Can you help us..?

[Deleted]

Det var ved at være en tidlig morgen. Caleb havde søgt fra arbejdet af for at komme hjem. Denne gang var han heldigvis ikke udsat for nogen direkte skader, men lidt var der jo alligevel. Sådan var det i den branche som han var i, for det var heller ikke fordi at han var stolt af det. Han havde søgt forbi skovene netop for at komme hjem. Han havde haft så meget at skulle tænke over, så han var dumpet ned ved de store dæmninger som holdt søerne ved lige i Imandra. Han elskede og havde altid nydt at sidde der som det han måtte gøre for øjeblikket. Han sukkede dæmpet, da han endnu en gang bare dumpet ned for at sætte sig. Livet som en sensuel dæmon var bestemt heller ikke nemt! Han havde søgt efter Warwick i mange dage, når han havde været væk hjemmefra, men han havde desværre ikke været så heldig, at skulle finde ham. En skam et sted, for han ville virkelig gerne vide hvilke muligheder den mand kunne give ham og hans kære Bella selvfølgelig, for det andet her, var virkelig noget som kørte ham psykisk ned, så det var kun ved at blive en kæmpe udfordring i sig selv, at skulle fortsætte kampene! Han sukkede dæmpet, rystede på hovedet, hvor han derefter formede hænderne som en skål og kastet vand direkte op i hovedet på sig selv, bare for at køle lidt ned og slappe af. Bella ventede på ham derhjemme og han vidste, at han snart burde søge hjemover. Han var selv træt af, at bo i den lille klippehule som de havde fundet, men det var da bestemt bedre end ingenting og det var heller fordi at det var helt ufarligt at begive sig rundt i Imandra længere. Ikke efter at den nye konge havde valgt at indtræde tronen, så var det kun blevet mere farligt end godt var! ”Fordømte..” mumlede han let for sig selv, idet han faldt helt ned på enden og satte sig. Næsten helt opgivende.

[warwick]

Warwick havde været ude på en lille tur, han var løbet rundt for at få luftet tankerne. Bella havde sagt hun ville snakke med sin kæreste om at flytte hen til dem, det kunne være rart med en som hende i nærheden. Han var kommet igennem skovene ved Imandra da han hørte nogen kommen gående, han var stoppet op og lyttede, han kunne ikk se nogen, men han hørte jo også bedre i ulve skikkelse. Han listede afsted igennem skoven da han til sidst fik øje på noget imellem træerne, han fulgte efter det ned til dæmningerne. Han satte sig lidt fra manden i stilhed og studerede ham. efter lidt tid rejste Warwick sig op og kig helt stille ned til han stod lidt fra manden "trælse tider" spurgte han stille men venligt, han var i menneske skikkelse og en lille sved perle løb ned af panden på ham, han havde et meget venligt glimt i øjet. Han nikkede imod manden som hilsen og gik lidt tættere på, men dog ikk så tæt at hvis manden var uvenlig ville have en chance for at pære til ham

[Deleted]

Caleb var faktisk en fredelig type som kun gjorde det som var nødvendigt for at overleve. Alt det andet, var slet ikke noget som kom på tale for hans vedkommende på nogen måde overhovedet. Han ønskede bare det bedste for ham og hans kæreste og det var også derfor, at han havde brugt utrolig lang tid på at skulle finde denne Warwick selvom han var som forduftet for solen. Et sted havde han vel haft problemer med at tro på Bella? At hun bare ønskede dem langt væk fra det helvede som de levede i, selvom det nu var mere et fristed set i manges øjne. De havde hinanden og de levede for sit vis også i en form for fred, hvilket han i den grad også måtte sige sig, at være så frygtelig glad for i den anden ende, at man skulle tro at det måtte være løgn. Han elskede hende og han ønskede at gøre alt, det var også derfor at hans søgen efter Warwick aldrig nogensinde var holdt inde på nogen måde! Han vendte blikket med det samme, som han kunne høre en anden stemme. Han knyttede næverne ganske let. Hvorvidt om denne mand var venlig eller fjendtlig, var jo heller ikke noget som han direkte kunne sige sig, at være kendt med. ”Det siger du ikke,” sagde han ganske stilfærdigt. Han valgte i stedet for bare, at slå koldt vand i blodet, for det andet ville da under ingen omstændigheder kunne hjælpe ham og han vidste det godt. Han vendte blikket mod ham. Hans mine var fast og den var nærmest helt dominant. Han var jo nødt til at passe på sig selv. ”Hvem er du?” tilføjede han mere stilfærdigt. Han ønskede blot at indikere og vise, at han slet ikke var ude på noget som helst. Ikke før at det blev nødvendigt om ikke andet.

