Forfriskende..

[Deleted]

At være nær vand var af en sær grund noget som Dave bare følte sig godt tilpas ved. Han følte sig lidt mere hjemme nær det. Han sukkede lidt og så sig lidt rundt før han stille trak sin trøje op over hovedet. Eller det var sådan en skjorte ting. Den var godt beskidt og han lagde den på bredden sammen med sine bukser før han hoppede ned i vandet der godt nok var køligt fordi sommeren jo var forbi, men det var nu stadigvæk dejligt nok så længe solen var oppe. Så sent var det jo heller ikke på året endnu. Han smilede lidt og tog tøjet ned og begyndte og vaske snavset ud af det så det så nogenlunde rent ud. Han gad ikke ligne for meget en gade drenge type. Han smilede let og vaskede videre før han lagde det op på en sten så det kunne tørre og han kunne holde øje med det og svømmede så lidt rundt for at vaske snavset af sig selv. Det var nok på tide han fandt sig et sted og bo, men han ville helst ikke bo for meget i naturen. Her var ensomt. Han kunne søge ind til byen? Ja det ville han nok gøre. Han havde så bare ikke råd til noget sted der. Han sukkede let og rystede på hovedet af sig selv og lagde sine arme på bredden og støttede sit hoved ovenpå og forsøgte og finde en løsning af en art på hvor han skulle gøre af sig selv nu. Han kunne huske han havde mødt Thayne i skoven for nogle dage siden, men hvad der var sket før det stod mere tåget. Han var kommet fra Manjarno hvor han havde boet det meste af sit liv, men han kunne ikke huske noget synderligt specielt der var sket? Han gad dog ikke forsøge. Fremtiden lige nu var mere problematisk for ham og han kunne jo ikke bare vandre viderer rundt. Han måtte finde sig et sted at holde sig i ro i noget tid. Så måtte han vel se tiden an med resten til den tid?

[Deleted]

Jamies form for frie liv, havde nok gjort ham til lidt af en vildmand. Eller bare for fri i det. Som man tog det. Generelt tænkte han ikke meget på andre omkring sig, og nød blot at gøre som han selv havde lyst til. Man var kun ung en gang? Bare.. Som engel meget længe? Og han havde ingen intentioner om at lægge sig selv, sit jeg, på hylden, for at være som de der død syge gamle præster. Himmeriget var blot et minde og han skulle have gang i festen. Som altid, typisk ham, spankulerede han gerne bare rundt. Sov hvor han kom osv. Han brød sig ikke om at sove i naturen, men generelt hans tid kunne bruges alle steder. Dagen var startet med noget sjov i gaden, så noget at drikke, hvilket var endt i denne skøre ide om at han skulle ud og bade. Hvilket han selv havde konkluderet var en fantastisk, brilliant ide. Han var jo også så klog. Som han nærmede sig den floden, vandet, var der intet med at gå derhen og se om der var andre.. nej nej.. som han tænkte, de kunne bare smutte hvis de ikke brød sig om ham. Så snart vandet var i syne, løb den unge engel mod det.. endte med kun at smide blusen på bredden… og så stoppede han op. Jooh.. han havde lignet en anden idiot der bare måtte ud i vandet. Mere idiotisk blev han nok, idet han huskede at han jo slet ikke kunne lide vand. Det fyldte, var dybt og farlig. Okay, han kunne bare ikke svømme. Satans. Hvordan kom han så ud og bade? Som han vurderede dette, uden at tænke på at det ikke var muligt, stod han roligt de der 20-40 cm fra vandet uden at bemærke andet end de lette bølger, vinden skabte i vandet.

[Deleted]

At der kom en engel løbende mod vandet et stykke længere henne var ikke noget som Dave lagde videre mærke til. Hans problem med husly og opholds sted var noget der bekymrede ham meget og simpelthen bare fyldte hans hoved fra top til tå. Han sukkede let og sparkede lidt med sine fødder dernede i vandet under sig og trak sig selv lidt op på bredden og satte sig så han stadigvæk havde sine ben i vandet. Han regnede ikke med andre kom og derfor lod han være med, at tage noget over sig. Hans tøj var jo vådt og skulle tørre? og han havde ikke andet så han måtte bare sidde der og være nøgen som han nu engang var. Han kunne i det mindste hurtigt hoppe i hvis nogen kom eller han hørte lyde. Han ville helst ikke belures eller noget. Han havde det af en eller anden grund utilpas i store forsamlinger og havde uden videre grund lagt mærke til, at han selv søgte lidt væk når der kom grupper af folk. Så hvordan mon bylivet var? han gyste næsten ved tanken. Dog ikke altid. Det var underligt. Som om han frygtede byen og folk, men ikke havde nogen grund? Sært. Han vred lidt vand ud af sit lyse hår mens han forsøgte og holde varmen nu han sad nøgen og våd i den lette kølige vind.

