Looking after you

[diana]

Tiden var gået og i Diana´s øjne havde Darcian været væk alt for længe. Hun frygtede det værste - nemlig at han var død. Eller fanget. Men det hjalp jo heller ikke meget. Hun ville finde ham og havde derfor begivet sig over muren og var nu i Rimsia City hvilket hun normalt godt kunne have undværet! Hun hadede at være i det her land. Hun havde aldrig været her, men ondskaben i dette land var skyld i hendes søster var død. Hun vidste Darcian ledte efter spor og tænkte han måske ville opsøge et sted med vampyrer, da det jo var sådan en han ledte efter. Hun gik stille ned af trappen til Krypten og så sig om i det let dunkle mørke. Hendes sorte vinger viste da i hvert fald, at hun var et af mørkets væsner så hun følte sig temmelig tryg. Men Darcian var af lyset og derfor temmelig udsat for farer her. Hun satte sig stille ned ved et bord hvor hun kunne se rundt og se om der var noget der kunne tyde på Darcian havde været her. Hun ville ikke bare gå med det samme. Det kunne vække mistanke hos nogen der så gik efter. Hun havde foldet vingerne sammen og hernede var de ikke helt lette og se på afstand. Men det var vel både godt og skidt? En dødsengel alene på vampyrernes sted kunne vel være lidt sært? Hun pillede lidt ved sin sorte skjorte bluse og mærkede Shadows ligge sig ved hendes ene fod hvilket beroligede hende lidt. Hun smilede let og rakte ned og gav den sorte ulv et klap på hovedet. De andre var ude og lede efter Darcian på egen hånd. Hun stolede på dem. Hun så sig lidt rundt med de brune øjne der lå let skjult bag et par enkle lokker af det lyse hår der faldt lidt ned over hendes øjne. Hun trak vejret en smule dybt og var ikke tryg ved og være her, men knugede let om halskæden der hvilede mod hendes bryst. Den var kold, men beroligede hende. Der var ikke mange hernede endnu, mne det var også kun lige blevet aften så om kort tid ville her nok være fyldt op.

[alecander]

Alecander havde for en gangs skyld søgt udenfor Dracu-Mathimæus Mansions mure. Han havde lyst til at være lidt ’social’ og havde derfor søgt til byen. Han havde haft brug for en pause fra sit kontor, alt papirarbejdet og alle de planer som skulle planlægges, hvis deres lille sabotage skulle lykkes. Han havde aftenen inden diskuteret det hele med hans bror og rådgiver Valerio, og de var endt med en løsning. Han håbede bare at det ikke ville gå i vasken, og at de ville blive opdaget, ligesom hans fars organisation var blevet. Men han ville ikke begå de samme fejl som sin far! Han havde oprettet en organisation som var langt stærkere og bedre! Der var meget han skulle tage højde for, hvis hans sabotage skulle lykkedes, for alt var nød til at være helt præcist gennemtænkt, så der ikke skete en fejl, men han var nu også ret sikker på at den ville lykkedes, for han stolede på sin bror og sine medlemmer.
Alec var nået til Ramshia City, og som altid håbede han på at han fandt endnu en vampyr der ville tilslutte sig Dødgængerne. Og det perfekte sted at søge efter vampyrer, var vel ved vampyrernes opholdssted? Han havde derfor besluttet sig for at han ville ind på Krypten. Da han kom ind, var der godt nok ikke mange til stede, men han gik ud fra at der nok skulle dukke mange op hen ad natten, da der trods alt kun lige var blevet mørkt, og de andre vampyrer kunne jo ikke færdes ude i sollyset som han kunne. Hans mørke øjne faldt let omkring, inden han begyndte at gå op mod baren. Han bar et par sorte fløjlsbukser, en hvid skjorte med en grå vest uden på, sammen med det sorte slips. Det sorte hår sad strittende, og han var end ikke bange for at vise at han var adelig. Han ville skam ikke gå rundt i beskidte klæder! Han satte sig ved en stol oppe ved baren og viftede bartenderen hen til sig. ”Et glas rødvin, tak,” sagde han med en hvislende stemme, der indikerede dominans. Måske ikke det mest normale at bestille, eftersom det var et opholdssted for vampyrer, men han kunne altid finde tid til at nyde en god vin.

