Time for truth..

[Deleted]

Det var sen eftermiddag. Sneen var begyndt at falde, som vinteren var kommet ind over landet. Det var blevet koldt og man ville dø af den isnende kulde, hvis man ikke havde mere tøj på! Kulden var ikke så slem, hvis man stod i ly for den kraftige vind, og var man sart når det kom til kulde, var det nok en god idé at blive inden døre til vinteren var forbi. Derick var søgt til ruinerne, eller rettere sagt var han kommer dertil, for han var faktisk på vej til stranden, han havde fået et kort over vejen til Pierces hus, hvor han skulle hjælpe ham med sin kæreste, der var blevet bidt af en horror. Et sted var det også fint, for så kunne han da beskæftige sig med noget andet, end at gå rundt med de mange.. ubehagelig tanker i hovedet! De var ved at drive ham til vanvid! Hvor lang tid der helt præcist var gået, vidste han ærligtalt ikke, men han vidste at han var ved at blive skør af al den.. tid! Han havde læst avisen, og han blev næsten fremstillet som.. Han sukkede svagt, som han ganske roligt satte sig på en af murbrokkerne. Han gned ganske let sine øjne og tindinger. Han kunne vel heller ikke sige noget til det? Hans forelskelse i hende havde været dengang, men hvorfor skulle han så alligevel føle denne.. jalousi? Han betragtede tænkende stenene foran ham. Det var faktisk et ganske stille sted at være.. ingen levende sjæl. Tja.. han kunne ikke sige så meget andet end at hun da i hvert fald ikke var blevet glemt, for nu burde alle da kende til hende! Hvad havde han så været? Bare en hun skulle prøve af? ’Den næste i rækken’? Hvis hun allerede legede rundt med to andre mænd, så gad han i hvert fald ikke være med i spillet længere! Det var også frustrerende at det ikke var som i gamle dage! Han havde ingen og han havde jo i princippet heller aldrig haft hende, skønt han dog havde næret følelser for hende engang, og de var vel egentlig aldrig gået helt væk? Han kunne ikke stoppe de følelser som hun satte i ham, når hun var sammen med ham, for det var virkelig dejligt befriende at være sammen med hende! Hun havde måske altid været hans bedste ven.. men det var ikke særlig venskabeligt at gå rundt og kysse hinanden som de havde gjort dengang, specielt ikke når de kom fra hver deres land, som var i krig med hinanden og bestemt heller ikke, når de begge havde nogen der ventede derhjemme på dem. Han havde haft Denjarna, som han ikke havde længere og hun havde haft.. ja, hun havde bare skiftet mellem mænd. Han lyttede ganske let til vinden der susede mellem murbrokkerne og ruinerne, som faktisk gjorde det hele noget så uhyggeligt, selvom at der skulle langt mere til at skræmme ham, for han havde altid været en del af mørket og det var han vel stadig? Han bar mørk magi. Han strøg en hånd igennem det mørke, krøllede hår. Hans udseende havde også ændret sig og til dels havde han også ændret sig personlighedsmæssigt, selvom.. han var endnu den samme når han var omkring de gamle venner, selvom at han nok ikke ligefrem kom til at se Faith i et stykke tid, nok ikke ligefrem hjemme ved hende, desuden havde hun fået Kimeya tilbage, hvilket han da var glad for. Der var et lille træk i mundvigen ved tanken. Faith havde været så opgivende, men nu havde hun fået sin mand tilbage igen, så som han havde sagt skulle det nok gå. Han rejste sig ganske roligt, som han fortsatte med at gå mod stranden.. det var ikke tid til at være egoistisk, han havde trods alt et par at tænke på. Han trak den mørke hætte tættere omkring sit ansigt for at skjule det, ligesom resten af den mørke kappe skjulte hans muskuløse krop.

[Deleted]

Folk snakket i krogene, de stirrede efter Elanya når hun kom vandrende igennem byen og det var bestemt heller ikke en tanke som hun brød sig meget om, ganske enkelt fordi at der ikke var nogen som havde set eller kendte til grunden! Sladderspalten var noget som løb vidt omkring og det var i den grad også noget som ramte hende frygtelig hårdt, for det havde slet ikke været meningen at skulle fremstille dem på den måde! Lige hvorfor eller hvordan hun var endt her, var slet ikke en tanke som hun tænkte meget over. Hun havde bare siddet igen med det brændende ønske om at komme væk, for det havde bestemt heller ikke været hyggeligt! Kulden var noget som klart ramte hende, men igen, så var hun jo heller ikke så vant til det. Det var ikke kulden som ramt Procias som det hårdeste og det havde det aldrig nogensinde været. Kappen trak hun tæt omkring sin krop som vinden kraftigt måtte rive og slide i hendes lange hår. Det var jo heller ikke dette at hun ønskede at blive husket som og det var heller ikke fordi at hun ville svine Lestats, Jareds eller Dericks rygte til for hun holdt virkelig af dem på denne måde, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Det gjorde forb andet ondt at skulle tænke over og det var i den grad heller ikke noget som måtte sige så lidt! Hun bed sig let i læben. Turen fra Marvalo Mansion hvor hun avde boet det sidste stykke tid, den havde virkelig været lang, men den havde i den grad også været nødvendig. Hu måtte .. bare komme lidt væk for en stund? Komme ud og tænke over tingene og så se om det i det hele taget ville være muligt for hende at skulle rette op på det? Ja, hun havde været under dynen med Jared, men nu hvor han stod der som en sensuel dæmon, så havde hun gjort det for at redde hans liv! De smaragdgrøne øjne som normalt var fuld af glæde og liv, var nu tomme og matte. Hun havde det elendigt nok i forvejen og det var heller ikke noget som sagde så lidt! Hun fortrød på ingen måde det som hun havde gjort, men spalten skulle jo selvfølgelige få det hele fremstillet på den måde og det havde slet ikke været hends hensigt på nogen som helst måde overhovedet! Hun frøs virkelig! Armene slog hun let omkring sig selv som hun prøvede at holde kappen tæt om sig, selvom det nu i sig selv, ikke var meget som den måtte varme hende men det var vel bedre end ingenting? Hun vendte blikket stille op mod den store himmel. Dette måtte vel bare være sådan at det nu måtte være, uanset hvor ondt det jo så måtte gøre. At hun ikke kunne gå ude i det fri uden at folk skulle stirre sådan efter hende, det var virkelig forbandet ubehageligt og på alle måder endda! Ganske roligt stoppede hun op som hendes blik måtte falde direkte til en skikkelse som måtte bevæge sig i retningen af hende. Ikke fordi at hun direkte valgte at tage sig af det lige nu. Her var der om ikke andet så nogen som ikke ville kunne se efter hende, ikke nogen til at stirre efter hende eller hviske i de mange kroge. Hun sov knapt, for det var som hun kunne høre dem snakke om det i sit hoved. Det drev hende virkelig til vanvid! Klumpen som havde samlet sig i hendes hals, var noget som hun fik væk temmelig hurtigt, selvom det nu ikke var noget som hun tog sig af. Lige nu var hun mere opsat på at få ordnet op. Ikke bare for sin egen skyld, men for de mænd i hendes liv som hun havde fået svinet til på den måde, for det havde aldrig nogensinde været hendes mening! Tanken i sig selv, var noget som virkelig måtte skræmme hende, for hun havde aldrig nogensinde ment at skulle gøre det som hun havde gjort! Aldrig nogensinde! Hun trak vejret let dybt, blot for at finde en mulighed for at skulle slå koldt vand i blodet. Hun vendte blikket let den anden vej. At det var Derick havde hun ikke rigtigt lagt mærke til, som hun bare valgte at sætte sig op af muren. Hun havde bare brug for at tænke!

