Blackout

[zachariah]

Så snart Zach var kommet indenfor hjemme hos sig selv for et stykke tid siden, havde han fundet en del penge, som han havde taget med sig. Men hans far havde desværre også hørt ham og det var virkelig gået galt. De sidste par uger havde han virkelig været et rent helvede derhjemme. Han havde ikke kunnet komme derfra. Hans far gjorde intet omkring hans sensuelle dæmon og den var virkelig vred indeni ham, det mærkede han mere og mere, for hver dag der gik. Han havde fået tæsk dag ud og dag ind. "Ingen skulle flygte fra Jori, ingen skulle tage hans tjenestefolk og ingen, absolut INGEN skulle stjæle fra Jori". Sådan havde hans far råbt af ham. Slået ham. Sparket ham. Han var virkelig øm i hele kroppen og den var virkelig forslået. For kort tid siden var Zach blevet smidt i den iskolde sne her ved søen. Men han havde en pose penge liggende under sig. Hans ansigt var gult og blåt over det hele, hans hår pjusket og uredt og tøjet var også slemt tilredt. Det var hullet og beskidt ligeså. Han var bevidstløs. Han lå med maven ned mod den iskolde sne og hovedet lå på siden. Armene spredt og elleres så lå han blot ganske ubevægelig. Han anede end ikke at han var blevet smidt her ved søens bred.

[Deleted]

Det havde virkelig bekymret Amanda at Zach ikke havde været at finde igennem så skræmmende lang tid. Hun havde ikke set så meget som en eneste skygge til ham og hun havde søgt længe efter ham! Hver eneste aften, så havde hun fundet sig et nydt sted at sove og udelukkende fordi at hun stadig måtte være direkte bange for at Jori måtte være efter hende. Hun havde jo trods alt været hans store favorit af alle de tjenestefolk som han havde haft. Hun var vant til at blive slået, sparket og det som var værre og det var virkelig noget som gjorde noget så frygtelig ondt og på alle måder overhovedet. Søen var det sted hvor hun var startet og det var der hun havde valgt at søge hen endnu en gang. Penge havde hun under ingen omstændigheder til et kroværelse så hun sov faktisk udenfor, selvom der normalt ikke var meget søvn at hente, udelukkende fordi at hun blev alt for kold! Hun slog armene omkring sig selv i et næsten helt desperat forsøg på at skulle holde bare en anelse varme, selvom det slet ikke var nemt. Vinden rev let i hendes lyse lokker, hendes hud var beskidt, for det var jo heller ikke fordi at man barek unne tage et bad længere. Ikke uden at blive direkte iskold! Armbåndet havde hun stadig på håndleddet. Den ene lille ting som hun havde fået efter Zach. Hun agtet i den grad også at skule finde ham igen. Alt andet var hende direkte helt uaktuelt og på alle tænkelige måder overhovedet. Hun stoppede stille op som hun kunne se en skikkelse ligge i sneen. Hendes hjerte slog ganske let mod hendes bryst som ubehaget måtte stige! Hun var i den grad sikker på, at det måtte være en skikkelse som hun måtte genkende og hun brød sig slet ikke om det! Næsten hastigt gik hun mod vedkommende. Hun måtte bare være sikker!

[zachariah]

Som Zach håbede at Amanda var bekymret for ham, havde han været ligeså bekymret for hende. Han havde tænkt på hende hver dag. Hvor hun nu end måtte være, hvordan hun holdt varmen, hvad hun gik rundt og lavede. Der var mange bekymringer som han ikke kunne lægge bort. Han lå her midt i sneen, bevidst løs og prøvede virkelig at vågne. Det var bare utrolig svært, når hans far havde slået ham sådan ud. Det havde han ligegodt aldrig prøvet før. Han vidste, at Amanda havde været hans fars favorit. Men han havde end ikke spurgt ind til hende. Hun var vel glemt allerede? Han havde aldrig været vant til at blive tæsket, men det havde han måtte komme efter i denne tid hvor han havde siddet fanget. Men nu ville de have penge, når han engang vågnede op og fandt ud af, at han faktisk havde fået pengene med sig. Han havde selv frosset den sidste tid. Siddet ude i skuret derhjemme. Indelåst og alene. Han skulle ikke mærke husets varme, når han kunne stjæle fra sin egen far.. Meget var gået galt, men han havde været nødt til at få penge! Han var selv beskidt. Men snart kunne de pleje hinanden på et kroværelse. Det ville virkelig gøre det hele meget nemmere. Han missede let med øjnene og vidste ikke, at her var andre. Han anede jo ikke engang hvor han var. Der snurrede hvide pletter rundt for hans øjne, og det var som om at små stjerner fløj omkring ham.

