Please come back..I will be nice..

[Deleted]

Brandon var ved at lære, det kunne han udmærket godt se, føle og fornemme og det var virkelig også bare det som han ønskede at skulle få frem i den anden ende og det var virkelgi kommet frem, og det var han virkelig også forbandet glad for i den anden ende. Han blev roligt siddende og med selv et stille smil på læben, det var virkelig ikke noget som han kunne lægge det mindste skjul på overhovedet, og det var så sandelig heller ikke hans hensigt når det kom til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han betragtede ham rolig. ”Lige præcis.. vi er menneskelige, derfor skal du heller ikke fortsætte med t undskylde på den måde.. Det er okay,” forklarede han roligt. Det var virkelig ikke fordi, at han ønskede at fejde ham af på den ene eller den anden måde, men bare få det gjort klart for ham, at det altså måtte være sådan, at det måtte hænge sammen. Han foldede roligt hænderne foran sig og med et selv stille smil på læben, det var virkelig kun en lettelse for ham, at Brandon kunne fremstille det på denne måde i stedet for alt det andet som han havde måtte lægge øre til, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om, for det var virkelig ikke noget som han kunne bruge til noget som helst, og det var virkelig heller ikke hensigten at det var sådan, at det skulle fremstilles. ”Jeg vil meget gerne opleve ting sammen med dig Brandon.. det vil jeg virkelig gerne, men du må virkelig forstå hvad det var jeg mente.. Jeg kan virkelig ikke komme hjem før det,” forklarede han videre og klart også med den let alvorlige mine. Ikke at det var noget som ha nkunen eller ville lægge det mindste skjul på, for det var virkelig noget som betød frygtelig meget for ham. Han holdt virkelig af manden og det ønskede han virkelig ikke at skjule, for det gjorde han virkelig. ”Det er godt, Brandon.. Jeg nyder selv det at have en ven.. en som ser noget andet end den blinde mand jeg var før jeg mødte dig,” fortalte han stille.

[Deleted]

Han nikkede stille. Han forstod ham og ville gøre alt for at det fortsatte sådan i fremtiden også. Han ville så gerne have, at de kunne få tingene til og løbe rundt og bare være sammen. Som venner i det mindste. Han ville nok helst mere, men hvis Shawn ikke var klar eller andet så kunne det jo ikke blive sådan. Han måtte tage hvad han kunne få og det var han sådan set også tilfreds med. Han smilede svagt og vovede at tage fat i hans hånd lige så stille. Ikke noget med flettede fingre. Det ville bare ende med, at det han havde fået halet ind røg ud igen hvis han gik for langt. "jeg forstår.. og jeg håber virkelig, at du værdsætter mit venskab bare halvt så meget som jeg værdsætter dit. men hvis du er klar så kan vi vel tage hjem nu? Jeg skal alligevel have bedt om rent sengetøj til dit værelse så jeg kan få gjort det klart til dig." han bed sig lidt i læben og så på ham. "Men hvis du foretrækker selv at gå tilbage uden selskab så er det i orden med mig. Ville dog helst gerne følges med dig." han smilede lidt og han regnede langt fra med, at Shawn nogensinde ville ligge i sengen med ham igen og måtte jo nok derfor få gjort værelset klart igen, da det hele var blevet sendt til vask igår, men at ligge sengetøj på var en let sag. det ville ikke tage en evighed. Han så op på ham og gjorde alt for at smile uden det blev trist at se på. han var også glad så det var let nok. Han havde fået Shawn til og komme tilbage og bo hos ham. Det var så dejligt, at han næsten kunne mærke nogle sommerfugle baske i sin mave.

[Deleted]

