The warmth

[zachariah]

Zachariah havde fundet sin balance ordentligt igen. Hans trin i sneen var afslørende for hvor han skulle hen, men hvem skulle komme efter ham? Hans ene hånd holdt i Amandas. De havde fundet hinanden ved søen og han agtede ikke at give slip foreløbig. Nu ville han sørge for at de kunne få et varmt værelse, et bad og så få noget ordentligt søvn. Det var i den grad tiltrængt. Så måtte hans indre dæmon vente lidt endnu, hvis den kunne. Det håbede han da virkelig den kunne. Han vædede let sine læber. Var nu ganske stolt over at gå med Amandas hånd i sin. Hans anden hånd, den hvilede ned langs hans side. Armen dækkede for der hvor hans pengepose var, for ingen skulle have muligheden for at tage den! Han åbnede døren ind til kroen og gik op til disken. "Et værelse tak," sagde han og slap Amandas hånd. Han så kort på hende med et betryggende smil og så mod krofatter igen. Han åbnede posen med penge og smed penge op, så de havde værelset de næste 24 timer. Han fik nøglen, lukkede posen og førte Amanda med sig ovenpå til værelserne. "Endelig noget varmt.." sagde han stille. Bare varmen fra samlingsstuen hvor man gik ind havde været meget varmere end det snedækkede landskab udenfor! Han nåede op til værelset, låste op og gik ind. Da begge var inde, låste han endnu engang døren og trådte hen mod sengen. Badeværelset var tilhørende her. Der var et stort kar til vand, hvor man kunne bade. Det ville i hvert fald gøre godt, om de kunne blive varmet og rene. Han gik hen og satte sig ned på sengen og undgik hendes blik. Den dæmon skulle bare slappe af!

[Deleted]

Bare alene den tanke om, at man nu kunne komme ind i varmen, var noget som Amanda virkelig måtte nyde noget så frygtelig godt af. Hun havde været på kroen en gang tidligere. Det var jo faktisk det selv samme sted, at Flint havde spurgt dem om de skulle komme sammen, selvom det nu ikke rigtigt var noget som hun ønskede at skulle tænke på lige netop nu. Zach var der og hun kendte udmærket godt til hans indre dæmon, selvom det nu og da faktisk også måtte være en tanke som måtte skræmme hende bare en anelse, for det var jo heller ikke fordi at hun var den mest øvede indenfor dette felt, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af. Hun prøvede da om ikke andet, og det var sandt, at han havde fået hende med sig på den rette mæde sidste gang, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fel af overhovedet. Hun kunne ikke undgå at smile ved den tanke alene. Hånden lod hun roligt hvile i hans, hvor hun roligt sendte ham et smil, da de var kommet indenfor. Som Zach fik nøglen udleveret, så fik Amanda blot et næsten direkte skulende blik igen, så hun listede hurtigt med Zach i stedet for. Han passede på hende, hvilket hun virkelig også måtte være så frygtelig glad for, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Hun trådte roligt ind på værelset. ”Det lyder virkelig rart..” Den varme som de var blevet mødt af, var næsten brændende mod hendes hud. Hun vendte blikket stille mod ham som han gik hen til sengen. Dæmonen måtte da gøre ondt på ham? Og det var slet ikke noget som hun måtte ønske. Selvom han ikke så på hende, så var hun draget, ganske enkelt fordi at den dæmon var så fremme i ham som den måtte ære lige for tiden. Hun bed sig ganske svagt i læben og gik stille mod ham. Hånden lod hun glide under hans hage for at tvinge hans blik stille og roligt op mod sig. ”Det gør ondt, gør det ikke?” spurgte hun næsten forsigtigt.

