Wrong time, wrong place..

[Deleted]

Det var virkelig en flot juleaften, det var selv noget som Amanda måtte bekræfte og på alle måder endda. Det var koldt, utrolig godt, men hvad havde man regnet julemånederne for? Den smukke og flotte sø henlå som noget af det skønneste i den storslåede natur – det var jo næsten som taget direkte ud fra et postkort eller noget i den stil. Selv kunne hun ikke lade være med at smile, for hun kunne virkelig ikke være noget andet end direkte lykkelig for tiden. Zach havde skænket hende et liv som hun kun havde drømt om. Uden slaveri, uden noget som helst, kun hende selv, ham og den fælles frihed som hun ikke kunne gøre noget som helst andet end bare at nyde af, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo trods alt bare den rene sandhed og på alle måder som man overhovedet kunne tænke sig. Vand skulle de jo desværre have til deres madlavning og det var jo noget som hun stod for, så hun måtte jo ned og hente det. Hun havde insisteret på at selv kunne gå ned og hente det, for hvad pokker kunne der ske på en sådan lille tur? Det kunne vel ikke være det vildeste, kunne det? Det var jo trods alt juleaften, så mange andre havde vel også meget andet og mere fornuftige ting, end at skulle lade ting gå ud over folk som hende, for det var bestemt heller ikke fordi at hun direkte havde ønsket at skulle gå igennem det helvede som hun allerede havde været igennem, for nemt det havde det bestemt heller ikke været, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun rystede de tanker ud af hovedet. Der kunne vel ikke ske noget som helst på en aften som det her? Med en krukke i hånden, så søgte hun direkte ned til den store sø. Sneen måtte give efter under hende og efterlod sig et tydeligt og flot spor, men igen, så var det ikke noget som hun tog sig af. Hun var virkelig for glad og alt for munter af sig, til at kunne lægge mærke til noget andet eller noget som helst i den stil. Med en rolig nynnen i form af en julesang, selvom julen ikke decideret kunne siges, at være noget specielt som sådan, for de var jo bare to, men hyggen var der bestemt og følelsen af, at være en del af noget særligt også, for det var heller ikke noget som hun var vant til fra før af, så det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt på denne her måde. Hun gik stille ned i knæ ved den store sø. Kjolen hvilede flot omkring hendes krop, da det jo faktisk var af den slags som måtte dække hende helt. Det lyse hår rev vinden ganske let i, hvor de mange snefnug måtte sætte sig og efterlade hende nærmest med udseendet som en smuk dronning af is. Hun førte krukken roligt ned under vand, hvor hun begyndte at fylde den op, siddende fuldstændig i sine egne tanker.

[Deleted]