[Deleted]

I princippet kunne Derick vel ikke tillade sig at blive vred? Det var jo ikke fordi at han nogensinde havde været direkte sammen med hende, de havde jo aldrig trukket den længere end et venskab, selvom at der jo havde lagt langt mere i det, og det havde hun jo selv afsløret for ham. Det var vel fordi han var gået med den overbevisning om at der alligevel lå mere? Det var jo ikke fordi at der var nogen til at stoppe dem, holde dem fra hinanden, som der havde været dengang, men han havde jo heller ikke haft i sinde at komme hende og hendes følelser imellem, det havde aldrig nogensinde været hans mening! Han havde altid accepteret hendes ægteskab, selvom at han alligevel havde næret følelser for hende og tilmed kysset hende. Det var ikke ligefrem fordi hans følelser dengang, hjalp ham den dag i dag! Det var vel også det som måtte forvirre ham så meget? Han kunne vel være ligeglad med om hun fandt sammen med Lestat igen, han kunne tilmed være ligeglad med om hun fandt den nye Jared. Både ham og de to andre mænd havde fået deres rygte svinet til, på grund af den dumme sladderspalte! Og så var det vel også på grund af Elanya? Havde hun holdt sig til en, givet udtryk for at hun ikke gad, så havde han jo aldrig stået der hvor han stod nu! Det hele var også så forbandet.. besværligt! Det var heller ikke ligefrem fordi hans følelser hjalp ham det mindste, for han måtte ikke være ufokuseret til i aften, for det var i aften, at det var den første fuldmåne, det var i aften, at han skulle hjælpe denne havengel Pierce med at få horroren ud af hans kæreste Malania. Hvis han ikke kunne koncentrere sig fordi hans følelser og alt det med Elanya kom ham i vejen, så kunne det rent faktisk koste denne Malanias liv, og han var skam ikke ude på at dræbe hende! Så han måtte jo bare tage sig sammen! Der var det langt lettere at være vampyr, for der kunne man lukke af for følelserne, men som menneske, var det virkelig utrolig svært! Han gav et let suk fra sig, som han stak hænderne i de sorte buksers lommer, inden han fortsatte sin gang fremad. Den mørke kappe blafrede bag ham, gav af og til et let smæld fordi vinden fik godt fat i den, han frøs dog ikke synderligt, for nok var han blevet menneskelig, men han havde alligevel ikke svært ved at holde varmen, og han bar alligevel kun de sorte bukser og en mørk varm trøje. Hans skridt var langsomme, tunge, hans blik var noget så tomt og koldt, han følte sig virkelig rastløs, for han kunne virkelig ikke koncentrere sig om det mindste, som han ikke kunne finde ro! Han så let frem for sig, hvor blikket faldt på en kvindelig skikkelse, der sad længere fremme. Hans syn var ikke som det engang havde været, da han havde været vampyr, så det hele var noget som han skulle vænne sig til. Det var som om at hans hjerte stoppede, jo tættere han kom på, for jo tættere han kom på kvinden, desto mere kunne han genkende hende. Han stoppede op og så sig næsten fortvivlet rundt, som om han ville finde et skjulested, men det kunne han vel ikke? Nu havde hun vel opdaget ham? Det ville bare se dumt ud, hvis han pludselig valgte at vende om, desuden skulle han forbi hende for at komme til stranden. Han bed sig svagt i den bløde underlæbe, inden han himlede med øjnene af sig selv, blot for at fortsætte hen imod hende. Hvad skulle han overhovedet sige? Hans skridt blev langsommere jo tættere han kom hende nær, dog lagde han også mærke til at hun.. frøs? ”Hvorfor tager du ikke mere tøj på, når du søger ud?” spurgte han stilfærdigt, næsten som havde han været en far der talte til sin datter. Han stoppede op nogle meter fra hende, som han lagde armene let over kors, hvor hans mørke øjne hvilede fast på hende. Der var ingen glæde ved at se hende, for skulle han være ærlig, så var hun den sidste person som han ønskede at støde ind i!

[Deleted]

Elanya måtte ærligt erkende, at hun slet ikke kunne forstå hvordan spalten havde fået fat i alt det omkring hende og Jared. For pokker, det som hun havde gjort var jo for at redde mandens liv! Det var vel også den eneste grund til det? Lestat så hun ikke det mindste til mere, selvom det nu heller ikke var noget som rørte hende. Han havde en anden familie derude og det var heller ikke noget som hun nogensinde kunne finde på at skulle komme på tværs af på den ene eller den anden måde. Hans kære datter Maggie havde aldrig nogensinde brudt sig om hende og det var vel også en ret intuition set fra hendes side af? En kløgtig lille pige som i den grad havde arvet sin fars skarpe hjerne. Jared arbejdede mere eller mindre alle døgnets timer og hun vidste godt, at det var fordi at han undgik hende.. Der manglede vel bare Derick nu? Alene tanken omkring alt det som hun havde gjort og så meget som hun havde formået at svine dem til, det havde slet ikke været hendes mening og det havde det aldrig nogensinde været, om det jo så var noget som man ville vedkendes eller ikke, så var det intet andet end den skindbare sandhed! Det var koldt.. forbandet koldt, selvom det nu ikke var noget som hun direkte ville tage sig af. Hun havde brug for at slå koldt vand i blodet, prøve at finde rundt i den forbandede forvirring, for dette var virkelig noget af det sidste som hun ønskede at blive kendt og husket for! Ja, hun var bange for at blive glemt, men nu vidste hun da, at hendes navn ville hvile på folks tunge i årevis! Ikke fordi at det var noget som direkte og nødvendigvis ville gøre det hele meget nemmere for hende, for det ville det i den grad ikke! At Derick var lige i nærheden af hende, var i sig selv slet ikke en tanke som faldt hende ind. Hvad skulle han da lave herude og her i ruinerne? Blikket hvilede på den fremmed ud af øjenkrogen, inden hun endelig måtte vende blikket mod ham. At se at det var Derick var noget som direkte måtte få hendes hjerte til at hamre mod hendes bryst. Måske at han ikke direkte bar med sig retten til at være vred på hende, for de havde aldrig nogensinde haft muligheden til at trække den meget længere end et venskab, men alligevel.. Hun havde gjort ham uret ved at gøre som hun havde gjort, og så måtte hun i den grad også tage konsekvenserne af det! At han stoppet op i stedet for at komme helt tæt på hende, var faktisk noget som gjorde ondt, selvom hun undlod at kommentere det. Hun ville da ikke få noget ud af det uanset. ”Jeg overlever nok,” begyndte hun stille. Hun trak kappen helt tæt omkring sig. Der var virkelig forbandet koldt! Hun lukkede øjnene stille og vendte blikket så endeligt mod ham. Han holdt afstand fra hende.. Hun gik allerede der helt automatisk ud fra, at han havde hørt alt det som spalten havde skrevet omkring hende, omkring ham.. omkring det hele! Og hun hadet virkelig den tanke! Det var sladder! Det var jo ikke nødvendigvis en sandhed! Hun trak vejret stille og tydeligt dybt, for hun havde virkelig bare brug for at tænke det hele igennem. Hun bed sig let i læben som hun vendte blikket mod ham igen. Han stod langt væk fra hende. Det var i den grad også det som hun selv måtte mærke sig af. Hovedet lod hun søge let på sned. ”..Er der noget galt?” spurgte hun dæmpet. Hans tone sagde det, for ikke at glemme den afstand som han mått tage til hende, for det var virkelig ikke en tanke som hun brød sig meget om overhovedet. Tvært imod så skræmte det hende, for noget af det sidste som hun ønskede, det var at skulle miste ham på vejen! Nu hvor de endelig havde fundet hinanden igen! Hun blinkede let med øjnene. Kulden holdt hende tildels ved fatning og det var vel også en god ting? Hun havde bare alt for mange ting i hovedet og den ene var langt mere ubehagelig end den anden!

