumlede hun stille. Allerede nu var hendes humør forbedret betydeligt, det hjalp at komme lidt væk fra de mange pligter, og fra slottet ikke mindst.

[flint]

Flint sveget ikke på det første men det andet var der heller ikke mere i det flint hadet haft brug for at tænke der hadet været mange nye følelser om kræng hinden stille lage han hovet ind til hinden da hun putte hos ham ” ja men den er mere skøn når man er sammen med en kvinden man elsker ”svagt han stille og lod blikket gilde stille hen mod Hope i hop om hun viste hvad han snakket om flint viste ellers ikke hvordan han skulde forholde sig eller sige det på for han holdet meget af Hope mere ind noget andet hun var den kvinden som flint hadet søgt efter i Virkelige lang tid og kunde først sige det rigtig som om han mente det flint Klemte hinden stille ind til sig og så ud igen mod havet men hvordan skulde det mund gå dem flints hjerte banket meget hurtigt det var altså sådan det føltes af en fløse var af have en kvinde hos sig om kunde lide en flint hadet ikke vist om han hadet brug for en men vær gang han prøvet på at glemme hinden de første par dage fordi han todet at en prinsse ikke ville have sådan en som ham men som tiden hadet gået hadet det vendt sig om det kunde vel næppe blive beder han sukket stille og rolige mens han lage hånden om Hope mave

[Deleted]

Hope var næsten faldet en anelse hen mod hans krop, som følge af den blide men friske vind, og de sidste solstråler der faldt på hendes skikkelse, og skænkede hende en anden energi. Hand ord bragte hende dog frygtelig hurtigt ud af alle disse tanker. Hendes hjerte slog fast. For flere sekunder stirrede hun blot mod den smukke horisont, selvom bølgerne ikke længere havde en beroligende effekt på hende. Hun satte sig stille op, hvilket også tvang hende ud af hans favn. Igen brugte hun adskillige sekunder på, blot at betragte ham, med nysgerrige øjne, til det gik op for ham, at det faktisk var komplet seriøse ord. Et stille smil sneg sig om hendes læber, hun holdte sig fra munden. Hendes melodiske latter brød den pludselige tavshed. Et sted gjorde det virkelig ondt, at han havde givet hende de ord, for.. hun hadede at være modbydelig, hun hadede at skulle afvise folk, der var endnu noget godhjertet i hende, meget endda, men hun var til for tilfredsstillelse, ikke for kærlighed. Hovedet gled på sned, hun betragtede ham indgående, mens hendes latter kun blev mere gennemtrængende, hun forsøgte at stoppe men det var direkte umuligt. De havde ikke kendt hinanden længe, og han var en fin mand, man ikke man nok, hvor svært det end ville være at sige. Hun bed sig en anelse i læben, der allerede måtte smage af salt ”Hvor ville jeg ønske du aldrig havde sagt det.. Du er en fin mand, Flint. Men jeg er ingen fin kvinde. Du elsker, jeg leger” hun sukkede en anelse tungt, og lod fingrene vandre igennem det flammerøde hår ”Jeg er bange for at jeg ikke kan elske dig” hun lod hånden blidt vandre over hans kind. Det gjorde hende ondt, men desværre var det den kolde virkelighed.

[flint]

Flint så væk og syntes ikke det var noget sjovt i det overhovet han viste ikke hvad han skulde gøre vis han ikke var man nok skulde han nok bevise det han vente kinden lidt væk fra hindens hånd så han var bar en som skulde leges med han sukket mens han kikket rundt det var sårene af hun grindet af det han sagde han viste det var for godt til at være sandt der var mange følser som blandet sig lige nu han viste ikke om han skulde være ked af det eller noget andet han rejste sig lidt op og viste ikke hvad han skulde sige men han begyte at gå ned af flint viste ikke helt hvordan han skulde hånd teger det her men han skulde nok finde ud af det stille gik han helt ned til vandet og stod og så ud på det måske skulde han bar forsvinde helt måske skulde han det og ikke komme til bage folk ville ikke savne ham overhoved flint foldet henderne sammen de begydte at gløde på grund af de følser som han hadet inden i sig ikke fordi han selv lage mærke til det alt den tid så hadet hun bar leget med igen var han blivet ud sadt for noget som han ikke kunde tag

[Deleted]

Hope lod hånden falde tilbage i hendes skød, så snart han endte med at vende kinden fra hende. Hun bed sig i læben, det stak let i hendes bryst af samvittigheden. Havde Flint selv troet at det var mere? Selvfølgelig, han var en varm mand der ønskede sig en familie, men han var ikke anderledes.. og værre endnu, så, så han ikke på hende som anderledes, hun var prinsessen, selv i hans øjne. At grine havde heller ikke været pænt, det var hun klar over, men hun havde troet at enhver kendte hendes rygte og ry? Blikket fulgte ham fra han rejste sig, og hans vandring væk derfra. Hope sukkede og rystede en anelse opgivede på hovedet. Hun kunne godt have en drink.. måske 10. I en smidig bevægelse rejste hun sig, og så ud over det smukke vand, der brusede brutalt op langs bredden. Hun sendte et let fingerkys med den friske vind, som ville det bære sig ned til Flint, før hun selv begyndte at tage fart den modsatte vej, hvor kroen ikke lå langt herfra. Det var aldrig sjovt at knuse et hjerte, men hun kunne ikke elske, og i det store og det hele, var der heller ikke nogen der havde formået at lærer hende det. Flint lod hun være, det ville være dumt at opsøge ham nu. Istedet forsvandt hun selv stille, ud et sted i horisonten.

//out