Som julen skulle være, så hærgede kulden i luften. Sneen dalede i små snefnug ned langs, den iforvejen dækkede jord, som et tæppe der tilførte jorden en beskyttelse. Jareds rastløse fodspor, havde præget den tykke dyne, hele vejen tilbage mod Mansionet. Stjernerne blinkede ned til ham fra den skyfrie himmel, mens månens blege lys, formåede at give jorden et intenst skær. Man kunne fornemme sneen glitre under ham. Dog var hans humør på ingen måde, til at se den ellers smukke aften. I øjeblikket sad en familie.. hans familie, samlet omkring bordet, bandt deres bånd, gamle som unge, og han havde været tvunget til at slippe selskabet, fordi han fratog dem en del af båndet, uden at gøre det mindste. Hans mine var fast, der var intet smil eller jylelys i hans øjne, kun den rene frustration. Allerede nu, var han nået langt fra Mansionet, uden rigtigt atvide hvor hans skridt førte ham hen, for han var ærlig talt ligeglad. Billedet af hendes yndige skikkelse hjemsøgte ham selv her. Han så hendes skikkelse for sig, så hende hyldet i sneen som smuk isdronning, og det plagede ham mere end det han brød sig om. Kulden havde kølet hans krop en hel del ned, men den blussende vrede i ham, holdte ham varm inderst inde. Blikket gled frem for sig. Søen? Han så sig omkring med direkte overrasket mine. Nej det var ikke den sorte sø, hvordan pokker var han endt helt i Manjarno? Han slap et direkte opgivende suk, sparkede til jorden, så den hvide sne gennemblødte hans bukser, og sammentidig fløj i en elegant bue omkring ham. Han var vred, han var virkelig bare vred! Blikket gled mod et blanke vand, som aftenen måtte spejle sig i. En skikkelse knælede ved bredden, og tiltrak hans opmærksomhed. Hendes sind var fyldt af lettelse og af varme, hun var varm. Et køligt smil spillede over hans læber, som han fandt en indre rolighed frem. Det lignede uanset ikke ham, at miste kontrollen på den måde, som Elanya netop havde fået ham til. Ganske roligt bevægede han sig om bag hende, betragtede hendes yndige blonde lokker. Hendes sødme. Han kunne ligefrem fornemme det ”En smuk kvinde som Dem, burde ikke færdes på sådan et koldt sted, denne aften” påpegede han med en rolig stemme. At han flirtede tog han sig ikke af, han havde altid været en mand af charme, og ligenu havde han brug for at få bekræftet, at det stadig var noget som måtte hvile i ham. Han rettede ryggen, og foldede hænderne på ryggen, så han næsten måtte se sofistikeret ud, i den løse skjorte og de tætsiddende bukser. For denne aften, måtte han vel klæde sig lidt sofistikeret? Også selvom det hele tydeligvis var gået i vasken. Han betragtede hende med intenst blik, som hun tydeligvis sad i hendes egen verden, lignede en gudinde, når hun fyldte sin krukke, ligeså smuk som kvinden i hans tanker, den perfekte julegave i hans øjne. En energi fyldte ham, det var længe siden, han havde sat med den lyst til at slå ihjel, men nu var det ikke længere muligt at holde det i skak. For nu var hans mine og blik dog fredeligt og varmt.

[Deleted]

Lige hvad Amanda kunne forvente sig for denne aften, var slet ikke noget som hun vidste, og der var vel heller ikke nogen grund til, at hun skulle reagere på den ene eller den anden måde, når det kom ind på dette? Hun var i fuld gang med madlavningen hjemme ved hende og Zach. Hvis der var noget som hun var god til, så var det at stå i et køkken og det var der frygtelig mange grunde til faktisk – hun elskede at pusle om det, samt at det var noget af det eneste som hun havde fået lov til i det store og hele af sin forrige herre, som i sig selv, også havde banket og tæsket hende ved enhver givende lejlighed. Den mand formåede virkelig at gøre hende lykkelig og det var på alle måder, så det var vel heller ikke noget som måtte sige så lidt når alt endelig måtte komme til alt. Siddende lidt i sine egne tanker, hvor selv hun ikke kunne lade være med at smile, for dette var virkelig noget som måtte gøre hende.. lykkelig. Hun kunne slet ikke finde andre ord som måtte dække det på nogen som helst måde! Hun vendte blikket direkte op mod denne mand som havde valgt at skulle søge til hende. Måske at hun ikke burde gå herned selv, men der var jo heller ikke så langt igen, og hun ønskede at vise, at hun ikke var helt så dum igen, for hun turde skam godt tage chancer. Desuden.. hvad kunne der dog ske, ved at søge ned til søen på en aften som denne? Ikke fordi at det vel var noget som man direkte kunne sige noget til, for det var jo trods alt bare sådan at det endelig måtte være når det måtte komme til stykket. Hun satte krukken ved siden af sig. ”Det. Det ved jeg godt..” påpegede hun sigende og med den samme alvorlige mine. Det var heller ikke fordi at det var noget som hun direkte havde lyst til at skulle sige til nogen som helst. Den flirtende attitude og den stemme, var noget som direkte måtte fange hende, hvor hendes blik måtte fæste sig direkte til hans skikkelse, uden at hun vendte sig det mindste væk fra ham. Han var.. fængende på en måde, som hun ikke rigtigt kunne beskrive. ”Jeg.. skulle bare hente vand..” Hun førte en lok af sit hår om bag øret og med en næsten forlegen mine. Lige hvad det var at han måtte gøre med hende, var slet ikke noget som hun kunne beskrive, men det var da et eller andet og det var noget som næsten måtte frustrere hende og en frygtelig god del faktisk. Hun rejste sig forsigtigt. Han så godt ud.. ikke mindst, så utrolig sofistikeret, og det var noget som faktisk måtte falde hende direkte tiltalende, for det var bestemt heller ikke noget som man kunne sige om Zach på nogen som helst måde overhovedet. Hun trak vejret dybt. ”En.. en mand som dig, har vel også et andet sted at være på en aften som dette? I denne hyggens stund?” spurgte hun videre, også for at vise bare en anelse interesse, selvom det var noget som næsten måtte falde hende temmelig så naturligt til, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke, så havde hun heller ikke den største kontrol over det. Et sted, så var den tanke hende faktisk temmelig så frustrerende. Hun sendte ham et stille og let smil, som hun vendte blikket forlegent ned mod gulvet og ned mod sine fødder, som var det mere spændende, selvom det dog langt fra måtte være tilfældet.