[zachariah]

Zachariah nød virkelig godt af tanken om at de kunne få et værelse. Så ville de endelig få varmen. Specielt i denne vintertid ville det være godt. For det var iskoldt udenfor! Og det ville blive godt, når de nu skulle være her. Et værelse, bare for dem. Det føltes allerede varmere, bare at være i krostuen. Hvad Amanda ellers havde lavet, det vidste han ikke. Flint vidste han godt, at hans far havde gjort til slave. At så de 2 skulle kende hinanden, det var ham fuldstændig ukendt. Han vidste bare, at han selv så på Amanda som noget fantastisk. For det var hun virkelig. En fantastisk pige. Den indre dæmon var noget han ikke kunne fordrage. Han skammede sig sådan. Og lige nu var han sikker på, at den var ved at æde ham indvendigt! Han vædede let sine læber og mærkede ikke, at krofatteren skulede til Amanda. Det var der vel heller ikke noget at gøre ved. Han ville passe på hende. Det var et løfte han havde givet sig selv. Hun måtte have det godt, før han kunne have det godt. "Jeps," medgav han stille. Den tanke lød virkelig rar. Varmen føltes som et sus, efter at have lagt ude i den kulde. Det brændte i hvert fald i både ører, kinder, fingre ogg tær. Han blev siddende og gloede ned i gulvet. Han skælvede kort, da dæmonen nærmest trykkede omkring hans indre. Det føltes helt uvirkeligt. Han gispede og trak vejret dybt. Han stivnede helt, da han mærkede hendes hånd under hans hage. Han så automatisk op på hende. Han nikkede stille. "…Jo," sagde han dæmpet. Hans øjne flakkede let over hendes øjne, før de endte som lænket til hendes.

[Deleted]

Lige nu så ønskede Amanda ikke at tænke meget over Flint, for det var slet ikke noget som ville gavne hende. Det var blot timer siden, at hun havde valgt at skulle forlade kroen sidst – Eller, hun var jo faktisk blevet smidt ud, ganske enkelt fordi at hun ikke havde bestilt noget som helst og så var hun vel heller ikke velkommen? Det var sådan at krofatteren havde fremstillet det, så var hun bare taget ud og havde fundet Zach. Hun ville bare have varmen og endelig få en god hvil og søvn, for dt at sove ude, det var slet ikke noget som hun kunne mere. Det var simpelthen for koldt! Hun vendte blikket stille mod ham og med et stille smil på læben. Dæmonen ville stille sulten og det var noget som hun ellers noget så tydeligt kunne mærke, det var helt sikkert. Hun kunne slet ikke være i tvivl om at det var det som gjorde det hele lige for øjeblikket. Hun lod hovedet søge let på sned, som de måtte danne den øjenkontakt. Hun gik tættere på ham, hvor hun roligt gled ned i hans skød. Hun stolede på ham. Han havde jo trods alt heller ikke givet hende nogen grund til at skulle tro eller gøre noget som helst andet for sit vis, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hånden gled roligt mod hans kind, selv uden at hun så væk fra hans øjne. Måske at det var dæmonen som draget hende, men hun skyldte ham for alt det som han havde gjort for hende. Han havde hjulpet hende ud af det helved, han havde skænket dem et sted at være.. Om ikke andet, så for natten og hun elskede den tanke. Begge armene gled roligt bag hans nakke. ”Så lad os ordne det lille problem,” hviskede hun roligt og med et sitlle smil på læben. Hun lænede sig en anelse frem, hvor hun lod læberne møde hans. Måske at hun slet ikke var erfaren eller øvet indenfor dette område, men.. hun havde vel stillet sulten sidste gang?

[zachariah]

