Nye ting

[red]

Johanes stod hvor han havde sagt til ana han ville være og ventede på hun ville kunde se hende han stod med nogle roser i hånden som han havde købt til hende mens han ventede han var lidt træt efter det han havde været igennem i løbet af natten da han havde mødt Dea men han havde været hjemme og tage et bad i håb om ana ikke ville kunde lugte Deas lugt alt for meget på ham han ville nemlig helst gerne undgå at snakke med hende om det han havde sit arbejds tøj på da det var det han havde lyst til i dag han var ved at blive utolmodig og var ved at være træt af at vente på hende da hun var forsinket ret så meget efter hånden det var en del mennekser der nede men det var der jo altid på sådan en dejlig varm dag som det var den dag

[ana]

Anasuya havde selv haft en meget hård nat, hun var kommet slemt tilskade og det havde taget tid at få hjælp til at få læget sine sår. I mellem de mange folk løb hun, tiden havde været gået så forfærdeligt hurtigt, selvom det tog tid at få healet sig. Havde hun ikke mødt en venlig elver med de rigtige urter, havde hun ikke kunne stå eller gå eller løbe lige nu. Hun prustede da hun var ret udkørt og det var svært at bruge sine evner når man havde det sådan, hun løb lige ind i en stor mand og faldt tilbage med en følelse af at al luft var taget ud af hende. Manden hjalp hende op og var faktisk meget flink, og Ana undskyldte også ret mange gange. Hun kunne dufte Johanes duft og stod med et foran ham, hun kunne også dufte roser, men regnede ikke med det var nogen han stod med, selvom duften var meget overvældende. At han skulle lugte af en anden kvinde kunne jo lige så godt være en kunde, hun blandede sig ikke i hans liv, det var jo ikke fordi de var et par eller noget.
"Undskyld forsinkelsen. Hård nat." Lød det forpustet fra hende, hendes krop var stadig gul og blå, hun så meget udkørt ud og lignte faktisk en der var blevet gennemtæsket.

[red]

Johanes smilte da han kunde se hende og gjorde store øjne da hun løb lige ind i en stor mand men han kunde ikke lade hver med at grine af hende da det så ret sjovt ud da hun stod for anden hende rystede han på hoved af hende "jeg kan da heller ikke slippe dig ud af syne af dig uden du mere eller mindre total skader dig selv" sagde han med en drillende stemme hvor efter han tog hendes hånd og gav hende roserne i hendes hånd "de er til dig kære" sagde han og kyssede hende blidt på kinden hvor efter han slap hende igen han stod og studerede hendes krop som hun dog havde skadet sig selv godt og grundigt han var nød til at holde fast i hende og holde hende lidt nede ind til hun selv få controlen over sig selv ved fuldmåne han stod smilte varmt til hende og glærede sig til hun skulle havde noget nyt tøj som han skulle se hende i

[ana]

Det skulle nok blive vildt hyggeligt dette her, hun havde glædet sig meget og kun Johanes ville kunne bedømme hende i tøjet, for hun kunne jo ikke selv se det. Kun fortælle om hun følte sig bekvemt i det. Hun grinte lidt af sig selv og kløede sig i nakken med et skævt smil på læben.
"Jeg prøvede, men jeg er langt fra stærk nok, men mon ikke du kan hjælpe mig med det?" Grinte hun sødt og sendte ham et kærligt og sødt smil, hendes blik var varmt plantet på hans væsen. Roserne duftede dejligt og det gjorde hende lettere ør oven i hendes egen kraftige duft af gran. Da hun følte roserne fik hun præcis samme farve som roserne i kinderne og stirrede forbløffet på ham, hun mærkede hans varme læber mod sin kind og kom til at le fjollet og genert.
"Jamen, hvordan kan det være?" Spurgte hun, helt paf og sniffede til blomsterne som gjorde hun smilte sødt og kærligt.