Shawn tvivlede ærlig talt på at Brandon havde lært på så kort tid, for var der noget som han havde lært omkring den mand, så var det at han virkelig ikke havde været den bedste til følelser på nogen som helst måde. Det var også det som var gået galt dem imellem, at han ikke havde været god til det med medmenneskelige følelser og det var det som automatisk havde gjort, at Shawn havde valgt at skulle trække sig en anelse bagud og bare være lidt sig selv som det han jo var vant til. Det var jo sådan at han selv var kommet igennem det hele. At trække den meget længere end dette, var han slet ikke sikker på, om han overhovedet ville være i stand til, men igen.. det var jo trods alt et skridt af gangen, ikke sandt? Det var jo sådan at han selv måtte se på det og det var noget som selv måtte lette ham et sted uanset hvordan han ville have det med det eller ikke. Han trak vejret dybt. ”Jeg tvivler på at du forstår mig til fulde, Brandon,” sagde han ikke mindst også med en forbandet ærlighed i stemmen. Han ville virkelig ikke lægge skjul på noget som helst for ham, for det vile ingen af dem få det mindste ud af overhovedet. At han næsten ønskede ham hjem med det samme, var noget som ikke andet, bare måtte bekræfte, at det slet ikke var faldt til ro i Brandons hoved. Han lod ham dog tage omkring hans hånd og sendte ham blot et ganske svagt smil. Han ønskede virkelig ikke at miste ham som en ven, men det skete jo trods alt næsten automatisk, hvis han ikke lærte det mindste og det så vitterligt ikke sådan ud. ”Du driver igen med hastværk, Brandon..” Han tog forsigtigt hånden til sig. Han skulle virkelig lære det før eller siden!

[Deleted]

Han sukkede. "i det mindste gjorde jeg ikke mere end det.." han havde opfattet det hele nu og gik bare stille mod døren. "jeg regner med du kommer hjem når du har lyst.." han åbnede døren for at gå. Det så ikke ud til Shawn gad gå med nu så det måtte han vel bare acceptere og så vente derhjemme. Han sukkede svagt og rystede lidt på hovedet og trådte ud af værelset og lukkede stille døren til efter sig. Han kunne ikke blive når Shawn tilsyneladende helst så han bare gik og så senere kom tilbage. Han stod dog på gangen lidt. Kunne ikke få sig selv til blot og gå, men han havde intet andet valg udover tvang og vold. Og det var bestemt noget han aldrig ville bruge på Shawn! Nej. Han ville ikke skade ham eller hans stolthed og ville vise ham nu, at han ikke tvang ham til noget. at han stolede på Shawn kom hjem af sig selv. Han sukkede igen og rettede lidt på noget af det lyse hår der hang ned over hans øjne før han drejede omkring og stille gik nedenunder for at få sig et glas før han gik hjem. Der var jo stadig timer til solopgang så han havde ikke travlt. Et sted håbede han vel, at Shawn så kom ned senere for enten at tage hjem eller bare for at komme ud. Han vidste det ikke. Han satte sig ned til et bord i krostuen og bad om et glas med blod og sad ellers i hjørnet og var godt gemt i skyggerne. Ikke ligefrem med vilje. Sådan noget var bare en vane sag. Han kom sjældent på steder som dette. Holdt sig mest i naturen eller derhjemme. Han var temmelig sikker på Shawn ikke kom efter ham. Han måtte vel bare håbe på, at han kom ned før eller siden. Han skævede flere gange også hen mod gangen og var temmelig stille ellers. De øvrige gæster lagde ikke engang mærke til, at han var der. Han fandt det bedst ikke og gå op igen. Han ville ikke presse sig på jo. *Shawn...* Han sukkede svagt og tog en tår af sit glas, da det var kommet hen til ham nu.

[Deleted]

Shawn sukkede nærmere opgivende og rystede næsten opgivende på hovedet. Det var jo virkelig ikke fordi at han ikke ønskede at Brandon ikke skulle være her, for han nød faktisk af tanken at han var kommet hertil for at erkende sine fejl, selvom det virkelig ikke havde været noget som man skulle tage let på, på nogen som helst måde overhovedet, det var helt sikkert, men problemet var jo tydeligt ,at han ikke havde lært noget som helst af det! At den store hertug og torturmester virkelig var så… blød, det var virkelig ikke noget som gav nogen mening for hans vedkommende, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han så stille efter ham som han blot valgte at forlade værelset selv uden at han selv havde nået at få så meget som et eneste ord indført. I sig selv, var det virkelig ikke noget som han brød sig om, for det var i den grad også noget som han selv måtte tolke som en tydelig afvisning. ”For pokker da, Brandon..” vrissede han let for sig selv, idet at han gik hen til vinduet på sit værelse og næsten bare måtte vente på, at han ville se Brandon forlade stedet her. Han stod der i adskillige minuter uden at se så meget som til den velkendte skikkelse.. Skulle han da ikke bare tage hjem? Han rystede stille på hovedet, lukkede øjnene stille og åndede ganske så tungt ud. Måske at Brandon ikke havde gjort noget mere som han havde gjort tilbage dengang, men han havde tydelige problemer med at acceptere Shawns egne grænser og det var virkelig det som var ham det selv største problem når det endelig måtte komme til stykket. Han kunne jo ikke fortsætte med noget som helst, hvis det var sådan, at det måtte hænge sammen! Ganske forsigtigt, så valgte han at skulle forlade værelset, lukkede døren forsigtigt og gik ned i krostuen, hvor han gik hen til bartenderen. ”Giv mig noget af det stærkeste i har i væskeform og på rent glas,” bad han ganske kortfattet. Han gik servereret en god og stærk whisky Han blev siddende ,og selv uden at have lagt mærke til at Brandon også måtte sidde der. Han følte sig pludselig.. skræmmende alene?