[Deleted]

Derick var på vej til stranden, hvor han skulle hjælpe et kærestepar – ikke ligefrem en tanke der gjorde det meget bedre for ham, for han havde sine egne problemer lige for tiden. Hans rygte var blevet krænket, og han følte sig mere som en hest som folk satsede på, sammen med de andre ’deltagere’, det var jo ikke fordi at Lestat eller Jared måtte have det meget bedre, for han vidste at Lestat havde været leder for vampyrerne selv, og han vidste at Jared var stedfortræder for Faith, så de var jo alle sammen store mænd med et stort rygte, og han måtte ærligt erkende at det ikke ligefrem var sådan han ønskede at folket skulle se på ham! Det undrede ham bestemt ikke at folk gamblede på hvem der ville vinde, og det var et spil som han langt fra ville tage del i! Et sted ønskede han bare at forsvinde! Det var lige før at han havde fortrudt at han var kommet tilbage til livet, tilbage på Jorden, for måske var dødsriget et sted hvor man blev helt tom, men der kunne man til gengæld ikke føle nogen smerte, ikke disse.. kaotiske følelser! Han gad ikke være en del af alt dette, desuden så gad han bestemt ikke at være en del af sådan et.. firkantsdrama! Han havde prøvet det før og det var bestemt ikke en fornøjelse! Langt fra. Han ville helst undgå nogen af de personer, det var derfor han holdt sig i Manjarno, for Faith ville han ikke forstyrre for tiden, tænk hvis han stødte på Jared, hvor akavet ville det ikke være? Desuden kunne han også risikere at støde på Lestat i Dvasias eller Imandra, det kunne han jo faktisk også her i Manjarno, men her kunne han da søge i dækning, søge i skjul, bare komme væk fra den kaotiske hverdag! At han så skulle støde på Elanya, var ikke noget han havde regnet med, for han havde regnet med at hun ville rende rundt et sted i Dvasias – der hvor de andre befandt sig. Hans mørke øjne faldt på hende, studerede hende ganske let, og følelsen der dukkede op i ham var ikke glæde men mere eller mindre.. væmmelse. Foragt, vrede og væmmelse, det var hvad han følte i øjeblikket, nu hvor blikket faldt på hende. Det var ikke fordi han hadede hende, og han kunne rent faktisk ikke bebrejde hende, skønt hun alligevel havde formået at svine hans rygte til på den måde, som hun havde gjort, ved at gøre de handlinger. Og hvad havde hun egentlig tænkt på? At hun kunne få alle tre? Han fnøs ganske let for sig selv, hvor han blev stående de få metre fra hende, uden han veg de mørke øjne fra hende. Han vidste ikke engang hvorfor han ville have prøvet, for hvad fik han ud af det? Ingenting. Det eneste han havde fået ud af alt dette var et rygte der var blevet svinet til. Måske det bare var sladder, men der var vel også noget af det som var sandt? Hun havde trods alt stået tæt sammen med ham.. kysset. Han knyttede hænderne, der hvilede i hans bukselommer under hans mørke kappe, hvor han fnøs ganske let til hendes ord. Hun overlevede? Det var han sådan set ligeglad med! For hans skyld kunne hun sidde der og fryse ihjel eller skrubbe tilbage og få varmen ved en af de andre mænd! Han kneb øjnene en smule sammen. Om der var noget galt?! Det kunne hun vel sige sig selv! Han trak på skuldrene, inden han blot strejfede forbi hende, skønt han stoppede kort op, hvor han hev en avis frem, hvori sladderspalten stod, som han kastede foran hendes fødder. ”Har du læst den?” spurgte han kortfattet, ”det forklarer vist hvad der er galt.” Hans mørke øjne betragtede hende fast, inden han rystede opgivent og irriteret på hovedet, som han blot fortsatte med at gå og væk fra hende. Han kunne ikke bruge avisen til noget alligevel, og heller ikke hende! Svigtet af sin egen bedste ven? Det var jo ikke ligefrem fordi deres forhold var på et venskabeligt plan.. det var vel mere en midterting?

[Deleted]

Elanya havde udmærket godt læst den sladderspalte, men det var virkelig ikke andet end sladder! Det var jo heller ikke fordi at hun ønskede at spille på flere heste! Nej! Det som hun ønskede var bare at finde en og falde til ro og så bare.. leve et naturligt og stille liv, det var vel heller ikke meget at forlange? Det var jo heller ikke direkte fordi at hun ønskede at medierne skulle hænge efter hende på denne måde som de gjorde det, for det var slet ikke noget som hun ville få det mindste ud af på nogen måde! Hun ønskede at holde lav profil og bare være sig selv som hun altid havde formået at gøre når hun havde været sammen med Derick og tanken om at han var derude, var virkelig en som glædet hende! Den eneste tanke som gjorde hende usikker omkring dette, var bare det ene lille faktum at han sikkert også havde læst den, så ønskede hun på ingen måde, at skulle være uvenner med ham! Det var noget af det sidste som nogensinde ville kunne falde hende ind på denne måde, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket! Bare det faktum at vide, at hun stod ansigt til ansigt med ham igen, var faktisk noget som gjorde hende usikker, for hun kunne fornemme på ham, at der måtte være et eller andet rivende galt! De havde kysset, de havde været tætte og hun fortrød det på ingen måde overhovedet, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. De grønne øjne vendte hun stille op mod ham som han næsten bare passerede hende, hvilket i sig selv, var noget som gjorde frygtelig ondt. Hun nærmest gjorde tegn til at rejse sig, som han vendte sig mod hende igen og smed avisen for hendes fødder. Forsiden genkendte hun mere eller mindre som det rene ingenting og det var virkelig mere end nok til at skulle hamre en kniv direkte i hendes bryst, for det gjorde virkelig noget så frygtelig ondt og på alle måder endda, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket! Allerede der hvor det gik op for hende, at han havde læst omkring det og det var noget af det som gjorde det hele så meget værre for hendes eget vedkommende. ”Derick.. Lyt til mig..” Hun skubbede avisen fra sig og direkte med væmmelse, for det havde slet ikke været meningen, at det skulle komme frem på den måde! Hun rejste sig endeligt og tvang igen kappen omgående omkring sin egen krop. Det var virkelig så skræmmende koldt! At han var vred på hende, kunne hun jo så godt forstå, for det havde slet ikke været hendes mening, at skulle svine ham til på den måde og det var det samme med Lestat og Jared. Hun foragtet sig selv ved den tanke! Hun gik næsten hastigt mod ham. Han måtte ikke bare vende ryggen til hende nu! Ikke nu hvor han var alt det som hun havde! Han var for pokker da det sidste som hun havde at skulle klamre sig til! Hendes hastige gang mod ham, kunne man vel godt kalde at være desperat nok til at få ham til at stoppe, for hun ønskede virkelig ikke at miste ham. ”Jeg.. det-.. det har aldrig nogensinde været min mening, jeg… Undskyld,” hviskede hun stille. Hun vidste godt at det ord i sig selv, aldrig nogensinde ville være nok, men hvad skulle hun da kunne gøre? De smaragdgrønne øjne søgte næsten febrilsk mod hans skikkelse. At han var her, så måtte han have noget at lave, men lige nu måtte det altså vente! Hun havde brug for at have ham til at forstå! Forstå at hun slet ikke havde ment det, at det aldrig nogensinde havde været hendes mening og hun slet ikke havde troet, at det var sådan at det skulle fremstilles. ”Se dog på mig!” hvinede hun til sidst. At han var vred, kunne hun godt se, at han var såret, fortvivlet.. Det var også noget som hun selv havde været og det var bestemt heller ikke hendes mening, at skulle svine ham til på den måde! Hun holdt for meget af ham til at mene det på den måde!

