Masse indebrændte spørgsmål..

[jesse]

Jesse trak vejret dybt. De måtte snart finde på en løsning for vinterproblemet. Hvor kunne de tage hen? Han kendte ikke ligefrem nødløsningen. Bare en kælder var udmærket for ham. En kælder med en seng og sådan, så var han virkelig ligeglad med at gulv og vægge var helt kolde! Han bed tænderne en smule sammen, fordi tungen brændte sådan. Han var for ivrig - men han var trods alt også bare så sulten! Han havde jo ventet. Månen stod højt nu, så monstro at klokken ikke var efter midnat? Det ville han tro. Men han ville sove rigtig godt i nat. At lave sin egen mad, mættede nærmest mere? Det var i hvert fald tilfredstillende. Han smilede til sin kære. "Mhm.. Ja," sagde han drilsk og rakte tunge af ham. Måske når de kom ind i seng, ikke lige her og nu. Han skulle jo blive færdig. Og det gjorde ham. Og dovne Thayne, som bare brugte magi for at få det ind i teltet - ham selv som var kravlet hele den lange vej på de 6-7 meter! Det var da for galt. Ej, det var bare drilske tanker. Dog intet han sagde højt. Han grinte blot lidt af ham. "Nej… Jeg forstår dig nu godt," sagde han stille. Ingen ville da have, at andre kunne lide den man kunne lide. Han bed tænderne en smule sammen og smilede skævt. "Ja.. Sådanne dage trætter." Han så mod Thayne, som allerede var kravlet hen i teltet. "Ja, slukker lige bålet," sagde han dæmpet og løftede hænderne. Han lukkede den sammen i en langsom bevægelse og ilden gik i ét, han havde jo selv fremmanet den på den måde. Han smilede tilfredst. Nu var det helt mørkt. Han bakkede stille og fandt frem til teltet og kravlede ind. Han lukkede teltåbningen helt sammen og stillede skoene "indenfor". Han kravlede bagefter hen til deres seng, kravlede under deres dyne da havde med fra kælderen, der nu var i ruiner og famlede sig vej hen til Thayne, for at omfavne ham. Han gav ham et kys. "Du må hellere tage dig godt af mig, for min tunge brænder stadig," sagde han stille og lukkede øjnene i med et smil på læben. Det var alligevel så mørkt, at de blot kunne føle sig frem nu.

[Deleted]

På et tidspunkt var de jo tvunget til at skulle søge indenfor, det vidste Thayne allerede og tiden måtte faktisk allerede nu, nærme sig med hastige skridt. Ikke fordi at det var noget som lettede ham det mindste, det var helt sikkert, men også alt det andet.. Det var virkelig bare hyggeligt, at ligge herude, hvor det bare var dem og uden noget andet at skulle bekymre sig om direkte, og det var ham virkelig bare en lettelse uden lige. De havde fred og de havde ro og vigtigst af alt, så havde de hinanden! At han havde ventet på Thayne før han ville spise, var noget som han næsten måtte se som sødt. Det glædet ham om ikke andet, at det var en kvalitetstid dem imellem og det var virkelig bare en forbandet dejlig tanke, følelse og fornemmelse i den anden ende, det var slet ikke noget som man skulle drage det mindste i tvivl om overhovedet. Han slap et let grin og vendte blikket stille mod ham. At kysse tungen god igen, var ham selv en morende tanke, selvom han virkelig ikke havde det mindste imod at komme ham så tæt på! Nu hvor han var ved at få så god en styr på magien, så tøvede han virkelig heller ikke med at gøre brug af den. At Jesse lige ryddede op efter dem, havde han ikke noget imod, så lagde han sig bare til rette i det skær af bålet som måtte være tilbage. Det var ved at være godt koldt i vejret og det kunne i den grad også mærkes, hvad end om det var noget som man ville det eller ikke, så var det end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet, det var så sandelig også helt sikkert. ”Det er godt min kære..” Han ville slet ikke have at nogen anden.. kvinde eller mand skulle rende rundt med de tanker omkring hans mand som det han selv gjorde. Det ville han simpelthen ikke have! Han kunne godt mærke, at Jesse måtte kravle frem i mørket, hvilket kun måtte fryde ham. Han gengældte glædeligt kysset og med den længsel. Han havde jo skulle undvære ham en hel dag! ”Uhh.. Jeg må lege sygeplejerske?” spurgte han drillende. Han lod hånden roligt søge til Jesses bryst, puffede ham ganske forsigtigt ned at ligge hvor han halvt om halvt satte sig op. Hans træthed kunne tildels vente for øjeblikket. Jesse var den som var i hans tanker lige netop nu. At være sammen med ham, var og blev jo trods alt noget af det bedste ved det hele, det var virkelig et højdepunkt i hans egen hverdag, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet.

