just another night in the dark

[warwick]

Warwick var løbet imod Dvasias efter sit møde med Amanda, han ville søge ind og finde ud af hvad det var for et lys han havde set. Han var kommet til en by han ikke kendte navnet på og så en klub, han vandrede der ind og kiggede sig omkring. Han så mange væsner og mennesker, men fik til sidst øje på et bord i hjørnet hvor der ingen mennesker var, han gik der over og satte sig, han studerede folk der dansede og drak inden han blev spurgt hvad han kunne tænke sig "det bedste i har" svarede han bare fraværende, han følte sig et eller andet sted hjemme her, men han vidste at hans Prociasnke rustning sikkert ville give ham problemer her inde. Hans øl kom i et stort krus og han betalte for den tog en slurk og satte sig tilbage i sæddet og studerede efter folk som så ud til at vide en masse ting omkring Dvasias, dette måtte vel være stedet at få informationer om ting

[Deleted]

Døren til Den Dansende Flamme blev sparket op, og en stor mandsperson var nu at se i døren, hans øjne lyste rødt og det var tydeligt at han lige havde været oppe og slås eller på anden vis på jagt, for der var blodstænk over hele hans overkrop, og det dryppede stadig ned fra hans hage.. Manden så sig kort rundt før han gik op til baren med lange afmålte trin, hvor han hviskede noget til stedets krofatter, hvorefter han fik en stor kølle af kød. Manden med de lysende røde øjne vendte sig nu rundt, og så rundt på alle i lokalet med afsky og foragtelse, han væmmedes ved det blotte syn af disse folk, langt de fleste havde forrådt ham da han havde mest brug for dem, og ethvert håb om tilgivelse var derfor blotlagt

[warwick]

Han duftede hurtigt lugten af blod da denne aggrasive mand trådte ind af døren, han havde siddet og tænkt og været langt væk i sine tanker indtil denne mand trådte ind, han fangede hans opmærksomhed rimelig hurtigt, ikke pga alt blodet men mere fordi denne person lignede en som kendte til mange ting i Dvasias. Han tog en stor tår af sin øl og fulgte manden med øjnene. Han sad og håbede lidt at manden ville komme over til ham, da han ikke selv ville rejse sig og gå over til manden, det kunne virke anstødeligt og det kunne ende ud i slåskamp, og det var ikke hvad han ville lige nu. Han havde lyset, Amanda og mange andre ting i hovedet lige nu.

[Deleted]

Elvolganta bed vredt en stor luns kød af den kølle han havde fået, og stirrede nedværdigende rundt på forsamlingen.. Nu fik han øje på en uniformering der var ham en større ubehagelighed end normalt, en Prociansk uniformering "Hvad i alle onde ånders navn skal det nu ligne?!" råbte han så koldt ud i lokalet "Sidder i ligefrem og drikker med Procianske riddere? Er i virkelig sunket så dybt under denne dronning at ridderne af fejdeslægt er jer velkomne?" lød det så lettere tilføjende, atter i et iskoldt og forsmående toneleje.. Han vidste godt at dette muligvis kunne skabe provokationer hos de personer der sad herinde, men håbede dog på at de endnu havde ære nok i livet til at tage sig af lysets krigere når de kom for tæt på...

[warwick]

Han vidste godt at det var ham der blev råbt efter og han rejste sig op "du burde vide mere før du råber op" råbte han og tog en stor slurk af sin øl, han håbede bare at der ikke var nogen varulve jægere her for det virkede til at skulle til at gå hedt for sig, da hans hår begyndte at gro ud og blive lange og pjuskede, hans øre blev længere og spidse som en elvs men dog behåret, han holdte forvandlingen der, for nu tog det ham ikke lang tid at forvandle sig helt hvis det var, han holdte hånden om sit sværd der hang ned af hans ene ben "måske du skulle have tænkt over jeg måske var udstødt der fra eller havde slået en fra den procianske hær ihjel for at få denne rustning" råbte han igen og lo let Warwick var vred over disse beskyldninger om at være prociansk soldat for det var han jo ikke mere

[Deleted]