[Deleted]

At have læst det, var virkelig en ydmygelse! Hun havde krænket hans ære! Hun havde svinet hans rygte til! Og hvordan havde hun så regnet med at Derick eller nogen af de andre ville reagere? Det var jo ikke kun ham som havde fået et dårligt ry, det var også de to andre mænd og faktisk Elanya med, men hvad havde hun selv regnet med? Hvad havde hun overhovedet tænkt?! Glemt var hun da i hvert fald ikke! Men han tvivlede på at det var det som hun ville blive husket som.. han kunne vel også være ligeglad? Hvorfor skulle det så gøre så ondt at tænke på? Hvorfor skulle han føle denne smerte, fortvivlelse og føle sig såret? Det havde han vel ikke grund til? Han vidste at det var et forkert rygte som den dumme sladderspalte havde skabt ham. Og end ikke kun ham. Men at han så skulle stå overfor hende igen, hende som han helst ville undgå af alle, det var virkelig ikke specielt behageligt! Han vidste ikke engang hvad han skulle sige! Han kunne ikke tillade sig at blive sur, for han havde jo ikke decideret haft noget forhold til hende, men.. de havde da selv kysset for pokker! Hvorfor skulle hans følelser for dengang også spille ind den dag i dag?! Det forvirrede ham virkelig! Han vidste ærligtalt ikke hvor han stod længere! Denjarna havde han ikke længere, han var helt alene, så stødte han på Elanya, som han selv havde været forelsket i engang, og nu … de var begge alene, eller hun havde da, for pludselig havde hun haft så mange omkring sig, som altid! Det var også derfor at han aldrig havde gjort mere i det dengang, for hun havde været gift og han havde haft sin egen kæreste, skønt det jo aldrig havde stoppet dem, og det havde det heller ikke ved deres forrige møde, men hvorfor skulle det så føles så.. stikkende i hans bryst? Han stoppede end ikke, da han blot fortsatte forbi og væk fra hende. Hvad skulle han sige? Han havde ærligtalt intet at sige til hende længere. Efter de var skilt sidst, så havde han faktisk glædet sig til at se hende igen, men.. den glæde var blevet revet fra ham så hurtigt at han ikke engang kunne nå at gøre noget ved det. Han fortsatte blot, selvom hun sagde at han skulle lytte, for hun havde slet ikke behov for at forklare sig.. han var nemlig ligeglad! Han kunne godt høre at hun skyndte sig efter ham, hvilket fik ham til at himle med øjnene – selvom at det ikke var noget hun fik at se. Han stoppede dog ikke, selvom hun sagde undskyld for.. det rettede ikke op på det! Det var der intet af hendes mumlen der gjorde! Han stoppede roligt op, da hun hævede stemmen, hvor han blot stod med ryggen til hende. Han drejede ganske roligt i overkroppen og skævede mod hende ud af den mørke kutte, inden han vendte sig helt og lagde armene over kors. Hans mørke øjne hvilede både fast og indgående på hende. ”Hvad vil du Elanya? Jeg har ikke tid, jeg har andet fornuftigt at give mig til,” vrissede han let, hvor der ikke var nogen tvivl om at han havde læst det og at det tilmed havde gjort ham vred. Han gjorde et kast mod den vej som de kom fra. ”Skal du ikke hjem og putte under dynen?” Tydeligt sarkastisk og dog også en hentydning. Han fnøs kortfattet, inden han igen vendte sig om, for at gå væk fra hende igen. Han var vred, og det var vel også klart? De havde måske ikke været sammen-sammen, men de havde kysset og det gjorde venner bestemt ikke! Det havde de jo altid gjort, de havde tilmed lagt kortene på bordet og erklæret deres forelskelse i hinanden fra dengang, og så gik hun pludselig også til andre mænd? Så var det vel klart at han følte sig røvrendt og holdt for nar? For det var præcis hvad han måtte gøre! Han slog opgivent ud med armene, inden han trak kappen tæt omkring sig, som han fortsatte mod stranden. Det var ved at blive sent, så han havde ærligtalt ikke alverdens tid. Desuden skulle hun vel hjem til enten Lestat eller Jared? Han bed tænderne sammen ved den bare tanke.

[Deleted]

Det havde aldrig nogensinde været Elanyas mening at skulle krænke hans ære, at svine hans rygte til, for hun holdt virkelig alt for meget af ham til at skulle gøre lige netop dette, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hendes hjerte hamrede næsten tydeligt ubehageligt mod hendes bryst, for hun holdt virkelig forbandet meget af Derick. Hun ville da ikke dele sine kys med ham hvis det ikke var det som hun havde ønsket sig, hvis det var noget som hun faktisk måtte have og ville have lyst til i den anden ende, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun knyttede hænderne ganske let, som det også måtte være tydeligt for hende, at han var vred på hende og på grund af det som stod i spalten. Det var jo for pokker da bare sladder! Hun vendte blikket næsten helt febrilsk mod ham, som han direkte måtte nægte at se på hende. Hun vidste, at han vel havde andet at tage sig til end at skulle stå der og høre på hende, men tanken omkring det, var faktisk noget som gjorde ondt. Hun havde slet ikke nogen anelse om hvordan pokker at spalten havde opsnuset det! Det var slet ikke noget som gav nogen mening for hende på nogen måde overhovedet! At han overhovedet var vred, var så også hendes egen fejl, det var der heller ikke nogen tvivl om og hun skammede sig også noget så grusomt! Han kendte hende vel bedre end det? Han kendte hende vel bedre end det? At vide at hun aldrig nogensinde kunne finde på at skulle gøre noget som helst for at skade ham? Det var noget af det sidste som hun ville og det at skade hans rygte når hun vidste, at det var en så stor en del af ham, så måtte det jo trods alt bare være sådan om det jo så var noget som man ville det eller ikke. Hun lyttede til hans ord, selvom det virkelig var som at hamre kniven direkte i hjertet. Hun ønskede ikke at tvinge ham til noget, men at lytte til hende, ville da kunne give hende den mulighed for at forklare sig? Hun slap ham næsten forsigtigt som han bare valgte at stirre på hende med det blik. Det var næsten som at man måtte få den selv største skideballe af sin egen far og det var bestemt heller ikke en følelse som hun brød sig meget om. ”Jeg.. jeg vil ikke stå i vejen for dig, men..” Hun bed sig let i læben. Det var virkelig ubehageligt og det gjorde noget så frygtelig ondt og på alle måder endda, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket! Hun hadet det og det gjorde ondt! At han direkte måtte vrisse af hende, var noget som gjorde ondt, specielt når de altid havde hygget sig når de havde været sammen! Om det som de havde gjort, var forbudt eller ikke, så var det ikke noget som hun tog sig direkte af. Hans hentydning tog hun dog tydeligt til sig og den gjorde i den grad også noget så frygtelig ondt og på alle måder endda! Hun blinkede med øjnene. Det var bestemt heller ikke den Derick som hun kendte! ”Putte under dynen?” gentog hun. Det var jo tydeligt at han måtte mene det i den hentydning og det var bestemt heller ikke noget som hun brød sig om på den ene eller den anden måde overhovedet. En tåre banede sig vejen ned af hendes kind. Hun kunne da ikke klare, at skulle blive afvist af ham og på denne her måde! ”Derick! Hvad pokker er det som går af dig?! Tror du virkelig på alt det som spalten fortæller og siger?!” Denne gang var hendes stemme langt mere desperat end det som den havde været før som han bare valgte, at fortsætte sin vandring. Hun vidste godt når hun var uønsket, men at miste ham.. Det ville aldrig nogensinde komme på tale på nogen måde! Hun gik ham hastigt i møde hvor hun næsten febrislsk måtte gribe omkring hans kappe for at tvinge ham til at stoppe ”Du af alle burde da kende mig bedre end det her! At dømme mig efter hvad en avis skriver om mig?!” endte hun skingert. Det gjorde ondt. Det gjorde frygtelig ondt!

