Kedsomhedens sø

[Deleted]

Icthan sad på den hjemmelavede trone lavet af noget så specielt som et drage skelet. han sad med det ene ben over armlænet og gabte lidt af kedsomhed han sukkede nu dybt da en af hans tjenere vandrede hen til ham med et glas vin Icthan tog imod det og havde arbejdet længe på at gøre hans undersåtter så kompetente at de ville kunne agere som en rigtig tjener.
Icthjan drak lidt af vinene mens han så på de skeleter der gik rundt på hans befaling der var Sytten skeleter lige nu klar til kamp det havde jo sin fordel at være bøddel det gav gode penge plus oven i købet var der mange lig som han fik ekstra for at fjerne men ingen af hans skeleter kunne overgår det han sad på et skelet af en drage det var så vidunderligt og majestætisk at icthan var en af e få der kunne få det til live.
Men lige nu var der kun kedsomhed for Icthan som sad og drak af vinen han vidste hvad han savnede han savnede at mærke en kvindes varme han betragtede den rolige sø der lyste lidt op grundet månens afspejling.

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline kom flyven over søen med blomster hun skulle besøge skyes skelet, hendes højt elske drage hun desværre miste sammen med hendes gamle krop, hun hade ikke set icthan og hun hade efter hånden glemt ham, damon hade vær så kærlig ved hende og nu hvor han hade tage hendes møgdom så var alt bare fantastisk, hun lande på den anden side af søen og gik ind mellem træerne. "Sky jeg har blomster med" sag hun munter og smile og kigge frem, hun tabte dog blomsterne da hun så det stor skelet var væk og kun mærker i græste var tilbage, hun gik hen og kigge på mærkerne, "hvem har dog flytte dig fra dit hvile sted sky" sag hun vredt og snøfte, ingen skulle rør hendes drage selv om hun var død var det skelet hellig og betød meget for hende at hun kunne besøge det og snakke til det, lige som hun gjorde den gang sky var i live. hun rørt bare ved sporen, og kunne ikke fatte nogle hade flytte dragen. hun rejste sig og så rundt og kunne ikke rigtig se nogle spore af hvor skelette blev slæbt hen, "ingen kan flytte så stor et skellet uden at må skille det ad" hun bed sig i læben, "åh sky hvem har dog flytte dig fra din grav " hun tørt øjne.

[Deleted]

Icthan sad roligt og drak den gode vin men det var ikke nok han kunne næsten ikke vente med at bruge det fantastiske drage skelet som han lige nu brugte til trone det var ikke alle der kunne bruge det men det kunne Icthan og nu ville han også desværre kunne han ikke bare gå til nærmeste by for at lege hverken med det nye drage skelet eller medd kvinder han var for kendt i byen som den hjælpsomme mand Icthan som sørgede for at forbryder og andre skurke blev gjort til retfærdighed for deres handlinger.
Icthan så sig lidt omkring " jeg keder mig i to der dans for " sagde han mens han så på to skeleter som gjorde hvad han sagde og på stedet begyndte at danse for at morer deres herre som langt fra var fornøjet

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline kunne høre lyden af knogler der bevæge sig, den lyde hade hun hørt før det lød altid lidt underligt. hun liste hen til nogle træt tæt på søen og kigge frem og stivne, *Icthan!* tænkte hun og mærke hjerte synke ned i maven og frygten strømme gennem kroppen, hun så der efter hvad han så på "MIN DRAGE!!" udbrød hun og holdt sig for munden, og krøb ned til jorden og sad op af træet og håbe ikke han hade hørt hende, *Hvor våger han at rør min drage! Min sky's skelet!* tænkte hun og ryste bange og vred og han hade våge at bruge hendes drage som stol og flytte den fra sit hvile sted.