[diana]

Diana selv have været oppe og hente et glas vin. Hun havde dog kun drukket et par slurke af det. Først for lige at smage det og det var nu ganske udmærket vin. Hun drak sjældent, men hun var anspændt o vin kunne nok dulme hendes nerver bare en smule ned. Det håbede hun i alle fald dybt, at det kunne. Hun havde brug for det. Hun lo sine slanke fingre let hvile om glassets endnu slankere stilk og de andre fingre på den anden hånd gled let langs glassets fine kant. Hun var ikke adelig, men hendes familie var velset der hvor hun kom fra selvom hun havde rejst væk for mange år for at forsøge og finde sin tvilling, men hun havde ikke nået frem i tide. Darcian søgte den vampyr er havde dræbt hans bror og det havde været Jerrica´s kæreste så det hang jo sammen med hendes død, da hun havde begået selvmord efter tabet. Hun forstod hende godt og hvis Darcian fandt den vampyr ville Diana havde fundet personen der var skyld i søsteres selvmord. Hun så lidt op, da endnu en vampyr kom ned og hun fik helt gåsehud. Godt nok skilte hna sig ud fra de andre, men stadigvæk. Det var en vampyr. Hendes blik fulgte ham vejen op til baren og da Shadows begyndte og knurre lavt lagde hun den ene hånd ned over hans snude. Hun så ikke ned på vampyrer. Men hvem som helst af vampyrer kunne jo have været Derick´s morder. Den tanke skræmte hende især da Jerrica havde været forvandlet til en af dem. Om det havde været skæbnen anede hun ikke?
Hun lod stille håndne glide op og løbe langs glassets kant igen, da Shadows havde fattet budskabet om at tie.

[alecander]

Der gik ikke langt tid før bartenderen kom med den rødvin, som Alecander havde bestilt. Hans fingre lod let falde om glasstilken, inden han førte glasset op til hans mund, hvor han tog en let slurk af rødvinen. Ikke den bedste han havde smagt, men den kunne faktisk godt gå an. Han stillede glasset fra sig igen, imens han lod sine albuer og underarme hvile på barens bordplade. Hans mørke øjne hvilede godt nok på de forskellige slags alkohol som man kunne bestille, men hans høresans var rettet mod en enkel person og hendes hund, som havde knurret efter ham, da han var gået op mod baren. Ikke noget han synderligt tog sig af, for hvad kunne en lille vovse gøre mod en vampyr? Han smilede blot ved tanken. Alec kendte ikke den kvinde, der sad et stykke fra ham, men én ting var sikkert, hun var ikke vampyr, for han kunne lugte hendes blod helt oppe fra baren af, måske ikke det smarteste sted at befinde sig, eftersom det var et sted der ville blive fyldt med vampyrer. Hun kunne jo hurtigt blive angrebet, så for hendes skyld håbede han bare at hun kunne forsvare sig. Han greb roligt om vinglasset igen, inden han drejede sig om i stolen, så han så ud i rummet. Der var kommet lidt flere, de fleste vampyrer dog også andre racer. Man kunne tydeligt se forskel på de forskellige typer. Han betragtede kort en vampyr der stod op og spillede smart foran sine vampyrvenner. Hans blik gled over nogle andre vampyrer der sad og spillede et eller andet kortspil. Og til sidst gled hans blik over kvinden igen, hvor han kort skævede til ulven under bordet, måske et klogt dyr at have med sig? Især når man befandt sig sådan et slumsted.

