*Har jeg fyndet dig *

[flint]

Aftenvar kommet og en let toge kom over en lille by Flint gik på en sti han var elige kommet fri fra Amandeas tilige ajer det Hadet værte hårt af se hun bliv slot for øjne af flint han sukket lidt og to sig til hjerte " jeg skal nok finde dig om det sår er det siste jeg går " han sukket lige sår stille og lage hovet lidt ned han viste det ikke bliv nemt men hans hjerte slog sår hurtit han sukket lige sår stille og han hadet en hette over hovet og sin maske som gjor man kun kunne se den og ikke hans krop det hjalp ham meget han ville virklige gæren finde Amada igen han sukket lige sår stille det var en smule koldt moske for meget men han holdet til det men det var ikke sår svært Flint kom til en kro og tænket der ville være et godt sted af state med lette skridt gik han hen mod trinet nolge folk så efter ham og hurtit kom der snak Flint var glad for han hadet sin Paladin krafter ellers skulle det nok gå alt sammen håbet han da på

[Deleted]

Amanda havde valgt at søge til byen efter hendes møde med Warwick. At han havde vist sig at være en varulv, var nu ikke noget som havde skræmt hende direkte. Så længe, at det ikke var fuldmåne, så havde hun vel heller ikke haft noget som helst at skulle frygte? Hun havde søgt til byen for denne aften. Det var ikke direkte fordi at hun havde penge til værelse eller lignende, men bare for at få varmen, for det var virkelig ved at blive noget så frygtelig koldt og det var på alle måder som man overhovedet var i stand til at skulle tænke sig det! Hun havde været vant til at blive slået, tæsket og misbrugt på alle måder og nu havde hun intet sted at gå. Hvad hun dog måtte være mest bange for, var jo det faktum, at manden måtte søge efter hende for at tvinge hende med sig hjem igen! For det var slet ikke noget som hun brød sig om! Hun sov et nyt sted hver eneste aften, netop for at undgå at blive fundet. Hun havde sovet i alle steder fra skoven til søen, til parken og nu skulle hun til at finde et nyt sted igen. Det var virkelig heller ikke nemt efterhånden! Hun skubbede det lyse og lange hår væk fra ansigtet og med et svagt suk. Hun spiste ikke særlig meget, for det var hun heller ikke fordi at hun havde meget at spise af når det endelig måtte komme til stykket. Hun sad gemt nede i det ene hjørne på kroen. Nede i hjørnet hvor hun ikke kunne være i vejen for nogen som helst. Hun klamrede sig til armbåndet som hun havde omkring håndleddet. Det eneste som hun havde tilbage fra den tid som man næsten kunne anse som lykkelig.

[flint]

Flint tråte ind han sukket lige sår stille han ville nok ikke finde hinden og sige vor meget han holdet af Amanda han sukket let og gik hen han smilet lige sår stille og tråtte ind i korven stille så han sig om kring der var mange skumle mensker som kikket på ham og hadet en ondt blik fFLint så lidt ned men så nu Amanda han bliv varm om hjerte godt af se hun hadet det godt nolge men skuppet til flint som var lidt hal fulde " hva fanden er den af skal du skubbe " kom det hårt og lidt trilden mund Flint viste ikke ragtit hvad han Skulle sige for ikke af lave balade kom det stille fra hans stemmen " unskyld hr " svaget han rolige og manden nikket igen og flytte sig fra ham flint gik stille hen mod Amanda "måå .mååå jeg side her " det var rat af se hun holdet på det arm bord han smilet og ville ikke give sig til kende i nu han lage hovet på skå og vente et svar fra hinden hun ville nok blive overrasket han var let lige glad hvad der skete med dem nu han sukket lige sår stille han kunne ikke for or fram vor meget han hadet savet hinden mund hun hadet tænk på ham eller hadet hun skudt ham ud af hovet

[Deleted]

Amanda havde ærlig talt slet ikke regnet med at skulle finde og se Flint igen. Hun havde ikke set ham igennem det som måtte være skræmmende lang tid, selvom det nu var noget som hun alligevel var blevet så skræmmende vant til på alle måder. Ikke at det vel kunne overraske nogen når det endelig måtte kmme til stykket. Hun sad blot for sig selv og stirrede ned på armbåndet. Hun havde gået fra Warwick oppe på klippen, men hun håbede da at hun ville få muligheden for at se ham igen. Hun.. hun savnede ham faktisk. Han havde virkelig vist sig at skulle være en perfekt mand og en rigtig god ven, så det skulle vel nok kunne gå i den anden ende? At det nærmest måtte lægge op til et kroslagsmål var noget som hun hurtigt så og lage mærke til. Manden som var kommet ind, fik nærmest hendes hjerte til at hamre for vildt mod hendes bryst. Var det Flint!? Hvad pokker lavede han herude!? Hun blinkede næsten fast med øjnene og selv tydeligt chokeret. Det var slet ikke noget som hun havde regnet med på nogen som helst måde overhovedet! At han kom hen til hende og spurgte om han måtte tage plads, var noget som ganske enkelt ikke kom bag hende. Hun vendte blikket stille op mod ham. ”.. Flint? Flint, er det dig?” spurgte hun dæmpet. Hun måtte bare være sikker, det var hun simpelthen nødt til at være!