[Deleted]

Tre af Icthans skeleter gik rundt for at se om der var nogen i nærheden de gik roligt deres runde og gik tæt på træet hvor Adeline sad en fugl fløj op i træet og skrattede højt op og tiltrak skeleterne hen til træet mens Icthan så lidt op nu "hvem der kom blot frem " sagde han roligt og prøvede næsten at lyde venlig men i virkeligheden håbede det var en kvinde han kunne lege lidt med om hun ville eller ej var lige meget for Icthan befandt sig i et stadie af liderlighed og han ville ikke lade chancen passere som han havde gjort for noget tid siden med en ung engel som han havde taget en lille blod prøve fra.
Icthan sad og ventede spændt mens skeleterne nu stod lige foran Adeline og så på hende med deres tomme øjenhuler der udstrålede død

[Adeline Magarita Jakson]

Adeline ryste og lukke øjne, da hun åbne dem igen så på skeletternes ben. hun bakke rundt om træet og endt med at bakke i søen hvor hun røg under vandet med et plask, hun kom op til over fladen og hoste lidt og kravle op på kanten af søen og hoste og ryste mens kjolen klæber sig til hende, og håret med. hun så ikke mod icthan hun hade ikke brug for at se hans ansigt igen, "hvad har du gjordet ved min drage" sag hun fast og holdt fast i græsset under sig. hun gispe lidt tid inden hun igen fik vejer, det kolde vand hade give hende et stort gys som hade sendt hendes krop i et minder chok.

[Deleted]

Icthan så straks hvem denne kvinde var som havde listet sig ind på ham og grinte nu høj lyt "jamen er det ikke den unge engel der så venligt gav mig en blod prøve " spurgte han stille og gik nu hen imod hende med et lettere psykotisk blik dog stort smilende som ikke lige frem fik ham til at se mere normal ud hans lange hvide hår var tydeligt og for engang skyld kunne man se hele hans blege ansigt de mørke øjne som spredte død stirrede direkte ned imod Adeline mens han rakte hans knoglede hånd ned imod hende for at ville hjælpe hende op han kunne jo sagtens være venlig og ja englen kom som kaldet endelig var der en Icthan kunne lege lidt med og han vidste jo i forvejen hvor vidunderlig en krop hun havde.
Icthan hørte hvad hun sagde og grinte nu stort "din drage? Nå du mener min trone " grinte han sindsygt men hvis hun så gerne ville se hendes drage skulle han da nok lade den vækkes til live så hun kunne se hvad Icthans døds magi var i stand til at gøre ved sådan en bunke knogler.

[Adeline Magarita Jakson]

hun tog ikke hans hånd men rejste sig selv og så ikke på ham, "Ja Min! hvor våger du at forstyr hendes grav ved at tage hendes jordiske rester!" hun stak ham en lussing mens hun så vred på ham dog med skræmt øjne bag den lille fasade hun hade fået op og stå, "Læg dem tilbage hvor de hør til nu!" sag hun fast og prøve ikke at ryste for meget, mens hun blev stånedenden hvor hun var. efter den lussing tur hun ikke rør sig det mindste, meste for han sikkert blev pænt sur nu efter hun lige hade slogt ham, og hun hade jo hørte mange ting om ham så hun skulle nok ikke have slogt ham men nu hade hun gjordet det og så måtte hun be for det ikke endt helt galt.

[Deleted]

Icthan så på hende med et lille grin men da hun først slog ham smilte han bare stort først men blev så meget alvorlig " du har mange nerver sådan at stikke mig en lussing min kære " sagde han koldt og greb hårdt fat om hendes hals og slyngede hende ned mod dragens skelet "så skal du bare se her min kære " grinte han og smed sin kjortel og blottede sin tynde krop med alle de sorte Necromantiske tegn tatoveret de lyste lidt op men Icthan mumlede en masse uforståelige ord og langsomt begyndte dragens skelet at røre på sig Icthans styemme blev mere og mere kold og hør og til sidst rettede skeletet sig ud og brølede højt i gennem det mørke der omgav søen Icthan gik hen imod skeletet og så imod Adeline "mød min nye tjener som jeg kalder Narcissa efter en kvinde der har gjort meget for mig faktisk var hun den første jeg nogensinde halshuggede og ja selvom det var min mor var det intet mindre end fantastisk "