[Deleted]

Brandon vidste intet om, at Shawn stilte sig og så efter ham udenfor. Tja hvis han ville have ventet til han så ham så ville der gå tid, da Brandon havde masser af tid til hjemturen og han kunne lige så godt sidde her lidt nu han var her. han så stille op og bed sig i læben da han hørte den velkendte stemme. Han havde ikke hørt Shawn var kommet ned til krostuen. Der gik jo folk rundt så mange ville ikke kunne høre nogen på trappen, men han havde så bare ikke lyttet efter om der kom nye trin blandt de andre. Han hørte dog stemmen tydeligt. Han så ned i sit eget glas og kørte det lidt rundt og fulgte blodets kørsel. Skulle han gå derover? Nej det ville bare virke som om han pressede sig på. Desuden ville han jo ikke gøre sådan. Han havde dog lyst til og gå hen og holde ham med selskab, men fandt det lige nu usmart af en underlig grund. Han lukkede stille øjnene og overvejede om han ksulle opgive sin post i Dvasias og bare leve her. Et mere normalt liv uden dobbelt sider og hvor han kunne fokusere på sit liv som adel. Det havde han gået og tænkt på i noget tid nu siden han var stødt på Shawn. Han havde dog ikke fastlagt nogen beslutning endnu. Han så lidt mod Shawn et par gange, men gik ikke derop eller gjorde opmærksom på han sad her. Blev han opdaget eller ej? Han måtte vel bare vente og se? Han satte sig mere til rette på stolen og tog en tår af sit glas igen. det var temmelig nyt at drikke blod udenfor sit hjem og udenfor jagt, men man skulle vel prøve lidt nyt en gang imellem? Det var nu ikke helt galt så længe han bare fik blod der ikke var flere dage gammel. Dette var temmelig frisk. fra i dag. Aller senest fra forrige nat. Han tømte stille glasset og løftede det let op som tegn til han ville have mere og en tjener tog da også en karaffel med blod og gik mod hans bord. For andre lignede det bare vin.

[Deleted]

Shawn ønskede virkelig bare at prøve at få beskeden ind, selvom det var tydeligt at det ikke måtte gå ind i Brandons hoved, hvad det egentlig var at han mente og det var virkelig noget som han var temmelig træt af i den anden ende. Han sukkede stille og stirrede mere eller mindre bare ned i sin whisky. Ikke at det var den drik og væske, men han havde virkelig bare behov for at skulle beroe de nerver igen og nemt, det var det bestemt heller ikke på nogen måde, hvad end om det var noget som han ville det eller ikke, så var det så sandelig heller ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet. Et sted var det jo temmelig trist, for han holdt virkelig af Brandon. Det gjorde han virkelig, men hvad pokker skulle han stille op, når manden ikke forstod hans beskeder eller signaler? Det var da virkeig ikke noget sm gjorde det nemmere for ham selv på nogen måde ovehovedet og det var virkelig noget af det som i sandhed også måtte frustrere ham! Han rystede stille på hovedet. I sig selv, var han blot sikker på, at Brandon var taget hjem. Hvorfor skulle han da ellers sidde her og lave? Solen ville jo være oppe på et tidspunkt, så han var vel gået hjem? Det var jo ikke fordi at han havde noget andet at give sig til. Han sukkede stille. ”Forbandede..” mumlede han let for sig selv. Han hævede glasset til sine læber og tog den første tår, selvom det nærmest måtte svide hele vejen ned, så var det end ikke noget som man kunne komme udenom overhovedet. Han lod glasset ganske let klinge mod bordpladen igen og med et svagt suk. Han lod albuerne søge direkte mod bordpladen og strøg sig selv igennem håret og stirrede ellers bare stille og roligt ned i sit glas. Det var jo heller ikke fordi at han havde særlig meget andet at skulle sidde og kigge på, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet, hvad end om det var noget som han ville det eller ikke. Bare tanken til at han faktisk måtte være i rummet, faldt ham slet ikke ind! Han tog igen omkring glasset, idet han tvang sig selv til at bunde det. Han var slet ikke vant til alkohol af denne kaliber så det var noget som man tydeligt kunne mærke. Han lukkede øjnene stille og bad om et glas mere og det blev hurtigt skænket op.