[warwick]

Han smilede til den fremmede "må jeg sætte mig?" spurgte han og strakte sine ben "jeg har gået langt ser du" han gik hen imod manden og pegede ved siden af ham for at vise at han ville sætte sig ved siden af ham "det kan være rart at snakke med en fremmende man ikke kender navnet på når man har så meget på sinde som du ser ud til at ha" han sagde dette med et klang af glæde. han gik et par skridt tættere på manden så han kom hen ved siden af ham så han faktisk stod hvor han ville sætte sig, han kiggede ud over vandet, han havde intet imod at lade denne mand få en fair chance for hvad han nu ville hvis han da ville noget over for Warwick.

[Deleted]

Hvem denne mand var, var slet ikke noget som Caleb havde nogen anelse om, men det var heller ikke fordi at det var noget som han ønskede at tænke på hele tiden. Han havde alt for mange tanker i hovedet lige nu og de fyldte virkelig også alt for meget! Han sukkede dæmpet og sendte blot denne mand et stille smil. ”Selvfølgelig må du sætte dig,” sagde han roligt. Det var også kun tydeligt for ham, at det ikke var fordi at denne mand ville ham noget ondt. Så havde han vel også gjort det allerede? Det var da den tanke som han næsten måtte sidde med som det som gav mest mening for ham i det store og hele. Ikke fordi at det var noget som sådan kunne komme bag på ham på den ene eller den anden måde. Han rokket sig lidt, så han også kunne vise det, at det var okay. Han trak på skuldrene. ”Mange ting plager mig for tiden.. Jeg søger denne mand som jeg har søgt efter i uger nu.” Begge hænderne gled igennem hans hår og lagde sig i hans egen nakke igen. ”Han er som forsvundet som dug for solen. Til tider tror jeg at det er Bella som har lavet sjov med mig, men.. hun gør ikke sådan noget.” Han rystede på hovedet. Han kendte da sin kæreste så godt, til at vide, at hun ikke ville lave sjov med ting af den kaliber. Han vendte blikket mod denne mand. Han kunne jo sætte sig hvis han ville. ”Og hvad bringer dig helt herud?” spurgte han med en anelse nysgerrighed i stemmen. Det var heller ikke fordi at han var en mand uden nogen former for følelser, for han havde i den grad altid været den nysgerrige af slagsen og det kom tydeligt også til udtryk.

[warwick]

Warwick satte sig ned ved siden af manden og kiggede bare ud over vandet "du søger en mand som ikke er til at finde" sagde han roligt, mest til sig selv "Ting gemmer sig som regl lige for næsen af dig" han sagde det lidt højtidligt men stadig med venlighed og sjov i stemmen. Han drejede hovedet stille og mumlede "Bella" tænkende som om han prøvede at huske en ved det navn, det var uden tvivl at han kunne huske hende, det var faktisk det som bragte ham her hid. De havde talt om hans forslag og det var han tilfreds med, så holdte hun da ord, men hvorfor hun så ikke var kommet endnu var ham en gåde "Bella siger du" sagde nu højere "en lille sød ræv?" spurgte han og smilede lumsk på en go måde "og hvad hedder denne mand du leder efter? måske jeg har mødt ham i min egen søgen" han smilede og kiggede så igen ud over vandet, her var faktisk fredeligt og han nød at sidde her, selvom der var andre

[Deleted]

At manden som havde sat sig ved hans side, skulle være den selv samme, som han faktisk havde søgt efter, var slet ikke noget som Caleb var klar over. Han prøvede bare og han søgte som han havde fået besked på, for han ønskede virkelig at vide hvad det var at denne Warwick kunne tilbyde dem i den anden ende, for det kunne vel kun være bedre end det liv som de måtte siges, at have her? Det var jo heller ikke fordi at det var noget som de direkte kunne sige sig, at skulle prale med på nogen måde overhovedet. Han vendte blikket mod ham. ”Som regel.. men så har jeg virkelig været for blind og for snævresynet til at se det..” mumlede han let for sig selv. Det var ham en stressfaktor og det var ham en frustration uden lige, ofr det var heller ikke fordi at det var nemt for ham at skulle fortsætte med at kæmpe på denne måde, men det var jo bare nødvendigt. Han vendte blikket mod ham. Kendte han Bella? Bella nævnte normalt for ham alle dem som hun snakket med når hun var ude. ”Mhmm.. Kender du hende?” spurgte han. Den lille røde ræv som hun kunne blive til, var noget som han virkelig måtte nyde at sidde og lege med, nusse og stryge over, for det var da et perfekt skjul for hende! Han rystede på hovedet. ”Han hed vidst noget.. War.. Warkit.. Warwick.. noget i den stil..” mumlede han som han let rystede på hovedet. ”Hørt om ham?” spurgte han, som han igen vendte blikket mod ham. Denne gang betydeligt mere håbefuldt end det som han havde gjort det før, for det var bare vigtigt for ham at finde den mand og det var ikke noget som kunne gå får hurtigt! Jo hurtigere jo bedre!