[Adeline Magarita Jakson]

adeline gispe da han tog hårdt fat i halsen, hun prøve at fjerne hans hænder før han smed hende ned i jorden, hun fik en lille hud afskrabning da hun lande på en sten. hun ryste og fatte ikke hvad han sag, hun så bare bange til mens skellet af hendes elskede drage bevæge sig og snart var i dens fulde størrelse. hun ryste bange da dragen nu stod der, død men dog leven på grund af hans sorte magi hun tydelig kunne mærke i området nu. "Læg min drage.. tilbage på sin plads!" sag hun fast men hun kom op og side og så vred på ham, "NU!" råbt hun og var virkelig bange men han skulle ikke tage hendes bedste vens skelet og bruge til sin onde formål.

[Deleted]

Icthan så ned på hende med et roligt smil og grinte lidt *hmm jeg tror hun er den rigtige til at have sin sjov med * tænkte han roligt og så ned på hende før han gik hen til hende "hør her min kære jeg har en ide hvis du går i sneg med mig ligger jeg 'din' drage på plads igen hvis ikke så bruger jeg den til evig tid til mine små fortagender " sagde han koldt og var dybt seriøs hvis hun gik i sneg med ham eller rettere sagt hvis hun lod ham tage udnytte hende for at få al liderligheden ud af kroppen.
Icthan smilte lidt og stillede sig roligt lige foran hende og satte sig ned i knæ og aede hende henover hendes smukke kind Icthans hånd var helt koldt som resten af hans krop og han mindede en smule om en vampyr den helt blege hud den kolde krop og den dødelige aura.

[Adeline Magarita Jakson]

hun ryste bange og stod stille da han stilte sig ind for and hende, da han kom med hans forslag stak hun ham en ny lussing og så vred på ham. "SVIN!" råbt hun fast "Ikke om jeg så fik alt i verden ville jeg lade dig rør mig frivilligt" sag hun fast og trak sig væk fra ham da han rørt hendes kind, ingen skulle rør hende ud over damon og slette ikke et svin som icthan. "læg hende så tilbage!!!" sag hun fast og pege mod dragens tidligere hvile sted.

[Deleted]

Icthan så lidt på hende og grinte sindsygt hun måtte da være tosset at tro han ville høre efter hvad hun sagde Han havde tænkt sig at voldtage hende og hvem vidste måske endda gøre hende med barn blot for at vise at hun ikek skulle spille næsvis overfor en mand af hans kaliber han gik nu hen til hende mens dragen stod og så imod dem og afventede Icthans order Icthan greb hårdt fat i håret på Adeline og trak hårdt tilbage han smilte lidt og trak sin morgenstjerne frem som han blidt aede hende over kinden med for at vise hvor alvorlig han var men dette her "hvis du er heldig saa skal jeg overveje at lade din drage gå efter jeg har voldtaget dig "
Narcissa som Icthan havde døbt dragen så på mens dens tidligere ejer skulle til at blive voldtage men det var langt fra den drage den havde været engang den var nu en bunke drabelige drager der ikke var andet end en dukke for den galning der for flere hundrede år siden havde fået navnet Icthan

[Adeline Magarita Jakson]

adeline pev da han hev hende i det lang mørke grønne hår, og måtte bukke hovedet bag over for at linder smerten bare lidt. hun ryste svagt da han sag han ville voldtage hende, hvilke skræmt hende fra vid og sans. "det må du ikke" pev hun stille mens hun lukke øjne da morgen stjernen gled over hendes kind og efter lod en lille ris, på hendes kind. "sæt hende tilbage.. på hendes plads" sag hun en smule højer inde hendes piv, hun fast holdt han skulle slippe hendes drage fri og lægge knoglerne på plads hvor det hørt til, selv om hun viste at det her ville give hende konsekvenser at blive ved med at være så stædig.

[Deleted]

//pm//