[Deleted]

Brandon sad lidt og betragtede ham svagt. Bare uden at sige et ord eller gøre tegn til og rejse sig. Han vidste ikke hvorfor Shawn sad og drak, men han kunne godt forestille sig lidt han havde brug for det. Han rejste sig efter lidt tid langsomt op og tog sit glas med og gik roligt og med faste skridt op mod baren igen hvor han stille placerede sig ved Shawn´s side. "Ikke fordi det kommer mig ved..men pas nu på du ikke drikker for meget af det der stærke stads." han vidste whisky rent var stærkt og især når det ikke var noget man drak særlig tit. Han havde selv ikke drukket det før, men kendte nogen det var let og bruge det på som et middel til at folk begyndte og snakke. Gør dem fuld og så svarede de nærmest på alt man ville vide. Han tog en tår af sit eget glas som han derefter let stilte på bordets plade foran sig og så kort mod ham før hans blik faldt tilbage på glasset der var halv fyldt. Han vidste ikke om Shawn kunne genkende blod når han så det på glas som nu, men han blev jo nok ikke forbløffet eller noget. Han vidste jo Brandon var vampyr så det var bare hans føde. Han havde ikke ligefrem tænkt over om Shawn overhovedet havde set ham eller ej. Han havde bare haft en lyst til at komme herop. Forsøge at være afslappet og bare vise Shawn, at han sagtens kunne gå med på hans betingelser. Bare en sidste gang. han havde vist nok ødelagt det lidt igen deroppe og det fortrød han. Shawn var vigtig for ham. Meget. han så bare de kunne være sammen under samme tag som venner. Ikke mere. Ikke når andet var for langt eller svært for Shawn som tingene var nu. Han holdt for meget af ham og ville bare gerne følge hans behov.

[Deleted]

Shawn havde virkelig bare brug for at skulle få tankerne ledt lidt andre steder hen. Han stod nu stadig helt og holdent fast på, at han ikke havde været for strid med de betingelser, for det var vel også bare et spørgsmål om respekt og muligheden for at vise omsorg. Når han sagde nej, så var det nej og så nyttede det altså ikke at skulle råbe af ham ,for så stod det virkelig bare klart for Shawn, at han var endt på et sted hvor han ikke kunne blive. Nu havde Brandon valgt at skulle sig her i stedet for, selvom det dog alligevel havde glædet ham med noget selskab. Han havde næsten glemt hvordan ensomheden måtte være og det var nu også det som han havde været ramt af igennem så forbandet lang tid nu, så det kunen i den grad også mærkes, selvom det nu. Han flyttede sig ikke det mindste, som Brandon måtte placere sig på hans anden side, idet han blot tog endnu en tår af sin whisky. Han lod glasset endnu en gang klinge mod bordet og stirrede bare ned i det. Han slap et ganske så svagt og stille suk, ikke at det var noget som han kunne komme udenom, for dette var virkelig noget som måtte frustrere ham en god del, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af, for det var virkelig ikke noget andet end det rene fakta. ”Hvorfor må jeg nu ikke drikke for meget af det?” spurgte han tørt. Han var virkelig ikke helt sig selv nu om dage. Det irritere ham virklig at uanset hvor meget han måtte gøre, så var det vel også altid forkert? Han strøg hånden igennem håret. Han var slet ikke vant til at drikke, det var forbandet mange år siden han havde gjort det sidst og det var noget som han i den grad også noget så tydeligt kunne mærke lige for øjeblikket. Han rystede blot ganske stille på hovedet og med et ganske svagt suk. Det kunne virkelig ikke passe på nogen måde, det var i den grad også helt sikkert. ”Det leder mine tanker lidt væk, så er det vel også fint nok?” Han tog igen fat i glasset, førte det til læberne hvor han bundede det hele i mere eller mindre en stor mundfuld idet han lod det klinge ganske let mod bordpladen endnu en gang og ellers bare lod det stå. Hans ene albue støttede ganske let af mod bordpladen og med hovedet hvilende i håndfladen, hvoraf hans øjne var lukket. At se Brandon drikke blod var slet ikke noget som ville komme bag på ham, så det var slet ikke noget som han reagerede det mindste på overhovedet. Det var der vel heller ikke nogen grund til sådan direkte? ”Jeg har allerede taget mere end nok af din tid, Brandon..” mumlede han stille og let for sig selv mere eller mindre, det var end ikke noget som han kunne komme det mindste udenom overhovedet, hvad end om det var noget som han ville det eller ikke, så var det ganske enkelt bare ikke muligt. To glas havde i den grad også vist sig, at have noget af en effekt på ham når det endelig måtte komme til det i den anden ende, det var end heller ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af overhovedet. Det var kommet hurtigt og det var kommet stærkt, så han var vel.. lettere beruset nu? Han gjorde tegn til endnu et påfyld og det kom i sig selv, ganske hurtigt. Han valgte at tage en tår mere.