[Deleted]

Derick anede ikke engang hvorfor hun prøvede at forklare sig, for han gad ærligtalt ikke at lytte, havde han ikke gjort det klart ved at vende hende ryggen og så bare.. gå? Det var ikke noget han decideret har gjort før, for jo de havde engang endt ud i en dødskamp, hvor de faktisk havde prøvet at gøre det af med hinanden, men det havde de jo ikke engang haft modet til og mindre: følelserne. Men de havde faktisk aldrig nogensinde stået i denne situation. Selv dengang, hvor de havde kysset og faktisk været deres kære utro, der var det end ikke kommet op i medierne, dengang havde ingen af dem mistet et ry, men denne gang? Det gjorde virkelig ondt! Han følte sig ærligtalt røvrendt! At hun ikke ville komme i vejen for ham, fik ham blot til at himle med øjnene, hvilket han end ikke lagde det mindste skjul på, for hvad pokker var det ikke hvad hun gjorde? Det var ikke engang for at undgå hende – eller et sted var det, for han ønskede ikke at snakke eller lytte til hende – men han havde faktisk noget andet at lave, noget der faktisk var ret vigtigt, og det var også vigtigt at han nåede frem, inden månen ville dukke frem, så han havde ikke særlig meget tid. Han rystede på hovedet, hvad nyttede det? Sket var sket, han kunne ikke ændre på det, uanset hvor meget han end ønskede det. Man kunne ikke ændre på fortiden, for det ville bare ske på en anden måde i stedet for. At hun direkte gik hen og greb fat i ham, så hun stoppede hans gang, fik ham til at vende blikket forundrende mod hende, som hans blik kort flakkede, inden det igen endte fast. Han valgte dog at blive stående, han ville jo alligevel gerne høre hendes søforklaring. Hans blik blev dog direkte dræbende, da hun sagde at han kendte hende bedre end det. ”Kender dig bedre end det?” gentog han hæst, som havde han mistet stemmen, hvor hans ansigt var mørklagt af kappens hætte. Han trak hætten af hovedet, så hun kunne se ham, se at det var ham og ingen anden, så synet ikke ville bedrage hende, hvor han så direkte vredt på hende. ”Jeg kender dig tilsyneladende ikke bedre end det Elanya!” vrissede han med den vrede undertone, som han alligevel prøvede at holde sig i skinnet, selvom at det var forbandet svært! Han tog et faretruende skridt imod hende, hvor han løftede den ene pegefinger og så både vredt, alvorligt og indgående på hende. ”Så det passer altså ikke at du har været under dynen sammen med Jared? Så det passer ikke at du selv har rendt til Lestat?” spurgte hans i en mere rolig tone, skønt undertonen var brandalvorlig. Han vidste i hvert fald at meget af det, som stod i avisen ikke var løgn! Det med ham passede jo også! Han gjorde et håndkast mod vejen hun var kommet fra ligesom sidst bare med hovedet. ”Så smut hjem og få stillet dine syrlige lyster.. for jeg er færdig med dig!” hvislede han, hvor det for en gangs skyld var tydeligt, hvilket land han engang var kommet fra; Dvasias. Han havde været af mørkets race så mange år, det meste af sit liv, altid faktisk, for nok boede han i Manjarno og var neutral, men han var jo stadig alkymist – én af mørkets racer. Først vampyr, endda leder for den race, så dødsengel – de kunne næsten ikke blive en større del af mørket og døden end nogen anden – og nu var han alkymist, en magisk race, der selv bruger mørk magi. Dog havde han aldrig været så kold overfor hende før, men.. hun kendte udmærket godt grunden, for det var hende som havde svinet hans rygte til, røvrendt ham og holdt ham for nar, så hvorfor skulle han dog overhovedet reagere på nogen anden måde? Hun havde ikke fortjent nogen varm velkomst, ikke set i hans øjne i hvert fald! Han lagde blot armene over kors, hvor han denne gang blev stående. Hendes tårer tog han sig ikke af, hun kunne vel spare dem til en anden?

[Deleted]

At Derick havde valgt at vende hende ryggen og bare gå, var et klart signal til Elanya om at hun måtte være direkte uønsket, selvom det virkelig var noget som gjorde ondt. Hun ønskede da muligheden for at forklare sig! Hun holdt for meget af ham til at ville miste ham! Så meget som hun havde mistet igennem hendes liv og hun ønskede ikke at tilføje ham til en samling og specielt heller ikke med den betydning som han måtte have for hende og som han altid havde haft for hende. Bare alene den tanke om at han var vred og direkte vred på hende, var noget som virkelig måtte gøre ondt, også selvom hun vidste, at det var hendes egen skyld. At hun fik ham til at stoppe op, var da en sejr for hende, for hun ville aldrig ngoensinde være i stand til at holde ham igen på egen hånd. De smaragdgrønne øjne var noget som hurtigt måtte falde til hans blik, selvom hans ord virkelig var noget som måtte skære hende noget så frygteligt i hjertet. Hun havde aldrig nogensinde set ham så vred før og specielt ikke på hende! Hun slap ham næsten skræmt som han endda måtte hæve stemmen overfor hende. Ikke fordi at det var noget som skræmte hende som sådan, det var bare nyt for hende! Nyt for hende, at han ville og skulle hæve stemmen overfor hende. Næsten automatisk måtte hun bakke et skridt, som han kom tættere på hende. Hun skilte kun lige læberne, som han næsten måtte sende hende væk og med de ord som virkelig måtte være hende som en kniv direkte i hjertet. Hun sank klumpen i halsen som hun næsten desperat prøvede at holde tårerne tilbage. Han afviste hende blankt? Ville ikke have mere med hende at gøre? Var han så færdig med hende? Blikket gled stille ned mod hendes hænder som hun nærmest måtte stå der og fumle med, som tårerne stille faldt ned af hendes kinder. Hun havde aldrig været direkte følelsesladet som det hun måtte være lige nu, men alt det andet, var virkelig noget som gjorde noget så forbandet ondt! Hun trak vejret dirrende. Han havde vel også meget andet at se til? Og nu hvor han ikke ville høre hendes forklaring eller undskyldning, så… Hun rystede stille på hovedet og strøg hånden igennem hendes hår. Ære og rygte betød meget for ham, så meget vidste hun da om ikke andet. Denne gang fik hun sig bare ikke til at se ham i blikket.. Det gjorde ganske enkelt for ondt! ”Du.. færdig med mig?” Hun nikkede blot. Det var heller ikke fordi at hun ønskede at gøre det til et større skænderi. Hun bed sig let i læben. ”J-Jared ville være død, hvis det ikke havde været for mig.” begyndte hun dæmpet. Tro det eller ej, manden var afhængig af det, som de var afhængig af mad! ”Lestat har jeg ikke set s-siden jeg kom tilbage hertil..” Denne gang hævede hun stille blikket op mod ham. Det var sandt, hun kunne ikke finde på at lyve for ham også selvom han tydeligt ikke ville have noget som helst med hende at gøre og desuden, så havde hun kun været under dynen med Jared den ene lille gang! Hun indså godt når hun var uønsket, og så ville hun da heller ikke hænge på ham, hvis det ikke var noget som han ønskede. Det var virkelig som at få mast sit hjerte, få det nedtrampet og revet i stykker. Hun tørrede sine kinder og rystede på hovedet. Her var ingen trøst at finde og hun vidste så sandelig godt, at det måtte og skulle være hendes egen skyld, uanset hvor meget man så ville være ved det eller ikke, så var der intet at gøre! ”Undskyld, Derick..” hviskede hun stille, som hun endnu en gang valgte at skulle bakke et skridt væk fra ham. Han ville ikke have hende tæt på, og det var bestemt også noget som hun accepterede for hun vidste udmærket godt, at dette var og skulle være hendes egen skyld. Det var ikke noget som hun kunne kaste direkte på ham og det ønskede hun heller ikke. ”I-ikk’ skub mig væk..” tilføjede hun dæmpet. Hun kunne ikke klare et tab af ham!