[Deleted]

At Zach havde været indelåst hjemme i alle disse dage, om det ikke havde været uger, for hun havde virkelig ikke nogen tidsfornemmelse mere og det var noget som virkelig måtte gå hende noget så voldsomt på, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket, det var også helt sikkert! Hun faldt hurtigt på knæ som hun hurtigt kunne bekræfte for sig selv at det måtte vær Zach. Det var noget af det som virkelig måtte bekymre hende noget så frygtelig voldsomt, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. ”Zach..” hviskede hun med en yderst dæmpet stemme, som hun hurtigt måtte gribe fat i ham og næsten tvinge ham op i sin egen favn. Hun glemte næsten at hun måtte fryse, nu hvor det kun var ham som hun måtte tænke på lige netop nu, ganske enkelt fordi at dette virkelig var noget som gjorde hende bekymret! Hendes læber var svagt blå og hun var tydelig kold, selvom hun igen slet ikke ønskede at skulle tænke meget over det. Den lille pose med penge, var slet ikke noget som hun ænsede lige i øjeblikket. ”Er du okay..?” hviskede hun stille. Hun strøg mod hans kind med sin ellers så kolde hånd. Han var slået og det var hende noget så tydeligt, selvom det slet ikke var noget som gjorde det hele meget værre for hende. Hun var slet ikke i tvivl om at det måtte og kun måtte være Joris værk, selvom det ikke gjorde det bedre på nogen som helst måde overhovedet!

[zachariah]

Zachariah havde heller ingen tidsfornemmelse. Han håbede bare, at når han fandt Amanda igen, så ville han finde hende i forholdsvis god behold. For han havde virkelig været bekymret for hende. De skulle nok få det varmt snart. Hvis alle pengene, han til start ville have stjålet, var der i posen, så havde de mange penge. Der kunne de bo på kroen i mange uger. Hvis ikke det kunne købe et hus. Han ænsede svagt, at der var noget omkring ham. At nogle var nær ham. Stemmen var mudret i hans øre og lød meget langsom. Han røg ind i hendes favn. Han lå nu med ryggen mod hendes arm og siden lettere ind mod hendes krop. Han missede mere med øjnene og åbnede svagt det ene øje, for han havde virkelig været langt væk. Han mumlede noget utydeligt og drejede langsomt hovedet, for så at slå øjnene op. Amandas slørede skikkelse blev hurtigt klarere for hans blik og han blinkede let med øjnene. Han kløede sig i nakken. "Jeg har det fint nok.." sagde han stille og trak vejret dybt, "…nu," tilføjede han dæmpet. Det sitrede helt i ham, da hun strøg hans kind. Det var noget han nød. Han holdt jo meget af hende, det kunne han ikke komme udenom. "Hvordan har du det?" spurgte han stille, som han kom mere til sig selv. Han drejede blikket ned mod sneen og greb fat i posen. Han holdet den i hænderne og kiggede mod hende endnu engang. Han var forslået, det var han sikker på. Lige hvor slemt det så ud, havde han dog ikke selv set med egne øjne endnu. Han rystede lidt. Dæmonen rasede indeni ham og drænede ham for energi. Han gispede fast, i det at den nærmest gav stød igennem hele hans krop. Han spjættede samtidigt med. "For pokker da," mumlede han stille og undgik al øjenkontakt med Amanda. Det ville ikke være et godt tidspunkt lige nu! Han åbnede posen og så ned i den. "Penge.. Amanda, vi har penge. Vi kan få varmen," sagde han stille og måtte smile ved tanken. Han vendte blikket mod hende igen. "Vi kan få et værelse.. Vi kan få et helt hus for alt det her guld!" sagde han og løftede posen op til hende, så hun kunne det.