[Deleted]

Jamie kløede sig let i det lyse hår, tænkende, og problemeret over at tingene ikke endte ud som hans geniale plan ellers havde været. Nårh ja.. men behøvede heller ikke gå helt ud i vandet? Bare til.. knæene? Tanken fornøjede ham, mest fordi han igen følte sig yderst klog og genial. Uden omtanke røg resten af tøjet.. han havde intet problemer med det faktum at han var ude i fri natur, noget han slet ikke brugte tid på at tænke på lige nu. Ud over det, anede han jo heller ikke at han ikke var alene. Generelt røg bukserne mest fordi han ikke gad til det der med at smøre dem op osv. Det var meget lettere bare at smide dem nemlig. Muntert, luntede han ud i det kølige men behagelige vand, cirka til lårene først.. så lidt længere så det nåede op over hofterne. Længere kom han dog ikke, for på trods af en let beruset tilstand, vidste han godt han ikke kunne svømme. Det ville være virkelig dumt så at lade sig dykke yderligere ud i vandet. Ganske ubekymret, som han morede sig med at pjaske let med vandet, begyndte han også at synge. Intet stort, blot en let blid vuggevise han snurrede rundt i takt til. Musik var trods alt det mest fantastiske i Jamies verden. Bedre end bare frihed.

[Deleted]

Dave vågnede nærmest lidt op af de tanker han havde siddet i ved lyden af en stemme der..sang? Det kunne da ikke passe helt. Han så sig lidt rundt og fik skam da øje på ham i vandet og rødmede stort før han hurtigt hoppede ned i vandet selv bare for at skjule sin nøgenhed. Han så væk og vendte sig med ryggen til så han så ind på bredden igen og kunne mærje hvordan hans kinder nærmest brændte og hvor han bare følte sig helt pinlig. Var han blevet set? Havde han set ham sidde der nøgen? Han fik gåsehud ved tanken og lagde sine arme om sig og forsøgte vildt at berolige sig selv. Han var ikke vant til, at omgås andre. Han var stadig jomfru og havde faktisk aldrig kysset nogen. Hverken fyr eller pige. Så vidt han kunne huske. Han havde jo sådan set haft forhold og haft sex. Han kunne bare ikke huske det, da han havde fået fjernet den del af sin hukommelse. Han så ned i vandet og forsøgte og lade som om han var usynlig så han måske ikke blev set.

[Deleted]

Jamie havde ikke set ham. Så ville han på ingen måde være hvor han var nu. Han ville helt sikkert ikke være gået i vandet, men have moret sig over fyren. Hvor nøgen han selv var lige nu. Nej.. han ville have grint over fyrens generthed. De rødlige kinder og den måde han dækkede sig på. Han bemærkede det dog ikke, en skam et sted, fordi han var for optaget af at plaske rundt med vandet med hænderne. Med et grin fik han afsluttet sin sang, og endte så med, som havde han sat oppe på bredden, at smide sig tilbage. Den unge Jamie fortrød i midlertidigt hurtigt sin ukloge handling, da hele hovedet røg under vand, og han med det samme mærkede den fobiske hånd klamme om ham. Spruttende, hostende, kom han op på benene igen, så han fik hovedet over vande. Selvom det kun havde været et kort sekund, var den ellers normale muntre Jamie, rystet og chokeret. Skræmt nærmest. Ikke over vandet som sådan, bare det at være opslugt af det. Havde han ikke været rystet, ville han dog have set sig rundt for at se om nogen havde set hans mærkelige plasken og vildredde efter at komme op igen. Noget han sikkert ville gøre så snart han igen var sikker på at vandet ikke hev ham ned.

[Deleted]

At han ikke blev opdaget var noget der faktisk overraskede ham lidt. Virkede det der tænke halløj? han tvivlede. Fyren var nok bare optaget af sine egne ting. Han svømmede stille ind til bredden igen og steg op og gik hen til sit tøj. Det var stadig vådt. Møg. Han skævede mod vandet igen da fyren vist kom under vand og han var tæt på at løbe hen og hjælpe, men han kom op igen selv på egen hånd så alt var okay? han satte sig bag stenen så den dækkede hans krop og bed sig lidt i læben og så mod den fremmede for at se om der skete noget slemt igen af nogen art. Bare for at være sikker på han ikke kom til skade. Det ønskede han jo ikke. Nej slet ikke. Dødsenglen i ham havde måske en lyst til at opsuge andres lidelser og smerte, men de tre andre racer i ham ophævede den lyst vildt godt så han var den hjælpsomme type. Han turde slet ikke tænke på hvorfor han havde sådan et modbydeligt væsen i sig! Han havde jo aldrig i sit liv været ond eller forsøgt og pine folk. Han var bare glad for, at han i det mindste havde så meget mere godt i sig så han slet ikke følte sig ond. Han havde aldrig set dødsengle siden som en del af sig. Den var der slet ikke hvis man spurgte ham. Han holdt stadig øje med fyren i vandet efter tegn på han skulle have hjælp eller noget.