Zachariah tænkte ikke på andet end Amanda lige nu. Hans far var fjerne i hans tanker. Og nu behøvede han vel ikke at se sin far nogensinde igen? Efter den tid ude i det iskolde skur, med tæsk og hån, så ville han virkelig aldrig tilbage dertil igen! Det var noget som han i hvert fald ville komme udenom og gøre alt for det. Sandt at man blev smidt ud hvis man bare sad her for at sidde. Men nu havde de et værelse, så de havde den fulde ret til at være her! Det ville blive en god nat. Varmen var i hvert fald langt bedre end et eller andet sted udenfor. For det var jo iskoldt. Og han håbede da, at de kunne finde et sted der bare kunne være deres. Kroen var ikke det ideelle sted at bosætte sig, om man endelig skulle slå sig selv. Han smilede forsigtigt. Dæmonen var krævende. Men for at overleve, skulle den jo tilfredsstilles. Hvilken forbandelse at have fået. Den prøvede også at trække dem sammen. For den kendte jo til Amanda. Den havde været yderst tilfreds med hende. Han holdt øjenkontakten med hende og sank en klump. Han blev siddende på kanten og slog armene omkring hende, da hun kom hen og satte sig i hans skød. Han ville have hende til at stole på ham. Han ville bestemt ikke ødelægge noget mellem dem. Og han var glad for, at hun stolede på ham. Sådan føltes det i hvert fald. Han smilede stille og tog ikke øjnene fra hende. Det var som om, at han ikke kunne. Indvendigt bandede han af sig selv, for det var så forkert dette. "Mhm.." hviskede han dæmpet og gengældte kysset. Nok havde hun kun prøvet det en gang før. Men det var jo ham igen, så de skulle nok finde ud af det på den ene eller anden måde. Han løftede hende stille, og rejste sig op. Han lagde hende ned på sengen og skubbede hende ind på midten af den, hvor han selv kravlede over hende. Han kyssede hendes læber krævende og intenst. Han begyndte roligt at klæde hende af, mens han også skænkede hende kærtegn.

[Deleted]

Amanda vidste udmærket godt, at den dæmon som måtte færdes i hans indre, var krævende som intet andet overhovedet, selvom det slet ikke var noget som gjorde det nemmere for ham selv på nogen måde. Sådan måtte det vel bare være om ikke andet? Der var ikke rigtigt noget andet at skulle gøre ved det. Hun havde været under dens kontrol før, netop ved at gøre dette, men.. det havde vel hjulpet sidst, selvom hun slet ikke var erfaren på nogen måde. Han havde været den eneste som havde været så tæt på hende som det han havde været til nu, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte være noget som måtte komme til stykket. Hun betragtede ham stille, som hun selv valgte at holde kysset som han måtte rejse sig med hende, så han kunne få hende ind på sengen. Hun var allerede fanget af hans dæmon og hun vidste godt, at han selv ikke kunne styre den. Når den skulle mættes, så skulle den mættes og desuden, så ønskede hun heller ikke, at han skulle rende rundt og have ondt på denne ne eller den anden måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. At han begyndte at klæde hende af, var næsten ikke noget som hun rigtigt måtte reagere på lige for øjeblikket, det var hans blik som havde hendes klare og tydelige opmærksomhed. Hans krævende og intense kys, var noget som hun virkelig prøvede at følge med i, selvom han i den grad måtte vise sig at være langt mere erfaren end det som hun selv måtte være lige i øjeblikket. Øjnene gled stille i, som hun endnu en gang måtte give fuldkommen hen til ham i dette øjeblik. Han havde brug for det og hun ønskede noget så brændende at han skulle have det godt! Hun lod hænderne stille søge i retningen af hans skjorte, hvor hun forsigtigt begyndte at knappe den op. Dette var virkelig noget som skabte hende en varme uden lige!

[zachariah]

Zachariah ønskede stadigvæk, at den dæmon aldrig havde besat ham. Men på den anden side, var det jo også hans egen skyld. Så han havde kun sig selv at takke for den skam han bar rundt med, sammen med hadet. Den var krævende. Men for at den skulle overleve, skulle han jo 'fodre' den. Og hvis ikke, ja så tog den ham med i købet, og det ønskede han bestemt ikke! Så der var intet andet at gøre, end at give efter for den. Det hjalp altid med en kvindeberøring. Men det var som dæmonen trådte til side, når det var Amanda. Hvilket var en lettelse. For så kunne han udvikle sine egne følelser, fremfor at have den til at stå i spidsen for alt det følelsesmæssige. Han håbede da, at han var den eneste der havde været så tæt på hende. Men hvem skulle hun også have været sammen med i den seneste tid? Han vidste ikke, hvor mange hun ellers kunne kende. Han kendte jo sådan set kun hende og sin far. Han holdt kysset med hende. Vidste at hans dæmon tog over nu. Drev hende mod sig. Drev ham mod hende. Det var intet han selv kunne styre. Han ville være hende taknemmelig. Det var da stort af hende, selv at lægge op til det. Det var ret frækt egentligt. Syntes han da. Han kyssede hende bestemt. Hun skulle nok lære. Han fik tøjet hevet af hende. Ja faktisk så blev hun blottet ret hurtigt for ham. Da hun havde fået knappet hans skjorte op, hjalp han selv til med at få den smidt bort. Han strøg sin hånd ned over hendes side og fik også trusserne trukket af hende. Helt blottet skulle hun være. Han kærtegnede hendes nedre. Hun skulle lige varmes op.. Han ville virkelig pine hende til, at hun selv ville have mere..