[Deleted]

"Nu kender jeg jo ikke dine vaner med sprut..men mens du var hos mig drak du mest vin..og ikke i store mængder efter min mening. Jeg ved ikke hvor meget du kan tåle. Foreslår bare du holder lidt igen når du synes du år til din grænse. Det er alt." han smilede stille og betragtede han let mens han bundede. Så kunne det vist ikke siges mere præcist uden at misforstås. Nu havde han jo gjort det klart Shawn selv styrede sine grænser til sprutten han drak. Han kendte jo ikke til dem særlig meget. Han gjorde intet for at stoppe påfyldningen. "Og alle har jo forskellige måder, at få tankerne til og glide væk på. At glemme sine bekymringer og forsøge og finde løsninger senere. Alle har brug for en pause til bare og tænke på noget andet. og alle har krav på det." han smilede let og så selv ned i sit eget glas igen. "Jeg har timer endnu før det bliver lyst Shawn. og jeg har ikke fået blod på en kro i lang tid og nu jeg var her så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne prøve det før jeg tager hjem igen. Hvem ved hvornår jeg får chancen igen? jeg kommer sjældent her. Kom kun i nat fordi du er her." han så på ham. "jeg ville jo gøre de godt igen." han bed sig i tungen og slap stille sit glas. "den der er på min regning." han slog et let kast med hovedet mod Shawn´s glas. "Så kan han vel forstå, at jeg ikke vil styre hans alkohol?" han grinede lidt og så på Shawn igen med et lidt drillende smil, da han forsøgte og fjerne det akavede og lette stemningen lidt oveni også. Bare for at de i det mindste kunne snakke normalt sammen som venner.

[Deleted]