[Deleted]

Af tåbelighed (frygt), havde han åbnet munden af overraskelse som han var faldet bagover i vandet. Derfor stod han nu og hostede let. Bare følelsen af at have haft munden fuld at vand.. det var slet ikke som når man bare drak noget. Langsomt, slappede han lidt af, valgte på samme tid at gå op af vandet. Kun fordi han ikke havde opdaget fyren i sit hosteanfald, tænkte han ikke på at han udækket, bare trådte op af vandet. Det lyse, nu temmelig våde, klisterede, hår, blev skubbet væk fra ansigtet idet det generede ham. Han trådte først og fremmest hen til den smidte bluse, som han brugte til at tørre ansigtet med. Resten af kroppen, overvejede han i sit stille sind, om at tørre i solen. Det var lettere. Da han gik helt hen til bredden, satte sig så tæerne var i vandet, gled blikket endelig op. Som de grønne øjne strøg hen over omgivelserne, opdagede han ved første øjekast ikke fyren. Først anden gang, da blikket gled samme vej tilbage, mødte de ganske automatisk den anden fyrs øjne. Hvor de fleste nok ville skynde sig at dække sig til, blev Jamie blot ganske nysgerrig.. jo, han dækkede sig da også til med blusen, men et sted nok mere for ikke at skræmme den anden fyr til at tro at han var en komplet galning.

[Deleted]

Da det omsider skete, at den fremmede opdagede ham havde Dave næsten valgt og trække sig væk og forsvinde mest fordi han havde set fyren nøgen. Måske ikke set hver detalje, men det var jo let og se han havde badet nøgen som Dave selv. Han slog sit blik ned, da han blev opdaget og kravlede mere om bag stenen for at gemme sig bedre. Skønt. Nu troede denne fyr sikkert han var en lurer eller noget. Men det var han jo ikke. Han havde bare gemt sig for selv ikke at blive luret på og så set efter ham for at sikre sig han var okay. Men det ville han nok ikke tro på selvom han sagde det så han trak sit tøj ned og tog skjorten på selvom den stadigvæk var våd. Men han måtte vel hellere komme væk i en fart før han fik ballade eller noget der var værre. Han havde jo ikke haft planlagt, at se på ham når han kom op af vandet. Det var bare sket så hurtigt. Han hadede sig selv lige nu. Hvorfor kunne han ikke bare være ldit mere heldig?

[Deleted]

Mærkeligt nok vare det slet ikke de tanker Jamie havde i hovedet. Når det kom til sit eget udseende var han selvsikker. Han vidste han var smuk. Han blev ikke flov og genert og forsøgte at dække sig til. Egentlig vel vidne om at denne fyr havde set ham nøgen. Og det ikke kun et lille sekund. Faktisk blev nysgerrigheden i stedet vakt.. et sted kedede den unge Jamie sig jo, manglede noget sjovt at lave.. og han havde intet imod andres selskab… ikke med det samme og uden grund i hvert fald. Så da fyren gemte sig, blev bukserne trukket op, og Jamie listede (efter eget hoved meget lydløst) hen til stenen, han tittede hen over. Han betragtede den unge mand, den mand der havde set ham, nu med tøj på. Ignorerede at han nok selv var en anelse stalker agtig i det. ”Går du?” spurgte han så nysgerrigt. Måske en anelse skuffet. Fyren behøvede jo ikke være bange for ham? Eller hvordan sagen nu hang sammen.

[Deleted]

Dave havde så ikke nået og rykke sig særlig meget før den fremmede var kommet hen til stenen og endda talte til ham! Han gik dog ikke i panik selvom det nok ville være temmelig meget oplagt lige der, men han så kort og hurtigt op på ham og så ned igen og trak lidt på skuldrene. "Jeg har fået badet og det er tid til jeg kommer videre.." det var jo så halvt løgn. han havde alt den tid han ville have og han havde jo heller ikke noget sted specifikt, at tage til og sove og sådan. Han sukkede let og rejste sig op og stod med siden mod ham og børstede lige det værste jord af sig.
Havde det været før i tiden ville han være løbet bort med det samme i ren frygt. Han havde haft problemer med fremmede mennesker, men efter hans hukommelse var blevet sorteret og en del slettet af Thayne så var den frygt også blevet mindre. den havde jo hængt sammen med de nu fjernede minder. "Det er på tide jeg kommer hjem.." Hjem til hvad? Hjem hvor? han var hjemløs og han kunne ikke tage tilbage til hytten i Manjarno som havde været hans hjem i så mange år efterhånden. Desuden kunne han jo ikke engang huske hytten mere.