[Deleted]

Det var virkelig stort for Amanda at skulle lægge op til dette på egen hånd og hun vidste det udmærket også godt, for det var heller ikke fordi at det var helt nemt. Hun var helt ukendt med dette og de var vel også tydeligt for ham? Han havde været den eneste som havde været hende tæt på, på den måde, selvom man vel godt kunne stå ved, at det udelukkende måtte være ved frivillig tvang – Joris gave til ham på hans fødselsdag. Hun var bare ikke nogen genstand som man bare kastede rundt med på den måde og det var selv noget som hun havde været så vant til.. kunne man i det hele taget noget andet? Nej.. desværre. Hun sukkede let i kysset som hun tydeligt kunne mærke, at hun endte blottet under ham. Det var jo trods alt heller ikke første gang, at dette var noget som måtte ske dem imellem, men.. det forekom vel bare på den ene eller den anden måde på et eller andet tidspunkt. Hendes hjerte hamrede let derud af, netop fordi at dette var så nyt på sit vis og så spændende også, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket på nogen måde overhovedet. At han startede med at kæle for hendes nedre dele, fik hende tydeligt til at sitre. Han var så god ved hende og det var også derfor, at hun virkelig ønskede at skulle skænke ham denne form af hjælp, netop så det ikke skulle ende med at gå helt galt for ham. Hun ønskede virkelig ikke at han skulle rende rundt og have ondt på den måde, specielt ikke hvis hun kunne hjælpe ham med det på denne måde som hun gjorde det. Han havde jo trods alt også passet på hende sidste gang de havde gjort det. Et svagt suk brød let hendes læber, som hun slap hans læber og derved brød deres kys. Benene spredte hun ganske forsigtigt – Med andre ord, så måtte han godt fortsætte.

[zachariah]

Zachariah vidste at det var en stor ting for Amanda at lægge op til det selv. Det overraskede ham faktisk. Alligevel en varm tanke, for det var jo for at hjælpe ham og få smerten fra den oprørske dæmon væk. Så det glædede ham da. Han vidste hvor ukendt hun var på dette punkt. Men han ønskede at hun skulle få de bedste startoplevelser, så han agtede at passe på hende som sidst. Indbyde hende i et helt nyt univers på en god måde - ligesom at flyve. Tanken om, at han var den eneste der havde været hende så nær, var en han dog nød godt af. For han kunne virkelig godt lide Amanda og ønskede at være den eneste. Sidst havde det rigtig nok været hans fars fødselsdagsgave til ham, men alligevel havde det føltes helt anderledes, end de andre piger, der kom og gik. Hvor han kunne forbande det. Men det skulle være slut nu. Forhåbentligt kunne han overleve sammen med Amanda. Men så blev hun nødt til at acceptere, at de var nødt til at gøre det regelmæssigt. Og det måtte han også selv acceptere og se i øjnene. For skammen var der altid. Som en skygge, der var parat til at overfalde. Han ønskede bestemt ikke at skulle bruge hende som en genstand. Men værne om hende, som noget smukt og guddommeligt. Han fik selv bakset hans egne bukser af og boxershortsne røg samme vej - ned på gulvet. Hans eget hjerte bankede også mere derudaf. Men han kunne slappe lidt mere af nu, for dæmonen nød allerede godt af det. Han mærkede hvordan hun sitrede og smilede helt ved det. Han ønskede at være god ved hende. Det var rart, at hun hjalp ham. Han brød selv kysset og mærkede, at hun spredte benene. Han lagde begge hænder på hver hendes side og lagde sig mellem hendes ben, inden han gjorde først ryk ind i hende. Han startede et stille tempo.