Den vrede grimasse fortrak sig med et, og blev i stedet erstattet af et let smil "Med dit temperament og som varulv må du bestemt være en af vore, beklager antastningen, hvis blot du ikke selv deltog i kuppet af min trone?" bemærkede han med rolig stemmeføring, og trådte ufortrødent ned imellem bordene hen imod manden der nu stod som delvis ulv, en enkelt mand ved et bord kom til at ytre noget i en let hvisken om at han selv ville kunne have været en bedre konge end Elvolganta havde været, og som belønning for denne udtalelse tog den tidligere konge af Dvasias et fast greb i nakken af manden, hvor han lod sine klo-lignende fingre skære sig ind i kødet, før han rev et stykke af mandens rygrad ud "Er her andre som mener at de er bedre end jeg er og var?" spurgte han så hårdt ud i lokalet og slap mandens nu døde corpus, imens han lod sine lysende røde øjne betragte de mange mænd der sad ved de mange borde i rummet

[warwick]

Han grinede af manden og forvandlede sig tilbage igen "dog ikke bare rolig" han satte sig ned og tog den sidste slurk af sin øl og kiggede på manden, tidligere konge han burde da kende noget til det han ledte efter "jeg er rejsende og har været det siden uheldet skete" han tænkte at hvis han løg lidt kunne han måske slippe lettere og få manden nemmere i snak "jeg drabte en prociansk soldat fordi han prøvede at slå mig ihjel, så tog jeg hans rustning så jeg kunne bevæge mig overalt" han smilede ved tanken og kiggede rundt på de mange mennesker som så ud til at være meget bange for de to mænd. Warwick kastede hånden imod stolen ved siden af ham som tegn til manden skulle sætte sig og bad så om 2 øl, en til dem hver

[Deleted]

Elvolganta så på manden, og hørte på hans ord, om han troede ham eller ej var han ikke helt sikker på endnu, hans beretning var sandsynlig, dog var der dele i den han ikke kunne acceptere som sandhed "Hvorfor benytter du dog ikke blot din egentlige beklædning, om ikke andet når du befinder dig i Dvasias..?" hans stemme "Så undgår du misforståelser som den få sekunder siden.." tilføjede han roligt og bed endnu en stor luns kød af køllen.. Han tog sin hjelm af og blottede dermed sit skaldede hoved, ansigtet og hovedbunden var tydeligt præget af dybe og lange ar, fra fortidens kampe og krige, hans tænder var spidse og grove som et rovdyrs, og hans røde øjne lyste op i mørket

[warwick]

Han grinte af manden "fordi jeg ikke har noget andet tøj mere" han tog en ordentlig slurk af sin nye øl og skubbede den anden hen til manden "og havde jeg haft mit normale tøj på var der sikkert kommet misforståelser alligevel når jeg rejser i procias" forklarede han "jeg er der meget for at holde øje med hvordan tingene står til og hvornår det er bedst for mig at begynde at hærge der som hævn for det de gjorder ved mig" han smilte grumt da han forklarede dette ved tanken om det han havde tænkt sig at gøre og tog så en ordentligt slurk mere og kiggede noget mere på manden nu da han havde taget hjelmen af de mange ar var især iøjn faldene

[Deleted]

Elvolganta så på manden og bemærkede med rolig stemme "Jeg vil venligst anmode dig om ikke at grine mig op i mit åbne ansigt, en jævn portion respekt skulle jeg mene var på sin plads" han lød ikke sur men det var dog ikke til at overse, at han virkelig og inderligt mente hvad han havde sagt, og at han ikke ville acceptere noget andet.. "Desuden kan du jo blot gemme det af dit tøj som du ikke bruger, det kan gøres i dit hjem, eller måske på et hemmeligt sted i skoven.." Forslaget var ment reelt nok, og hans stemme var relativt venlig, skønt han ikke lød entydigt venskabelig hvor han da også valgte at tilføje "Det kan da virkelig ikke være så svært, jeg plejer at holde på at hvis man blot udrydder én landsby af gangen, så falder de stille og roligt af sig selv.."

