Searching for the best

[alecander]

Alecander så på Shade. Han fandt intet af dette morsomt, ikke engang det at det vil koste ham mange penge, for det var han skam sikker på at det ville, men han havde til gengæld også en masse penge. ”Jeg skal nok betale dig. Det var jeg skam forberedt på! Men jeg forlanger også en præsentation til topklasse så!” sagde han bestemt og så på Shade. Det var virkelig vigtigt! Det hele skulle gå efter planen, og selvom han ikke kendte Shade så var han nød til at sætte al sin lid i Shades hænder, for han kunne ikke selv skabe sådanne bomber, men eftersom han kunne, så havde han ikke andre muligheder end at stole på ham. ”Du kan bare gå i gang med det, når du er færdig med bomberne, det vil jo helt sikkert komme i nyhederne, så jeg læser jo nok om det på et tidspunkt,” sagde han med et skævt koldt smil, som prydede de smalle rosafarvede læber. Han var glad så længe det blot blev gjort, inden det store maskebal, så han havde egentlig så lang tid som han ønskede. Han så ned på det store kort over Dvasias slot, det ville blive en vigtig del for organisationen, og kunne det lykkes dem, så var de allerede et kæmpe skridt foran deres fars organisation. ”Så længe det bliver gjort inden det store maskebal, så er jeg tilfreds,” tilføjede han let. Han betragtede let Shade og overvejede om han skulle fortælle ham hvad der ville ske? Det burde han vel, eftersom han skulle være en del af det. ”Min organisation, vil lave et attentatforsøg på Manjarnos slot. Det store maskebal, den anden mission jeg har til dig. Du skal befri Samuel Anglérax. Alle vil tro at Jaqia vil have noget med det at gøre, fordi hun ikke er tilstede, fordi du har sprunget Castle of Darkness. Og når du så har befriet Samuel, så vil jeg have dig til at sætte en bombe fast til toppen af Manjarnos slot, så taget vil ryge ned i hovedet på os der er inde i balsalen, og i det korte øjeblik der er kaos, vil jeg stikke en daggert i hjertet på Gabriel, så han er ude af verdenen,” fortalte han roligt og uden at han veg blikket fra Shade. Det var hele to vigtige missioner, som ikke måtte ende galt! Derfor havde han brug for Shades hjælp. Han lagde nogle penge på skrivebordet foran Shade. ”Her er et startbeløb, tæl dem og gå så i gang. Vi mødes efter du har sprunget Castle of Darkness, og så drøfter vi resten om Maskeballet, og du vil få resten af beløbet på din første mission.”

[shade]

Shade så næsten fornærmet på Alecander igen. Han gjorde altid alt i topklasse! Så det ville han selvfølgelig også gøre denne gang. Denne gang var jo ikke nogen forskel! Han var bare glad så længe han blev betalt, og han skulle nok bevise at han var den bedste! ”Bare vent og se, du vil blive overrasket over hvor god jeg vil være, og hvor højt jeg ligger i ’topklassen’,” svarede han spydigt og rejste sig op. Han havde skam tænkt sig at gå i gang med det samme, han ville ikke sidde her og spilde mandens tid, eller frem for alt; hans egen. Han glædede sig decideret til at komme i gang med denne mission. Han glædede sig til at komme i gang, til at sætte sit liv på spil for at springe selveste Castle of Darkness. Det ville helst sikkert komme i nyhederne.
Shade lyttede nysgerrigt om det store maskebal. Skulle han befri Samuel? En stor mand at befri, det ville være en kæmpe risiko! Men han var egentlig ligeglad, så længe han blev betalt som sagt. Og at springe Manjarnos slot, det ville jo være et himmelsk øjeblik for ham, to slotte? ”Skal jeg være med til dit attentatforsøg? Til det store maskebal?” Det var lige før han kunne le, men han gjorde det selvfølgelig ikke. ”Det lyder lige som en mission for mig,” tilføjede han roligt. Det skulle nok blive interessant, han var faktisk glad for at han havde mødt Alecander, eller rettere sagt, at han havde kontaktet ham. Han kunne åbenbart alligevel skaffe ham noget med safter i. Og han virkede som en selvsikker mand, der vidste hvad han havde, så Shade måtte ærligt indrømme at han bed ordene i sig igen, da han havde kaldt ham for en rigmand, der kun havde alt i munden, for det var han bestemt ikke.
Shade så på pengene og talte dem roligt igennem, imens han lyttede til Alecs ord. Han var åbenbart rig! For det var utrolig mange penge han havde givet ham i startbeløb, men så havde han også råd til at lave de bomber, som der skulle til for at springe både slottet i Dvasias og Manjarno. Han pakkede pengene bort og så på Alec. ”Jeg vil gå i gang med det samme, og kontakte dig bagefter,” sagde han roligt, inden han gjorde et kort nik, vendte om på hælene og gik ud af døren til kontoret
//Out.

[shade]

Shade så næsten fornærmet på Alecander igen. Han gjorde altid alt i topklasse! Så det ville han selvfølgelig også gøre denne gang. Denne gang var jo ikke nogen forskel! Han var bare glad så længe han blev betalt, og han skulle nok bevise at han var den bedste! ”Bare vent og se, du vil blive overrasket over hvor god jeg vil være, og hvor højt jeg ligger i ’topklassen’,” svarede han spydigt og rejste sig op. Han havde skam tænkt sig at gå i gang med det samme, han ville ikke sidde her og spilde mandens tid, eller frem for alt; hans egen. Han glædede sig decideret til at komme i gang med denne mission. Han glædede sig til at komme i gang, til at sætte sit liv på spil for at springe selveste Castle of Darkness. Det ville helst sikkert komme i nyhederne.
Shade lyttede nysgerrigt om det store maskebal. Skulle han befri Samuel? En stor mand at befri, det ville være en kæmpe risiko! Men han var egentlig ligeglad, så længe han blev betalt som sagt. Og at springe Manjarnos slot, det ville jo være et himmelsk øjeblik for ham, to slotte? ”Skal jeg være med til dit attentatforsøg? Til det store maskebal?” Det var lige før han kunne le, men han gjorde det selvfølgelig ikke. ”Det lyder lige som en mission for mig,” tilføjede han roligt. Det skulle nok blive interessant, han var faktisk glad for at han havde mødt Alecander, eller rettere sagt, at han havde kontaktet ham. Han kunne åbenbart alligevel skaffe ham noget med safter i. Og han virkede som en selvsikker mand, der vidste hvad han havde, så Shade måtte ærligt indrømme at han bed ordene i sig igen, da han havde kaldt ham for en rigmand, der kun havde alt i munden, for det var han bestemt ikke.
Shade så på pengene og talte dem roligt igennem, imens han lyttede til Alecs ord. Han var åbenbart rig! For det var utrolig mange penge han havde givet ham i startbeløb, men så havde han også råd til at lave de bomber, som der skulle til for at springe både slottet i Dvasias og Manjarno. Han pakkede pengene bort og så på Alec. ”Jeg vil gå i gang med det samme, og kontakte dig bagefter,” sagde han roligt, inden han gjorde et kort nik, vendte om på hælene og gik ud af døren til kontoret.

//Out.

[alecander]

//Out