[Deleted]

Amanda ville normalt aldrig nogensinde have lagt op til dette selv, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte vise sig at skulle komme til stykket, men nu hvor der ikke var noget som helst at skulle gøre ved det, så måtte det vel bare være sådan, at det måtte være? Nu hvor hun lå der i sengen og fuldkommen blottet overfor ham, så kunne hun tydeligt mærke hvordan hendes hjerte måtte hamre og slå direkte mod hendes bryst og på alle måder, for det var ikke direkte med et behag. Nej, det var snarere med en spænding. Dette var vel bare noget som hun ville blive vant til med tiden? Om ikke andet, så måtte det jo bare være sådan at det måtte være. Han passet på hende, ellers havde hun aldrig nogensinde gjort det. Måske at den sensuelle dæmon måtte være ham en direkte forbandelse, men der var nu ikke rigtigt noget som man kunne gøre ved det, om det var noget som man ville det eller ikke, så var den en del af ham og hun ønskede at hjælpe ham igennem det, for det var da langt fra så pinligt som han måtte føle det. Tvært imod! Det var jo en livsstil et sted, selvom det nu ikke var noget som man skulle tage meget fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Som han selv måtte blotlægge sig, så lod hun selv roligt benene blive spredt for ham, så han kunne tage plads der, hvis han ønskede at trække den det stykke videre. Sådan måtte det jo trods alt bare være på alle måder. Hun sendte ham et stille smil, blot for at vise ham, at det var okay at trække den det lille stykke videre. Han havde brug for det og hun vidste det jo udmærket godt. Som han roligt gjorde det første ryk i hende, så slap hun et let gisp, hvor hun næsten ikke kunne undgå at svaje i ryggen, for behaget, det var der i allerhøjeste grad! Tæerne krummede hun ganske let, som hun lagde sig til rette under ham, da han påbegyndte det lette og stille tempo. Hun kunne ikke gøre noget som helst andet end at nyde af det!

[zachariah]

Zachariah smilede stille for sig selv. Han var glad for, at hun havde lagt op til det selv. For han ville virkelig ikke trænge sig på! Det kunne han ikke tillade sig. Han vidste, at man ikke skulle tage fejl af hende; Hun ville normalt aldrig have lagt op til dette. Så det var stort, selv for hende. Men det var en hjælp og han tog hellere end gerne imod den, når chancen stod der. Ellers endte han med at miste livet og det ønskede han bestemt ikke! Han sank en klump. Hans dæmon styrede ham lige nu til at fortsætte, men han sørgede selv for, at være god ved hende. Han ønskede bestemt ikke at skræmme hende. Hun skulle have gode oplevelser og helst altid. Hans eget hjerte satte farten op. Det var en spænding dette. Det var anderledes med Amanda og derfor måtte han også bide en lille stikkende nervøsitet i sig. Han ønskede hende ikke noget ondt! Den sensuelle dæmon var ham virkelig noget dumt og hadeligt, men han måtte jo leve med den.. I det mindste kunne han da lave lidt om på det nu - For nu kunne hans far ikke beordre en ny kvinde ind til ham hver evig eneste gang. Nu måtte han søge til Amanda eller.. Ja, hvad ellers? Han ville helst have hende. Han holdt jo virkelig af hende. Måske hun kunne ændre hans syn på sit indre? Han så hendes smil og var derfor sikker på, at han godt måtte.. Han holdt tempoet i hende, indtil han begyndte at pirre hende - han prøvede at komme dybt i hende, så lod han være med det. Og så gik han tilbage til det mere regelmæssige. Han sitrede let i kroppen, for hans dæmon var i den grad tilfreds. Han lagde hovedet mod hendes skulder og kyssede hende blidt op mod halsen.