[diana]

Hun nussede stille sin ulv bag ørerne i lidt tid til den blot lå stille igen, men stadig havde sine sanser på højtryk. Havde hun også selv selvom det ikke var nødvendigt, men hun ville være sikker og tage så mange forholdsregler som var mulige og som hun følte var nødvendige et sted som dette. Hvis det ikke havde været fordi Darcien søgte en vampyr så havde hun ikke sat sine fødder her. Hun havde benene over kryds og med de lange sorte støvler og den sorte korte nederdel så var hun en smule kølig. Hun havde rent sort tøj på. Selv toppen under skjorte blusen var sort i nat selvom den tit var hvid. Hun vippede lidt med den ene fod som var den der lå over kryds på det andet ben. Hun følte sig lidt rastløs igen og tog en tår mere af vinen og lod fingrene let glide op af stilken med et svagt lille smil. At hun så blev betragtet gik ikke helt op for hende til og starte med. Hun forsøgte og lave så lidt opmærksomhed som muligt, da det jo ikke var alle vampyrer der holdt sig tilbage for at angribe efter blod. Hun var bestemt ikke sikker her og det vidste hun. Når her blev fyldt op ville hun også gå hvis der var tegn på uroligheder som indbefattede hendes sikkerhed på stedet. Hun hævede stille blikket igen og lod det glide kort rundt og opdagede så nu, at vampyren i baren så mod hendes retning hvilket hun bestemt ikke var vild med. Hun sørgede for ikke at se direkte mod ham.

[alecander]

Alecander kunne selvfølgelig ikke lade vær med at ligge mærke til at hun så på ham. Det var som om at han kunne mærke hendes blik, meget normalt blandt alle egentlig. Desuden så kunne han også se at hun kiggede på ham, hvilket egentlig morede ham, for han kunne mærke på hende at hun ikke helt var så vild med at sidde her. Han undrede sig så blot over hvorfor hun så sad her. Mon hun ventede på én? Det kunne han vel snildt finde ud af. Da han var vampyr havde han jo sin umådelige fart, så han kunne bevæge sig hurtigere end øjet kunne nå at opfange ham. Måske de andre vampyrer ville kunne følge ham, men ikke for alle andre væsner. Så han forsvandt med ét for at dukke op ved siden af kvinden. Han lagde roligt armene over kors, imens hans mørke øjne betragtede hende, med en smule arrogance. Hans smil var en smule køligt og sad ellers skævt plantet på hans rosafarvede læber. ”Jeg undrer mig lidt over hvad en dødsengel laver her, eftersom det er et tilholdssted for vampyrer,” sagde han roligt og hentydede selvfølgelig til hende. Han blev blot stående ved siden af hende og veg end ikke blikket fra hende, det ville jo være uhøfligt, og han havde godt nok fået en hård opdragelse, så han var parat til virkelighedens farlige liv, men en gentleman var han skam, han kom jo trods alt fra en rig slægt af fuldblodsvampyrer.

[diana]

Hun havde kort set væk fra ham da han stod ved baren og pludselgi stod han så ved siden af hende og det gav uden tvivl jo et klart chok i hende. Hun kom dog hurtigt til hægterne igen og Shadows rejste sig op med tænderne blottet og Diana lagde blot roligt en hånd på ryggen af ham og han faldt til ro, men blev stående og så op på manden og det var tydeligt den ikke var så fredelig som den ellers virkede. "Jeg kan ikke se det kommer Dem ved.." hendes stemme rystede ikke selvom hun kunne mærke sit hjerte banke en smule hurtigere af ren frygt. Hun vidste det havde været med en risiko hun trængte herind, men hun kunne så på den andne side slet ikke se hvorfor hun skulle give forklaring til nogen om hvorfor? Hun ventede jo på sin måde på en, men ikke just en vampyr. Men det var der jo ingen grund til og fortælle. Hun så roligt op på ham og de brune øjne hvilede sikkert på ham uden at glide væk. Man kunne ikke se på hende, at hun rent faktisk var utryg ved at han kom så tæt på. Ikke kun fordi han var vampyr, men nærhed var bare en ting hun ikke havde været god til med nogen andre end sin familie og så var det jo kun lykkedes for en udover dem. Hun lod hovedet glide en smule til siden og forsøgte og få hjertet til og falde til ro mens det lange løse hår gled med hendes hoveds bevægelser.

