The warmth

[Deleted]

Sidste gang ville Amanda blive straffet uden lige, hvis hun ikke havde gjort det, hun havde været anspændt og hun havde klart haft de problemerm ed at skulle kunne slappe af med det hele, for det havde bestemt heller ikke været en nem opgave for hende at skulle tvinges igennem, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun sukkede dæmpet. Hun havde nok ikke nået hendes grænser eller det, men det havde virkelig været rart. Hun lod sig roligt blive trykket tættere til ham og med et stille smil på læben. Det var end ikke noget som hun ville skjule for ham på nogen måde, for dette behag som hun måtte brænde inde med i dette øjeblik. Hun lukkede øjnene og lagde sig ind mod ham, som han næsen havde budt hende at skulle komme tæt på ham. Hånden fortsatte selv ganske forsigtigt over hans bryst, selvom det var ganske forsigtigt. At han næsten måtte tøve i hans ord, var noget som gjorde hende en anelse nervøs. Hun hævede hovedet en anelse og betragtede ham ganske så roligt og stille. Han var også langt mere rolig nu end det som han havde været, da de lige var ankommet. Den sensuelle dæmon havde vel også fået nok når det endelig måtte komme til alt? Selvom det slet ikke var noget som gjorde hende det mindste, for det glædet hende bare, at hun kunne mætte ham så meget som dette. At han holdt af hende, var noget som varmede hendes sind noget så frygtelig voldsomt, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af. Hun sendte ham et varmt smil, som hun forsigtigt måtte lægge sig ind til ham. Hendes hjerte slog let og fast mod hendes bryst. ”Jeg.. jeg holder også af dig,” sagde hun dæmpet. Det var bare sandhed og på alle måder for det gjorde hun virkelig! Hvilken mening som dog måtte ligge bag ordene, var det som var ukendt for hende. Hun tænkte slet ikke i de baner.

[zachariah]

Zachariah havde kendt til hvordan Jori havde behandlet Amanda. Men det havde han også selv sat en stopper for, for han kunne slet ikke holde ud at se på det! Derfor var de endt udenfor i lang tid. Men nu havde de penge til at bo nogle nætter her på kroen, indtil de måske kunne finde deres eget? Det kom selvfølgelig an på, om Amanda ville bo sammen med ham. Men det håbede han virkelig. Han ønskede at de skulle fungere og være sammen, på en anden måde, end bare et venskab. Han smilede stille for sig selv og holdt øjnene lukkede. Strøg hende over siden og om på ryggen. Han nød hendes forsigte strøg over hans bryst. Det var hende der gjorde det, det vidste han. For dæmonen var helt afdæmpet i ham og slet ikke oprørsk. Han trak hovedet lidt tilbage og åbnede øjnene, som han så på hende. Han trak vejret dybt og prøvede at få hjertet til at falde lidt ned, selvom den stadig bankede godt. Den bankede for hende. Han havde set, at hun havde armbåndet på, som han havde givet hende. Og tanken havde varmet ham! Han så stille på hende, selvom han ikke turde se hende direkte i øjnene. Der ville jo stadig være en tiltrækning. Han vidste ikke helt hvordan han skulle tage hendes ord. Men sandhed var der bag dem, det kunne han i hvert fald høre! Han gabte let og lod øjnene glide i igen. "Jeg kan virkelig godt lide dig.. Som mere end en ven," sagde han videre og vædede sine læber. Hun var med så langt, men ville hun mon gå det skridt videre? Det kunne han ikke lige forudse lige nu.

[Deleted]

Amanda havde aldrig nogensinde haft en mand tæt på sig og det var heller ikke noget som hun havde fået lov til før og det med følelser var en tankegang, som hun slet ikke havde fået lov til at sætte sig ind i. Hendes liv havde bestået i arbejde, bank og tæsk og sådan havde det været lige så længe, som hun kunne huske det. Tanken gjorde ondt, men hun havde det nu meget bedre med det som det var nu. Hun havde en seng at sove i, ikke nogen som tæskede hende dag ud og dag ind, hvilket i den grad også var noget af det bedste ved det hele, det var der heller ikke nogen tvivl om, for ikke at glemme at hun virkelig stolede på ham og at han ikke ville gøre hende noget ondt, for så havde han vel allerede gjort det for længe siden? Det var da om ikke andet, så sådan at hun selv måtte se på det, for han havde jo aldrig nogensinde gjort hende noget som helst, hvilket hun i den grad også måtte være noget så frygtelig glad for. Hun lyttede til hans ord, hvor hendes hjerte måtte slå mere og mere mod hendes bryst. Hun vendte blikket stille mod ham, som hun endte mere eller mindre rød i hovedet. ”Du… du mener..?” Hun tav igen og med den klare rødmen i ansigtet, det var slet ikke noget som hun kunne komme det mindste udenom. Hun måtte bare være sikker på at hun var helt med på hvad det var at han mente med at holde mere af hende edn bare en ven?

