Finally done!

[bella]

Bella sukkede dæmpet. Hun kunne ikke lide når han kom forslået hjem. For hun fik bare sådan en lyst til at kvæle en eller anden. For ingen måtte skade hendes Caleb. Ingen! Hun gav slip, da han satte sig op. Hun satte sig også op og gned sig træt i øjnene, før hun skjulte et gav i sin hånd. Hun skulle lige til at røre hans bryst da han viste hvor rød den var, selvom hun hurtigt trak hånden til sig igen. Hun skælvede let af en kort opstået vrede. "Jeg kunne kvæle hende," mumlede hun bestemt og knyttede næverne. Hun så ham ind i øjnene og smilede forsigtigt til ham. Hun elskede ham virkelig og ønskede ikke, at noget ondt skulle ske ham. Kunne de ikke komme overens med Warwick… Så ville hun tage ned på H-huset. Så måtte de skiftes til at tage en nat hist og her, for Caleb skulle bestemt ikke tage det hele selv! Hun strøg ham over armen, for ikke at komme til at trykke på hans røde bryst. Det var da forfærdeligt! "Okay så.. Men ja, håber da vi kan finde ud af noget.." sagde hun dæmpet og sukkede stille. Hun lagde sig ned igen og gned irriteret sine øjne. Hun var virkelig blevet træt! Hun gabte og sank en klump.

[Deleted]

Caleb vidste at det bestemt ikke var en nem opgave for nogen af dem. Pengene skulle hjem og der stod han jo med muligheden for at få det hele gjort og det var også det som gjorde det hele for hans eget vedkommende. Brystet ville være rødt og irriteret i nogle dage – Så med andre ord, så kunne han heller ikke bruges på selve H-huset før han måtte være i tip top stand igen. Der var ikke rigtigt noget at gøre ved det, om det jo så var noget som man ville det eller ikke, så var det jo bare sådan at det jo måtte være. Han betragtede hende stille. Hendes reaktion sagde ham det hele. Han rystede let på hovedet. ”Tænk ikke på det, min kære.. Giv det en uge.. Så er jeg så god som ny,” fortalte han med et stille smil på læben, dog en anelse skævt. Det var heller ikke fordi at han var direkte stolt af det, for det kunne han under ingen omstændigheder være! De havde jo bare brug for pengene, ellers havde de jo… ingenting? Foruden hinanden selvfølgelig. Han skjulte det røde bryst igen med skjorten og lagde sig tæt ind mod hende. De måtte trods alt også dele varmen i denne kulde, for det var virkelig koldt! ”Vi tager til Manjarno i morgen.. Så må jeg se hvad jeg finder ud af med denne Warwick,” lovede han oprigtigt. I sig selv, var han næsten sikker på hvor de ville ende – Alt var jo bedre end at være her.

[bella]

Bella trak vejret tungt. Det var ikke nemt. Det var bestemt ikke nemt eller let på nogen måde, at skulle få penge. Når h-Huset så var nødløsningen.. Det gjorde bare ondt på hende. Hun burde havde lidt samme skæbne. Hun burde have gjort mere. Hun kunne vel også have arbejdet der, ikke? Det havde været den eneste mulighed, fremtil nu, hvor hun havde mødt ham Warwick. Så kunne det være, de kunne få et sted at være. Det ville være bedre, end at strejfe omkring her, hele tiden! Hun smilede stille og puttede sig ind til ham, for det var trygt. "Jeg elsker dig," hviskede hun stille igen. Det var hende så vigtigt at fortælle, for det gjorde hun virkeligt. Hun strøg ham hen over maven. Det var da frygteligt, så rød som han var blevet. Det gjorde virkelig ondt.. Det burde ikke være sådan! Hun sukkede dæmpet. "Okay," sagde hun blot dæmpet til ham. Det gik jo nok væk, men det var da ikke rart, at han havde fået det i det hele taget! De havde hinanden og det var hende aller vigtigst. Hun puttede sig ind til ham. Så kunne de vel nok få det varmt? "Ja.. Ja det må vi hellere," sagde hun blidt og gabte. Hun var ved at være træt. Hun havde jo været vågen i lang tid nu og turen hertil havde været ganske lang. Hun sukkede dæmpet og puttede sig så tæt ind til ham, som hun kunne.