[warwick]

Han nikkede "jeg kender skam Bella" sagde han og mumlede lidt "Warwick? hmm" han så sig tænksom omkring og endte med at kigge på den fremmede igen med et drilsk smil "joh jeg kender skam en Warwick, bor oppe i en by kaldt Benden eller noget i den stil oppe ved klippen ikk?" han smilede "sidst jeg så denne varulv" han holdte en pause for at se mandens reaktion før han fortsatte "sidst jeg så denne varulv var for ikk særlig længe siden, i den her selv sammen skov og på den selv samme dæmning som du og jeg er på nu, han snakkede med en fyr der ligner dem på nøjagtigt samme sted som vi to sidder lige nu" han gjorder tegn til hvor du sad "Warwick sad her" han pegede hvor han selv sad og så over imod den fremmede "og den anden sad der" han smilede og kiggede videre "kan også fortælle dig hvor han går hen og hvad de begge gør" han smilede og håbede ikke manden lagde mærke til han skiftede til fremtid i stedet for datid, og hvis han gjorder måtte han jo vide at han mente sig selv var Warwick.

[Deleted]

Caleb havde efterhånden kraftigt brug for at skulle finde denne Warwick. Hvis han var så fantastisk som det Bella havde fremstillet ham som, så var det jo klart vigtigt, at han fandt denne mand, så de kunne snakke sammen og eventuelt finde ud af noget som kunne bruges. Han vendte blikket stille mod manden som sad ved hans side. Lige hvem han var, havde han ingen anelse om og han havde virkelig ikke tid til disse gættelege! Han himlede med øjnene og rystede på hovedet. ”Du forvirrer mig! Siger du, at han sad her.. Lige her? Hvornår?!” Han fattet slet ikke, at det var manden overfor ham som faktisk måtte være denne Warwick som han havde vandret rundt omkring og søgt efter i så lang tid og så havde han været her? Han måtte jo vide helt præcist hvor han var henne, ellers var det jo slet ikke noget som han kunne bruge til noget som helst på nogen måde overhovedet! Han sukkede dæmpet og rystede så endeligt og stille på hovedet. ”Nej.. Ved du hvad? Hvor kan jeg finde ham?” Han endte næsten vilkårligt med at rejse sig igen og vendte blikket mod ham. Hans ord var ikke just noget som han kunne bruge til noget, for det var vel så… intetsigende! Han bed sig svagt i læben. Hvis den mand kunne skænke ham et nyt og bedre liv, så var han da mere end villig til at se hvad det var for noget, uden at skulle afvise tanken omkring det først, som han normalt ville have gjort det, for det var ikke noget som han ville få noget ud af. ”Og hvem han snakker med.. Sig mig.. Kender du den mand?” spurgte han næsten ivrigt.

[warwick]

Warwick kiggede på ham "du har været en tålmodig mand, jeg skal ikke strække din tålmodighed mere" han rejste sig op og kiggede på ham, rakte sin hånd frem imod manden "hvad er dit navn?" han smilede "skal nok hjælpe dig med at finde Warwick, han er en nær ven af mig" sagde han og smilede, han kunne godt lide at drille med han ikke var Warwick. Han smilede til manden *han aner virkelig ikk hvordan manden han leder efter ser ud, hvordan kan man så søge efter nogen?* dette var ham en stor gåde, men alt denne mands iver og tålmodighed havde overbevist ham om at han var af en god støbning som gerne gjorder alt for Bella

[Deleted]

Caleb gjorde virkelig alt for hans kære Bella. Den kvinde var virkelig alt i hans liv og selvfølgelig, så ville han også gøre sit for at beskytte hende og det var virkelig også med alt det som det nogensinde måtte kræve af ham i form af handlinger eller lignende, for det var slet ikke noget som betød det mindste lige nu. Han fortsatte endda arbejdet på Horehuset, for at sørge for mad til dem begge to, så det var vel heller ikke noget som måtte sige så lidt. Han vendte blikket stille mod denne mand igen. Han sukkede stille. Han vidste måske ikke hvordan Warwick så ud, men han havde navnet, så det var vel også en start på det hele? Han tog hans hånd og nikkede så. ”Jeg er Caleb,” præsenterede han sig roligt og ikke mindst med en stilfærdig stemme. Han havde virkelig ikke tid til det her. Han skulle enten finde Warwick eller komme hjemover til Bella som ventede på ham hjemme. Det var bestemt heller ikke nemt at holde det hele samlet på denne måde, men han måtte vel bare.. prøve? ”Hvis denne Warwick er en nær ven af dig, så sig frem! Jeg har virkelig brug for at finde ham,” sagde han stilfærdigt og klart også med alvor i stemmen.