[alecander]

Alecander kunne tydeligt se på hende at hun fik et chok, men hvem ville egentlig ikke få det? Det var nu ikke noget som han ville kommentere, han morede sig blot over det i sit lille indre, uden at det kom til syne på ham på nogen måde. Han kunne til gengæld ikke lide ulven, som knurrede af ham, ikke fordi han følte sig truet, men han brød sig generelt ikke så meget om dyr. Rovdyr var dog noget som fascinerede ham en smule, så et sted havde han også respekt for den sorte ulv der var faldet lidt mere til ro, da hun havde lagt en hånd på dens ryg. Ulve var flokdyr, der jagede sammen, skønt man også kunne finde en enkel ulv der jagede for sig selv. De mindede lidt om vampyrer, nogle kunne jage i flok, og andre yndede at jage alene – vampyrer jagede så blot mest alene. Han smilede blot til hendes ord. ”Så sandt. Det gør det vel egentlig heller ikke,” medgav han i en let eftertænksom mine. Det ragede ham egentlig en høstak hvad hun lavede her, men han var nu alligevel blevet en smule nysgerrig, det var ikke mange der turde komme et sted fyldt med vampyrer. Han så let på den frie stol der stod overfor hende. ”Må jeg sætte mig?” spurgte han let, egentlig kun for at være høflig, for han trak med det samme stolen ud og satte sig, så det var egentlig ikke noget hun kunne gøre noget ved. Han tog en slurk af sin rødvin, inden han stillede glasset fra sig på bordet. Hans mørke øjne faldt igen på hende. Han kunne både høre på hendes hjerte og mærke på hende at hun var en anelse nervøs og anspændt, og i forhold til nogle af vampyrerne herinde, så var han ikke ude på at bide hende. Han nød at jage sit bytte, i stedet for blot at snakke med det og så sætte tænderne i nakken. Han kunne så til gengæld ikke komme udenom at det var kvindernes blod der smagte bedst, for det gjorde det helt bestemt! De mørke øjne hvilede i hendes. ”Så De har altså ingen intentioner om, at fortælle mig hvad De laver her?” spurgte han endnu engang. Han var nemlig opsat på at finde ud af det, eftersom hun havde vækket hans nysgerrighed, hvilket egentlig var sjældent af en anden race.

[diana]

Hun slog let hånden ud som tilladelse til han måtte sætte sig, lige i det han trak stolen ud selv. Hun havde intet imod han satte sig og det så jo heller ikke ligefrem ud som om hun havde ret meget og skulle have sagt selvom hun jo sad her først. Men hun gad ikke diskutere med en vampyr og slet ikke på deres domæne. Hun lod isn hånd ligge sig på bordet igen mens hendes brune øjne roligt hvilede på hans skikkelse der nu sad overfor hende. "Jeg kan ikke se det skulle interessere Dem på nogen måde..Mister..?" hun blinkede lidt med sine øjne samtidig med hovedet gled lidt på skrå. Hun kunne lige så godt lade være og lave optøjer og risikere og gøre enne vampyr vred eller andre så ænge hun var her og ikke havde de store chancer for at smutte selvom hun sad temmelig tæt på døren op. Men de var hurtige og der var mange flere af dem. Hendes tanker kørte lettere rundt i hovedet af hende, men der forblev de også. Som intet andet end de tanker det nu engang bare var.

[alecander]

Alecander havde skam ingen intentioner om at angribe hende på nogen måde, og han var ikke en mand som man bare sådan kunne få op at køre, skønt han egentlig havde en kort lunte og et kæmpe temperament, men der var visse ting, som han ikke kunne hidse sig op over. Han sad overfor hende og betragtede hende med et roligt, dog koldt blik. Hun gjorde ham nysgerrig, eftersom hun var en dødsengel, der sad et sted, hvor kun vampyrer holdt til. Godt nok var alle velkomne, men det var snart farligt for et andet væsen at komme et sted, for folk havde lyst til at drikke ens blod. ”Mathimæus. Alecander Mathimæus,” præsenterede han sig og han var tydelig stolt over at bære det navn. Han stammede jo fra en rig slægt. Og hans far var hans forbillede og forbilledet for hans organisation. ”Og hvem er så De? Hvis man så må have lov til at spørge om det?” spurgte han og hævede let brynene. Han var nok nød til at vinde hendes tillid før hun ville fortælle hvad hun lavede sådan et sted her. Men han forstod hende egentlig godt, for det var ikke ligefrem fordi vampyrer gik rundt med et godt rygte. De var blodsugere, og kunne finde på at angribe hvem som helst, nogle var så bare ikke tilfældet. Og han var ikke tilfældet i øjeblikket. Men om hun valgte at stole på ham var helt op til hende selv, for han bad hende jo ikke om det.