[zachariah]

Zachariah havde ofte været sammen med kvinder. Det havde dog ofte været i mod hans vilje, selvom han havde været nødt til at skulle være sammen med dem, for ikke at ende med at miste livet. Han trak vejret dybt. Amanda havde været den bedste at være sammen med, for der var det dem begge der ville - i hvert fald i dag, havde det været dem begge. Hun havde lagt op til det, et kæmpe skridt, som han måtte være glad for. For man behøvede ikke frygte det. Han ønskede hende gode oplevelser og et godt liv. Af den grund, at han havde fået hende med sig væk fra sin groteske far! For den mand skulle ikke have lov at få fingrene i hende, nogensinde igen. Hans liv havde mest bestået af ensomhed, had og samleje med forskellige kvinder. Men nu, havde han noget at beskytte - et mål med livet, og han var ikke længere ensom. For Amanda var her jo og han håbede da, at de kunne blive sammen. Han ville aldrig gøre hende ondt, for han ønskede hende det bedste. Han ønskede at de kunne stole på hinanden og at de ikke skulle have problemer. Hans eget hjerte hamrede hårdere end før, at bar nevørsitet for, hvad hun ville sige eller gøre ved, at han faktisk holdt af hende på en anden måde end et rent venskab. "Ja jeg mener.. Jeg mener du er virkelig fantastisk Amanda.. Den skønneste jeg nogensinde har mødt," sagde han dæmpet og sukkede dybt, fordi nervøsiteten steg. Han sank en klump i halsen. "Jeg mener, du.. Det.. Jeg vil gerne udvikle vores venskab til det mere," sagde han dæmpet og forklarende.

[Deleted]

Amanda var virkelig glad for Zach. Det havde hun altid været. Han havde passet på hende siden hans fødselsdag, hvor hun havde stået der som en gave til ham. Ikke fordi at det havde været med hendes største vilje, det havde ganske enkelt bare været sådan og der havde trods alt heller ikke været noget som helst, som hun kunne gøre ved det. Nu stod hun her, der var intet mere at gøre ved det for hende og hun kunne smile nu. Hun kunne være noget så frygtelig glad og det var en tanke som hun blot måtte nyde og fryde sig noget så frygteligt over, det var der heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun blev liggende, selv mere eller mindre kokrød i hovedet, for dette var da noget af det sidste som hun lige havde regnet med at skulle få kylet direkte i hovedet. Hun vidste slet ikke hvordan pokker hun skulle reagere på det som skete omkring hende. Det var jo bare sådan at det måtte være! Hendes hjerte hamrede mod hendes bryst, næsten panisk og så alligevel. Hun vendte de grønne øjne stille op mod ham. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige eller hvad hun skulle gøre! Hun åbnde og lukkede munden adskillige gange, selvom der nu ikke rigtigt måtte komme nogen lyd fra hende på nogen måde. ”Det.. det.. det er er ikke nogen som har sagt til mig før,” sagde hun med en ganske så dæmpet stemme, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun trak stille på smilebåndet, selvom hun virkelig kun måtte være rød i hele hovedet! Hun gemte sig en anelse ind mod ham, næsten forlegent! ”Du vil.. du mener.. som et par?” spurgte hun stille. Hun måtte da bare være helt sikker på hvad det var, at hun måtte stå med i øjeblikket.

[zachariah]

Zachariah smilede stille. Siden den dag hvor han havde været sammen med hende første gang, så havde følelserne blomstret og han agtede virkelig at beskytte hende på alle måder! Han holdt af hende som sin egen allerede, men han måtte jo vide, om han kunne udfolde sig og kalde hende for sin eller om han måtte gemme alt væk og lade som ingenting. Han vædede let sine læber og smilede stille, selvom det faldt fra igen. Bekymringerne steg hurtigt i ham, i takt med at de kom mere og mere ind i emnet… Det var da også nervepirrende! Hans hjerte bankede i hvert fald stadig meget hurtigt! Han havde reddet hende fra sin far og stjålet penge for hendes skyld, så de kunne få et varmt sted at bo. Han prøvede virkelig at hjælpe hende og være god ved hende, og indtil nu, lykkedes det vist meget godt? At hun var rød i hovedet så han end ikke. Han vidste snart ikke hvor han skulle gøre af sig selv, så han trykkede hende bare let ind mod sig. Bange for at hun ville trække sig væk og forlade ham her alene. "Men jeg mener det," sagde han ærligt. Det var ærligt hele vejen igennem. Han ønskede ikke at være uærlig og slet ikke overfor hende! Han holdt omkring hende. "J-j-ja," stammede han stille og genert mod hendes skulder, for det var helt underligt, at han kunne få det sagt. Nu var det ude og der var taget hul på det, nu måtte han se hvad det endte med. "Vil du være min Amanda?" hviskede han hende stille i øret.