[Deleted]

Det var juleaften en glædens stund for så mange, og for Jared var det kun I aften der var en udntagelse. Blikket hvilede mod denne yderst bedårende kvinde, der med det blonde hår og blide blik, lignede Ela i en måske yngre udgave, men stadig forbandet meget. Et sted havde han lyst til at tage hende i favnen, holde hende varm, og elske hende mere end nogen havde elsket hende før, og sammentidig så fik det blodet til at dunke i hans årer, det var sjældent at han faktisk måtte miste grebet på den måde, som han tydeligvis var ved at gøre, men lige i aften så var det i den grad en anden sag. Han lod blikket falde i hendes, med det intense glimt hvilende, ikke at han kunne lade være, sensualitet var en del af ham, og det var i disse stunder han faktisk måtte nyde det. Hendes stemme, var blid og melodisk, lod ham føle at han sad ved søen på en lun sommeraften, et sted følte han for at trænge den langt væk, med kun kys, og et andet sted så kunne han være langt mere fantasifuldt ”Det kunne ende farligt” påpegede han stadig, med en næsten bekymret tone. Så sød og uskyldig, blot et forkert sted på et forkert tidspunkt, og så forbandet smuk ”Aha” mumlede han en anelse fraværende, mens han udelukkende koncentrerede sig om hende. Ganske stille trådte han tættere, minimerede afstanden mellem dem. Hans krop var ikke langt fra hendes ”De er en umådelig smuk kvinde” konstaterede han med samme fraværende tone. Han strøg hendes blonde lokker bag øret, strøg hendes kind kærligt. Hendes forlegenhed, gjorde hende kun til et langt nemmere offer, hun var draget af ham, og der ville ikke være nogen anden vej uden om dette. Ganske stille lod han hånden falde under hendes hage, tvang hendes smukke blik mod hans eget, med en stædighed om at lade det forblive sådan. Han rystede svagt på hovedet ”Dette er mit sted at være for i aften. Sammen med Dem” tilføjede han høfligt, på trods der var noget farertruende i den næsten hypnotiserende tone han valgte at gøre brug af. En arm sneg sig om hendes smalle liv, fristelsen var enorm. Hans hjerte hamrede faste slag, og han kunne næsten fornemme hendes gøre det samme, hvilket var en tanke som han faktisk kun måtte nyde. Ganske stille bukkede han sig frem, så hende i øjnene, idet hans læber mødte hendes. Deres kroppe var tæt trukket sammen, af den arm der hvilede omkring hende, beskyttende og varm. Han havde vel muligheden for at gøre dette til en hyggelig aften efter alt? En smuk kvinde, der ligede Ela, og som han ville være i stand til at sno omkring hans eget lille finger. Se det var en julegave som han på ingen måde ville takke nej til.