[warwick]

Warwick smilte af ham "jeg kan lide dig" sagde han og drak noget mere "joh måske men har intet hjem, og har ikke fundet et sted i skoven hvor jeg kan gøre det uden folk ville lægge mærke til det" forklarede han. Han lod til at ignorer manden med det med respekt, for han mente selv han viste manden respekt. "kender du meget til Dvasias områder?" spurgte han lige ud og rykkede tættere på manden for at vise at han ikke havde tænkt sig at andre skulle høre dette. Han tømte sit krus og studrede så manden igen for at finde ud af om han var til at stole på eller ej, men om han så var til at stole på eller ej kunne egentligt være lige meget bare han fik sine svar så var han glad

[Deleted]

Elvolganta så på manden med en stigende vantro, han havde intet hjem.. Det var ikke unormalt, men de fleste fandt sig dog en hule eller en grotte hvori de kunne bo, hvilket denne mand tilsyneladende ikke havde skænket en tanke, men det var jo blot et spørgsmål om valg, livet bestod jo trods alt udelukkende af valg og konsekvenser, manden som Elvolganta sad og snakkede med havde skønt det virkede ufornuftigt og ulogisk, valgt ikke at have et hjem, og havde derfor intet sted hvor han kunne sige at det var hans eget eller et sted at skulle ligge sine egendele, eller sådan så Elvolganta det i hvert fald, om det så var rigtigt eller forkert var ham komplet ligegyldigt og ubekendt.. Da han blev spurgt om hvorvidt han kendte Dvasias, blev han faktisk en smule stødt, og tog sin øl i hånden, og tømte den i ét eneste drag, før han bankede den hårdt i bordet, men dog uden at der var lagt kraft nok bag, til at de andre i lokalet ville kigge "Om jeg kender mit land? Måske du skulle overveje at tænke en gang min gode mand.. Jeg har levet i dette land i over 12 tusinde år, og har været konge i næsten lige så lang tid.. Så prøv at gætte, du kan næsten kun gætte rigtigt hvis du lige benytter indersiden engang...!" nævnte han koldt og bed endnu en stor luns kød af sin kølle der nu næsten var væk efter de store bidder der vare taget af den

[warwick]

han smilede "ja så burde du da kende landet" han kiggede sig lidt omkring, han tav bare og lod den tryggede stemning i luften hænge lidt, han lændte sig tilbage, kiggede lidt rundt på folk og grinte så af en som åbenbart havde spilt noget på en dame og nu fik tæv af hende før han endnu engang lændte sig frem imod manden "hvad er der her i Dvasias som glimter så meget at man kan se det på lang afstand?" spurgte han med dyster og svag stemme så man næsten ikke kunne høre ham, han lændte sig tilbage igen og kørte en finger ned over sit sværd, han ville være klar hvis nu manden sprang op igen og gik amok af den ene eller anden art. Han så helst at manden overfor ham nu forholdte sig lidt rolig for de ikke skulle tiltrække sig for meget opmærksomhed fra folk omkring dem eller fra lyttende øre

[Deleted]

Elvolganta tænkte sig om i et øjeblik før han med sænket men alvorlig stemme hviskede "Hvorfra har du hørt om dette?" det var ganske vidst intet han selv havde hørt om eller på anden vis kendte til, men han ville da hjertens gerne vide mere i det omfang dette nu engang måtte være ham muligt, og lod derfor som om at dette var strengt fortrolige oplysninger, der var yderst lysfølsomme overfor udenforstående.. Alle Elvolganta's sanser var skærpede, og han så da også at manden tog sit til sit sværd, og lod derfor de dele af sig selv, som måtte være skjult under bordet, gennemgå de første stadier, til hans egen ulveform, for skønt han var umådeligt stærk i sin menneskeform, var han endnu stærkere i sin ulveform, og han havde altid været forberedt på alt når han skulle kæmpe.. Hans ben begyndte at vokse en smule, alt imens de blev tykkere og mere behårede, og hans rygrad flyttede sig længere ud, men var i skjul under kappen på hans ryg, så ej heller de lange stride hår der sprang frem af ryggen var at se..

[warwick]

Han kiggede på manden "Jeg så bare noget en dag jeg var ude og gå" svarede han, han ville helst holde dette for sig selv han slap sit sværd og lænte sig tilbage "nå hva er du så for en fætter?" sagde han og smilede til manden, han ville godt lære denne mand at kende, han kunne lide manden, han var lidt som en af dem han sloges med da han var barn "skal du ha en øl mere?" spurgte han om da han bestilte en mere til sig selv "jeg giver" han kiggede væk fra manden, en kvinde havde optaget hans opmærksomhed men da det vidste sig hun var optaget vendte han sin opmærkesomhed tilbage imod manden