[Deleted]

Amanda vidste slet ikke hvordan pokker hun skulle reagere til alt dette! Hun havde altid været vant til at være.. ingenting? En slave, ikke noget som nogen lagde mærke til, ikke noget som nogen så, men igen så var det Zach som havde set hende, han havde valgt at tage vare på hende, holde hende tryg og ikke mindst også beskyttet hende og på alle måder endda, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Tankne måtte jo faktisk glæde hende, at nogen faktisk kunne formå at se det potentiale som hun måtte brænde inde med på denne måde, for det var virkelig noget så rart! Hun vendte blikket stille op mod ham som han valgte at trykke hende ind mod sig. Det var heller ikke fordi at hun kunne få sigselv til at trække sig. Det var da noget af det sidste som hun ville! Hun skyldte virkelig Zach hendes liv! At han så denne gang valgte at hviske mod hendes øre – spørge hende direkte, var noget som virkelig måtte formå at få hendes hjerte til at hamre og slå mod hendes bryst for.. Det var nærmest som taget ud af hends mange drømme, selvom dette virkelig var langt mere skræmmende end det som hun lige havde regnet med at det ville være! Hun blinkede med øjnene. Han gjorde det virkelig fantastisk, det gjorde han virkelig. Hun sendte ham et næsten forsigtigt smil, hvor hun endnu måtte formå at blive liggende der sammen med ham. Det var klart noget af det bedste af det hele og på alle måder endda. Hun nikkede stille. ”Det.. det vil jeg hjertens gerne, Zach,” hviskede hun i gengæld. Bare alene tanken om det, var noget som virkelig måtte gøre hende noget så frygtelig glad!

[zachariah]

Zachariah synes selv, at han var bedre til dette, end han havde frygtet til at starte med. At han i det hele taget havde bragt det på bane, havde nærmest kostet et hjerteslag. Han vidste, at hun havde været vænnet til ingenting. Men det skulle han nok ændre på. Han ville give hende noget at leve på og han ville selv stå der, som hendes. Hvis hun ville være hans. Han ville værne omkring hende og ære hende som den kvinde og smukke skabning, hun egentligt var. Han så hende som en, der skulle have lov til at udvikle sig - og den mulighed ville han skabe for hende. At de kunne vokse sammen, ved at være om hinanden. Han ventede spændt på hendes reaktion over, at han havde spurgt hende direkte hende. Hans eget hjerte føltes som at skulle gå i stå snart, for det hamrede afsted som 10 galoperende heste! Han åbnede øjnene og trak hovedet lidt bagud, så han kunne se på hende. Han smilede over hele femøren, da hun sagde ja. Yes. Lige som han havde håbet og drømt om de sidste dage. "Okay.. Min," sagde han drilsk, bare for at understrege denne virkelige uvirkelighed! Han trykkede hende ind til sig og gabte let. "Skal vi ikke.. Sove nu?" spurgte han stille med et skævt smil. Han faldt i søvn og den søv, var rolig og meget tiltrængt!
//Out

[Deleted]

Amanda kunne da ikke lade være med at smile. Bare det faktum, at nogen måtte se påhende på denne måde, var da slet ikke noget som hun var vant til, hvad end om det var noget som man vill det eller ikke, så var der ikke rigtigt noget som man kunne gøre ved det. Hun lagde sig tæt ind til ham. Bare det at han kaldte hende for hans, var noget som virkelig måtte gøre det så mangegange bedre for hende, for det var virkelig bare dejligt, at skulle få det bekræftet på denne måde. Det kunne da ikke blive bedre om det jo så var noget som hun ville det eller ikke! Det var noget som ganske enkelt kunne gøre hende.. lykkelig? At han ønskede at gøre hende lykkelig, så kunne det bestemt heller ikke blie bedre for hendes vedkommende! ”Lyder som en god idé… min kære,” sagde hun stille, mere eller mindre prøvende, for det var jo noget så frygtelig nyt for hende og på alle måder endda, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af. Hun puttede godt ind til ham, hvor hun selv måtte ende med at give efter for den ellers så trængende søvn.

//Out