[diana]

Hun var nok ikke just tryg ved, at sidde så tæt på en vampyr, men hun ville ikke fornærme ham. Måske vidste han noget? Det var jo langt fra sikkert når man tænkte på hvor mange vampyrer der var efterhånden. Hun løftede let sit ene øjenbryn ved hans præsentation. "Mathimæus siger De? Wow...en af de mægtigste familier.." hun vidste ikke meget om vampyr familier, men de mest øverste kendte hun da. Den hun nok vidste mest om var nok DeLoca, men det var fordi den var bosat i Manjarno. Hun lod stille blikket hvile på ham lidt. "Jeg havde ikke helt regnet med, at støde på en fra den slægt på sådan et sted her. Men det skal jeg jo heller ikke blande mig i." hun løftede stille sit glas igen og tog en tår af sin vin og slap glasset da det atter stod på bordet foran hende. "Mit navn er Diana Farrell." mellemnavnet brugte hun sjældent. Det var der jo ikke den store grund til altid at sige. "Som du jo let kan se er jeg dødsengel. Hvilket du har nævnt." hun grinede stille og slog blikket ned mod sit vin.

[alecander]

Alecander var faktisk forundret over, at hun kendte til hans slægt. Jovist, den var godt nok en af de rigeste vampyrslægter, og de havde da deres egen mansion, men stadig? Men bare fordi de var en kendt slægt, så var det jo ikke ensbetydende med, at folk vidste hvad der foregik på hans mansion. Han smilede blot smigrende til hende. ”Det glæder mig et sted, at De kender til min slægt,” sagde han roligt og med et stille smil om læberne. Han hævede sit ene øjenbryn til hendes ord, og de fik ham blot til at trække ganske let på skuldrene. Han kunne nok ikke fortælle hende, at han var ved at bygge en kæmpe hær af vampyrer, for at nedlægge alle tre lande? Nej, det gik nok ikke. ”Tja, jeg er normalt heller ikke typen der går ud,” sagde han sandfærdigt, for det var jo faktisk sandt. Han var mere en enspænder, ”men jeg kommer til tider ud for at være lidt social.” Han trak en lille smule i den ene mundvig. En sand leder kunne alle snakke med, og derfor var han også nød til at være social en gang i mellem. ”En fornøjelse at møde Dem, Diana,” sagde han med et skævt smil på læberne, inden han skævede lidt ned til hendes ulv. ”Jeg vidste ikke at dødsengle var glade for dyr?” Han så undrende og alligevel en smule nysgerrigt på hende.

[diana]

Hun nikkede stille. "Selv ensomme ulve har til tider brug for en smule selskab. Om end kun kort og sjældent, men stadig sker der." hun smilede svagt og kendte nok kun til hans slægt fordi hun havde forhørt sig meget omkring vampyrer for at finde spor efter hvor Darcian måske var gået mod. Hun så roligt på ham. "Nogen er glade for dyr og andre ikke. Det har ikke så meget med race og gøre, men mere personlighed. Og jeg er en dyreelsker og kan slet ikke forestille mig mit liv uden dem." hun smilede lidt og klappede ulven som havde løftet sit hoved lidt og set op på dem, men forholdt sig i ro. Hun var en smule utilpas ved og være så tæt på en fremmed og bare tanken om det måske kunne være ham Darcian ledte efter gjorde hende kun mere urolig, men hun forsøgte og holde sig i ro og det gik da fint nok. De chokolade brune øjne hvilede roligt på hans skikkelse overfor hende mens hun blot så på ham i lidt tid. "Kender alt det til med at være enspænder. Omgås mere dyr end folk.."

