The moonlight night

[Deleted]

Fabian kom virkelig ikke nogen vegne og han kunne virkelig ikke gøre andet end direkte at skulle hade den tanke og mere end nogensinde fr, det var i den grad også helt sikkert! Hans hjerte slog fast mod hans bryst, også selvom han ikke var ramt af panik eller noget lignende. Døden havde aldrig været ham et skræmmende emne på nogen måde overhovedet. Det var der vel heller ikke nogen direkte grund til? Sådan som Demitri måtte nære sig på hans blod, så blev han selv mere og mere slap og den følelse, var direkte ubehagelig. Han gispede svagt og med benene som tydeligt måtte give efter, idet han blev tvunget ned i knæ. Kæderne låste sig mere omkring hans vinger, hvilket fik det til at spjætte let i kroppen, selvom det virkelig ikke var muligt for ham at gøre nogen form for modstand. Han gispede ganske svagt og med blikket som svagt måtte glide mod Demitris krop, for at prøve at finde vejen frem til hans blik. At han tog yderligere nogen mundfulde derefter, fik det virkelig til at gispe i hans krop, idet han blot blev sluppet og faldt direkte ned i jorden. Denne gang røg han helt ned for at ligge. Meget måtte der da ikke være tilbage i hans krop og det var noget som han tydeligt kunne mærke. Han klemte øjnene svagt sammen og tvang blikket igen stille mod Demitri. Hans krop skælvede ganske svagt og hans hånd lukkede sig omkring en tot af græsset som lå lige ved ham. Han skulle aldrig nogensinde være taget ud alene!

[demitri]

At Fabian var fanget og ikke i stand til at komme fri at Demitri's eget greb, var noget som virkelig morede ham. Han elskede tanken om at have fanget denne hærfører og faktisk kunne dræbe ham helt, hvis det var det smarteste han kunne gøre. Måske skulle man skåne fyren. Lade det hele ændre sig lidt. Tage Fabian med til ordenen. Den mand måtte jo egentlig vide for meget, til at lade det gå til spilde. Han bed tænderne let sammen. Hvad ville Alecander mon sige, hvis han kom slæbende med en halvdød Fabian. Han kneb øjnene i. Han fandt noget mere reb og bandt Fabians hænder og fødder sammen. Så kunne han da blive der. Han drog sig eget sværd og huggede de kæder over, som holdt hans vinger. Så kunne han blot ligge på jorden. "Jeg tror det er din lykkenat," hviskede han i hans øre, idet at han samlede Fabian op og bar ham over skulderen. I hurtig fart gik det, tilbage imod ordenens hovedsæde. Han vædede sine læber og løb, så hurtigt hans ben kunne bære både Fabian og ham selv. Ikke at det var besværligt, men han løb hurtigere når han bare var sig selv.

[Deleted]

Fabian sitrede og skælvede som aldrig nogensinde før. Hans hjerte hamrede derud af mod hans bryst og med det klare ubehag i kroppen som aldrig nogensinde før. Han kunne virkelig ikke forstå det.. Han var faldet for hænderne af en vampyr! En simpel vampyr! Hans krop føles tung som bly og han kunne simpelthen ikke magte at skulle flytte den. Han gispede ganske så svagt efter vejret og det var virkelig ubehageligt et sted. Han klemte øjnene svagt sammen. Fabian vidste ting om alle 3 kongeriger, alle de 3 kongehuse, så han kunne vel være nyttig i den anden ende? Blikket gled træt og tungt i retningen af Demitri. Han kogte virkelig i det indre, han magtede bare ikke at røre sig. At hans hænder og fødder blev bundet og med de ord. Han fnøs svagt. "Min heldige dag?" vrissede han meget anstrengt. At hans vinger kom fri, var ham dog en lettelse uden lige. De faldt dog lige så slapt til jorden som alt det andet ved ham. Han magtede virkelig bare ikke at skull rejse sig eller bevæge sig det mindste, det var i den grad også helt sikkert og det var virkelig noget så ubehageligt i den anden ende, det var også helt sikkert! Han bed tænderne let sammen, da han bare blev kastet over vampyrens skulder og så bragt afsted. Han knyttede hænderne let og prøvede at få dem fri, selvom det virkelig ikke gik som han havde lyst til det. "Hvor skal vi hen?" vrissede han med en lige så anstrengt stemme som tidligere. Han prøvede at vride sig, selvom han virkelig ikke havde styrke til noget som helst!

[demitri]

At Fabian var nedlagt, var Demitri fuldt ud tilfreds med. Han var så godt som død.. Men ikke helt. Han vidste ikke, om Alecander havde haft Fabians viden med i beregningerne. Så det ville han hjem og undersøge. Og når han var hjemme, ville der stå tortur og andet sjov med Fabian og en langt mere smertefuld død, hvis ikke Alec ville overveje at lade Fabian være kilde til at vide om kongehusene. Men det måtte da være smart? Ikke? Let vædede han læberne. "Jep," sagde han med et skævt og hånligt smil, idet at han løb afsted med ham. At han bare var fuldstændig slap, kunne virkelig ikke more Demitri mere end det allerede gjorde. Han havde en fantastisk tid med at Fabian kogte og var blevet den underlegne. "Et sted, du kun finder i mareridt," forkalrede han dæmpet med et skævt køligt smil og hævede brynene lettere 'kong-smart' agtigt, som at sige; "jeg er bedre end dig". Han fik ham med til organisationens sted, og ville nu opsøge Alec.

//Out

[Deleted]

Allerede nu måtte Fabian virkelig kæmpe for at skulle holde sig vågen og det var virkelig noget så frygtelig ubehageligt som intet andet. Han klemte øjene fast sammen og med blikket hvilende bag sig. Han kunne virkelig ikke fatte at han var røget direkte i baghold! Det var aldrig nogensinde sket før og han kunne virkelig ikke gøre noget andet end at hade det! Han gispede ganske let og prøvede igen at få hænderne fri. Det hjalp ham bare ikke. Hans sværd lå der jo stadig så det var ikke noget som han sådan set kunne gøre noget som helst med. Han var forsvarsløs som han havde det lige i øjeblikket og det var virkelig noget som han måtte hade nogeet som frygteligt! Hvad hans viden kunne bruges til, vidste han udmærket godt og det var slet ikke noget som han direkte ønskede at disse vampyrer skulle have lov til at bruge! Mareridt var nu ikke det som han var mest bange for og alligevel så skulle de jo huske, at han styrkede sig på tortur og smerte, så det var ikke noget som ville røre ham det mindste overhovedet. "Tro mig.. Før eller siden ender du i dit værste mareridt!" sagde han tydeligt hæst og sammenbidt. Han kunne vitterligt ikke komme fri og han havde virkelig heller ikke styrken til det på noget tidspunkt. Efter ganske kort tid, blev han kastet ud af sin bevidsthed som de måtte nærme sig det store bestemmelsessted.

//Out