Brandon gjorde det virkelig ikke nemmere for Shawns vedkommende på nogen måde, netop fordi at han måtte være til stede på den måde, som han måtte være det, så var det noget som virkelig kun måtte frustrere ham mere end det som måtte være godt i den anden ende, det var end ikke noget som man skulle tage det mindste fejl af på nogen måde overhovedet. Han stirrede ned i sit glas. Brandon havde sjove måder at udtrykke sig på. Det var virkelig ikke en måde som man så særlig ofte nu til dags.. Den lå på grænsen til sindssyge nu hvor han kunne tænke sig om. Sådan som han måtte uddybe hvad han gjorde og hvad han ikke gjorde, det var faktisk noget som efterhånden måtte irritere ham noget så grusomt. Han sagde dog ikke noget til det, for han ønskede virkelig ikke, at skulle gøre det hele værre end det som det allerede måtte være, det var der så sandelig heller ikke nogen som helst tvivl om overhovedet, når det endelig måtte komme til stykket, det var også helt sikkert. Han vendte blikekt direkte mod ham, selvom de små spor af irritation måtte være at finde i hans ansigt. Brandon kunne virkelig ikke bare komme her og tro, at han var noget. .var det virkelig det som måtte ligge til det at være hertug, for så var han da virkelig noget så frygtelig glad for, at han selv ikke var det ,for det ville han da ikke få det mindste ud af når det endelig måtte komme til stykket, det var der jo så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han trak vejret dybt og rystede på hovedet. ”Jeg kan godt lide rødvin..” begyndte han stille. Det kunne han virkelig, men i hans øjne, var det bare noget som skulle nydes i små mængder, det var noget som man forbandet med de rige, hvoraf dette var noget som passede helt fint til hans egen sociale klasse og han ønskede virkelig ikke at Brandon skulle infiltrere det på den måde. Det var Shawns liv og det skulle han vel også have lov til at have bare en smule for sig selv, når det endelig måtte komme til stykket vel? Det var ikke fordi at han ville lade det irritere ham eller noget som helst, men det var jo bare denne lille del af ham som sagde, at sådan var det bare. ”Sjovt som du tror, at du kan sætte dig ind i min situation, Brandon..” Han vendte blikket igen mod ham. Et 3. glas kunne han godt mærke, at han var ved at være lidt beruset, men alligevel? Det skulle han vel også have lov til? ”Alle har måske krav på det, men det er ikke alle som får den mulighed.. som mig.” Han hævede sigende det ene bryn. Han var blot ærlig. Nu hvor han bare ønskede at glemme lidt, så satte Brandon sig jo helt tæt ved ham, så hvornår pokker skulle han have muligheden for at glemme alt det som faktisk måtte plage ham i hans tilværelse? At han tog det på hans regning havde han nu ikke det mindste imod når det endelig måtte komme til stykket, det var heller ikke noget som man skulle tage fejl af. Dette var noget som skete en sjælden gang eller to for hans vedkommende, og så ønskede han virkelig ikke, at det skulle ødelægges af det ene eller det andet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. ”Jeg ved virkelig ikke hvad det er du prøver på, Brandon..” Han rystede igen på hovedet og vendte blikket mod glasset. Han var forbandet glad for, at han var i stand til at se hvad der var foran ham igen, han var forbandet glad for alle de muligheder som han havde fået, selvom det virkelig ikke ændrede det mindste set fra hans side af, for det var virkelig bare.. småting for så mange? ”Hvad er det du vil med mig?” fortsatte han stille. Han kunne virkelig ikke forstå at Brandon skulle fortsætte med at prøve når han selv havde forladt værelset deroppe og bare ladet ham alene, selvom han havde afvist ham.. Hvad pokker var det egentlig at manden måtte kræve af ham?!

[Deleted]

Han så stille på ham. "Hvis jeg går min vej...og lader dig selv bestemme hvor du vil gå hen og hvornår du vil. og blot venter på du kommer hjem igen...det må vel bevise jeg ikke vil bestemme over dig? jeg ønsker jo blot du har det godt Shawn..og at du er i sikre omgivelser.." han sukkede let og tømte sit glas endnu en gang og stilte det fra sig på disken foran sig. Han så stille mod ham og vidste han nok skulle passe på han ikke trådte over nogle grænser igen, men han ville jo bare gerne gøre Shawn tryg. han dummede sig bare gang på gang åbenbart og han var ved og være træt af, at han ikke kunne gøre noget rigtigt. Han rystede lidt på sit hoved og var ved og rejse sig op igen. Han ville helst bare gerne vise Shawn han stolede på ham og ikke ville styre hans liv. Han så roligt på ham. "Du er jo min ven Shawn..derfor vil jeg jo gerne være god ved dig og jeg giver dig jo også mulighed for tag over hovedet. Som du ikke skal betale for som her. Men så længe du har brug for at være her så vil det være sådan." han svang sig halvt rundt på stolen så han sad med ryggen næsten mod disken nu. "Hvis du ønsker jeg går..så sig det Shawn." han bed sig lidt i tungen. "jeg ville bare tage mig et par glas før jeg gik. Jeg skammede mig vel lidt over, at jeg bare gik fra dig uden grund." han sukkede let. "Det beklager jeg. Men jeg følte heller ikke, at jeg kunne være bekendt, at gå op igen. Og så kom du så ned og jeg ville se efter om jeg havde såret dig eller gjort dig vred. Nu jeg fik muligheden for det." han så roligt på ham med et lille skævt smil. "Men hvis du ønsker jeg skal gå så sig til. jeg vil ikke påtvinge mig dit selskab hvis du ikke ønsker det." Han mente hvert et ord. Han var virkelig ked af at han havde været sådan her og han ville jo netop ikke gøre noget Shawn ikke ønskede. "Jeg har tid nok til og blive hvis du ønsker det. Hvis du ønsker selskab eller har lyst til og snakke om alle de her ting jeg har gjort. Og hvis du bare ønsker at være alene skal jeg nok gå." han smilede varmt og håbede bare Shawn sagde sin ærlige mening. Han ville virkelig ikke trænge sig på.