[Deleted]

Det var ikke fordi Derick måtte ønske at skubbe hende væk, men han så virkelig ikke nogen anden udvej, han gad ikke blive røvrendt igen, han gad ikke blive holdt for nar igen, for han følte sig virkelig som en tåbe! Han havde været utrolig glad for at være sammen med hende igen, ved deres forrige møde, efter at de begge var kommet tilbage fra de døde, men nu.. nu var han virkelig ligeglad. Det gjorde ondt at være i samme rum som hende, det gjorde ondt at stå overfor hende nu. Hans mørke øjne faldt blot tomt på hendes kinder, som tårerne måtte falde ned af dem, tåre efter tåre. Normalt ville han have slået armene omkring hende, knuget hende ind til sig, hviske at det nok skulle gå, at han ville være der for hende, men når hun svigtede ham som hun havde gjort, så kunne han ikke se andet end skuffet på hende, og hvorfor skulle han dog overhovedet reagere anderledes? Jovist de havde været venner det meste af deres liv, de havde haft et.. specielt bånd imellem dem, men.. det havde hun så fint formået at ødelægge, klippe båndet over, gået bag hans ryg, efter at have røvrendt ham. Hun havde svinet hans rygte til, krænket hans ære og det gad han så simpelt ikke at finde sig i! Hans blik hvilede blot fast på hende, som hun gentog hans ord. Han var færdig med hende helt præcist! Han gad ikke blive holdt for nar som hun gjorde med ham! Hun kunne vel tage hjem til Jared eller til Lestat? Hvorfor havde hun overhovedet brug for ham? Han var jo bare en simpel ven, desuden var hun mere eller mindre vant til at miste sine mænd, så det havde vel bare været et spørgsmål om tid, før hun også ville miste ham? Det var sådan han så på det nu. Hans blik blev næsten fyldt med foragt til hendes ord. Jared ville have været død, hvis hun ikke var gået med under dynen?! Hans så direkte vredt på hende, som hans blik næsten slog gnistre. ”Han ville have været død? Åh jamen, jeg havde helt glemt hvilket hjælpsomt menneske du er Elanya, sådan som du er villig til at gå i seng med alle mænd,” svarede han i en rolig tone, som den ikke længere var hævet, dog var hans ord fyldt med sarkasme. ”Hvad gør det så dig til? Ikke en skid bedre end folk der befinder sig på H-huset!” vrissede han. Måske hårde ord, men det var jo ikke engang løgn! Hvis hun kunne gå i seng med gud ved hvor mange mænd, så var hun virkelig heller ikke mere værd i hans øjne end en simpel prostitueret! ”Og nej.. den side kender jeg ikke af dig Elanya, så jeg må jo ikke kende dig så godt igen,” afsluttede han roligt, dog alvorligt og fast, som han lagde armene over kors og sendte hende det faste blik. At hun ikke havde set Lestat, siden hun var kommet hertil, var på en måde en lettelse? Det måtte vel også være hårdt for den mand? Han havde trods alt været sammen med Elanya, gift, fået børn.. Derick havde aldrig været andet end en.. ven. Men så kunne han vel heller ikke være så vigtig og betydelig? Det var jo ikke fordi de havde set meget til hinanden igennem deres liv, fordi han havde haft Denjarna og hun sine mænd. Han nikkede dog blot til hendes ord. Han spændte let i armene, hvor hans hænder næsten måtte holde ham tilbage, da hun sagde undskyld. At hun selv bakkede et skridt væk fra ham, gjorde næsten ondt, for det virkede næsten til at hun var.. bange for ham? Jo mere hun hadede ham desto bedre vel? Han slog blot ud med armene, da hun sagde at han ikke måtte skubbe hende væk. Han fnøs let og dog irritabelt. ”Du har fint formået at få mig til at skubbe dig væk,” svarede han stilfærdigt. Som han blot blev stående, med armene over kors. ”Hvorfor skulle jeg overhovedet give dig en chance til? Så du kan dolke mig i ryggen igen?” spurgte han stilfærdigt, for det gjorde ham faktisk nysgerrig, hvad havde hun overhovedet tænkt på. ”Smut du bare hjem til Jared igen, stil hans lyster og red hans liv.. det er du jo så god til..” Han vendte om på hælene, slog opgivent ud med armene, som han igen begyndte at gå væk fra hende.

[Deleted]

Dette var virkelig noget som måtte skræmme Elanya langt mere end det som godt måtte være for hendes vedkommende og det var bestemt heller ikke noget som måtte sige så lidt på nogen måde. Hendes hjerte hamrede som en sindssyg mod hendes bryst, hvor blikket nærmest måtte hvile direkte panisk ned på jorden ved hendes fødder. Skulle hun ende med at miste ham, så vidste hun slet ikke hvad hun skulle gøre! Den betydning som han altid havde haft for hende, havde virkelig været noget så utrolig værdifuldt for hende og det var bestemt heller ikke hendes hensigt at skulle skubbe ham væk eller tvinge ham til at skubbe hende væk! Hun blinkede let med øjnene som hun næsten helt desperat forsøgte på at skulle få styr på de mange faldende tårer, for det var virkelig noget som måtte gøre ekstremt ondt! At han så sådan på hende, for det var slet ikke sådan som hun var og det var da noget som han da burde vide! Det ganske specielle bånd som havde været mellem dem, var noget som hun direkte havde kæmpet for at skulle opretholde, så det ikke skulle ende med at gå tabt og nu hvor hun stod i denne situation, så forsvandt det hele som sand mellem hendes fingre. Hun kunne kæmpe for det og uden at belønningen ville tilfalde hende på den ene eller den anden måde og det var virkelig noget som måtte gøre forbandet ondt. At han direkte måtte smide hende under den samme kategori som en prostitueret, var noget som gjorde hende direkte bleg i ansigtet. Det var da noget af det sidste som hun var! Tårer kæmpede sig for alvor frem ned over hendes kinder. ”Det må du ikke sige..” hviskede hun næsten helt skræmt. Hun havde slet ikke bedt om at få det rygte! Hun rystede stille på hovedet. Denne gang formåede Derick virkelig at skræmme hende og det var bestemt heller ikke en behagelig tanke, for hun havde aldrig nogensinde været bange for ham før og det havde hun heller aldrig nogensinde haft nogen grund til! ”D-det er jo heller ikke mig!” indskød hun med en skinger stemme. En prostitueret var slet ikke noget som hun var, for hun lukkede sgu da heller ikke gud og hver mand tæt på sig! Det burde han da vide og specielt med alt det som hun selv havde oplevet! Hænderne fumlede noget så tydeligt med hinanden, for hun vidste slet ikke hvad pokker hun skulle gøre af dem og det var i den grad heller ikke nogen særlig behagelig tanke, følelse eller fornemmelse! Hun trak vejret dirrende som hun igen valgte at fjerne sine tårer fra kinderne, selvom det virkelig ikke var noget som hjalp. De fortsatte bare med at falde og det var virkelig også noget som måtte gøre noget så frygtelig ondt og på alle måder endda! ”Jeg har ikke bedt om den artikkel i avisen Derick.. Jared er sensuel dæmon. Jeg gjorde ham blot en tjeneste!” hviskede hun mere frustreret og fortvivlet end det som hun nogensinde havde følt sig før. Og dette var takken for at hun altid havde været der for ham? Det var noget som i den grad måtte gøre noget så frygtelig ondt! Hun rystede på hovedet som hun slog armene omkring sig selv i en form af selvomfavnelse. Hun bakkede igen. Hun havde aldrig set den form af dvasianer i Derick og det var noget som virkelig måtte gøre frygtelig ondt og det skræmte hende samtidig! Hun satte sig stille op af muren som Derick igen bare vendte ryggen til hende og gik. Med ham så forsvandt der også en meget stor del af hende selv. Hun bed sig i læben for at holde sin egen hulken igen. Hun ville ikke vise ham det og specielt ikke hvis han ikke ville have mere at gøre med hende. Benene trak hun op til sig, som hun vendte blikket den anden vej. Lige hvor hun skulle gå hen eller hvad hun skulle stille op, det vidste hun ikke. Hun var virkelig ude hvor hun ikke kunne bunde og det var noget som virkelig måtte gøre ondt! ”Undskyld..” hviskede hun endnu en gang, som hun bare vendte blikket mod ham. Var hun så uønsket, så skulle hun nok holde sig væk.. Helt væk.