[flint]

FLint så sig lidt om kring for af være sikker på af der ikke var nolge som hadet hørt hinden stille løfte han sin hånd op mod masken han sukket lige sår stille " jeg har let længe efter dig Amanda " svaget hvad rolige han ville fortelle hinden vorfor han hadet ville finde hinden han sukket lige sår stille han mens hans hånd ryset han ville være sammen med Amanda stille satte han sig hved siden af hinden let tæt hans øjne kom fram da han to masken af og så ind i Amandas øjne det hadet værte hårt men han kom fri efter en lang tid han hadet tænkt tit på Amanda han så let ned og kunne godt forstå vis hun ikke ville se ham men han vente let på af få et svar fra hinden Bliket bliv vent mod alle de mensker som sad og drak og hygge sig FLint hadeti kke nolge steder af sove lige for tiden men han ville godt give en rum til dem det var lidt mærkliget af være her men han var her

[Deleted]

At Flint i det hele taget måtte være her, var slet ikke noget som Amanda kunne forstå, for det var slet ikke noget som gav mening for hende i hendes hoved! Han havde været slave ligesom hende og endda under de samme præmisser som hende hvilket automatisk havde indvolveret slag, tæsk og diverse andet. Det havde virkelig gjort ondt at se! Som han måtte fjerne masken fra sit ansigt, så hun kunne se det, så var hun slet ikke i tvivl om at det måtte være ham. Hun blinkede med øjnene. At han havde søgt efter hende i lang tid, var noget som måtte varme hendes indre for det var slet ikke noget som nogen havde gjort ved hende før på nogen måde. ”Du.. du har søgt efter mig?” spurgte hun. Hun rykkede sig en anelse, så han kunne se, at han var mere end velkommen til at skulle tage plads ved hende hvis det var det som han havde lyst til. Hun sad jo trods alt bare der alene uanset og det var nu heller ikke noget som man skulle tage meget fejl af når det nu endelig måtte komme til stykket på noget tidspunkt. Amanda sad der bare. Hun havde ikke engang noget at drikke eller noget, så krofatteren havde været tæt på at smide hende ud en gang. Hun havde bare brug for varmen! ”S-selvfølgelig må du sætte dig,” sagde hun roligt og gjorde tegn til at han bare kunne sætte sig. I tilfælde af, hvis han nu stadig måtte være i tvivl.

[flint]

hun virket ikke særlige glad for af se ham men stille lage han hovet på skå men gav hidnen sår et kram han satte hoved tæt på hindens øre og smilet sødt til hinden han sukket lige sår stille og og trykket sig ind til hinden " jeg har savnet dig han sukket stille nu var de sammen igen han var lige glad med om han måtte være der eller ikke det raget ham sår meget nu var han sammen med Amanda igen " du forsvadt inden jeg kunne nå" han stoppet stille og så ned han var lige hved af sige det nu hadet han sagt det sår må han forsettet men han måtte det slog ham af han ikke kunne komme ude om mere hans hjerte banket helt vildt på fliger forskelige møder han ville være sammen med Amanda hun var det enste famille lige nu hans mor var blive drabt af den self sammen slave halnder bar hans men og det hadet gjort ham sur temlige meget ind dag han så let ned og rømdet over Kindern let

[Deleted]

Amanda var slet ikke sikker på hvordan hun skulle reagere på at have Flint så tæt på igen, for det var slet ikke noget som hun havde regnet med. Zach havde tvunget hende med sig væk fra slavelivet og herud, selvom han ikke havde vist sig for hende igennem ekstrem lang tid, hvilket ok heller ikke var noget som gjorde det hele bedre for hende, for det ojrde det i den grad ikke, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket. Hun vidste ikke rigtigt hvad det var, at hun stod med i hænderne, men det var noget som hun agtet at skulle finde ud af. Krofatteren vendte blikket næsten vredt i retningen af hende, eftersom hun nu havde siddet der temmelig længe nu, uden at skulle bestille noget som helst. Hun valgte blot at ignorere det. Hun havde vel også retten til at være indenfor ogfå lidt varme ligesom alle andre? Det var da sådan, at hun selv mått se på det i det store og hele. At han direkte valgte at trykke sig ind til hende, fik hende til at stivne let, for det var slet ikke ventet for hendes vedkommende. ”J-jeg har også savnet dig Flint..” Hun tvang ham ned at sidde i stedet for. Hun var fri og hun håbede så sandelig også at han var kommet ud af det i stedet for alt det andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket. Hun sendte ham et stille og roligt smil. ”Det er godt at se dig.. Det er længe siden nu,” påpegede hun dæmpet og med et stille smil på læben.

