Post by Adeline Magarita Jakson on Nov 4, 2010 21:03:03 GMT 1
Fulde navn: Adeline Magarita Jakson
Alder: 278 år liner en på 16-17 år
Race: Engle
Job: ansat på kroen
Status: Single lige nu
Våben: et svær hvor der står, af jord er du komme til jord skal du blive på latinsk, svært liner et stort kors af sølv.
Udseende og tøj: Adeline er 1.69 høj, hun er en slank kvinde som har meget meget langt smukt grønlig hår, hendes hud er snehvid og hendes øjne er lyse grønne med lidt mørkt i midten, hendes bh størrelse er en b 80 ca, hendes finger er lang og tynde rigtig smukke kvinde hænder der er dejlig blød, hun har små fødder og går kun i flade sko, hun går altid i kjoler gerne hvide eller forårs farver, hun har tit sat håret op så det ikke sider fast i grene eller noget, kjoler er tit løs siden eller svagt tæt siden alt efter om hun arbejder eller slapper af, smykker går hun ikke rigtig så meget med men dog har hun en sølv halskæde hvor der hænger et guld kors i, og nogle armbånd af guld og sølv, men dem går hun ikke rigtig så meget med. sko typer hun går i er flade sko da hun bedste kan lig at vær tæt på jorden med fødderne mens hendes tanker er i himlen.
Personlighed: Adeline er stadig en lidt stille pige, men efter at hun har opdage synet er hun bleven mere åben og ikke helt så forsigtig mere, og dog er hun mere følsom nu. hun elsker at læs nu hvor hun kan, og flyve er stadig det bedste hun ved. hun elsker børn de er hendes svag punkt, dyr er også dejlig men de betyder ikke så meget som et barn eller den hun elsker, adeline er meget følsom og bliver nemt såret men også nemt glad, hun elsker blomster og at dyrke dem selv eller finde dem i det fri, at arbejde på kroen elsker hun og hun møder mange søde mennesker der inde og underlig mennesker, men hendes største svaghed er damon! han betyder mere for hende ind selve livet, hun vil gør alt for ham lige fra at beskytte ham til at give ham efter kommer til at bare at være hans elsker, selv om hun ved damon ikke er sådan.
Fortid: Tidlige en morgen i et hus midt i byen Procias, lå en kvinde i et hus der til hørte hendes familie, hendes familie var ene stolte drage rytter, hendes mor Margarita var en unge smuk kvinde vis drage var hvid som sne, og kold i kamp en nådesløs dræber men varm og søde over for alle så længe Margarita sag alt var i orden, hendes far var en vel træne mand der træne folk på slotte, han hade lidt skrammen øjne et stort skæg og sjusket hår, Margarita lå skrigen i sengen mens en healer var hos hende for at hjælpe deres første barn til verden, hendes far var på arbejde og viste intet om at hendes elskede kone lige nu lå og kæmpe for at få deres første barn af, enlige efter 6 timer kom babyen til verden. en yndig lille spinkel pige på 3500 g og 52 cm lang, healeren så på hende og så efter om hun var helt normal, men der fandt han ud af sandheden om den lille pige. hun var blind! han gave Margarita pigen og sag, "en sund og rask pige...men jeg må fortælle dem at hun er født blind" hendes mor så trist på den lille pige "er der intet de kan gøre" spurte hun hæst og tysse på den græder pige, "nej det en gen fejle der gør hun er sådan der ikke noget jeg kan gøre" hendes mor sukke og takke healeren, da hendes far kom hjem under han sig over han kunne høre vugge sang, han skynde sig ind i sove værelset hvor hendes elskede kone lå ned en lille finger i den lille piges mund, manden satte sig på knæ hos hende og så på sin kone der så på ham, "hun er blind" sag hun da hendes far under sig over pigen ikke reager på hans ansigter, hendes far så trist på pigen. "det skal nok gå...jeg vil træne hende i at bruge sine sanser hun skal nok klare sig" han smile betryggene, hendes mor smile og nikke "ja...nå hvad skal hun hedde?" spurte Margarita hendes far smile og sag "nemt...Adeline" hendes mor så på pigen da det så ud til pigen reager på det. "godt så bliver det Adeline" hun smile og kysse sin mand på munden. åren gik og Adeline vokse en smule langsomt men dog sikkert, hendes far træne hende og tog hende tit med på arbejde hvor hun lytte til de andre træne og hvor hun selv træne med bue ved at lytte til vinden og lytte til hvor vinden ramte skiven der skulle hun sigte hen, hun kom enkle gange ramte hun