[Deleted]

Hvad der kom hurtigt, gik hurtigt igen. Dengang de havde mødt hinanden, selv i Dødens dal, hvor de her i deres nye liv havde mødt hinanden igen, det var et møde som han ikke kunne glemme. Han havde været kold, prøvet at lege lidt rundt med hende, for hun havde trods alt været hans fjende, han havde været leder af vampyrerne og hun havde været dronning af hans fjendes land; Procias. Han havde altid været dvasianer, men Elanya havde altid formået at få det bedste frem i ham, som hun havde set hans sande jeg og ikke dømt ham som så mange andre ville gøre, fordi han havde været et blodsugende bæst. Han var vokset op uden sine forældre, han havde været forældreløs, levet på gaden og været udstødt i den landsby som han havde boet i. Det var først hvor han var blevet ældre, da han havde mødt flere som ham; vampyrer, at han havde begyndt at acceptere hvad han var, hvor han var endt som vampyrernes leder. Han var stødt på denne fantastiske, smukke kvinde, som faktisk burde have været hans fjende, men hun havde åbnet ham, hun havde set ham som han havde været, hun havde ikke dømt ham, hun var faktisk endt med at blive hans bedste ven, han havde moret sig med hende, og han var faktisk endt med at blive forelsket i hende, han havde bare fundet en anden pige, som selv havde fanget hans interesse, som han var endt med at finde sammen med; Denjarna. En kvinde som han havde elsket, men hun havde fraholdt ham fra Elanya, fordi hun var blevet jaloux, hvilket han også godt forstod, for han havde flirtet bevist med hende, selvom han faktisk ikke kunne gøre for det, for han var blevet så … forelsket i hende. Så var der sket en masse i deres liv, hvor de var endt med at dø begge to, så var de begge to kommet tilbage til Jorden, hvor de endnu engang havde mødt hinanden i Dødens dal, og så havde hun svinet hans rygte til, som hun var gået til to andre mænd, hvor hun tilmed var gået i seng med den ene, forunderligt at det egentlig ikke var Lestat, for de to havde trods alt været gift. Han trak svagt på skuldrene til hendes ord, han måtte ikke kalde hende for en prostitueret? Hun opførte hende ellers sådan, så hvorfor skulle han kalde hende noget andet? Han tog sig ikke af hendes tårer, selvom at hver en tåre var et ar i hans sjæl, for han havde kendt hende så godt, og det var helt.. nyt at de stod sådan her, skændtes. ”Det er ikke dig?” gentog han i en ligegyldig tone. ”Du har ret.. det plejede ikke at være dig, men det må tilsyneladende høre med til dit nye liv. Så ’hjælpsom’ du er blevet!” svarede han lettere sarkastisk, skønt de første ord dog var sande, for hun havde aldrig været den type! Men hvad havde så ændret sig? Hvem pokker ville tilfredsstille en sensuel dæmons følelser, som man knapt nok kendte?! Det var derfor han havde det syn på hende, det var hendes egen skyld! Det stak i brystet, da hun sagde at det var en tjeneste hun havde gjort ham. En tjeneste?! Måske procianere var hjælpsomme, gav tjeneste og så videre, men at tilfredsstille en anden mand?! Han spændte endnu engang i armene, hvor han følte for at … brække noget! Ødelægge noget! Rive noget itu! ”En tjeneste?!” gentog han med vantro, som han igen tog et skridt imod hende. ”Jaså? Så du ville måske gøre den samme tjeneste for Lestat? Eller mig?” spurgte han stilfærdigt, som hans mørke øjne hvilede gennemborende på hende. Hun kendte i hvert fald ham og Lestat bedre end som hun gjorde Jared og så gav hun ham en tjeneste ved at gå i seng med ham? Måske han og Lestat ikke decideret havde brug for at få stillet sine lyster, hvilket Jared måske havde, men stadig? Han kunne vel have gået til en anden? Det var bare latterlig snak i hans ører! Han stoppede ganske roligt op, hvor han vendte sig om og betragtede hende, som hun havde sat sig op ad muren. Han gik tilbage mod hende med faste skridt, hvor han stoppede nogle metre fra hende, hvor han igen løftede den ene pegefinger. ”Ved du hvad Elanya? For bare et kort øjeblik.. et kort øjeblik troede jeg faktisk at der var mere.. men nu? Ha! Tillykke med det.. det lykkedes dig at røvrende mig i topklasse!” vrissede han fast, selvom der også var en fortvivlet undertone.

[Deleted]