[Deleted]

Hvilke følelser at Zach måtte brænde inde med, var slet ikke noget som Amanda kendte det mindste til på nogen måde. Hun var i den grad fanget og drevet af hans sensuelle dæmon, det var nærmest som den måtte holde hende i skak under ham og uden at hun kunne gøre det mindste for at slippe væk. Et sted var det heller ikke noget som hun havde lyst til når alt endelig måtte komme til alt? Sådan var det jo altså bare og så var der heller ikke noget at gøre ved det. Hendes hjerte måtte hamre direkte mod hendes bryst, det var slet ikke noget som hun kunne komme det mindste udenom overhovedet. Hun gjorde stille plads til ham mellem sine ben, så han kunne komme helt til. Hans lette og rolige tempo, var ikke noget som hun kunne gøre noget andet end at nyde noget så frygtelig godt af. Hun lukkede øjnene ganske let, selvom de små og rolige suk, ikke var noget som hun kunne holde tilbage, hvad end om det var noget som hun ville det eller ikke, så måtte det jo trods alt bare være sådan, at det var. Hun lukkede hænderne fast omkring sengetøjet, blot for at have et eller andet, at skulle holde fast i, for det at give slip, var slet ikke noget som man kunne komme det mindste udenom overhovedet. Som han kørt på, jo varmere måtte hun blive og det var virkelig bare intet andet end et direkte behag og uden lige, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket på alle måder endda! Hun bed sig let og stille i læben og svagede ganske let i ryggen. Det var virkelig bare rart! Hun ønskede at hjælpe ham så godt som det var hende muligt, selvom hun stadig var noget så frygtelig uerfaren inden for dette punkt, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Ik’ stoppe..” hviskede hun stille, som et let støn måtte glide forbi hendes læber. Hun lod ham tage hvad han havde brug for, selv hvor hun blottede halsen for hans kys. Hun var virkelig fanget i en nydelsesrus!

[zachariah]

Zachariah brændte inde med nogle følelser. Men det var ham et ukendt punkt, selvom han efterhånden vidste, hvad det betød. Så vidste han ikke hvordan han nogensinde skulle fortælle hende noget lignende. Det var jo ikke bare sådan at sige det til en, som man ikke ønskede at skræmme væk, men derimod ønskede at beholde. Nok holdt dæmonen dem begge i skak, til den ville være fuldstændig tilfredsstillet. Men han havde faktisk intet imod det, for han styrede jo selv hvor hård eller blid han skulle være ved hende. Og han agtede i den grad at passe på hende og gøre det så behageligt for hende som muligt, nu når hun tilbød sig selv til ham. Han ønskede hende, så han havde slet ikke lyst til, at dæmonen skulle give slip på at holde dem i skak. Han trak vejret dybt og prustede let ud. Varmen steg i den grad i ham. Han kunne heller ikke selv lade vær med at nyde dette. Han trykkede sig kort fast i hende, blev liggende lidt, inden han stille fortsatte det samme regelmæssige tempo igen. Han stønnede fast og lod øjnene glide i, som han lod hans tunge udforske hendes skulder og hals. Han nappede hende drilsk i halsen og smilede helt, da hun sagde, at han ikke måtte stoppe. Det skulle han da nok lade vær med! Han var selv i dyb nydelse og han havde det fantastisk lige nu. Som dæmonen stillede sig tilfreds og klimaks nærmede sig, så trak han sig hurtigt tilbage. Der var stadig chancer for at hans sæd ville sætte sig og gøre hende gravid, men man kunne jo håbe, det ikke ville ske. Han kravlede ned ved siden af hende og trak dynen over dem. Han lagde armene omkring hende, for at ligge og putte lidt. "Tak," hviskede han i hendes øre. Svedig ved hårgrænsen og ned over brystet. Han nussede hende ved skulderen, hvor hans ene hånd hvilede. Han sank en klump. Dæmonen var helt tilfreds nu, det mærkede han tydeligt. "A-amanda?" spurgte han hende stammende, for at få hende til at lytte. Hvordan mon han skulle få sagt, at han kunne lide, lide hende.

