A new time has come..?

[nick]

Nick kunne ikke tage tankerne fra historierne. Det forblev ham umuligt. Efterhånden som om, at det næsten var en drømmetanke? Selvom det var forkert, så var Lexie meget mere som en veninde end datter for ham nu. Han vædede let sine læber. Det var som om, han var tiltrukket af hende. Men han ville ikke direkte røre hende, for han ville heller ikke miste hende, ved at lægge op til noget. De delte sengen om natten og han gjorde det for at holde hende tryg. Han ønskede hun skulle sove natten igennem. Og med den viden at hun sov hele natten, så tillod han også sig selv at sove igennem. Og man var bare langt mere frisk i morgenstundne, når man sov natten igennem. Han ville hjertens gerne at hun skulle være åben, specielt for ham. Og han ville gøre alt for, at hun ikke blev indelukket. For hun, som en smuk rose, skulle bestemt ikke lukke i og miste sin flotte glans. Han blev liggende over hende, for han havde et sted, slet ikke lyst til at rykke sig? Så han blev liggende. Han blev jo heller ikke direkte afvist og mærkede ikke noget ubehag hos Lexie, så han tillod sig at blive hængende ind over hende. Han kiggede ned på hendes ansigt. "Ja, selvfølgelig," sagde han stille og nikkede stille. Det var en stor opgave at være leder, men han agtede at skulle gøre Elias stolt.. Hvor end han nu måtte være henne! Og han var stadig frygtelig stolt over at være valgt til at overtage stillingen. Han sitrede helt, da hun strøg sin hånd over hans ansigt. Han lukkede øjnene, da hun kyssede hans kind. Det var som om, at hun trak ham med sig. Så hans hoved gled ned til hendes og han placerede et yderst forsigtigt kys mod hendes kind. Det virkede til, at de var enige om én ting; De var ikke som far og datter længere.

[Deleted]

Lexie ville bruge temmelig meget tid for at skulle åbne sig ordentlig op overfor Nick igen, netop fordi at hun havde følt det form af svigt i hendes barndom. Efter branden og det århundrede i ren pinsel og tortur som havde fulgt derefter, så var det vel heller ikke underligt? Nu var hun temmelig afslappet omkring ham, stolte på ham som hun havde gjort det dengang, men det at åbne sig, var desværre ikke noget som hun bare gjorde sådan uden videre og det vidste han vel også godt et sted? At han holdt om hende om natten, så hun kunne sove, var noget som selv måtte glæde hende. De mange historier var jo så med andre ord, bare noget som hun kunne bide i sig lige nu, for der var vel ikke hold i dem? At Nick måtte befinde sig over hende, havde hun intet imod overhovedet, for hun stolede på ham. Nok havde hun svært for at skulle se på ham som sin far efterhånden, netop fordi at han måtte se så ung ud som det hun gjorde, så de var vel et sted… næsten jævnaldrende? At han ville tage hende med sig ud på sine opgaver, var slet ikke noget som hun kunne forstå, for det var der virklig ikke nogen grund til når det nu endelig måtte komme til stykket. ”Det behøver du virkelig ikke.. J-jeg ender bare med at gå i vejen for dig,” sagde hun stille. Det var det som hun var mest bange for når det endelig kom til stykket.. At hun ville være i vejen for hans arbejde, for det var da noget af det sidste som hun ønskede for ham! At han lænede sig mod hende og kyssede hendes kind, fik hende blot svagt til at smile, hvor hun vendte blikket mod ham. Hun burde ikke og hun vidste det jo udmærket godt. ”Det er et frygtelig stort ansvar, Nico… Jeg vil da ikke være i vejen,” afveg hun endnu en gang. Det var jo trods alt sandhed?

[nick]

Nick betragtede Lexie. Hun var virkelig flot, uanset hvor mange bid hun så måtte have. Han ønskede bare stadig, at han måtte være den, der havde alle de bid. At han måtte bearbejde hende, så ville han virkelig tage det som et stik i hjertet.. Han ville så gerne have, at hun bare skulle være åben overfor ham. Men hvad kunne han have gjort? Han havde været helt ude, hvor han ikke kunne bunde. Han havde været bundet af usynlige snore til den mafia, og de havde styret ham som en marionet dukke. En dræber-marionet dukke… Han havde selv været igennem et helved, men det kendte hun jo ikke til. Så hun kunne vel bearbejde ham alt det hun ville, for han ville helst ikke lade hende gå rundt og tænkte over alt det, han havde været igennem. Men han agtede at holde hende tryg, holde om hende, så hun kunne sove. Historierne var efterhånden bare en summen i hans baghoved, for han magtede ikke at høre mere om det. Det fik ham til at tænke for meget over 'hvad nu hvis' det var sådan. Han blev liggende over hende - dog uden at lægge for meget vægt i. Men han vejede mindre i denne unge skikkelse, fremfor den skikkelse han havde forladt i Peula - den voksne mand. "Nej du gør ikke," sagde han forsikrende. Han skulle nok vælge opgaver med omhu. Men det ville være en træning for hende. At skulle bruge hendes kræfter, uden at tænke for meget på, at koncentrere sig. Han blinkede let med øjnene. Turde han kysse hende.. Kysse hende rigtigt? På munden? Nej, vel? Det ville måske bringe minder frem og ødelægge alt imellem dem.. Hvis han tog hendes hentydninger rigtigt, så måtte hun komme til ham, før han turde gøre noget yderligere. "Det kommer du heller ikke til," forsikrede han hende.

[Deleted]

Lexie klandrede faktisk Nick for temmelig mange ting, selvom det nu ikke var noget som hun valgte, at skulle fortælle ham. Hun var selv en anelse konfliktsky og hun ønskede jo heller ikke at skulle gøre ham ked af det. Det ville hun virkelig have det elendigt med! Hun havde været igennem det helved og hendes far havde ikke engag søgt efter hende? Det sagde vel også lidt sig selv, at hun tog det temmelig tungt, selvom hun nu ikke ønskede at fortælle ham det. Han holdt hende tryg om natten og han var der jo trods alt også for hende, så… Hun var glad og hun kunne smile, samt at hun kunne sove om natten uden at vågne! De mange historier omkring dem, var noget som om ikke andet, også måtte more hende og det var ikke noget som hun ønskede at lægge det mindste skjul på når det endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om. Nu lå hun her under ham, selvom det nu ikke var noget som gjorde hende noget som sådan, det var der heller ikke nogen tvivl om. ”Jeg er bare bange for det,” sagde hun stille. Hun havde jo selv snakket meget med Elias dengang han havde været i live og det havde ikke været et nemt liv som leder og hun ønskede jo heller ikke at ødelægge det for ham! Sandt nok, at hun ikke rigtigt kunne se på ham som sin far mere, netop fordi at det hele måtte have ændret sig, selvom det slet ikke var noget som man skulle tolke som noget negativt på nogen måde. Hun sendte ham et stille smil. Det var heller ikke fordi at hun kunne noget andet. Hun var ganske rolig omkring ham, selvom det var forbandet hårdt, at skulle åbne op for ham på den måde, netop på grund af alt det som måtte være sket i deres fortid. Hun ønskede bare at komme væk fra det. ”Du… du er jo blevet leder nu.. Det.. Det er et stort ansvar og… og jeg vil ikke ødelægge det.” Hun rystede let på hovedet og sendte ham et let undskyldende smil. Mange ville give deres lemmer for hans stilling, og så skulle han ikke have lov til at kaste det bort på den måde!