[warwick]

han smilede "jeg vil gerne hjælpe dig" han kiggede ham dybt i øjnene "hvad ved du om denne Warwick?" han prøvede at fastholde hans blik, han ville vide hvad han vidste om ham og hvad Bella havde sagt om ham, ikke at det betød noget hvad hun havde sagt om ham men mere om han havde forstået ham rigtigt. Disse 2 personer, altsår Bella og denne mand, facinerede ham, og han ville faktisk gerne alderede nu gøre alt hvad der stod i hans magt for at hjælpe dem. Han smilede "okay jeg skal ikke holde dig tilbage med ævl" manden ville ikke kunne nå at få indført et ord imellem de to sætninger "jeg hedder Warwick og det er derfor jeg kender Bella, du mener nok jeg har holdt dig for nar nu" han smilede men dog kiggede han alvorligt på ham "men jeg har testet dig, du skal have massere tålmodighed hvis du skal være omkring mig" han trak hånden til sig og lod den falde ned langs sin side og trådte et skridt tilbage så manden kunne se ham an

[Deleted]

Caleb anede virkelig ikke sine vildeste råd. Han havde brug for at skulle finde denne mand.. Denne Warwick, for det var efterhånden ved at blive en direkte nødvendighed også for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, det var da helt sikkert. Han sukkede stille og rystede på hovedet. Hvorfra at han kendte til Bella, vidste han ikke, for det var jo heller ikke fordi at hun havde fortalt ham omkring andre end denne Warwick. Han vendte blikket mod ham. Han havde virkelig ikke tid til alle disse julelege, det var efterhånden ved at blive en nødvendighed at finde et permanent og godt sted hvor de kunne være. Bella var heller ikke god for øjeblikket, så det var også en grund til at han arbejdede ekstra – For at kunne varte mere omkring hende, nu hvor hun ikke havde det særlig godt. Bare tanken kunne gøre ham bekymret. ”Jeg ved ikke mere end hvad Bella har fortalt mig.. Noget om at han kunne skænke os et bedre liv..” sagde han stille. Han vendte blikket direkte mod ham endnu en gang og med en anelse mere fast i minen. Var han Warwick? Det kunne han da godt have fortalt ham noget før, i stedet for at skulle holde ham på pinebænken på denne måde! Det ville han jo heller ikke få det mindste ud af overhovedet! ”Du er Warwick..?” spurgte han næsten overrasket. ”.. Den Warwick som jeg har søgt efter? Den.. den?” Han hævede sigende det ene bryn. Et sted var det lettelsen som havde grebet ham.

[warwick]

Warwick nikkede roligt "ja jeg er Warwick og jeg er den du søger" han smilede venligt "det er mig som har tilbudt Bella at du og hende kan flytte ind i 'min' by" han kiggede indgående på ham nogen folk reagerede aggrasivt når man lavede en spøg som den Warwick lige havde lavet, han forventede dog mere et lettet udtryk men han tog sine forholdsregler "jeg er et venligt hjerte og vil gerne gøre noget for folk" han kiggede ud over søen "uden at folk behøver betale mig alt muligt for jeg gør det" skyndte han sig at tilføje for det var jo rigtigt, kunne de leve i ro og fred i byen og hjælpe til med at holde vagt eller skaffe mad til alle så var der jo ingen problemer

[Deleted]

Caleb måtte ærligt erkende, at det virkelig havde været ham en lettelse uden lige, at have fundet Warwick. At finde ud af hvad denne mand kunne tilbyde ham, som han kunne tage imod for ham og Bellas skyld, så var det så sandelig også det hele værd også set i hans øjne, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han nikkede mod ham. Hans vrede var faldet allerede for længe siden, så det var også noget som måtte gøre godt set i hans øjne, så var han også glad og tilfreds. ”Det nævnte hun for mig. Og det var værd for mig at finde ud af,” sagde han roligt og ikke mindst med en alvorlig, dog så fredelig stemme. Det ville bestemt heller ikke gavne ham at skulle hidse sig op på den ene eller den anden måde, så meget var han da klar over, selvom det nu ikke var en tankegang som han befandt sig i. Han lod hovedet søge let på sned. ”Du kommer jo som sendt fra himlen, Warwick,” sagde han dæmpet, dog alligevel med en lettere alvorlig stemme. Det glædet ham faktisk, for det var dejligt, at se at nogen i det hele taget kunne række dem den hånd i form af hjælp, for det var noget som de efterhånden havde desperat brug for. Vinterens kulde tog hårdt på dem begge to og hårdt var det.. mere end det som de var i stand til at skulle tage sig af lige nu.