[Deleted]

Der var virkelig bare en meget tydelig ting ved Brandon som faktisk måtte irritere Shawn efterhånden; Hvorfor skulle han fortsætte med at gå i dybden i hans forklaringer? For ikke at glemme, at han gentog sig selv igen og igen, det var virkelig noget som han faktisk måtte være ved at være temmelig træt af, selvom det vel bare var sådan, at Brandon måtte være personligt? Så var det virkelig bare noget som han måtte bide i sig. Han blev roligt siddende og stirrede mere eller mindre bare direkte ned i hans glas foran sig. Han var virkelig ikke vant til at drikke, men lige nu så følte han blot at det var nødvendigt, så han slap for at skulle tænke på alt det andet som ellers måtte gå igennem hans tanker og hans sind nu om dage, for det var virkelig alt for meget og det var bestemt heller ikke noget som man kunne tage godt på når det endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om overhovedet. Han sukkede stille og rystede så endeligt på hovedet, da Brandon langt om længe måtte være færdig med sine forklaringer. Det var til hans egen fordel, at han faktisk havde en temmelig god tålmodighed, ellers var dette da endt med at gå fuldstændig i smadder allerede. ”Ved du hvad..” begyndte han, da han endelig valgte, at skulle vende sig mod Brandon endnu en gang. En ting var at han var den store hertug af Manjarno, selvom det nu ikke lod ham se anderledes på manden, for det var slet ikke noget som han måtte ønske det når det endelig måtte komme til stykket, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om. Han trak vejret roligt og dybt. Det var virkelig bare at genvinde den store fatning. Han bundede glasset og stillede det fra sig. ”Du behøver virkelig ikke gentage dig gang på gang, Brandon.. Jeg hører dig udmærket første gang.. Alle begår fejl. Det er en del af det, at være menneskelig. Om du vil det eller ikke, så er du selv menneskelig tildels.” påpegede han sindfærdigt. Det var ikke noget som han ville skjule for ham, for det var virkelig bare på tide, at han fik sandheden at vide og så måtte han jo acceptere den om han ville det eller ikke, så var der jo heller ikke rigtigt noget at gøre ved det på den måde, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han trak vejret roligt og dybt igen. Det var virkelig ikke ham at snakke på denne måde, men efterhånden, så var det vel bare noget som han var tvunget til? ”Bliv hvis du vil.. Det er jo trods alt et offentligt sted, så jeg kan ikke tvinge dig til noget, og det vil jeg altså heller ikke.” fastholdt han med den samme mine. Han havde godt af noget selskab og han nød normalt også Brandons.. Bare ikke når det foregik på denne her måde.

[Deleted]