[jesse]

Jesse vidste udmærket godt, at de ville være tvunget til at søge indenfor når det blev for koldt for dem. Tiden var der allerede snart, men hvor skulle de tage hen? Han havde holdt af deres kælder. Men hvor Thayne ville hen, ville han følge med. For han elskede Thayne overalt. Ligegyldigt var det virkelig, hvor de var. De skulle bare være sammen! Det var en skræmmende tanke, hvis de ikke skulle finde noget sted. Så skulle de bo i et telt en hel vinter, hvordan kunne de nogensinde klare det? Kvalitetstiden satte han virkelig højt, ligesom loyalitet og ærlighed. Han tøvede selv ikke med brug af magien. Det var langt nemmere og man kom ikke galt af sted med fremmanet magi. Det havde han da lært. Han ville gerne have Thayne tæt på. At ligge sådan og putte i mørket, var ham bare en tryg tanke. De kunne jo begge to magi. Han prøvede jo selv at forklare Thayne det, når han endelig spurgte ind. Han puttede sig godt under dynen og lagde sig tæt på sin mand. "Ja min kære, det må du," sagde han blidt. Han lagde sig ned på ryggen og lod Thayne styre det for nu. Han ville måske tage styringen tilbage. Selvom han måske var træt, så kunne det vente nu han lå her med sin elskede mand. Han smilede afventende ud i mørket, han glædede sig virkeligt altid. Han elskede at blive rørt og nusset om! Ligesom han elskede at pleje Thayne også.

[Deleted]

Thayne vidste, at de før eller siden, ville være tvunget til at skulle søge indenfor, for det ville blive alt for koldt for dem, til at skulle søge udenfor som de gjorde nu. Kvalitetstiden var nok det bedste ved det og han kunne virkelig ikke undgå at nyde frygtelig godt af det, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket! Nu hvor han endnu en gang måtte være noget så frygtelig lettet, for det glædet ham virkelig at vide, at denne Dave ikke havde haft den betydning for Jesse, for han havde virkelig ikke ønsket, at skulle ødelægge en mand på den måde, for det ville han slet ikke få det mindste ud af når det endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det nu endelig måtte komme til stykket, det var der heller ikke nogen tvivl om. Han kunne virkelig ikke lade ævre med at smile. Han elskede selv disse små julelege med Jesse, hvor de bare kunne have lov til at more sig, for det kunne slet ikke falde ham ind, at skulle gøre knægten noget ondt. Slet ikke! Han trak dynen blot ned til hans hofte, hvor han roligt lagde øret mod hans hjerte og med et stille smil på læben. ”Hmmm… Det der lyder ikke godt,” sagde han roligt og med en dog drilsk mine som han ikke kunne skjule på nogen måde overhovedet. Han lod hånden søge nedover Jesses side ned og til hans knæ, som han lod til at skulle til at teste hans reflekser. Han rystede endeligt på hovedet og klikkede let med tungen. ”Jeg er bange for at jeg bringer dig dårligt nyt.. Det ser ud som om, at du er ramt af kærlighedssygen.. Den er desværre helt uhelbredelig.” sagde han med et tydeligt morende grin. Den var de jo blevet ramt af begge to! ”Og den smitter som pokker,” tilføjede han med et let grin. Han kunne simpelthen bare ikke lade være!

[jesse]

Jesse syntes faktisk, det var en forbandet træls ting at de skulle søge indenfor. For teltet var virkelig hyggeligt og intimt, fremfor et større værelse hvor der var ville være flere møbler en blot en lille seng og så deres genstande. Måske de skulle slå deres telt op indenfor? Det ville da spare til dem, de nu kunne komme til at bo hos. Han løj virkelig ikke, når han sagde at Dave ikke haft han den betydning for Jesse, for det havde han ikke. Han havde fra start været dybt fascineret af Thayne. Han smilede stille. Hans nu kære mand, havde virkelig intet ødelagt. Ballet var ham et glædeligt minde. Det første kys, som de havde siddet der ved bordet. Det havde været fantastisk og siden da, havde han bare ikke kunnet holde fingrene for sig selv! Selvom Nathaniel dog ikke havde bifaldt det på nogen måde, så havde han formået at beholde Thayne ved sin side. Det var virkelig glædeligt. De små lege de af og til havde, var virkelig sjove og elskelige. For han kunne godt lide det. Både leg og så det at pille ved hinanden. Han lå i sin t-shirt og havde også bukser på, da det jo var lettere koldt. Han mærkede Thayne, da han jo intet kunne se i mørket. "Gør det ikke?" sagde han med et drilsk smil. Han kunne så tydeligt mærke på Thayne, at det var for sjov. Han sitrede helt i sin side og spjættede underligt med knæet, for at være med i legen. "Jamen Doktor, så må de da endelig holde mig lidt stabil.. Jeg må da tydeligvis havde smittet dig, hvis det smitter som pokker," sagde han stille og nussede ham i håret. Han hev Thayne op til sig og kyssede hans læber igen. Denne syge kunne han dog leve med. Kærlighedssygen. Hvor han dog elskede det! Han trak dynen over dem begge, så de kunne ligge tæt. Hans hånd søgte roligt under hans bluse og nussede ham på maven, før at han nærmest beslutsomt prøvede at rive bukserne af sin elskede.