nogle i benet men så heller ikke være, det var også i farens våben rum til træningen hun fandt sit drage æg, hun var 78 år og hade forvilde sig der inde og fumle rundt da hun på en kiste fandt noget der var varmt og rundt og glat, da hun rørte toppen af ægget lyste det op hvilke hendes far så og han for ind og fandt Adeline der var falden og i skødet lå en drage unge og stirre op på hende, "hvad var det" hun rørte forsigtig dragen og mærke noget nærmest blev tegne på hendes ryg, pluslige hørte hun en stemme i hovedet. <Mit navn er Sky hvad er dit> adeline ryste og rørte forsigtig ved dragen der nusse hovedet mod hendes hånd, "Lille skat...du har fundet din drage" adeline bed sig i læben "lige som mors" spurte hun hendes far lo "nej den her er din helt egen og liner ikke mors" hun så mod drage ungen da hun kunne høre dens væsen "m-mit navn er Adeline...hyggelige at møde dig Sky" hun smile og kramme dragen, sky og Adeline blev hurtig gode venner eller retter bedste venner, Sky vokse hurtige og line en fuld voksen drage dog skulle der nok gå lidt længer i nu før den var, i mellem tiden døde hendes far i en ulykke hvilke gjorde hans drage også død, det knuste adelines hjerte og da hun blot var 167 død hendes mor hun fik huset, og søgte stillingen som træner på slotte da hun ville vis hun var lige så god som hendes far hade været.
Efter døden.
Adeline husker ikke meget efter hendes sidste ord til damon, hun følt hun svæve væk som hun var i den fri luft, hun mærke en varm der igen kom i hendes finger og hvider i kroppen, hun rørt lidt på sig. var hun i live? men hvorfor kunne hun ikke mærke den kolde jord, langsomt åbne hun øjne.. lyset fik hende til at knibe øjen lidt sammen, men efter at have vende sig til lyset så hun 3 ansigter kigge på hende, bag dem var der hvide vinger.. "j-jeg kan se" kom det stille fra hende, hvor hun opdag hendes stemme lyd anderledes. roligt satte hun sig op og så på sin hænder, "hvor er jeg.. hvor er damon!?" en af de 3 kvinder der hade stået og kigge på hende, bukke sig ned og lag en hånd på hendes skulder, "du i himlen kære barn.. hvor herre har give dig en chance mere i live" adeline så underne på kvinden, "men hvor er damon.. og sky" hun så forvirret på dem, "den du søger er ikke her.. og sky.. vil du ikke se igen.. hun hviler i fred.. lige som din gamle krop gør" adeline mærke tåren presse sig på, hun ville se damon.. hun ville! men engle holdt hende tilbage, "du stadig for svag mit barn.. du skal hvile og lære din ny kræfter at kende" adeline sukke, og fult med engle ind i himlen. det var svært at vende sig til et helt nyt liv, et nyt udsende og ny venner. roligt glemt hun dele af sin fortid, dog var der en ting i hendes hovede der blev ved med at dukke op, vær aften sad hun og bad for at måtte se damon igen, hun ville se ham nu hade hun enlig muligheden for at se hans ansigt, beskytte ham og gør ham lykkelig, men frygten for han ville støde hende væk, eller ikke tilgive hendes pluslig dø, skræmt hende og hun sad tit og græd og var bange for damon ville glemme hende, at han ikke ville kunne lig den hun var nu, hun kunne se og han kunne ikke at han ville føle de ikke hade det samme til fældes mere, at hun ikke ville kunne forstå hvordan han hade det som blind, måske blive over beskyttende hun ville ikke miste damon.. hun elske ham mere ind noget andet!, men enlige efter 11 lange måneder fik hun lov at rejse til jorden for alvor, hun søgte et simple job på kroen for ikke at rode sig ud i noget, hun fik lov at bo på kroen, men alt hendes fritid gik på at søge efter damon, men hvor end hun lede kunne hun ikke finde ham, vær aften sad hun i sit vindue og sang stille, og håbe damon ville se hende eller bare tænke på hende, hun mærke hendes hjerte hammer som ville de før hende til ham, men vær gang forgæves.
Minder: sin tid som drage rytter, sin korte tide med damon, afsked damon og sky, sin træning i himlen, sit ny liv som engle, sin ny venner, da hun fik jobbe på kroen.
Styrke:
*sine healer evner
*sin vinger
*god evner som fægter
*sit god hjerte
Svaghed:
* sit god hjerte
*damon !
*børn kun kan ikke klar at se dem lide
*svømmer elendig
Kendetegn: hendes grønlige hår og de hvid vinger.
Andet: hun er dybt forelsket i damon!