Han trak lidt på skuldrene. "jeg siger jo ikke, at du ikke forstår mig. At du ikke lytter eller lignende. Jeg føler bare ikke du måske...ja tager tingene helt til dig siden du vender og drejer mine ord en smule. Men jeg skal nok lade være." han trak på sine skuldre igen og gled halvt ned af stolen. Vidste jo godt, at Shawn ikke kunne bestemme om han skulle gå eller blive nu de var et offentligt sted som han selv påpegede, men han følte alligevel det måske ikke var smart at blive. Han ville ikke risikere at skade sig selv eller Shawn ved denne samtale. Han havde bestemt sig for at lade tingene gå sin gang og alt skulle gå i Shawn´s tempo. Han vidste jo allerede fra han havde sagt de dumme ord og til nu, at tingne var ude på et skråplan og let kunne alt vælte ved bare et lille pust hvis man ikke passede på. Tynd is der let kunne knække under en hvis man trådte en lille smule forkert så man skulle passe på. Og i mere end en forstand. Han vidste bare ikke altid hvor han skulle træde og så gik det jo galt. Han måtte lære og styre sig og det vidste han også udmærket godt! Han nikkede lidt. "Men selvom det er et offentligt sted Shawn. Jeg vil ikke påtvinge dig mit selskab hvis du ikke ønsker det." han smilede lidt og så godt han havde bundet sit glas igen, men sagde ingenting til det. Den der kendte Shawn´s grænser bedst med hensyn til alkohol var jo Shawn selv hvis man skulle være helt ærligt og han bestemte jo heller ikke over manden og det havde han heller ikke den fjerneste lys til! Han smilede svagt og sad stadig halvt på stolen og stod halvt op på gulvet. Det var en smule akavet at være på det punkt, men han ville ikke rejse sig helt og heller ikke sætte sig helt op igen. Temmelig akavet.
Han fugtede let sine læber og valgte til sidst, at sætte sig op med én fod på gulvet så det var lidt mere behageligt for ham selv i alle fald og så sad han heller ikke for godt til rette som om han var selvsikker og troede på han kunne blive der. "Vil du have en drink til?" spurgte han roligt og ville jo gerne give ham en hvis han ville tage imod. Også lidt for at vise han ikke ville styre hans drikkeri.

[Deleted]

Shawn var i virkeligheden i bund og grund fuldkommen ligeglad med det hele for øjeblikket, for det var virkelig bare tydeligt for ham, hvilket gjorde, at han mere eller mindre bare var mest fristet til at skulle smide hndklædet i ringen og sige at nok var nok, selvom den tanke virkelig måtte gøre noget så frygtelig ondt, det var der så sandelig ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykkt. Han sukkede stille og rystede på hovedet til hans ord. Han forstod da heller ikke hvad det var at han mente, hvilket i den grad heller ikke gjorde det meget nemmere for ham. Han vendte blikket stille mod ham endnu en gang og med den næsten irritable mine. Det var end ikke noget som han ville skjule for ham, det havde han vel heller ikke nogen grund til såan direkte når det endelig måtte komme til stykket. ”Jeg vil virkelig ikke holde på dig og du skal heller ikke føle dig forpligtet til at gøre noget som helst, Brandon..” Han lod hovedet søge let på sned, og ikke mindst med den lette alvorlige mine. Det var heller ikke noget som man kunne tage fejl af og det var heller ikke noget som man skulle gøre det. Han lod glasset stå. Han havde tydeligt fået mere end rigeligt allerede, det var noget som han ellers kunne mærke så frygtelig tydeligt, det var så sandeig også helt sikkert når det endelig måtte komme til stykket. Han sukkede stille og bed sig i læben. ”Jeg ønsker ikke at bestemme hvad du skal eller hvad du ikke skal, som du heller ikke skal bestemme hvad jeg skal.. Ønsker du at sidde her og nyde et glas vin eller andet, så skal du selvfølgelig have lov til det.” Han sendte ham et let og dog næsten så prøvende smil. Han hadet virkelig når han havde det på denne her måde, men det var jo heller ikke fordi at der var så megt som han kunne gøre ved det direkte, det var der heller ikke nogen tvivlom når det endelig måtte komme til stykket, det var også helt sikkert pådenne måde. ”Jeg har virkelig intet imod dit selskab.. Jeg har nydt det… Det har jeg altid gjort,” påpegede han dæmpet, dog alligevel med en let stilfærdig mine. Han ville virkelig ikke lyve for ham, for det var virkelig ikke en fornemmelse som han kunne fordrage på nogen måde overhovedet, det var der så sandelig heller ikke nogen tvivl om når det endelig måtte komme til stykket. Han hadet at holde folk for nar!Han rystede ganske svagt på hovedet. ”Det er egentlig en sjov tanke.. At tænke på hvordan det hele startet og hvordan det er endt, ikke? Du behøver ikke skænke mig mere.. Jeg har vidst fået hvad jeg kunne tåle..” Han rystede let på hovedet og tog sig til panden. Han havde fået mere end rigeligt!