[flint]

han sukket let og to stille om hindens hånd og så lidt over til kro fattern " kan man få en øl her over " svagt han for han skulle ikke sende hinden han sukket let han ville gøre sig færde med sin sæting " det er det alt for længe.. som sagt du forsvadt inden jeg kunne nå og fortelle dig vor meget jeg elige holder af dig " svagt han rolige og så lidt Flovt ned han sukket og så ned på ders hender en tår trilde ned af ham " da du forsvadt todet jeg af jeg ikke ville se dig igen det var ikke let " han ville ikke vise de slag han hadet foget som minder de v ar tykke hetten var stade over ham sår man ikke kunne se af han var elver men han hadet heller ikke noget i mod det det var rat af mærke Amandas hud det ville kun være godt vis han kunne få en Nat sammen med den han elsket sår højt men det hadet hun vel snart fundet ud af det var temlige svært men han skulle nok venne sig til det stille og rolige nusset han Amands hånd for af få ro i ham nu vor han viste hun hadet det godt men han ville ikke væk fra hinden igen hvad mund hun ville sige til det han sage han håbet bar på hun hadet det på sammen måde

[Deleted]

Hvad det var for nogle følelser som Flint måtte brænde inde med, var slet ikke noget som Amanda kendte det mindste til. Ikke at det nu var noget som hun måtte tænke meget over på den ene eller den anden måde, men at komme fri fra det helved som hun havde levet i, igennem så skræmmende lang tid, var noget som hun var glad for. Denne frihed var ganske enkelt.. utrolig! Jori – Hans gamle ejer var en som stadig måtte lede efter hende og det var også det som hun i den grad måtte sige sig, at være mest bange for og på alle måder endda, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Hvad han brændt inde med af tanker var selv temmelig ukendte for hende og på alle måder, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af når det endelig måtte komme til stykket på nogen måde overhovedet. ”Jeg.. jeg blev tvunget væk, Flint.. Z-Zach tog mig med,” forklarede hun stille. Zach var jo hendes ejers søn og hun kunne faktisk rigtig godt lide ham. Han havde passet umådelig godt på hende igennem det sidste stykke tid.. om ikke andet så frem til at han selv måtte forsvinde selvfølgelig. ”Og.. hvor meget du egentlig.. holder af mig?” gentog hun dæmpet og med en lettere forundrende stemme, det var slet ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af, for det var slet ikke noget som hun var vant til på nogen måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Dette var noget som gjorde hende en anelse urolig. Hun havde jo aldrig været særlig god til alt det der med følelser!

[flint]

Temlige meget jeg kan ikke ragtit beskrive det men det er noget godt " svaget han rolige og så lidt ned det var svært for flint af sige det bliket bliv vent op i mod Amanda det var som om hun ikke var helt sår glad for han var der han sukket stille og så ned vorfor skulle det være sår svært hans blik bliv sendt ned igen " Du går noget inden i mig som er rat vær gang jeg ser dig bliver jeg varm inden i og jeg kan være mig self sammen med dig " svagt han rolige og vente ikke på noget andet ind hun nok ville glo underlige på ham det var som om hun hadet for andert sig en smule men mund hun hadet de sammen følser for ham altså de hadet jo været venner i ragtit lang tid han sukket lige sår stille han ville næsten ikke høre de or som ville komme fra Amanda han så hinden stade som en god vinden men han Hadet ind set vor meget hun betød for ham da hun forsvadt igen flint kunne self godt forstå af hun skulle ud men skulle der være noget mere han ville ikke blive såret igen han hadet jo ikke ragtit nolge ting af tage sig til mere han ville måske finde et lille hus et sted og sår begyde af leve et nu mal liv nu vor hans mor ikke var leven mere det var let hårt for ham men han skulle nok klare den

[Deleted]