[Deleted]

At der ikke var blevet tænkt på Zachs dæmon i den tid hvor han havde været væk, var nu slet ikke en tanke som Amanda ønskede at skulle tænke på direkte, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun ønskede bare at se ham i godt vel, selvom det var tydeligt, at det måtte tage dem tid, for hun vidste udmærket godt, at Jori var den type som i den grad også måtte så forbandet hårdt. At han langt om længe måtte ende med at komme til sig selv, var noget som virkelig måtte gøre hende noget så frygtelig glad, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hun sukkede lettet, som hun måtte se til at han måtte sætte sig op hvor hun måtte give slip på ham allerede med det samme. Det var ikke noget som hun ellers kunne få sig selv til. Til tilder måtte hun tage sig i nakken for ikke at fortsætte med at se på ham som sin herres søn, for.. han var langt mere end det. Hun gippede helt og trak sig helt hen til ham, som han nærmest måtte give et spjæt. ”E-er du sikker på, at du er okay?” spurgte hun dæmpet. Det var noget som faktisk måtte bekymre hende en god del! At se ham på den måde! Hun vendte blikket stille mod hans lille pose.. Var det penge? Hun blinkede ganske svagt med øjnene. ”V-varme?” Hun vendte blikket direkte mod ham igen, hvor hendes blik nærmest helt automatisk måtte ende md at skulle søge til hans øjne. Hun blinkede let med øjnene. Nærmest som hun måtte drages mod ham igen, hvor hun hævede hånden og lod den stryge mod hans kind. ”Han slog dig,” bemærkede hun stille. Ha nvar da skamslået og tanken brød hun sig ikke om under nogen omstændigheder, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte vise sig at komme til stykket! Det var end ikke posen som hun havde syn på. Det var ham og kun ham lige nu.

[zachariah]

Zachariahs dæmon var virkelig ved at få nok. Det havde han mærket i et godt stykke tid nu. Men det var ikke noget han ville gøre noget ved lige nu, for han ville ikke bare tiltrække Amandas opmærksomhed på den grusomme måde, ved at føje sig ind på hende sensuelt. Det kunne og ville han ikke tillade sig selv! Han så på hende med et stille smil, selvom han hurtigt flyttede øjnene fra hende igen. Det var dårlig indflydelse at udstråle det sensuelle. Jori var en hård type. Og det var også gået ud over ham nu. Han var mærket af det. Men nu behøvede han forhåbentligt ikke tage hjem mere, så de kunne snart være sikre på et kroværelse. Når de da begav sig derhen. Han var selv lettet over at være kommet væk. Han så mod hendes hals og kiggede så ned på pengene igen. Han lukkede posen sammen igen og bandt den fast i hans bælte. De holdt da stadigvæk hans beskidte bukser oppe. Og nu kunne de holde pengene fast. Han puttede den løse trøje udover, for at gemme dem lidt. Han vendte sig mere med fronten mod hende og smilede stille. "Ja, jeg har det udmærket.." sagde han dæmpet, "b-bare min dæmon.. Den er lidt utilfreds.." sagde han forklarende. Han behøvede vel ikke fortælle det mere dybdegående, hun kunne vel godt selv regne det ud. "Ja vi kan få det varmt. Der er masser af penge," sagde han og klappede let på posen under hans løse trøje. Han så tilbage mod hende og kom til at se hende ind i øjnene. Han sitrede helt ved hendes hånd mod hans kind. Men nu føltes det nærmest umuligt at se væk fra hende. Han sank en klump og hævede sin hånd, som han strøg over hendes kind. "Je-jeg.. J-eg kan ikke styre.. Dæ-dæmonen," hviskede han stille og skræmt. Ikke mindst undskyldende også!

[Deleted]