[Deleted]

Det var en virkelig fantastisk juleaften og nok også den første, som Amanda nogensinde havde været i stand til at skulle nyde på den ene eller den anden måde, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke. Hun var van til slavearbejde og hun var vant til at være den som var under pisken, når det endelig var det som skulle ske på den ene eller den anden måde, så var det jo bare sådan at det nu måtte være. Hvem denne mand måtte være, vidste hun ikke, men hun var fanget allerede. Det var heller ikke fordi at hun var klar over hvad eller hvem han var og det var heller ikke noget som hun havde nogen som helst former for kontrol over i den anden ende. Det var vel bare noget som hun havde brug for at finde ud af vel? Hun blinkede let med øjnene og satte sig en anelse op, som han måtte komme tættere på. ”Det.. det ved jeg godt, men…” Hun vendte ganske kort blikket over sin ene skulder, inden hun vendte sig mod ham endnu en gang, hvor hun lod blikket søge direkte til hans eget igen. Hun kunne slet ikke få sig selv til at se på noget andet, for han havde virkelig formået at fange hende og følelsen var både behagelig og så alligevel ikke! At han kom hende i møde, gik i knæ, for han lod hånden gribe hendes hage ganske let, hvor blikket søgte mod hans automatisk. Dette var bare noget som hun var vant til, så det var egentlig heller ikke fordi at det var noget nyt for hende som sådan. At hans plads var her og sammen med hende, var noget som tydeligt måtte få en rødmen frem i hendes kinder, hvor hun ganske kort vendte blikket forlegent ned mod jorden. Det var jo slet ikke sådanne ting, at hun var vant til at høre! ”J-jamen, jeg.. mange tak..” fortsatte hun. At hans arm måtte søge omkring hendes slanke talje for at få hende tæt på, så gled hånden automatisk over hans underarm, også for at skulle finde et eller andet, som hun kunne støtte sig til og det var jo så ham som lige var det nærmeste som hun lige kunne få fat i. Hun blinkede let med øjnene. Det var noget ved denne situation som hun ikke brød sig meget om, men hun kunne virkelig ikke sætte en finger på helt præcist hvad det var! Hendes hjerte slog fast mod hendes bryst, som spændingen måtte stige. Som han kom tættere på hende, så lod hun nærmest hovedet automatisk søge på sned, så hun selv mødte hans læber, hvor hun besvarede hans kys, som var det lige præcist den ting som lå mest villigt til hende.. det som lå mest naturligt til hende, selvom det slet ikke var sådan at det forholdt sig! En følelse af, at han måtte beskytte hende, var noget som tydeligt måtte ramme hende, og det var noget som ramte hende med en sådan en sindsro, da det var noget af det som hun værdsatte mest. Blikket hvilede i hans, fuldkommen betaget af hans mørke og mystiske skikkelse. Hvem var denne mand dog?

[Deleted]

