Can you help us..?

[warwick]

Warwick smilede "jeg har det med at dukke op i nødens tider" han lo let "hvor meget har Bella fortalt dig?" spurgte han nysgerrigt. Han kunne godt lide denne mand, han var sjov selv i en alvorlig tid men virkede også til at kunne være alvorlig når det så også galt, se det var en mand lige efter Warwicks hoved. Før han fortalte for meget ville han først vide hvor meget Bella havde fortalt ham, for han ville ikke bruge unødig tid på at fortælle noget manden alderede vidste. Warwick var sådan set alderede nu klar på at tage med manden hen og hente hans og Bella's ting så de kunne flytte med det samme, han kunne lide dem begge og det var nok for ham.

[Deleted]

Hvis der var noget som Caleb gik ekstremt meget op i, så var det lige netop det faktum, at han ikke ville være til besvær for nogen som helst og det var noget som han agtet at gøre det. Selv kunne han godt være humoristisk, men dette var også en yderst alvorlig sag for både ham og Bella. Vinteren havde taget frygtelig hårdt på hende og det var noget som faktisk også måtte bekymre ham, for han ønskede ikke at hun skulle have det skidt. ”Det er ikke meget hun har formået at fortælle mig,” sagde han med et let træk på skuldrene. Det var også derfor, at han selv havde valgt at skulle søge ud for at finde ham, ikke fordi at det vel kunne undre nogen som helst. Han vendte de mørke øjne mod ham, selvom han nægtet en direkte øjenkontakt. Som sensuel dæmon, så skulle han stadig være meget påpasselig med det hele. Han trak vejret dybt. ”Bare at hun var løbet ind i en mand, som kunne skænke os en mulighed for et nyt liv,” sagde han stilfærdigt. Han vendte blikket mod sine hænder. ”Hun er blevet syg.. Så det haster..” tilføjede han dæmpet, dog med en tydelig bekymrende stemme.

[warwick]

Warwicks smil forsvandt da han fortalte Bella var syg "hvad vil du vide min ven?" spurgte han venligt og lagde hans hånd på Celebs skuder, han så lidt alvorlig ud, da det jo kunne være slemt at være bare lidt syg i denne kolde tid vi var i og han så da helst at Bella overlevede, ikke for hans egen skyld men for Celebs "jeg hjælper dig gerne med at gøre Bella rask hvis jeg kan, også selvom i ikke vælger at flytte op til Benden" han smilede svagt ved tanken om at hjælpe andre, det var noget som gjorder ham glad.

[Deleted]

Denne Warwick, var virkelig en mærkelig fisk, så meget havde Caleb da fundet ud af efterhånden. Hans blik hvilede stille på ham og ikke mindst med en lettere bedrøvet mine. Den eneste måde han kunne hjælpe Bella på, var at sørge for at hun var varm og det kunne han kun gøre ved at arbejde for at få penge og han brød sig bare ikke om at efterlade hende hjemme i hulen som de boede i. Det var jo den mulighed som de havde, så det var jo heller ikke fordi at han havde noget andet valg når det endelig kom til stykket. At han lagde hånden mod hans skulder, var noget som fik ham til at smile svagt. ”Hvad kræver det af os, at kunne søge til Benden?” spurgte han stille. Han måtte jo bare vide, hvad det var, at han skulle gøre igen for alt det som den mand måtte give dem, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. De mørke øjne faldt direkte til hans skikkelse og ikke mindst spørgende. ”Jeg tror virkelig ikke på at Bella bliver bedre, hvis vi bliver hvor vi er nu.. Man kan ikke just sige, at det er et sted egnet til beboelse,” forklarede han videre. Det var ikke fordi at han var flov over at fortælle det, for det var jo faktisk bare de muligheder som de havde haft.

