just another night in the dark

[Deleted]

Elvolganta smilede stille og skiftede atter tilbage, men det var ikke noget som nogen ville ligge mærke til "Det skal du ikke bekymre dig om, den slags skader har du ikke brug for" bemærkede han roligt, uden at lyde nedladende på nogen måde, da han blev tilbudt en ny øl, rystede han blot let på hovedet, han foretrak at skulle have noget der var lidt stærkere, og gjorde derfor tegn til kromutter, om at han skulle have en af de sædvantlige, hvorefter hun relativt hurtigt bragte ham et stort glas, med en tyktflydende dybrød væske, han gav hende en guldmønt i hånden "Pengene passer kære" bemærkede han så muntert og smilte varmt op til hende, før han drak lidt af sit blod, og atter vendte blikket over på manden der sad rimeligvis tæt på ham "Hvad hedder du egentlig min gode mand? Mit navn er Elvolganta van de Pelt.." spurgte han så kort for hovedet i en pludselig anskuelse, nemlig den at han ikke vidste hvem det egentlig var han sad og talte med..

[warwick]

Han så på mandens 'drink' og lagde hurtigt mærke til at det var blod, så han var ret hurtigt sikker på hvad race han var af, dog var der stadig nogle at vælge imellem "mit navn er ikke længere at huske, men folk kalder mig Warwick" sagde han og tog en slurk af sin øl og rakte så hånden frem imod manden, han ville hilse pænt på denne mand, men der var andet end bare at hilse pænt. Hvis denne mand havde kolde hænder var han rendyrket vampyr og så skulle han passe ekstra meget på "jeg er rejsende, så har mange navne altefter hvor jeg kommer, nogen kalder mig Den Rejsende eller Ulven" forklarede han "men fortrækker Warwick, det er jeg blevet kaldt i alle mine år nu stort set" han tog en ordentlig slurk mere af sin øl

[Deleted]

Elvolganta nikkede let "Ja det er ganske normalt, når man lever i flere tusinde år gider man ikke gå og huske på de små ting, når blot man kommer når der bliver kaldt så er det jo fint nok.." bemærkede han roligt og lettere eftertænksomt.. Da Warwick rakte ham sin hånd så han blot på den i et par sekunder, før også han rakte sin meget kolde og grove næve frem til ham, og hilste roligt på ham, med et fast og stabilt håndtryk, men dog uden intension om at skulle skade hans hånd, han vidste dog at en varulv kunne holde til lidt, så valgte derfor at ligge en lille smule bag håndtrykket, men det var vel også at forvente af en mand så stor som han selv var.. At Elvolganta skulle være vampyr var ikke helt forkert, men dog heller ikke den fulde sandhed, for skønt han havde noget vampyr i sig, havde han også varulvetræk, og enddog enkelte egenskaber fra en mørkedæmon, med andre ord han var mere eller mindre det perfekte rovdyr, så længe solen da ikke var oppe i hvert fald..

[warwick]

Han lagde først mærke til den kolde hånd og ikke hans faste håndtryk, men det blev det næste og trykkede så selv lidt til. "nej vi husker ikke på småting som navne, dog ikke tusinder år jeg har levet men nærmere omkring små 30-40 år" han smilede og slap hånden og tog en tår mere, han vidste ikke helt hvordan han skulle fortsætte denne samtale, han virkede som en flink mand men der var noget over ham som han ikke kunne lide, men hvis der ikke var noget i det regnede han da med at der ikke var nogle problemer, han ville godt have nogle venner i Dvasias og i Procias så han havde nogen at komme til begge steder hvis han manglede hjælp, han rejste mest rundt i Manjarno og det var han meget glad for, da folk fra begge lande kom der

[Deleted]

Elvolganta stolede ikke længere nok på ret mange til at vove at kalde dem sine venner, men han kunne dog godt se en fordel i at skulle have nogle venner, for uden dem, ville ingen nogensinde komme til magten i noget land, og derfor kunne det vel betragtes som en vigtig hjertesag, men på den anden side var han ikke overbevist om hvorvidt denne ulv var til at stole på, han bar trods alt en Prociansk uniform, og skønt han havde forklaret ham situationen, så var han ikke sikker på at han havde rene intentioner, ulven havde jo først budt ham velkommen ved sit bord, da han lærte at Elvolganta havde været landets konge og at han til stadighed var ærefrygtindgydende.. Det var jo sådan set den slags han krævede af folk, alle der ikke viste ham respekt skulle dø, det var en dejlig simpel lov, men den var også fremstillet i et land uden morale, blandt tyve, mordere og andet afskum, så alle love var nødsaget til at være simple og utvetydige.. Elvolganta tog endnu en tår af sin liflige drik, og trak hånden til sig igen, og havde ikke tænkt over at han havde været koldere end ulven, for dette var jo meget normalt..? "Så er du jo stadig ung, ja nærmest en hvalp... Tilgiv mig mit udtryk.. Men min pointe er blot at for en varulv er du meget ung.. Jeg kan end ikke huske hvor eller hvordan jeg var da jeg var et tusinde år gammel.. Jeg er lige så gammel som dig.. Hvis der altså vel og mærket ganges med tusind.." bemærkede han så roligt og tog en god tår af sit glas med blod, og brækkede knoglen med lethed, fra den nu kødfrie kølle han havde fået udleveret, hvorpå han sugede marven ud af den, uden at tænke over hvad Warwick mon tænkte om ham.. At han skulle se på ham som en fuldblods vampyr, han havde slet ikke skænket det syn på ham en tanke, han spiste trods alt kød, hvilket kunne være yderst skadeligt af en vampyr, så denne tanke var ham ganske fjern..

[warwick]

Han grinte lidt af ham for den bemærkning "jeg ved skam godt jeg er meget ung, men det gør mig nu ikke ret meget" han grinte stadig lidt efter det *han kunne være spide?* tænkte han, han ville vildt gerne vide hvad han var og hvad han ikke var for det kunne måske komme ham til gode senere og at han var så gammel ville nok også mene at han vidste meget, det kunne også komme ham til gode senere. Han ville godt lave en alliance med denne mand og hjælpe ham tilbage på tronen, og da de nu sad og snakkede sammen og godt faktisk ifølge Warwick så kunne han måske få noget til gengæld, han ville jo gerne overtage Manjarno og Dvasias for at bekrige Procias, måske denne mand kunne hjælpe, men han ville dog ikke sige noget til manden