Amanda var udmærket godt kendt med hans sensuelle dæmon, for den havde hun mødt før. Hun havde jo trods alt været hans fødselsdagsgave af Jori til ham, netop for at få lysterne stillet. Manden foran hende, var faktisk den selv samme som havde taget hendes mødom. Ikke at det var noget som hun ønskede at tænke direkte over, for han havde virkelig formået at gøre det til noget af det mest hyggelige som hun nogensinde havde oplevet, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, det ar der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. At hans sensuelle dæmon måtte trække i hende. Hun blev selv stille siddende og med blikket roligt hvilende på ham og selv med et stille og roligt smil på læben. Det var end ikke noget som hun kunne eller ville skjule for ham om det så var noget som man ville det eller ikke. Tanken om at kunne komme ind og få varme, var virkelig behagelig og så fristende på alle måder. ”Så.. vi… vi tager et værelse for aftenen og.. og finder et sted at være,” sagde hun dæmpet. Hun tog dog ikke blikket væk fra hans. Det var ikke fordi at hun kunne. Den sensuelle dæmon var noget som virkelig kunne trække noget så frygtelig voldsomt i hende, at man skulle tro at det måtte være løgn, det var der heller ikke nogen tvivlv om. Hun nærmede sig ham ganske roligt og med et stille smil på læben. Hun rystede endelig på hovedet og trak sig igen. ”Zach… Lad os finde kroen,” bad hun stille og ikke mindst med en ganske rolig og sandfærdig mine. Jo hurtigere de kunne finde frem, jo hurtigere kunne de få varmen og jo bedre ville det jo trods alt også blive for dem begge to. ”Du har brug for hvil.. og noget varme..” Hun tvang hånden væk og ned hvor hun tog om hans. Hun trak sig tilbage på benene igen.

[zachariah]

Zachariah forbandt evigt og altid sin sensuelle dæmon. Lige nu mere end noget andet, for den drev ham virkelig til vanvid indvendigt. Han huskede tydeligt den aften hvor de havde været sammen på hans fødselsdag. Han havde nydt den aften, i forhold til alle de andre aftener, hvor det var ren overlevelse. Han tænkte ikke så meget over den aften. Han så Amanda som langt mere end sin fars slave. Han havde været sød ved hende den aften.. Og der var det gået op for ham, at han faktisk kunne lide hende. Det var ikke bare dæmonen inde i ham der kunne det. Det var virkelig ham. Den følelse var virkelig skøn. At kunne føle det selv.. Fantastisk. Det havde det være i et stykke tid nu. Han ønskede ikke at tiltrække hende, selvom det vel var svært. Specielt nu hvor dæmonen var så frygtelig opstemt. Han så hende direkte i øjnene. Det var fristende at få varme.. Og varme på lidt mere end bare én måde. Han sank en klump og blinkede med øjnene, selvom han ikke brød kontakten. "Det er det vi gør," sagde han stille. Han strøg hende ned langs halsen og ned over hendes ryg. Det rev selv i ham, for dæmonen var virkelig i sit es lige nu. Nu var der jo en pige nær. Han så hurtigt ned, da de fik kontakten brudt. "U-undskyld," hviskede han stille. Han rejste sig op og tog hendes hånd. "Det har du bestemt også.. Så lad os finde den," sagde han medgivende, rejste sig stille op og holdt hendes hånd i sin. "Kom med," sagde han dæmpet og tog hende med sig bort fra søen og mod kroen..
//Out

[Deleted]

Amanda vidste udmærket godt at det var hans sensuelle dæmon som sikkert måtte spille meget ind og sikkert også havde gjort det. Den aften til hans fødselsdag havde vist sig at være af tvang i begyndelsen og endt ud med at skulle være noget ganske andet i den anden ende og det var også noget af det som hun kunne være glad for. At hun faktisk kunne mindes sin første gang som noget godt og noget direkte positivt, for det var noget som hun gjorde. Det var noget som han direkte kunne takke ham for på alle måder ,for han havde virkelig passet på hende. At det var længe siden, at han havde fået sidst, var noget som hun var kendt med på alle måder. Det var næsten noget som sagde sig selv, hvis han havde været i Joris varetægt igennem al denne tid. Hun betragtede ham stille.. Nej! Hun måtte holde sig i skindet. Hun kunne vel godt hjælpe ham når de kom frem til kroen eller noget? Hun skyldte ham det. Det var næsten det som hun selv måtte føle lige for øjeblikket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Det lyder som en god idé,” sagde hun med et stille smil på læben, som hun tog om hans hånd. Han havde virkelig ikke nogen som helst grund til at skulle undskylde overfor hende, det var helt sikkert! Hun holdt af ham. Hun ønskede jo lige så også ham det bedste, som hun gjorde med alle andre. Hun sendte ham et stille smil og trykkede omkring hans hånd, selvom hun næsten ikke havde nogen følelse i hendes fingre længere. Det gjorde næsten ondt, at skulle knytte hånden på denne måde, så det var heller ikke noget som måtte sige så lidt når det endelig måtte komme til stykket. Hun gik med ham i retningen af byen. Jo hurtigere det gik, jo bedre ville det klart være for dem begge to.

//Out