[warwick]

Warwick smilede til ham "det er ikke noget at skamme sig over hvor man bor" han var glad for at Celeb selv bragte det på banen med hvad de skulle gøre for at flytte ind i Benden for det var ikke noget Warwick selv ville have bragt på banen "jamen hvad kan du finde ud af?" spurgte han og lagde hovedet lidt på sned "jeg mener, ud over at vi alle deler mad og hjælpes ad med at skaffe mad til alle i byen og hjælper hinanden med at vaske tøj og alt det der hvad kan du så ud over det?" han ville vide om manden var god med at sværd for at kunne stå vagt, eller om han kunne tage ud på erner for ham eller noget. Han vidste jo hvad Bella kunne gøre og den ting var en nytting ting for ham, men han ville ikke presse hende til at gøre noget hun ikke ville

[Deleted]

Caleb trak ganske svagt på skuldrene. Det var jo heller ikke fordi at han var stolt af hvor han boede, men de havde fred og de havde hinanden, så var det også det vigtigste for hans vedkommende. Han trak vejret dybt. ”Det er jo såmænd rigtigt,” mumlede han en smule afvigende, for det var ikke rigtigt noget som han havde lyst til at snakke alt for meget om lige netop nu, det var der heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet. Han så stille ned af sig selv og så vendte han blikket mod Warwick igen. Han undgik helst at skulle se ham direkte i øjnene, udelukkende på grund af hans race. ”Tja.. hvad jeg kan finde ud af. Hvis jeg fortæller at jeg er delpart sensuel dæmon, så siger det vel lidt sig selv?” spurgte han stille. Han vendte blikket stille og tænkende mod det klare vand og med en lettere usikker mine. Hvad var han egentlig i stand til? Det var aldrig rigtigt noget som han havde haft fokus på når det endelig måtte komme til stykket. ”Jeg er formskifter, så.. jeg kan faktisk gøre mange forskellige ting.. tror jeg.” Han vendte sig mod ham endnu en gang. Han var villig til at gøre alt for at Bella fik en varm seng at sove i, om han så skulle bære hende med sig hele vejen til Benden, så gjorde han det selv med den største glæde! ”Sig hvad du har brug for, så skal jeg se hvad jeg kan gøre,” nærmest opfordrede han ham til. Han var villig til at gøre alt!

[warwick]

han smilede "du er sensuel demon? det må jeg nok sige, det er nok en af de få racer jeg aldrig har mødt" han tænkte sig lidt om og studerede Celeb da han kiggede væk og ud over søen, nu faldte der nogle brikker på plads, Warwick havde godt nok syntes det var uforskammet ikke at være blevet set i øjnene, men nu gav det hele jo mening "Jeg mangler ingen folk som sådan, men det kommer jeg nok snart til, folk som kan snuse lidt rundt for mig hist og her hvis du forstår mig?" han smilede "hvis du ikke vil er det iorden, jeg vil ikke tvinge nogen til noget, du kan jo også bare blive sat til at stå vagt, der er ikke så mange som vil være nattevagt i tårnene nu om stunder, hvorfor ved jeg ikke" han smilede han vidste godt at det var fordi folk ville sove hjemme om natte hos deres koner og børn, kærester eller hvad de nu havde der hjemme

[Deleted]

Caleb var bestemt ikke stolt af sin sensuelle dæmon, for det havde virkelig været ham en kamp uden lige, at åbne op for Bella.. Og nu stod han der hvor han gjorde nu. De havde dannet par, hun havde formået at se væk fra hans irriterende blanding og accepteret ham som person, hvilket også var noget som han i den grad også måtte være rigtig glad for. Han vendte blikket stille mod ham. Han var ikke meget for at stå vagt, for det havde han simpelthen ikke nattesyn til. Han bed sig let i læben, men hvis det var det som skulle til, så.. så havde han vel heller ikke rigtigt noget andet valg når det endelig måtte komme til stykket? Han vendte blikket igen stille mod vandet. Det var ikke fordi at han ville være uhøflig, specielt ikke hvis manden faktisk stod der og tilbød ham en mulighed for at få sig et hjem, så var det virkelig også det hele værd i den anden ende set i hans øjne. ”Tænker du på spionarbejde?” spurgte han direkte. Han ville faktisk have det bedre med at få det forklaret direkte i stedet for det andet, for det var mildest talt ikke noget som han sådan rigtigt kunne bruge til noget som helst, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. De mørke øjne vendte han stille mod ham igen. ”Tja, jeg.. hvis det er ved vagtposten du vil have mig, så… så okay..” Han nikkede stille. Han ville helst undgå at sige ham alt for meget imod.