Signatur Ukendt
Hvor din bruger holder til: Procias
Alder: 278 år liner en på 16-17 år
Race: Engle
Job: ansat på kroen
Status: Single lige nu
Våben: et svær hvor der står, af jord er du komme til jord skal du blive på latinsk, svært liner et stort kors af sølv.
Udseende og tøj: Adeline er 1.69 høj, hun er en slank kvinde som har meget meget langt smukt grønlig hår, hendes hud er snehvid og hendes øjne er lyse grønne med lidt mørkt i midten, hendes bh størrelse er en b 80 ca, hendes finger er lang og tynde rigtig smukke kvinde hænder der er dejlig blød, hun har små fødder og går kun i flade sko, hun går altid i kjoler gerne hvide eller forårs farver, hun har tit sat håret op så det ikke sider fast i grene eller noget, kjoler er tit løs siden eller svagt tæt siden alt efter om hun arbejder eller slapper af, smykker går hun ikke rigtig så meget med men dog har hun en sølv halskæde hvor der hænger et guld kors i, og nogle armbånd af guld og sølv, men dem går hun ikke rigtig så meget med. sko typer hun går i er flade sko da hun bedste kan lig at vær tæt på jorden med fødderne mens hendes tanker er i himlen.
Personlighed: Adeline er stadig en lidt stille pige, men efter at hun har opdage synet er hun bleven mere åben og ikke helt så forsigtig mere, og dog er hun mere følsom nu. hun elsker at læs nu hvor hun kan, og flyve er stadig det bedste hun ved. hun elsker børn de er hendes svag punkt, dyr er også dejlig men de betyder ikke så meget som et barn eller den hun elsker, adeline er meget følsom og bliver nemt såret men også nemt glad, hun elsker blomster og at dyrke dem selv eller finde dem i det fri, at arbejde på kroen elsker hun og hun møder mange søde mennesker der inde og underlig mennesker, men hendes største svaghed er damon! han betyder mere for hende ind selve livet, hun vil gør alt for ham lige fra at beskytte ham til at give ham efter kommer til at bare at være hans elsker, selv om hun ved damon ikke er sådan.
Fortid: Tidlige en morgen i et hus midt i byen Procias, lå en kvinde i et hus der til hørte hendes familie, hendes familie var ene stolte drage rytter, hendes mor Margarita var en unge smuk kvinde vis drage var hvid som sne, og kold i kamp en nådesløs dræber men varm og søde over for alle så længe Margarita sag alt var i orden, hendes far var en vel træne mand der træne folk på slotte, han hade lidt skrammen øjne et stort skæg og sjusket hår, Margarita lå skrigen i sengen mens en healer var hos hende for at hjælpe deres første barn til verden, hendes far var på arbejde og viste intet om at hendes elskede kone lige nu lå og kæmpe for at få deres første barn af, enlige efter 6 timer kom babyen til verden. en yndig lille spinkel pige på 3500 g og 52 cm lang, healeren så på hende og så efter om hun var helt normal, men der fandt han ud af sandheden om den lille pige. hun var blind! han gave Margarita pigen og sag, "en sund og rask pige...men jeg må fortælle dem at hun er født blind" hendes mor så trist på den lille pige "er der intet de kan gøre" spurte hun hæst og tysse på den græder pige, "nej det en gen fejle der gør hun er sådan der ikke noget jeg kan gøre" hendes mor sukke og takke healeren, da hendes far kom hjem under han sig over han kunne høre vugge sang, han skynde sig ind i sove værelset hvor hendes elskede kone lå ned en lille finger i den lille piges mund, manden satte sig på knæ hos hende og så på sin kone der så på ham, "hun er blind" sag hun da hendes far under sig over pigen ikke reager på hans ansigter, hendes far så trist på pigen. "det skal nok gå...jeg vil træne hende i at bruge sine sanser hun skal nok klare sig" han smile betryggene, hendes mor smile og nikke "ja...nå hvad skal hun hedde?" spurte Margarita hendes far smile og sag "nemt...Adeline" hendes mor så på pigen da det så ud til pigen reager på det. "godt så bliver det Adeline" hun smile og kysse sin mand på munden. åren gik og Adeline vokse en smule langsomt men dog sikkert, hendes far træne hende og tog hende tit med på arbejde hvor hun lytte til de andre træne og hvor hun selv træne med bue ved at lytte til vinden og lytte til hvor vinden ramte skiven der skulle hun sigte hen, hun kom enkle gange ramte hun nogle i benet men så heller ikke være, det var også i farens våben rum til træningen hun fandt sit drage æg, hun var 78 år og hade forvilde sig der inde og fumle rundt da hun på en kiste fandt noget der var varmt og rundt og glat, da hun rørte toppen af ægget lyste det op hvilke hendes far så og han for ind og fandt Adeline der var falden og i skødet lå en drage unge og stirre op på hende, "hvad var det" hun rørte forsigtig dragen og mærke noget nærmest blev tegne på hendes ryg, pluslige hørte hun en stemme i hovedet. <Mit navn er Sky hvad er dit> adeline ryste og rørte forsigtig ved dragen der nusse hovedet mod hendes hånd, "Lille skat...du har fundet din drage" adeline bed sig i læben "lige som mors" spurte hun hendes far lo "nej den her er din helt egen og liner ikke mors" hun så mod drage ungen da hun kunne høre dens væsen "m-mit navn er Adeline...hyggelige at møde dig Sky" hun smile og kramme dragen, sky og Adeline blev hurtig gode venner eller retter bedste venner, Sky vokse hurtige og line en fuld voksen drage dog skulle der nok gå lidt længer i nu før den var, i mellem tiden døde hendes far i en ulykke hvilke gjorde hans drage også død, det knuste adelines hjerte og da hun blot var 167 død hendes mor hun fik huset, og søgte stillingen som træner på slotte da hun ville vis hun var lige så god som hendes far hade været.