Jared måtte erkende at han intet kendskab havde til denne unge kvinde, han kunne se den for sig, om det var hvad han ønskede vel og mærke, men det var detaljer som slet ikke forekom ham nødvendige. Snart ville hele hendes tilstedeværelse ende som en stor fortid, med ingen fremtid, synd og skam at sådan en ung kvinde, skulle gå bort så tidligt, det var han udemærket klar over, men den vrede og den frustration, skulle jo ud på den ene eller på den anden måde. Pulsen slog så stærkt og så intenst, at han faktisk næsten ville føle det behageligt, langt mere end det som han havde oplevet af den vrede, som Ela havde formået at placere i ham. På trods af at han altid havde haft respekten for den kvindelige krop, så spurgte han end ikke om lov til at træde tættere, for hun var allerede fænget af ham. Læberne hvilede mod hendes, de var bløde men kolde. Duften var anderledes. Hans åndedrag blev tungere, han lod igen blikket træde frem af sit skjul og betragtede hende med en yderst tilfreds mine. Alt i ham længtedes efter at få lov til at lade den gnist i hendes blik dø langsomt ud. Hånden holdte hende helt ind til hans egen krop, mens den anden stille gled ned over hendes kind, hals og fulgte hendes smukke krop, kun for at glide mod hans egen. Kniven lå gemt på ham, han gik ingen steder uden, hans evner lå i det mentale, ikke i direkte vold. Han trak roligt kniven til sig, lagde den ligeså roligt mod hendes bryst, før han brød kysset ”Jeg beklager på forhånd” hviskede han intenst mod hendes ører, før han fast stak kniven direkte mod hendes bryst, og mod hendes hjerte. Det var blot i et fast ryk, og kun sekunder efter, stod han med kniven der dryppede stille fra sig. Jared bakkede mod vandet med hende, en enkelt berøring med hans fod var nok til at isen på knække, og give ham muligheden for direkte at tvinge hendes skikkelse under vandet. Hans knæ frøs i sneen han pludselig måtte ende i. Med kolde øjne så han til, mens hans hånd havde et fast greb omkring hendes slanke hals, der var ingen følelse at sporer, ingen mimik. Næsten utålmodigt holdte han hende fast, tog til sig af de hjerteslag, og det andenalin som det udløste, hvilket i sig selv måtte føles aldeles perfekt. Først efter hendes krop havde givet op, slap han hende. Blodet ra kniven dryppede ned i den hvide sne, han vaskede den ren, og trak den tilbage under hans klæder ”Glædelig jul” mumlede han uden følelse at sporer i hans stemme. Blikket så tomt frem for sig. Han burde vel finde vej til drypstenshulerne, arbejdet stoppede jo ikke, bare fordi det skulle være en glædelig højtid. Jared trak på skuldrene, tænkte end ikke på den stakkels unge kvinde, der endnu måtte hvile hen i det kolde vand. Hvis ikke hun var død, så ville det snart ske, med mindre mirakler ville indfinde sig. Med rolige skridt, fulgte han, hans egne spor tilbage mod Dvasias, langt mere rolig, end det som han havde været for blot et øjeblik siden.

// Tilladelse til så hurtig out givet. Out

[Deleted]

Lige hvad det var der skete, var slet ikke noget som Amanda forstod sig på, på nogen som helst måde. Denne mand formåede virkelig at drage hende og bare med et enkelt blik! Hun havde været slave mere eller mindre hele livet, så den største kendskab til alle de ting omkring hende, var slet ikke noget som man kunne sige, at hun havde og lige nu var det bestemt heller ikke de tanker som måtte falde hende det mindste ind på nogen som helst måde overhovedet. Kysset holdt hun, hun besvarede det og hun gengældte det, selv uden at skulle tøve, nærmest som havde de kendt hinanden i mange evigheder, selvom det jo langt fra måtte være den rene sandhed, hvilket hun var udmærket godt klar over. Som armen omkring hende måtte trykke dem tættere, så krøb hun næsten ind i hans favn af sin egen frie vilje. Hans mentale evner lukket jo nærmest af for hendes fornuft og hans sensuelle udstråling, var noget som nærmest bad hende tættere på ham. Hånden hævede hun ganske let, som hun strøg den roligt over hans kind, selvom hun trak hovedet til sig, som han valgte at bryde kysset. Hun blinkede en anelse usikkert med øjnene.. hvad var det egentlig han mente? ”.. Beklager..?” gentog hun stille, selvom svaret kom temmelig hurtigt, som kniven måtte falde direkte mod hendes bryst, skar sig igennem marv og ben. Han ramte lige ved siden af hjertet, selvom det næsten måtte have den samme effekt. Hun endte svagt med at gispe efter vejret, som han i den grad havde formået at få punkteret den ene lunge. Hun slap ham, som hun nærmest så sig panisk rundt, nu hvor det for alvor var gået op for hende, hvad der egentlig var i færd med at ske! Det hele svømmet for hendes blik og det hele gik så hurtigt, at hun slet ikke kunne følge med, som han fragtet hende ned til vandet, brød hul i den ekstremt tynde is. Det gik først op for hende for alvor, da det iskolde vand måtte omslutte sig hendes krop, hvor hun i et kraftigt gisp, endte med at blive tvunget helt ned under vand. Hun kæmpet alt hvad hun kunne, selvom den punkterede lunge og den mangel på ilt, hurtigt gjorde, at hun måtte give op og som livet måtte forlade hende. Kulden slog hende lige så hurtigt ud, så der gik ikke særlig lang tid, før han var nødsaget til at slippe hende. Hun kom ikke op uanset.. Hun var død.

//Out