[warwick]

han nikkede roligt "du kan faktisk arbejde hvor du vil, og nej det er ikke spionage arbejde, tænk på det som journalist for byen, vi skal da vide hvad der sker rundt omkring i verden ikke?" han smilede "du kan også få lov at løbe ærner for mig personligt hvis du vil? alt kan lade sig gøre bare du siger hvad du vil?" han blinkede og satte sig ned, han blev så træt af at stå op, men alt kunne i virkeligheden blive en realitet for celeb og bella hvis de ville arbejde for det, så kunne de faktisk få lov at overtage byen en dag hvis det var det de ville, men lige nu ville Warwick bare have dem begge hen til byen, med varme og mad om de så skulle diskutere arbejde bagefter så var det det de gjorder, for de kunne ikke blive ved at bo som de gjorder nu, det var tydeligt at se på dem begge

[Deleted]

Caleb vidste slet ikke hvad pokker han skulle sige, for han havde slet ikke været vant til at få alle disse muligheder serveret på denne måde, som det han gjorde i øjeblikket. Det var helt.. fantastisk! Det virkede næsten for godt til at være sandt. Han nikkede blot stille. Det var jo bare svært at forstå. ”Tja.. Horehuset, er det som jeg altid har kendt til,” forklarede han stille. Det var jo heller ikke rigtigt fordi at han var kendt med noget andet, men det var vel også bare sådan at det nu måtte være. Han kunne sagtens løbe ærinder for ham, hvis det var det som han skulle. Han var praktisk talt ligeglad med hvad han blev sat til. Så længe, at det ville holde ham selv og hans kære Bella sikker, så var han fuldkommen ligeglad med alt det andet, for det var slet ikke vigtigt for ham på nogen som helst måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Jeg er hurtig og lærenem, Warwick. Jeg kan gøre hvad du vil sætte mig til, bare det skænker mig og Bella et hjem,” forklarede han videre, hvor han lod de mørke øjne falde til hans skikkelse, selvom han af en ældgammel vane, stadig forsøgte at undgå en direkte øjenkontakt. Han havde jo desværre også oplevet, at han kunne have den form af påvirkning på det mandlige køn og det var nu heller ikke noget som han ønskede lige for øjeblikket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket.

[warwick]

Warwick nikkede sig til takke med at han var lærenem, alle var jo lærenemme, det kom jo bare an på hvordan de lærte tingene "hvad i skal arbejde med finder jeg ud af senere, lige nu skal du bare gå hjem til din kære Bella og sige at i skal flytte" han smilede, han ville med glæde lade dem flytte ind i byen, uanset hvordan de havde været, samtalen var mest af alt bare for at se ham lidt an jo, vide hvordan han skulle forholde sig til Celeb, men at Celeb var som han var gjorder bare Warwick mere begajstret og klar på at de skulle flytte ind, ingen tvivl om at han kunne lide Celeb overhovet. Han var en mand efter Warwicks hoved, gøre hvad der skulle til for at overleve og hjælpe dem man holder af, gøre alt for at hjælpe dem, når han så folk som Celeb blev han helt rørt inden i "Bella ved hvor Benden er i kan komme til hver en tid, i kan også bare komme nogle dage og gå igen hvis i ikke vil bo der permanent" dette sagde han mest fordi at han godt ville sørge for de begge havde det godt, fik nok at spise og sådan et forslag måtte de vel ikke kunne afslå hvis de ikke ville flytte ind

[Deleted]

