Forårsdag, vinterkoldt

[ilosonic]

Ilddæmonen var den dæmonrace som stod tydeligst i Ilosonic, men det var rent faktisk ikke den stærkeste. Han var dog ikke typen som gik rundt og pralede af sig selv, for han vidste at man ikke kom langt med pral. Jo han var skam provokerende og kæk, han bar en arrogance som selv kunne irritere mange, han var rapkæftet, men han pralede ikke. Han vidste skam udmærket godt, hvad der kunne bringe ham i fare og det var det at prale, for når man pralede, så havde man en tendens til at tale over sig og det var noget som han ikke ønskede! Det ville sætte ham i et ufatteligt dårligt lys, det kunne risikere hele hans mission! Et skævt smil gled over hans læber til Gabriels ord, hvor han ellers blev stående helt upåvirket og roligt. ”Så? Og hvad er det helt præcis som jeg har gang i, kære Gabriel?” spurgte han roligt og lettere nysgerrigt. Gabriel var ved at stikke sin næse for langt op i hans sager, og derfor udgjorde han også en trussel. Det skulle ikke undre ham at Gabriel havde nys om at han havde startet oprøret og alt andet han havde gjort, for han vidste at Gabriel ikke var dum. Det var måske også på tide at få de som tvivlede på ham af højere magter fjernet én gang for alle? Sonic lyttede opmærksomt til hans ord, hvor hans hoved faldt sagte på sned som han blev færdig med at udtale sig. ”Jaså? Så fortæl mig en gang Gabriel.. hvad sker der, hvis ham som trækker i snorene holder sig passiv?” spurgte han nysgerrigt og dog kortfattet. Et udspekuleret smil gled over hans læber, uden de mørke øjne forlod hans skikkelse. Han havde kun startet oprøret, han fortalte dem skam ikke hvad de skulle gøre, det måtte en anden prociansk idiot gøre! Han havde andet han skulle se til og få afklaret! ”Frygt? I Dvasias?” spurgte han sigende, hvor det morende glimt indfandt sig i hans mørke flammende øjne. Han slap en munter og næsten så gysende latter. ”Tro mig.. det er ikke frygt du finder i Dvasias.. det er rædsler,” rettede han ham, hvor det kække smil hvilede på hans læber. Han havde boet i Dvasias det meste af sit liv, det var der han følte at han hørte til; i mørket. Han var stukket af fra Procias, stukket af fra hans far, som havde været Greve dengang, han var den førstefødte, hvilket han tilmed havde beviser på, for han havde sin egen fødselsattest og et dokument fra biblioteket i Dvasias med Enricos eget segl, derfor ville det blive svært at få ham væltet af pinden og det var naturligvis en tanke som kun måtte fryde ham.

[theis]

Gabriel hadede virkelig den fyr, at han kunne irretere ham så meget, uden rigtig at gøre noget gjorde bare det hele værre. For det var jo netop det der var problemet, Gabriel vidste at Ilosonic havde noget at gøre med oprøret, og han vidste at Ilosonic også vidste det, men på grund af at Ilosonic var så langt over ham i rang, kunne Gabriel ikke gøre noget, og det var endnu en ting som Ilosonic vidste, og at han så samtidig lod som ingen ting pissede ham virkelig af, men hvad skulle han gøre, så længe Ilosonic holdt sine kort så tæt ind til kroppen som han gjorde nu, så længe kunne Gabriel intet gøre. Gabriel lagde armene over kors mens han kiggede på Ilosonic "Det ved du udemærket godt Ilosonic, du for mig ikke til at anklage dig direkte, for du ved lige så godt som jeg, at når jeg ingen beviser har, så vil det gå værre ud over mig end det vil gå ud over dig" sagde han vredt. Han vidste at det var netop det som Ilosonic prøvede at spille på, for hvis han kunne få fjernet Gabriel ved at få ham til at anklage Ilosonic uden beviser ville han havde endnu mere frihed til at bevæge sig rundt i landet, og skabe endnu mere ballade. Gabriel smilte hånligt til Ilosonic "Hvis ham som trække i tråden, forholder sig fuldkommen passiv, dør oprøret ud, men bare han flytter på en lille brik, kan kan styrer spillet uden at give sig til kende" Gabriel havde selv brugt den taktik før, at han bare lige indsatte en brik et sted, eller fjernede den et andet og det kunne få to vidt forskellige situationer til at ske. Gabriel trak lidt på skulderne af det næste han sagde,om det var frygt eller rædsler man fandt i Dvasias var ham lige meget, hvorfor skulle han tage sig af det? han kom ikke fra dvasias, og han hadede alt hvad der havde med Dvasias at gøre. Men han vidste at det var håb som hørte til i Procias, Håb og tro de ting som i disse dage var fuldkommen forsvundet, godt nok ikke lige med det samme, men i takt med at ulykkerne skete.

