*Har jeg fyndet dig *

[Deleted]

Det var næsten som Flint måtte tolke hendes ord som en direkte afvisning. Det var jo heller ikke fordi at det var sådan ment. Hun holdt af Flint, det gjorde hun virkelig, men det var heller ikke fordi at dette var nemt for hende på nogen som helst måde overhovedet, det var slet ikke noget som man skulle tage meget fejl af. Hun kendte ham for godt til at kunne trække den videre ganske enkelt. De havde været venner siden de havde været små for pokker da! At han selv valgte at trække sig helt væk fra hende og endda helt væk, var noget som selv måtte gøre ondt. Hun bed sig svagt i læben. Hun var slet ikke vant til at folk ønskede at være hende så tæt på! Hun var for pokker ikke noget andet end en gammel slave og det var vel også sådan, at det skulle fortsætte med at være i det store og hele? Hun sukkede dæmpet og skubbede sig helt ind på pladsen hvor hun valgte at sætte sig. ”Undskyld Flint.. Jeg kan bare ikke,” sagde hun med en dæmpet stemme, det var slet ikke noget som man skulle tage fejl af, for det var faktisk noget som måtte skræmme hende en god del faktisk. Hun slog armene stille omkring sig og uden at tage blikket fra ham. Det var faktisk noget som måtte appelere til hende til hendes samvittighed. ”Undskyld,” hviskede hun dæmpet.

[flint]

Flint sukket og knutte næven lidt for af komm af med alt hans vrede på en eller anden from han var skuffet meget ind han var sårte inden i han hadet sig self for af sige sår dan "sår er det det " svagt han stille han kunne ikke holde ud af se på hinden lige nu han var sår sårte som han var det var virklige skærlige " jeg er kommet sår langt unde Nolge grund...jeg todet du hadet de sammen ting for mig som jeg hadet for dig" visket han rolige men sov modige til hinden Efter alt det de hadet værte i gemmen sår kunne hun ikke tage det sammen som ham det gjor virklige ondt på ham han følte hans hjerte bliv splitte ad i alle ragtinger han ville tage sig godt af hinden han viste ikke om han skulle gå eller blive for sårn var han bar han kunne ikke blive det sammen sted i længer tid vis hun ønsket af tage med ham skulle hun sige det nu for ellers så hun ham ikke mere overhovet det var han for Knust til hvad han skulle sige viste han ikke en gang han satte sig stille ned og så på sine føder nolge tår kom ned af hans kind det var en fryklige følse af blive sårte sårn ville han ikke blive igen han vente fra svar fra hinden " Efter alt det vi har været i gemmen " han kunne ikke forstå det

[Deleted]

Amanda kunne virkelig ikke fordrage at Flint skulle appelere til hendes samvittighed på denne måde, for det var heller ikke noget som gavnede hende på nogen som helst måde overhovedet, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket. Tanken måtte da om ikke andet, så skræmme hende mere end det som noget andet af det måtte gøre. At han var forelsket.. at han elskede hende, var slet ikke noget som hun kunne forstå på nogen som helst måde overhovedet. Hun tvang sig ganske forsigtigt op på benene. Hun kendte ham ganske enkelt for godt. At han havde valgt at skulle åbne sig for hende på denne måde, var i den grad noget som virkelig måtte lette hende, men.. det var vel også bare det? ”Jeg.. jeg er virkelig ked af det Flint.. Er det ikke en god ting, at du fandt mig? At du fandt ud af, at jeg havde det godt?” spurgte hun stille. Om ikke andet ,så så godt som situationen kunne give hende, men det var vel også det i det store og hele? Hånden søgte forsigtigt til hans skulder, nu hvor hun heller ikke vidste om han var meget for at få hende alt for tæt på, nu hvor hun havde afvist ham på denne måde, så var det næsten helt automatisk det som hun måtte gå ud fra. ”Jeg er virkelig ked af det,” afsluttede hun yderst dæmpet.

[flint]

Flint så lidt væk fra hinden han var godt såret virklige meget stille førte han sin hånd om livet på Amanda "self er det søde jeg har virklige sanvet dig " visket han rolige og lage stille og rolige panden mod hidnens mens han gjor det sår det ikke bliv forskerte for hinden " jeg ville ikkke miste dig igen " visket han rolige han var virklige ked af det det var han det hadet været hårt af være af lene om det men det ville han ikke være mere nu ville han være sammen med Amanda den her gang ville han virklige passe på hinden nu Flint viste af han ikke kunne leve uden Amanda overhovet han hadet alti set hinden som en søster eller mere han sukket stille og rolige " ville du sove sammen med mig jeg gir et værlse " sage han sødt og kysset hinden stille på kinden men sår den ramte lidt af hindens mund vi sår han skulle bar være sikker på det han logget øjne og nød af have hinden sår tæt på lige nu det af mærke hindens hånd og mærke den varme han sukket stilel igen rolige nusset han Amandas side stille

[Deleted]

Amanda havde virkelig ikke ment at skulle gøre Flint ondt på denne måde, men hun kunne bare ikke. Der var virkelig ikke noget at gøre, hun kunne bare ikke! Hun stivnede let, som han bare lod armen søge omkring hendes krop og lod hende komme helt tæt ind på sig. Hvis han havde set på hende som en søster, så var det her virkelig en meget mærkværdig måde at skulle gøre det på, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Hun bed sig svagt i læben ,som hun igen måtte komme så tæt på ham, at han lagde sin pande mod hendes. Unne han ikke forstå når hun sagde, at det var for tæt på? Hun trak hovedet en anelse til sig, selv hvor hun måtte lukke øjnene, da han valgte at skænke hendes kind et kys som næsten måtte ramme hendes læber. ”Flint..” hviskede hun dæmpet og med et svagt suk. Hun vendte blikket stille mod ham, hvor hun lod den ene hånd stille søge mod hans bryst. Hun skubbede en anelse til det. ”Jeg har det fint, det har du set nu, og.. og du vil ikke miste mig bare sådan.. Det lover jeg dig, men det her.. Det er for tæt på,” hviskede hun stille. Det var ikke fordi at hun ville blive sur eller noget lignende, men det var bare sådan, at det måtte være.