Caleb var praktisk talt fuldkommen ligeglad med hvad han måtte blive sat til af arbejde, hvis det var noget som kunne holde ham og Bella beskyttet, så var han villig til at gøre det som det nu måtte kræve af ham i den anden ende, det var heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Han vendte de mørke øjne mod hende. Vejen til Benden måtte Bella jo så vise ham, så måtte han jo slæbe samtidig, for hun skulle virkelig ikke anstrenge sig mere end det som var godt for hende i den anden ende og da specielt ikke hvis hun var syg som hun var lige nu. Han ville bare ønske, at han kunne gøre noget mere end det som han havde været i stand til lige for tiden. Han hadet at være så magtesløs som det han følte sig! Han knyttede næverne let ved den blotte tanke, selvom han stadig formåede at holde sig fuldkommen rolig, selvom det nu ikke var det nemmeste for hans del. Han var næsten helt ivrig efter at komme af sted. Nu var det jo så heldigvis heller ikke fordi at de havde behov for at pakke så meget, for det var heller ikke fordi at de havde så meget i deres private husstand som var det værd at skulle tage med på den lange tur, for lang det var den bestemt. ”Jeg takker virkelig for gæstfriheden, Warwick,” begyndte han sandfærdigt. Der var heller ikke nogen grund til at skulle lægge det mindste skjul på det i den anden ende, for.. han var virkelig taknemmelig for det hele. ”Jeg ønsker et sted at bo permanent, hvis det er menneskelig muligt selvfølgelig,” forklarede han videre. Han var dog ganske ærlig og ikke mindst alvorligt. Det ville klart gavne dem alle i den anden ende, og han var mere end villig til at gøre sin del af arbejdet for det.

[warwick]

Warwick løftede hånden for at stoppe Celeb "du skal ikke takke mig, din tak kommer som løn til byen" sagde han venligt og smilte kækt til ham "tag nu bare hjem og få bella afsted sammen med dig, så skal jeg gå hjem og gøre klar til jeres ankomst" han vendte sig rundt og gik et par skridt, stoppede op "når jo forresten" han tav og vendte sig halvt imod Celeb, og kiggede indgående på ham "du skal kunne holde ud at jeg larmer meget en nat om måneden" han smilede skævt men glad til Celeb og hylede kort som en ulv og blinkede så med øjet "hvis du forstår sådan en lille en" han vendte sig væk igen og begyndte stille og roligt at gå væk fra Celeb, imens han gik råbte han "hvis ingen af jer kan finde Benden, er det altid en god start at kigge ud over verden fra klippen" råbte han tilbage og forsvandt så ind i skoven

//out//

[Deleted]

Caleb vendte blikket stille mod Warwick. Han vidste virkelig ikke hvor meget han havde gjort for ham netop ved at gøre det som han havde gjort lige for øjeblikket. Det var i den grad også noget som måtte betyde noget så ekstremt meget for ham, at man skulle tro at det var løgn, for det var den perfekte måde for ham til at skulle beskytte hans elskede Bella og han agtet at gøre det så godt, som det nu var ham menneskelig muligt! Han tillod sig virkelig ikke noget andet, det var slet ikke noget som man skulle tage, det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Et stille smil bredte sig på hans læber ved hans ord. ”Jeg har forstået det,” medstemte han roligt. Han mærkede den tydelige lettelse sætte sig i hans bryst, som han næsten kunne trække vejret frit igen. Han skulle nok gøre alt det som han kunne bare i tak for at han havde valgt at skænke dem denne mulighed for et liv, for det var virkelig noget af det mest fantastiske som han længe havde fået lov til at opleve og med muligheden for at beskytte det som retmæssigt måtte være hans. Han kuklo ganske let. ”Vi skal nok finde det. Vi ses der inden alt for lang tid,” sagde han roligt, som han så til at Warwick forsvandt. Han endte selv med at vende om og nærmest haste den anden vej. Han skulle hjem til Bella og han skulle hjem og pakke, for nu havde de jo faktisk fået dem et permanent hjem!

//Out