[ilosonic]

Det morede Ilosonic at se Gabriel hidse sig mere op, blive mere vred, men på den anden side, så var det vel også bare jagerinstinktet som kom frem i ham? Gabriel var hærfører, han var vant til kamp, han var vant til at udrydde sin fjende, slå ham ned, så det var jo kun klart at der ville være spændinger imellem dem, som der var i øjeblikket, for Sonic vidste udmærket godt at Gabriel havde luret ham, men på den anden side, var det virkelig så svært at se at det rent faktisk var ham som stod bag det hele? Mange af de højere magter havde nok en anelse om det, ligesom Gabriel, men igen, de havde ingen beviser og Sonic havde selv haft svært ved at bevise at han rent faktisk var den førstefødte og derved også den retmæssige greve af landet, for han havde jo smidt sin egen lillebror, Marius af titlen. Men han havde skaffet sig beviserne, trådt op på Marius’ dørtrin og gjort krav på grevetitlen, hvor han havde fået sin egen lille mini hær til at afskedige ham, så han i dette øjeblik befandt sig i fangekældrene, hvor han kunne rådne op til.. ja enten han døde eller Sonic selv kom af grevetitlen. De mørke øjne betragtede Gabriel ganske let. ”Du har ret! Du kan intet bevise uden beviser, så.. har du nogle beviser Gabriel? For det er en utrolig stor anklage du gør mod mig,” spurgte han stilfærdigt, hvor det kække smil hvilede på hans læber, for det var tydeligt at se på ham, at han vidste at Gabriel havde luret ham, men det gjorde ham intet, for Gabriel havde ingen beviser og han kunne jo bare prøve på at anklage ham, for han var Greve og derfor havde han en højere status end Gabriel, hvilket egentlig ville gøre Gabriels anklage langt værre, specielt fordi Gabriel selv var af høj status for landet. Han forholdt sig tavst, stod med armene over kors, imens de mørke øjne studerede Gabriel ganske let. Han gned sin skæggede hage lettere tænksomt, hvor han nikkede ganske roligt. ”Så sandt.. Men.. tingene kan altid løbe løbsk, det kan altid tage.. hvad skal man sige? Overhånd. Med andre ord, så har den som trak i snorene ingen betydning, fordi hans små undersåtter begår mytteri,” svarede han stilfærdigt, og det var vel hvad man kunne sige med oprøret? Sonic kunne sagtens prøve at gøre oprøret værre, men problemet var at folket heller ikke havde troen på ham, de troede at Keischa havde lukket ham ind, men han havde desuden sin egne planer, så det gjorde skam ingen forskel. ”Tror du ærligtalt at du kan skaffe dig beviser Gabriel? Uanset, så vil bagmanden sørge for at slette sine spor,” svarede han med et svagt træk på skuldrene, hvor han talte som om det ikke var ham selv der var gerningsmanden, selvom.. det vidste de jo begge to udmærket godt. Men det nyttede heller ikke at han afslørede sig selv, så selvom Gabriel havde nys omkring det, havde sine anelser, så måtte han være forsigtig.

[theis]