Amanda kunne ikke komme udenom, at dette faktisk var noget som måtte gøre hende en anelse urolig og ganske enkelt fordi at hun var ukendt med hvor det måtte føre hen. Det var slet ikke en behagelig tanke eller fornemmelse på nogen måde, men det var vel bar sådan at det måtte være? Det var ikke fordi at hun ikke var glad for at han var der, hun.. hun vidste bare ikke hvordan hun skulle reagere på det og det var også det som gjorde det hele for hende lige i øjeblikket, det var slet ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af på nogen måde overhovedet, det var da også helt sikkert. Hun vendte blikket stille og roligt i retningen af ham og med den samme rolige mine. Hun havde vel heller ikke nogen direkte grund til at skulle tage det tungt før hun vidste hvad det var, at hun have med at gøre? Det var da om ikke andet så ådan, at hun selv måtte se på det i det store og det hele. Hun bed sig svagt i læben. ”Du… du burde da kunne være dig selv sammen med mig, Flint.. du kender mig jo,” sagde hun dæmpet. Alle de følelser og kærlighed var slet ikke noget som hun sådan rigtigt kunne have med at gøre, for.. det var nyt for hende og fremmed et sted, for hun havde aldrig nogensinde oplevet, at nogen havde elsket hende på den måde før.. ikke før nu om ikke andet og det var en rar fornemmelse. Selv havde hun ikke et sted at være. Det var vinter og hun sov ude. Det var jo heller ikke fordi at hun havde noget andet sted at skulle søge til på noget tidspunkt.

[flint]

Flint så sitlle ned og viste godt hun ikke hadet prøvet sår nogle følser før af nolge elsket hinden han sukket stille han viste ikke vågen han kunne sige det beder men hun gjor noget hved ham som var rat stille løfte han hindens hånd op til sit banken hjerte han logget øjne lidt "du betyder meget for mig Amanda og jeg ville blive glad for vis du ville finde sammen med mig" han var fast på det han talte om det var virklige svært af finde ud af men han holdet meget af Amanda de var jo også barndoms venner og det var måske ikke mærkliget af flint hadet foget følser for hinden i gemmen tiden rolige lage han panden mod hindens og åbet dem stille igen han ville passe på hinden som han altid hadet gjort self om han ikke var der han viste af det hadet værte hårt men de kunen finde et hus hved en sø og slå sig ned det for af kunne være sammen han logget øjne igen og tænket på hvad han skulle sige stille og rolige lage han hovet på skå og viste ikke hvad han skulle sige eller gøre han var fagtis bange lige nu hvad nu vis hun sage nej hvad nu vis hun hadet en Anden i tankern men det måtte han jo finde sig i han ville i var flad gå vider og sår ville hun måske føst se ham igen om lang tid igen

[Deleted]

Dette var slet ikke noget som var kendt for Amanda på nogen som helst måde overhovedet. Det var hende et sted en meget skræmmende tanke, men det måtte vel bare være sådan at det måtte være. Hun blev stille siddende, også selvom hun allerede nu måtte have sine anelser om hvor dette måtte føre dem hen, hvilket faktisk kun måtte gøre hende en anelse mere urolig end det som hun havde været før, det var slet ikke noget som man skulle kunne tage det mindste fejl af når det nu endelig måtte vise sig at skulle komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovdet. Hans ord var noget som slog direkte mod hende, som et lynnedslag. Hånden mod hans hjerte og de ord alene, var hende intet andet end en direkte bekræftelse og på alle måder endda. Hun åbnede munden adskillige gange, selvom der slet ikke kom nogen som helst former for ord overhovedet og det var noget som hun et sted virkelig måtte hade som intet andet overhovedet! Hun sank klumpen i halsen. ”Flint.. J-jeg… jeg..” Hun vidste da slet ikke hvad hun skulle sige til ham! Det var en virkelig ubehagelig fornemmelse! Hendes hjerte slog en anelse mere og mere fast mod hendes bryst, hvor hun vendte blikket stille mod hans hånd. Panden som måtte møde hendes, fik hende næsten automatisk til at trække sig en anelse væk. Det var virkelig alt for tæt på. Igen åbnede hun munden. Hun fandt bare ikke ord!

[flint]

Flint så lidt ned da hun flytte hoved hun var Skamt han fjerne sin hånd fra hindens han kunne tyllige mærke det "Unksyld vis jeg har sagt noget som ikke skulle siges " svaget nan lidt Tirist han hadet lige nu lyst til af rejse sig op og skynde væk vågen kunne hun være skamt af det det såret ham Faktis lidt han rejste sig stille op og så rundt han ville Snart gå til ro det hadet værte en lang dag " Unskyld vis du ikke ville have det sårn " han vente sig stille om og viste ikke ragtit han stod det lidt inden han ville gå for det virket utrolige mærkliget af hun var skamt af ham vorfor var hun det hun kunne da næsten renge det ud men han ville ikke forstyr hinden han ville bar nok være i problemer som altid han ville helst ikke være til nogle problem self om de hadet værte venner i mange år sår var det et sjok for hinden af han for talte det på den måde han Hadet sig self lige nu det var virklige ikke sjovt det her han hadet mere lyst til bar af for svinde han sukket let og så ned de ville måske ikke mødes med det sammen igen vis han gik nu for det var lidt såren af hun var bange og skamt på den måde der