Post by Deleted on Jun 26, 2010 17:34:52 GMT 1
Sayaad havde tidligere på aftenen afgjordt med sigselv at hun nok ville komme til at tilbringe natten på kroen. Hun vidste ikke hvad det nu var der holdt hende fra det. Der var lys i vinduerne, og hele hytten summede ellers af glæde og liv. Der var tydeligvis gang i den iaften, man kunne høre munter musik, sang, folk der råbte og skrålede om kap med de andre lyde for at få en besked overført til deres kammerater omkring deres borde. Folk spillede kort og drak og røg store cigarer og piber med forskellige eksotiske og kradsende lugte. Der var sikkert også en masse mennesker der hvad ude på dansegulvet og svinge sig muntert omkring med gud ved hvem. Det sikkert det der holdt Sayaad fra at gå derind, hun gik rundt og tænkte hele tiden at hun lige ville vente indtil alting var faldet lidt til ro, så ville hun se om hun ikke kunne snige sig ind uset og låne et værelse for de penge hun nu havde. Hun ahvde for nyligt fået løn, og hun havde fået lov til at tage weekenden fri så hun kunne komme lidt ud og se sig omkring, men egentligt hold meget sjældent fri, og ferier kendte hun knapt heller ikke til, så på en måde kunne de ikke rigtigt have nægtet hende at komme ud og få nået luft. Hun var kravlet ombord på en hestevogn der alligevel var på vej til Manjarno med varer og var stået af da de var fremme. Nu var aftenen for længst faldet på, og det mørke mørke blev kun mørkere. Hun havde indtil videre vovet sig hen til kroen tre gange, men hver gang var der enten nogen der var kommet til eller gået derfra, og hun havde vendt rundt på hælen. Nu sad hun på en ensom bænk i udkanten af markedspladsen og sparkede små uskyldige småsten væk, imens støvregn var begyndt at falde omkring hende. Hun savnede Malazar, han ville helt sikker kunne holde hende varm og tør, og så behøvede hun slet ikke noget dumt værelse på en dum kro fyldt med dumme.. smukke mennesker. Hun sukkede dybt, og trak sin mystiske hætte længere ned om ørene. Hun bar et par brunlige læderbukser, og en trøje der matchede, derudover var hætten på trøjen trukket op, og rundt langs dens kanter havde hun selv syet et sort slør fast, der effektivt skjulte hendes ansigt. Hun krammede sigselv stille, nu da hun kunne føle fugten omkring sig imens støvregnen langosmt blev kraftigere og luften koldere, og natten mørkere.