[red]

Johanes grinte lidt af hende "jeg kan gøre meget for dig ana" sagde han med en blid og varm stemme hvor efter han så hvor røde hendes kinder blev han fandt hende utrolig kær og det gav ham kun løst til at give hende et mere men heller på munden man han gjorde det ikke han smilte til det hun sagde og tænkte lidt "hmm fordi jeg kan og fordi jeg ved du kan lide det" sagde han med en charmerende stemme og et flirtende glimt i øjet hans øjne kørte op og ned af hende nogle gange "er det nyt det du har på søde eller er det noget du ikke bruger særlig tit ?" spurgte han med en varm og blid stemme mens han nød synet af den utrolig smukke kvinde som stod for and ham lige nu

[ana]

Anasuya kiggede ned af sig selv, hendes kjole var ikke nu, kun mere ødelagt og snavset, hun trængte virkeligt til noget nyt. Hun smilte uskyldigt og skævt, prøvede at holde hovedet koldt, men Johanes gjorde det ikke ligefrem nemt for hende. Hendes fødder krydsede genert hinanden og hun gnubede dem hen over hinanden imens hendes fingre fumlede med de velduftende roser.
"Det lyder dejligt." Sukkede hun, helt salig af rosernes duft som hun stadig stod og indåndede. Anasuya gik lidt tættere på ham og slog blikket op mod ham, hun smilte sødt og bed sig i læben. Hvorfor ikke give et lille kys? Nej, hun måtte altså holde op med at tænke sådan, han var bare så forbandet sød. Den charmerende stemme gik lige i hjertet på hende, hun rødmede endnu mere kraftigt og glemte roserne ind til sig.
"Det er min gamle kjole, bare meget ødelagt på en heldig måde så det ikke ser helt forfærdeligt ud." Grinte hun og fik helt lyst til at gemme sig væk i en kæmpe blomsterbunke, lavet af engens vilde blomster. Det var skønt med lidt opmærksomhed, romantisk opmærksomhed, men det gik ikke når han var hendes mester. Det virkede så forkert.
"Skal vi få handlet?" Spurgte hun muntert og smilte sødt til ham, hun havde lyst til at se hans smukke ansigt i sine hænder igen. Men det måtte vente til en anden dag, eller måske senere, man vidste det aldrig.

[red]

Johanes smilte til hende da hun kom tætter på mens han med øjne stod og pillede tøjet af hende han kunde enlig slet ikke stå for hende men han var bange for hun ikke følte det samme for ham på nogle måde så han ture ikke gøre for meget før hun selv tråde lidt frem og gjorde nogle ting for at de skulle flirte noget mere han viste ikke hvad hun ville gøre da hun gik tætter på ham men da hun ikke gjorde noget sukkede han lidt og lavt "det du nu har fået lavet med den ser nu meget godt ud men" han holde en lille pause "du trænger til nogle nye kjoler jeg har kun set dig i den der i al den tid du har været hos mig" sagde han og tog sin arm igennem hendes arm så de gik i arm krog med hinanden "jha lad os heller gøre det så vi også kan komme hjem og få os noget mad til sener" sagde Johanes mens han gik og kiggede rundt for at se om han kunde se noget som han syntes hun skulle prøve at havde på

[ana]

Hendes arm flettede sig med samme sammen med hans og det føltes rart at gå sådan, nærmest som et ægtepar. Tanken om engang at have en mand at komme hjem til, samt børn og det at hun ville kunne se det hele, var helt fantastisk. Noget hun vidste en dag ville ske, på et eller andet tidspunkt. Anasuya kunne høre alle væsnerne som gik iblandt dem, hun smilte ved børns nysgerrige spørgsmål, trætte mænd der ikke gad shoppe med konen længere og tyveknægten der fik et slag over fingrene for at have taget et enkelt æble til sin fattige små søskende. Et held han slap med så lidt, havde hun tænkt for sig selv. Det kunne jo have endt værre end det.
"Ser du noget der ville klæde mig?" Spurgte hun varmt og så rundt, selvom hun egentlig ikke så noget. Et varmt smil kunne ikke lade vær med at danne sig da en lille pige hev i hendes kjole.
"Har du set min mor?" Lød det snøftende fra den lille pige, Ana slap Johanes med det samme og løftede pigen op i sin favn, hun snuste lidt til hende og nikkede så roligt. Hun havde fået færten af hendes mor, da deres lugte havde blandet sig fordi de havde været så meget sammen. Det var nu sjovt sådan som lugte kunne afsløre alt.
"Hvis du går den vej, så finder du din mor. Bare husk at råbe på hende." Forklarede Anasuya imens hun pejede i retningen skråt tilbage mod højre. Hun fik et kys på kinden og et tak af den lilel pige, før hun allerede stormede mod sin mor. En varm latter kom fra Ana, hun så kærligt mod Johanes og sukkede fredfyldt, det havde været dagens gode gerning.