[Deleted]

Amanda var virkelig bare fanget i den tydelige nydelsesrus som intet andet overhovedet, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt på noget tidspunkt. Hun havde og ville normalt aldrig nogensinde lægge op til dette på denne måde, men lige Zach.. Han var et kæmpe undtag for hende og det var heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket og det var bare sådan, at det måtte og skulle være, også for hendes del. Jo mere han kørte i hende, jo tættere måtte hun jo trods alt også komme på hendes eget klimaks og det var bare sådan at det nu måtte være. Hendes hjerte hamrede som en fast mod hendes bryst, selvom det næsten måtte ærgre hende, at han måtte vælge at stoppe, hvor hun roligt sukkede dæmpet. Det havde i den grad været noget som hun havde nydt, kontra det som var sket sidste gang. Ikke noget med en gave, ikke noget med at være en genstand på den ene eller den anden måde. Dette var faktisk noget som hun var i stand til at skulle nyde noget så frygtelig godt af og på alle måder endda, det var noget af det bedste af det hele. Hun vendte blikket stille mod ham, som han valgte at kalde hendes navn. Hendes hud glinsede let i sved, men det var jo bare sådan at det måtte være noget, så var der ikke noget at gøre ved det lige nu. Hun lukkede øjnene ganske let og med et stille smil. ”Ja, Zach?” svarede hun dæmpet, som hun stille lagde sig om på siden. At han kunne se det hele, var nu heller ikke noget som rørte hende som sådan, for det var ikke noget som var nyt for hende. Det var jo heller ikke fordi at han ikke havde set hende før. Hun hævede den ene hånd, blot for at lade den stryge mod hans bryst ganske roligt og næsten forsigtigt. Hun vidste jo stadig ikke hvad hun selv havde retten til og hvad hun ikke havde retten til.

[zachariah]

Zachariah havde virkelig nydt det. Og meget mere end sidste gang, hvor de havde været nødt til det, for at Jori ikke skulle straffe hende. For det ønskede han ikke! Men der havde han jo også tilbudt at de bare kunne sige, at de havde gjort det.. Selvom hun da havde nægtet. Han havde prøvet at skåne hende så meget som muligt. Men dæmonen var der nærmest som forsvundet og havde ladet ham føle selv, hvilket havde været en åbenbaring. For så så han hende helt tydeligt, som noget smukt og guddommeligt. Og som noget for ham. Følelserne havde blomstret lystigt siden da. Hans hjerte fald bestemt ikke til ro. Det bankede stadigvæk hårdt mod hans bryst. Han håbede ikke dette ville blive sidste gang, for han holdt jo virkelig af hende. Ønskede at de skulle være sammen, som et par. Og at intet kunne komme imellem dem. At de bare ville være dem. Han trak hende ind mod sin favn og lukkede øjnene i. Han behøvede ikke at kigge, selvom synet nu ikke gjorde ham noget. Men nu puttede de jo under dynen, han havde kastet omkring dem begge. "Jeg.." mumlede han mod hendes skulder og strøg hende ned over siden. Han sitrede let i brystet, da hun strøg over den. Men det var sådan set også lidt ømt, pga. de mange blå/lilla/brune/gule mærker der hærgede over hele hans krop. Han bed det dog bare i sig. Hun måtte ae ham som hun ville. "Jeg holder virkelig af dig Amanda.." sagde han stille og med en klump i halsen, der bare ikke ville gå væk sådan uden lige! Det var dog også irriterende! "Det.. Det har blomstret i noget tid. Følelserne.. Jeg, jeg vil bare have du skal vide.. At jeg holder af dig," sagde han igen. Usikkert, frygtelig usikkert. Han anede jo knap nok hvad han gjorde, for han havde aldrig gjort det før.