Deres forrige møde, var slet ikke noget som Elanya kunne sidde og tænke på lige netop nu. Derick havde været noget af en lettelse at støde på igen eftersom det var så skræmmende mange år siden, men nu hvor hun stod i denne situation, så var det slet ikke en tanke som faldt hende det mindste ind. Hun havde aldrig nogensinde ment at skulle svine ham til på denne måde, hun havde aldrig nogensinde ment at skulle gøre ham ondt på dette led. Hun holdt for pokker da af manden! Hun havde ladet ham komme så tæt ind på hende, selvom de havde stået der som store og naturlige fjender, de havde været i kamp og alligevel fundet ud af det på en mere fredelig vis og nu skulle de stå her som dette?! Hun ønskede ikke at komme ham på tværs, hvis det ikke ville vise sig at blive nødvendigt for hendes del. Hun vidste udmærket godt når hun var uønsket og så ville hun da hellere tage sin afstand og bare.. blive væk fra ham hvis han slet ikke ønskede at have mere at gøre med hende. Hans ord gjorde ondt, for noget af det sidste som hun var, det var i den grad en prostitueret! Hun havde gjort Jared den ene lille tjeneste og det var også det! Hendes hjerte hamrede ubehageligt mod hendes bryst. Hun havde aldrig nogensinde stået i den situation, at hun var direkte bange for ham, men det var hun nu. Hun havde aldrig været så skræmt i hele hendes liv! ”Du vælger jo at mistolke det hele, Derick!” udbrød hun med en tydelig og skinger stemme. Tanken omkring det alene, var faktisk noget som måtte gøre ondt, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det ndelig måtte komme til stykket. Hun knyttede hænderne let omkring sine overarme, blot for at have et eller andet at skulle holde i. Hvis han ikke ønskede at have noget at gøre med hende mere, så kunne han vel bare gå? Han kunne da gå hvis han havde bedre ting at skulle tage sig til end at stå her og give hende den ene endefuld efter den anden! Hun rystede stille på hovedet. Det var virkelig ikke fordi at hun ønskede at skulle komme ham sådan på tværs. ”Derick.. Jeg beder ikke om tilgivelse, jeg beder dig kun om at lytte for en gangs skyld!” Hun vendte blikket mod ham. Hendes blik strålede af den rene fortvivlelse, for dette var noget af det værste som hun nogensine havde været en del af og det var bestemt heller ikke en behagelig fornemmelse på nogen måde overhovedet! ”Jeg holder for pokker da af dig! Hvis det ville være nødvendigt, så havde jeg også givet dig det!” tilføjede hun. Hun mente det dog. Havde Derick stået i den situation hvor han direkte havde haft brug for det, så havde hun gjort det uden at skulle tøve det mindste og det var ikke fordi at det gjorde ehnde til en prostitueret, for det var hun bestemt ikke!
Som Derick hurtigt måtte gå tilbage mod hende, så rejste Elanya sig op næsten af ren og skær refleks, for det var bestemt heller ikke nogen behagelig følelse! Det gjorde ondt, at hun skulle være direkte bange for ham! Hun bakkede enkle skridt væk fra ham som han valgte at stoppe op. Tårerne trillede stadig ned af hendes kinder. Det havde næsten været meget nemmere for hende hvis han bare ville stikke en kniv i hjertet på hende og så bare lade hende ligge, for det ville hun få det langt bedre ved! Det gjorde næppe så ondt som dette! ”Du… du troede der var mere?” gentog hun næsten usikkert. Hvad pokker var det da at han mente? Det var slet ikke noget som gav nogen som helst mening for hende overhovedet! Hun bed sig let i læben som hun rystede på hovedet og bakket endnu et skridt. Hun ønskede slet ikke at skændes med ham, for det var noget som i sig selv, måtte gøre noget så forbandet og frygtelig ondt! Hun snøftede let. Hun kunne ikke lade være med det! Han lyttet ikke og det var noget som direkte måtte frustrere hende og noget så frygtelig voldsomt. Hun slog armene fast omkring sig selv og kappen med, selvom den slet ikke ydet hende nogen former for beskyttelse. Hun ville bare ikke skændes med ham. Det var noget som gjorde det hele så meget værre også for hendes del! ”Jeg bad ikke om det rygte Derick.. Jeg mente ikke at svine dig til, at… røvrende dig.. Undskyld! Mange gange undskyld!” udbrød hun med en skinger stemme og tydeligt med gråden i stemmen også. Det gjorde virkelig ondt!

[Deleted]

Derick havde svært ved at samle tankerne, og det var bestemt ikke godt! Han skulle bruge sin koncentration, ellers kunne han ende med at tage et liv, som han ikke havde lyst til at tage.. det hele kunne ende galt i aften, hvilket han ikke havde nogen intentioner om! Måske hans tanker havde været vildleddet til at starte med, men nu hvor han var stødt på Elanya, så var de da først løbet løbsk for ham! Det var jo ikke fordi han ønskede at være uvenner med hende, eller skælde hende ud, for han kunne vel ikke tillade sig at kalde hende de ting? Såre hende på den måde? Det eneste han kunne tillade sig at blive sur over, var at hun havde svinet hans rygte til, et rygte som han stærkt havde båret med sig, og glemt var han da tilsyneladende heller ikke, men nu blev han set på som et offer, et offer i et drama, hvor han næsten blev ydmyget af … Elanya. Et sted burde han ikke finde sig i at blive nedgjort af en kvinde, men.. et sted var han ligeglad, for det var ikke ham som blev set på med væmmelse, det var faktisk Elanya som bar med sig det værste rygte, netop fordi hun havde leget med alle tre mænd, som faktisk havde haft og havde en stor betydning for Dvasias. Han så irriteret på hende, da hun sagde at han mistolkede det. Han mistolkede det?! Hvordan kunne man mistolke det?! Hun havde gjort manden en tjeneste, ved at tilfredsstille hans lyster? Ved at ’redde’ hans liv. Han kunne vel bare have fundet til en anden kvinde? Der var bestemt intet at mistolke i det! Hvad pokker havde hun tænkt på?! At spille den lille hjælpsomme procianer, der var så god og tænkte på alle og enhver? Han knyttede hænderne fast, imens hans mørke øjne hvilede vredt på hende. ”Jeg mistolker det?” svarede han i en lille, dæmpet, vrissende tone, næsten som om han var bange for at han ellers ville råbe af hende. ”Hvad er der at mistolke?!” spurgte han vredt, som han alligevel ikke kunne lade vær med at hæve stemmen en smule. Han blev denne gang stående, for hun ville forklare sig? Fint! Så skulle hun da have lov til det, han ville med glæde høre hvilket pis hun ellers kunne finde på at lukke ud! Hvilke søforklaringer som blot ventede at glide over hendes læber! Han nikkede kort og fast med hovedet mod hende. ”Udmærket, jeg bliver, indtil jeg har hørt din søforklaring.. men så må du hellere komme i gang, for jeg har andet fornuftigt og vigtigt at bruge min tid på, i stedet for at spilde den,” svarede han stilfærdigt, hvor han blot så afventende og dog fast mod hende. Han blev dog lettere paf ved hende ord. Hun ville have gjort det for ham? Det gjorde ham faktisk.. mundlam. Han sank let en klump, som ubehaget steg i ham. ”Se.. intet andet end en prostitueret,” svarede han i en mere rolig tone, skønt det dog alligevel var hårde ord, de var vel en smule benægtende?
Det måtte faktisk overraske Derick at hun var direkte bange for ham, som hun hurtigt kom op på benene og som hun bakkede adskillige skridt væk fra ham, som om hun var bange for at han ville slå hende. Nok var han vred, men han kunne da aldrig drømme om at slå hende! Uanset hvor meget hun så end havde fortjent det, så ville han ikke så meget som krumme et hår på hende! Dog gjorde det ondt at hun var bange for ham for.. det havde hun aldrig været før. Han trak svagt på skuldrene. ”Jeg kan ikke bruge dit undskyld til noget, det ændre ikke på hvad du har gjort.. og hvem siger det ikke sker igen? Så kommer Jared i knibe igen, og så er du hurtigt ved ham igen? Eller ved en eller anden tilfældig mand?” Han fnøs foragtende og rystede skuffende på hovedet af hende. ”Jeg kender dig tilsyneladende ikke mere..” Han trak på skuldrene som betød det intet, skønt det dog betød en del! For han havde aldrig nogensinde troet at han ville ende ud i … det her. ”Men du skal ikke være ked af det.. sådan er det når man åbner hjertet, lukker folk ind, forelsker sig i dem og så bliver dolket i ryggen,” svarede han i en rolig og næsten dæmpet tone. Han vendte sig halvt, som om han ikke havde mere at sige.