Det var tydeligt på den måde som Gabriel betragtede Ilosonic på, at han bare længtes efter at gøre en ende på ham, ikke fordi at han elskede at slå ihjel, ej heller af den grund at han hadede Ilosonic, men fordi han vidste hvad han havde gang i, og han var nød til at stoppe ham, før at oprøret kom til slottet og fik slået dronningen ihjel. Nu var det selvfølgelig ikke hans job af beskytte dronningen hvis man så på hans job beskrivelse, det skulle vagterne på slottet gøre. Men Gabriel havde langt de fleste mænd til at stoppe oprøret med, og de var allerede begyndt at skaffe sig flere våben, samtidig med at de var ved at skaffe sig flere mænd. Gabriel lagde hovedet let på skrå mens han betragtede Ilosonic, næsten spørgende, han havde ikke anklaget Ilosonic for noget endnu, han havde kun sagt det mellem linjerne, så ligesom at han ingen beviser havde på den andens forræderi, så havde den anden heller ingen beviser for Gabriels anklage "Anklage dig? jamen dog greve, du har vist fået storheds vanvid hvis du tror at jeg vil spilde min tid på at anklage dig for noget" sagde han med et hånligt smil. Det var tydeligt for en hver at der var en spændning mellem dem, og det ville sikkert undre mange at de ikke allerede var røget i kødet på hinanden og var igang med at udkæmpe den kamp, som de tydeligvis begge gerne ville kæmpe mod hinanden. "Hvis det var løbet løbsk, ville de have begyndt at få våben på nu værrende tidspunkt, og være på vej mod slottet, men det er de ikke. så jeg kan trygt sige at de stadig er marionetter som bliver ført af dukkemesteren" sagde han med et skulder træk og skulede af Ilosonic igen. Han var stille længe efter spørgsmålet om han kunne skaffe nogle beviser mod ham "Nej det kan jeg nok ikke endnu, men bare vendt, før eller siden vil 'personen' som står bag lave en fejl, og så vil personen være færdig" han havde valgt at lade være med at bruge nogen navne nu så han ikke ville kunne beskyldes for at anklage en højere magt uden beviser.

[ilosonic]

Der lå en klar spændingen imellem dem, og det ville nok undre folk at de ikke var kommet op at tottes endnu. Men de vidste begge to at det ikke var til nogen gavn for dem, for måske de havde lyst til at dræbe hinanden, skaffe hinanden af vejen, fordi de stod i vejen for hinandens planer, men hvis Ilosonic angreb Gabriel, så ville han miste sin grevetitel og det samme skete hvis Gabriel angreb ham, for så ville Gabriel selv komme i store vanskeligheder, hvilket han også ville komme hvis han anklagede ham for at være en forbryder uden at have nogen beviser. Mange ønskede at Ilosonic fejlede, mange ønskede ham væk fra landet, og det var også en grund til at han måtte være forsigtigt, for nok var han en ilddæmon og faktisk havde et stort temperament, men når det kom til større sager, som med ondskaben i Procias, så havde han den største tålmodighed, skønt han dog virkelig ville nyde at flå Gabriel i bittesmå stykker! Få ham ryddet af vejen! Han smilede et kækt smil, idet hans hoved søgte ganske let på sned. ”Jamen, så fortæl mig hvad du spilder min tid på, for jeg tvivler på at du er kommet her for at bruge tiden på at sludre med mig,” svarede han stilfærdigt, hvor de mørke, flammende øjne betragtede ham ganske let. Et næsten så lumsk smil gled over hans læber til Gabriels ord, inden han slog ganske let ud med armene. ”Jamen.. hvis oprørene ikke har noget våben, hvis de ikke er på vej mod slottet, så spilder du din tid ved at stå her og glo, for tro mig Gabriel, ved at du spilder din tid her, så er oprøret i færd med at gøre sig klar, så måske du hellere skulle fokusere på at stoppe oprøret helt i stedet for kun at stå og snakke om hvem der startede det,” svarede han stilfærdigt, hvor han endnu engang lagde armene over kors, imens de mørke øjne hvilede stærkt på ham. At Gabriel ikke nævnte nogen navne var egentlig også ude af betydning, for det var kun klogt af ham, nævnte han navne, så fik han sig selv ud på dybt vand, men et sted kunne det jo faktisk være ligegyldigt, for både han og Gabriel vidste hvem der stod bag oprøret og de mørke væsner som nu var på vej ind i landet, men så igen, der skulle beviser til det. Han gned sin skæggede hage ganske let. ”Muligvis.. det kommer an på hvilken fatal fejl der bliver gjort fra personens side og hvis der overhovedet bliver begået nogen fejl,” svarede han roligt og næsten tænkende, inden han vendte blikket mod Gabriel med et lettere morende glimt over sig. ”Men du er jo så snu Gabriel, så du fanger jo nok gerningsmanden før eller siden,” endte han stilfærdigt og med stemmen præget af ironi og hån. Han ville dog ikke undervurdere Gabriel, for manden ville ikke være leder og hærfører hvis det ikke var fordi at han var en god strateg og snu, så Sonic selv skulle passe på.