[Deleted]

For Caleb så var dette bare en ganske normal hverdag for ham. Han havde også gjort dette før Bella var kommet ind i billedet, selvom det nu ikke var en tanke som han havde særlig meget lyst til at skulle hænge ved. Nok var de to nu og efter alt det som var sket, så var det jo lige så også vigtigt, at skulle få pengene ind så de kunne overleve, ellers ville det da først for alvor gå galt og det var nu heller ikke noget som han ønskede det mindste af! Han elskede hende – Det gjorde han virkelig og så indebar det så sandelig også at han skulle gøre alt det som han kunne for at holde hende sikker og det var så sandelig også det som han gjorde! Han smilede et stille smil. ”Jeg elsker også dig, min kære,” sagde han igen. Det var heller ikke fordi at det var ord som han kunne sige nok! Han strøg hende roligt og stille over ryggen, hvor han bare lod hende stryge over hans mave. Det gjorde da langt mindre ondt! Det var faktisk behageligt, og det var noget som kun måtte få ham til at smile som aldrig nogensinde før. Han vendte blikket mod hende, hvor han roligt kyssede hendes pande. ”Sov du bare min kære.. Det har været en lang dag for dig..” Han trykkede hende forsigtigt ind til sig og med blikket som gled roligt over mod væggen. At holde hende varm og tryg, var virkelig hans førsteprioritet! Alt andet var mere eller mindre fuldkommen ligegyldigt. Så lang tid at hans kære Bella måtte være tryg, så var alt fuldkommen ligemeget for ham.

[bella]

Bella vidste godt, at det var normalt for Caleb, at færdes hvor han gjorde.. Men efter hun var kommet ind i hans liv og han i hendes, så føltes det bare forkert, at han skulle tjene der for at de skulle få pænge. Hun sank en klump. De skulle have pengene. Så meget var hun da enig med ham i, selvom tanken om det sted han fik pengene, gjorde ondt. Og specielt de mærker han havde fået med sig hjem til aften. Men pengene kom hjem, til at de kunne klare sig en tid.. Så det var jo også rart. Så behøvede de ikke frygte, at kunne falde om af sult eller tørst, for det kunne de da få noget af. Hun smilede for sig selv. Hun elskede ham virkeligt. Hun puttede sig godt ind til ham. Hun nussede ham over maven og lidt over siden. "Okay elskede," sagde hun dæmpet, mens han kyssede hendes pande. Men hun var jo allerede på vej væk og ind i dvalen og søvnen. "Du må også sove," sagde hun dæmpet. Hun gabte igen og dvalede mere og mere ind ved hans side, som hun endte med at falde i søvn.
//Out

[Deleted]

For Caleb, så var dette mere eller vane, så det var heller ikke noget som han tog så tungt. Det skulle nok gå at det hele ville falde mere til ro. Han glædet sig dog til at få snakket med Warwick og så se hvor de kunne ende henne med det hele, for.. han ville elske at kunne komme derfra og komme fra det arbejde som han måtte hade mere end det som han måtte hade pesten, for det var heller ikke noget som måtte sige så lidt på nogen måde overhovedet! Lige nu ville han egentlig bare hvile og det gjorde han i den grad også bedst når han lå så tæt på hende, som det han gjorde i øjeblikket. Han havde virkelig været heldig at skulle møde hende, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket, det var da helt sikkert. Han sendte hende et stille smil. Han fandt det ganske chamerende, at hun allerede var ved at tilte sådan hen i søvnen. Han lukkede øjnene stille og nikkede til hendes ord. ”Sov godt min kære,” hviskede han stille, som han roligt strøg hende over ryggen. Hende strøg over hans mave og over siden, var faktisk frygtelige behagelige som intet andet overhovedet. Han gled selv stille og roligt hen i sin egen søvn.

//Out