[alecander]

Hun havde da ret i sine ord. Det ville næsten blive for kedeligt, hvis man sad alene dag ud og dag ind. Alle havde brug for lidt selskab, blot i en kort stund, og han havde heller ikke tænkt sig at blive her i særlig lang tid. ”Det kan de have ret i,” medgav han med et lille nik, uden at hans mørke, næsten sorte øjne veg fra hendes skikkelse. Han nikkede kort til hendes ord. ”Godt svar, men de fleste vokser op med ens races idealer og skikke, dødsengle er glade for smerte og død, det er det som gør dem stærke, dog er der altid nogle der skiller sig ud,” påpegede han med et roligt smil om de rosa farvede læber. Han kunne ikke sige, hvorfor hun var gået herned. Et sted for kun vampyrer, det var ganske risikabelt for hende, man vidste jo aldrig hvilke sultne vampyrer her kom. Men hun måtte jo ikke stole på ham, hvilket han et sted godt kunne forstå. Det lå ikke til dødsengle at stole på andre, men der var bare noget som sagde ham, at hun ikke var ligesom andre dødsengle. ”Tja, der er altid andre omkring mig, i min mansion,” svarede han eftertænksomt, så en hel enspænder var han vel ikke, han kom bare ikke så meget ud.

[diana]

”Hvordan jeg er vokset op er en længere historie..” et svagt drilsk smil lagde sig hen over hendes læber med en glidende bevægelse. Hun havde uden tvivl skillet sig meget ud sammen med Jerrica dengang de var børn, men de var jo dødsengle og selvom de ikke altid havde nydt at få andre til og lide og føle smerte så var det jo de de gjorde. Men hun havde længe selv overvejet, om hun skulle vove sig til og fuldføre det samme som Jerrica. Nemlig forvandling. Det var dog ikke muligt nu følte hun. Darcian hadede vampyrer og var jæger. Hun kunne ikke blive forvandlet nu. Hun sukkede let og lod sin opmærksomhed atter falde på ham efter den korte tur hun havde haft ind i sine egne tanker og minder. At hun tog en risiko ved og komme her var hun godt klar over, men alle steder hun kom søgte hun og derfor også her. Om hun så kunne lide det eller ej så så hun ikke, at hun havde noget andet valg som sagerne stod, men hun kunne vel ikke forvente en vampyr ville kunne forstå det? Derfor holdt hun mere eller mindre sin mund med den dybere grund. At hun ledte efter en måtte vel være grund nok for andre end hende selv? I hvert fald fik de ikke andre. ”Sådan er det jo at være fin.” der var ingen hån eller noget i stemmen. Den var neutral og gav ikke udtryk for hendes mening om fine folk. Det ville være dumt og håne dem eller svine dem til i selskab med en og især når hun var på hans domæne. Hun havde dog intet imod fine så længe de ikke mente de var bedre end alle andre og så længe de ikke tog dem selv for noget de ikke var. ”Man kan sjældent få et øjeblik alene. Medmindre man beordrer sig til det og så kan det måske lade sig gøre..” aldrig i sit liv havde hun sat en fod på adelig jord. Hverken mansion, slot eller noget andet som adelige og fine folk nu boede i. Hun holdt sig vel fra den slags? Hvad skulle hun også der? Hun kendte ingen adelige eller fine folk. Hun kendte jo næsten ingen og sådan havde hun det fint nok. "Men det er jo på den anden side også godt. Det er ej sundt og være for alene. Det kan ødelægge ens sind. Men kan blive vanvittig af ensomheden." hun lagde let sit hoved eftertænksomt på skrå mens de mørke øjne stadig hvilede på ham og lige nu var alt opmærksomhed mildest talt fokuseret på ham. "Ensomheden skal man ikke overdrive med. Ligesom med så meget andet i denne verden, som man skal passe på..Alt kan vendes til noget farligt hvis man forstår at bruge det."