Efter døden.
Adeline husker ikke meget efter hendes sidste ord til damon, hun følt hun svæve væk som hun var i den fri luft, hun mærke en varm der igen kom i hendes finger og hvider i kroppen, hun rørt lidt på sig. var hun i live? men hvorfor kunne hun ikke mærke den kolde jord, langsomt åbne hun øjne.. lyset fik hende til at knibe øjen lidt sammen, men efter at have vende sig til lyset så hun 3 ansigter kigge på hende, bag dem var der hvide vinger.. "j-jeg kan se" kom det stille fra hende, hvor hun opdag hendes stemme lyd anderledes. roligt satte hun sig op og så på sin hænder, "hvor er jeg.. hvor er damon!?" en af de 3 kvinder der hade stået og kigge på hende, bukke sig ned og lag en hånd på hendes skulder, "du i himlen kære barn.. hvor herre har give dig en chance mere i live" adeline så underne på kvinden, "men hvor er damon.. og sky" hun så forvirret på dem, "den du søger er ikke her.. og sky.. vil du ikke se igen.. hun hviler i fred.. lige som din gamle krop gør" adeline mærke tåren presse sig på, hun ville se damon.. hun ville! men engle holdt hende tilbage, "du stadig for svag mit barn.. du skal hvile og lære din ny kræfter at kende" adeline sukke, og fult med engle ind i himlen. det var svært at vende sig til et helt nyt liv, et nyt udsende og ny venner. roligt glemt hun dele af sin fortid, dog var der en ting i hendes hovede der blev ved med at dukke op, vær aften sad hun og bad for at måtte se damon igen, hun ville se ham nu hade hun enlig muligheden for at se hans ansigt, beskytte ham og gør ham lykkelig, men frygten for han ville støde hende væk, eller ikke tilgive hendes pluslig dø, skræmt hende og hun sad tit og græd og var bange for damon ville glemme hende, at han ikke ville kunne lig den hun var nu, hun kunne se og han kunne ikke at han ville føle de ikke hade det samme til fældes mere, at hun ikke ville kunne forstå hvordan han hade det som blind, måske blive over beskyttende hun ville ikke miste damon.. hun elske ham mere ind noget andet!, men enlige efter 11 lange måneder fik hun lov at rejse til jorden for alvor, hun søgte et simple job på kroen for ikke at rode sig ud i noget, hun fik lov at bo på kroen, men alt hendes fritid gik på at søge efter damon, men hvor end hun lede kunne hun ikke finde ham, vær aften sad hun i sit vindue og sang stille, og håbe damon ville se hende eller bare tænke på hende, hun mærke hendes hjerte hammer som ville de før hende til ham, men vær gang forgæves.
Minder: sin tid som drage rytter, sin korte tide med damon, afsked damon og sky, sin træning i himlen, sit ny liv som engle, sin ny venner, da hun fik jobbe på kroen.
Styrke:
*sine healer evner
*sin vinger
*god evner som fægter
*sit god hjerte
Svaghed:
* sit god hjerte
*damon !
*børn kun kan ikke klar at se dem lide
*svømmer elendig
Kendetegn: hendes grønlige hår og de hvid vinger.
Andet: hun er dybt forelsket i damon!
Signatur Ukendt
Hvor din bruger holder til: Procias