[Deleted]

Jamie lyttede, ikke direkte interesseret.. men han lyttede da. Sikkert kun fordi han kedede sig og havde brug for noget at lave. Og at snakke med denne fremmede fyr, var bedre end blot at være alene. Egentlig brød han sig ikke meget om at være alene.. måske det var derfor han altid var i selskab med andre… selv dem der ikke gad være i selskab med ham. Ved fyrens ord, sank skuldrende let og han hvilede blot skuffet over stenen. Den dumme fyr måtte ikke tage hjem. Okay.. ikke dumme. Men nej han måtte ikke gå! ”hvorfor? Du behøver jo ikke tage hjem?” lød der ønskende fra Jamie. Mere foreslående end rigtig noget andet. Så var han ligeglad med om fyren havde travlt og skulle nå noget. Med hovedet let på skrå, forlod de spørgende grønne øjne, ikke fyren noget sekund. Stirrede bare på ham. Med gentagende; ”bli, bli, bli”, tanker i hovedet.

[Deleted]

Sådan set skulle han jo ikke hjem. han havde intet hjem. Men det kunne denne fyr jo ikke vide noget om. Han bed sig lidt i læben og følte sig på en måde lidt underlig til mode over fyren stirrede så meget på ham. Men han kunne jo ikke bede ham kigge væk og så være sikker på, at han rent faktisk også gjorde det. Kunne han? Nej det ville han nok ikke. "Jamen...jeg skal noget..Og så kan ud bade videre i fred. Jeg hørte du plaskede rundt.." han måtte hellere lade være og gøre så denne fyr troede han havde luret eller blot set ham ved et tilfælde selvom det jo var det som der var sket. han var bare ikke så meget for at indrømme det lige i hans åbne ansigt. Han forsøgte og få et lille smil frem på læberne. "Undskyld forstyrrelsen." han kunne dog ikke vende sig væk og bare gå så længe fyren stirrede på ham.

[Deleted]

Plaskede rundt… plaskede han virkelig så højlydt? På den anden side var der vel ikke så meget andet end fuglene og vandets rinden man faktisk kunne lytte til på dette sted. Det var dog slet ikke sådan at Jamie var… hvad sagde man, flov eller hvordan, over at have været højlydt. Det var et offentligt sted, han kunne gøre som han ville.. så længe det vel ingen love overskred. Og at larme med plasken var vidst ikke imod nogen lov. Mod egen lyst forventede han, næsten opgav han, som fyren afsluttede samtalen med sit; ”Undskyld forstyrrelsen”, og så tydeligt var på nippen til at gå. Der opdagede Jamie hvor effektiv blikket kunne blive. Idet han hurtigt lagde sammen at det var hans egen stirren der holdte fyren på sin plads. ”Hmm.. Hvad hvis jeg ber dig om at blive?” spurgte han, underfundigt, spørgende, med hovedet let på sned, med de grønne øjne fortsat stirrende, uden at lade sig forstyrre af noget af det lyse hår der gled ind foran ansigtet.

[Deleted]

"hvis du..?" han rystede lidt på sit hoved. "Det giver jo ikke meget mening hvis du vil bade alene." han bed sig i læben og sukkede lidt opgivende og lukkede sine øjne i. Han kunne jo sådan set bare gå hvis han ville, men han var skam også nysgerrig efter hvad fyren mon ville siden han ikke måtte gå sin vej? Han satte sig derfor bare ned på græsset lige så stille uden faktisk at sige noget om, at han blev. Han satte sig bare.
Han kørte let en hånd igennem sit blonde hår og lukkede øjnene halvt i mens han forsøgte og finde en løsning på sine egne handlinger. Et svar på hvorfor han bare satte sig og blev selvom han et sted havde haft mest lys til og gå. Han kunne dog ikke lige finde nogen direkte grund og holdt bare sin mund omkring det. Han så lidt op på ham igen. "Kan du så give mig et svar på hvorfor jeg skal blive?" spurgte han stille og fugtede sine læber med tungen bagefter mens hans blik stadigvæk hvilede på hans skikkelse. Han forstod det stadigvæk ikke helt hvis han skulle være ærlig og det gik ham ærlig talt også lidt på.